Holdet 2022 HI/ms2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christiane Brøchner
Hold 2022 HI/ms2 (1ms2 HI, 2ms2 HI, 3ms2 HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Fra varm krig til kold krig
Titel 3 DHO og Velfærdsstatens opståen og udvikling
Titel 4 Sammenbrud og ny verdensorden
Titel 5 Bosnien: Borgerkrig og folkedrab
Titel 6 Israel-Palæstina-konflikten
Titel 7 Det moderne demokratis udfordringer
Titel 8 Afrika - kolonisering og afkolonisering
Titel 9 Europæisk middelalder og korstog
Titel 10 Dansk udenrigspolitik og identitet år 800 - i dag

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie

Forløbet bestod af nogle få blokke der fungerede som intro til faget.
I særdeleshed fagets metoder (kildekritik og historiebrug).

Kernestof:

̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Fra varm krig til kold krig

Fokus:
Europas deling efter 2. vredenskrig - hvorfor blokdannelse
Mistillid som bærende katalysator
Kampen mellem to ideologier og livsformer
Stormagtsinteresser
Jalta- og Potsdamerklæringerne.
Hvem bærer ansvaret for den kolde krigs udbrud? - tre tolkninger: marxistisk, revitionistisk, traditionalistisk

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale.
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO og Velfærdsstatens opståen og udvikling

Vi undersøger det danske samfund i krisetid (1930'erne og 1970'erne) og højkonjunktur (1960'erne) og ser på de politiske, økonomiske og kulturelle konsekvenser det fik for befolkningen. Desuden ser vi på udviklingen af den danske velfærdsstat og ser på baggrunden for dens opståen, dens funktion i krisetid og højkonjunktur.
Motiverne og baggrunden for velfærdsstatens opståen og udvikling blevet analyseret, ligesom velfærdsstatens fremtid er blevet diskuteret.
Kanslergadeforliget er blevet behandlet og i den forbindelse har der være udblik til Tyskland i 1933.
Pga. DHO har forløbet haft nedslag i ungdomsoprør og køn og ligestilling

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling ̶
historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Sammenbrud og ny verdensorden

Sovjets sammenbrud
Hvem vandt den kolde krig? Tre holdninger. Bl.a. amerikansk triumfalisme
Ny verdensorden - fra bi-polaritet til uni-polaritet.
Ny kold krig på vej? (jf. Ukraine-Rusland-problemet)
Dansk udenrigspolitik under og efter den kolde krig
Kernestof:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Bosnien: Borgerkrig og folkedrab

I forbindelse med studietur til Sararejvo undersøger vi den jugoslaviske borgerkrig med særligt fokus på begivenhederne i Bosnien. Desuden arbejder vi med Stantons teori om folkedrab ift. at undersøge og forklare begivenhederne under dele af borgerkrigen i Bosnien.


Kernestof:

̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder


Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Israel-Palæstina-konflikten


Fokus på:
Palæstina som koloni.
Hvordan Israel fik et selvstændigt land / processen bag Israels oprettelse i 1948
Omverdenens rolle i konflikten. Fokus på især FN, USA og Egypten.
Bosættelserne. Hvad er motiverne bag?
To-statsløsning?


Kernestof:
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Det moderne demokratis udfordringer


Forløbet fokuserer på det moderne demokratis udfordringer især med fokus på begreber som legitimitetskrise og effektivitetskrise -  både internationalt og i Danmark.
Forløbet undersøger den udvikling og de udfordringer, som demokratiet har gennemløbet siden antikken. Her har der været særlig fokus på det athenske demokrati og dets opbygning med henblik på at få inspiration til at løse nogle af de udfordringer, som det moderne demokrati står overfor.
Ud over den athenske demokrati har der været et kort fokus på den romerske republik, Den franske revolution og menneskerettighederne samt indførelsen af grundloven i Danmark i forbindelse med de borgerlige revolutioner.
For at identificere de udfordringer det danske demokrati måtte stå overfor i dag, er Magtudredningens rapport om demokratiets tilstand blevet inddraget. For at finde løsninger på disse udfordringer der der blevet skelet til det irske forsøg med borgerting.

Innovation indgår med løsningsmuligheder på demokratiets udfordringer

Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Afrika - kolonisering og afkolonisering

Hovedfokus har været på især Englands og Frankrigs kolonisering og afkolonisering af Afrika. Deres motiver bag koloniseringen og forskelle og ligheder i deres måde at afkolonisere er blevet undersøgt, ligesom koloniseringens betydning for Afrika i dag er blevet undersøgt og diskuteret.

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Europæisk middelalder og korstog

Hovedfokus: Korstogene mod Jerusalem med fokus på korstoget i 1099.
Fokus på middelaldersamfundets opbygning i Europa. Feudalsamfundet.
Religionens betydning i dagligdagen, såvel som religionens betydning for den europæiske identitet. Her blik til Danmark (Danmarks tilblivelse og kristendommens betydning)
Magtkampe mellem gejstlige og verdslige (investiturstriden).
Islams opståen og skabelsen af islam som trusselsbillede.
Motiver bag korstogene - religiøse / andre?
Korstogenes betydning for forholdet mellem den muslimske verden og vesten i dag.
Brug af korstogsbegrebet i dag.
Periodiseringsprincipper

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer



Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Dansk udenrigspolitik og identitet år 800 - i dag

Forløbet har haft fokus på følgende:

- Skabe overblik over Danmarks udformning fra rigets dannelse i 800-tallet til i dag.
- Skabe forståelse for baggrunden for landets udenrigspolitiske ageren ud fra gennemgang af politiske og militære magtforhold i Europa gennem perioden.
- Diskutere hvad der ligger til grund for danskernes selvopfattelse og identitet, herunder overgangen fra stormagt til småstat og den der af kommende ændrede selvopfattelse (jantelov og andre eksempler inddrages).
- De 3 katastrofer: 1801 (slaget på Rheden), 1807 (Københavns abonnement), 1814 (Kielerfreden, Wienerkongressen og tabet af Norge).
- '1864'. Hvad førte frem til nederlaget og hvilke ændringer medførte dette for landets indenrigspolitiske udvikling og den udenrigspolitiske ageren.
- Danmarks politik i skyggen af Tyskland fra 1864 til 1945.
- Danmark under den kolde krig. NATO medlem på den ene side og fodnotepolitik på den anden.
- Nybruddet efter murens fald og den aktivistiske politik med Danmarks deltagelse i internationale aktioner på Balkan, i Irak, Libyen og i Afghanistan.
- Diskussion om dansk udenrigspolitik i fremtiden.
- Krigen i Ukraine brød ud mens vi var i gang med dette forløb og naturligvis brugte vi en del tid på at forstå konflikten og overveje hvordan den kan få indflydelse på dansk udenrigspolitik på både kort og lang sigt.

Ifm. en potentiel mundtlig eksamen skal eleverne have adgang til en online ordbog, men materiale fra de E-bøger og andet materiale fra internettet, som vi har brugt i undervisningen skal på forhånd være downloadet.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder.



Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer