Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Marselisborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Dan Enevold Mikkelsen
|
|
Hold
|
2022 HI/se4 (1se4 HI, 2se4 HI, 3se4 HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Middelalder, pest og korstog.
Forløbet har haft fokus på følgende:
- Feudalsamfundets opbygning (de bedende, de kæmpende og de arbejdende).
- Vasal systemet.
- Magtens deling: Samarbejdet og konkurrencen mellem kirkemagt og kongemagt.
- Riddervæsenet: Periodens militære strategi og teknologi, som baggrund for vasal systemet.
- Kirkens rolle i samfundet og det middelalderlige syn på døden og den kristne moral.
- Middelalderens landbrugsrevolution (hjulploven og trevangsbruget).
- Baggrund og årsager til den sorte død, samt gennemgang af samtidige kilder til belysning af individets frygt for den uforklarlige sorte død.
- Den middelalderlige videnskabs forklaring på pestens komme.
- Konsekvenser af pesten i Europa og Danmark på kort og lang sigt.
- Middelaldersamfundet efter den sorte død.
- Korstogene. Kulturmødet mellem de kristne og muslimerne.
- Den lokale vinkel: Aarhus i vikingetiden, middelalderen og perioden som købstad.
- (i 3g skal klassen have forløbet 'Dansk udenrigspolitik 800 til nu' og så kan de lave en perspektivering og forklare Danmarks rolle i det nordiske og europæiske magtspil i perioden.
Ifm. en potentiel mundtlig eksamen skal eleverne have adgang til en online ordbog, men materiale fra de E-bøger og andet materiale fra internettet, som vi har brugt i undervisningen skal på forhånd være downloadet.
Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
USA - historie og identitet.
Dette forløb har haft følgende overordnede fokusområde:
Grundtræk i fremkomsten af den amerikanske nation samt hvordan nationens selvforståelse udviklede sig.
Vi har således både arbejdet med, hvorledes amerikanerne gennem tiden har defineret sig selv og hvilken indvirkning denne selv-definition har haft på landet indadtil og hvad den har betydet for den rolle USA har spillet internationalt.
Forløbsspecifikke faglige mål:
Eleverne skal kunne:
-redegøre for centrale udviklingslinjer i USA's historie, herunder ekspansionen, immigration, uafhængighedskrigen, borgerkrigen, borgerrettighedsbevægelsen og Black Lives matter bevægelsen.
- - Diskutere religionens betydning i USA samt hvordan religion og patriotisme hænger sammen (civilreligion/forfatnings patriotisme).
-reflektere over amerikanernes identitet som historieskabt og historieskabende. (Hvorledes amerikanerne bruger deres historie til at danne en fælles national identitet og hvorledes denne opfattelse samtidig har betydning for den måde amerikanerne vælger at agere i verden på og forholde sig til nytilkomne)
-forklare hvorfor forestillinger om den amerikanske identitet har ændret sig.
- vurdere hvad naturen og opfattelser af naturen har betydet for den amerikanske historie.
-formidle viden om USA's historie.
-relatere historiske problemstillinger til deres egen tid, f. eks. reflektere over dansk identitet og danske værdier ift. de amerikanske, samt Danmarks internationale engagement og indvandringsproblematikker.
-forholde sig kritisk til forskellig brug af historien.
- Forklare begreberne: City upon a hill, amerikansk exceptionalisme, frontier tesen, the melting pot/the salad bowl teorierne, manifest destiny.
- Diskutere begrebet den amerikanske drøm samt redegøre for bølgerne af indvandrere til USA.
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i USAs nyere historie, deltagelsen i 1 og 2. verdenskrig, den kolde krig (Korea-krigen, Vietnam-krigen) og krigene i Afghanistan og Irak.
Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Ifm. en potentiel mundtlig eksamen har eleverne ikke adgang til internet i forberedelsen. Eleverne skal for så vidt det er muligt enten printe, downloade eller på anden måde hente materialet (pensum) ned på deres PC så det kan benyttes uden internetadgang. Som eksempel må man fx. ikke tilgå i-bøger, google drev, lectio eller google i forberedelsen.
Eneste undtagelser for reglen er følgende: nudansk ordbog, fremmedordbog samt links som er brugt i undervisningen og hvor man ikke kan downloade materialet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Romerriget
Romerriget
Forløbet har haft fokus på følgende:
- Diskutere hvordan samfund og tanker i den klassiske antik har været med til at skabe vores moderne verden.
- At skabe et overblik over den romerske antik ved at fokusere på de vigtigste personer og begivenheder.
- Styreformer og politisk opbygning i Romerriget. Inkl. Patron-klient systemet.
- Den romerske by, den romerske familie og det daglige liv.
- Romerrigets slavesystem. Slavernes rolle, betydning og position i samfundet.
- Gladiatorerne: Samtidens stjerner, men samtidigt slaver.
- De romerske legioner og den enkelte legionær. Hvorfor var de så overlegne på slagmarken?
- Romerrigets sammenbrud. Diskussion af forklaringer.
- Perspektivering til imperier gennem historien, som vi har arbejdet med i andre forløb: Det Spanske imperium i 1500-1600 tallet ('Opdagelser og kolonisering') -Det britiske imperium i 1800 tallet ('Industrialisering, imperialisme og WW1) - Det amerikanske imperium fra 1914 og frem og Nazisternes 1000 års rige 1933-1945 ('Ideologiernes kamp') - De forskellige Kinesiske imperier gennem historien ('Kinas historie').
Andet:
- Ifm. med underemnet slaver og gladiatorer har vi set og arbejdet med filmen 'Gladiator'.
Ifm. en potentiel mundtlig eksamen skal eleverne have adgang til en online ordbog, men materiale fra de E-bøger og andet materiale fra internettet, som vi har brugt i undervisningen skal på forhånd være downloadet.
Faglige mål som primært har været i spil i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Kinas historie
Forløbet har haft fokus på følgende:
- Oldtiden og de første dynastier. Kinas opståen, Kinas selvopfattelse med perspektivering til i dag (Kina frem til 1700 tallet).
- Mongolernes rolle som først fjende af og siden del af det kinesiske rige (Djengis Khan) og det første møde med europæerne (Marco Polo).
-Fra storhed til sammenbrud. Perioden fra 1700-tallet, hvor Kinas kontakt med Vesten for alvor blev vigtig, til starten af 1900-tallet, hvor det sidste kejserdynasti faldt.
- Den kinesiske selvforståelse, Mødet med vesten: Idéudveksling, handel og krig, Årsagsforklaring: Hvorfor gik det så galt for Kina? Og hvilken indvirkning havde nederlaget til de imperialistiske europæiske magter på den kinesiske selvforståelse? ('De 100 års ydmygelser').
- Perioden 1912-1949, tiden mellem det sidste kejserdynastis fald og det kommunistiske partis magtindtog (Den politiske udvikling efter kejserdømmets fald, Magtkampe i Asien: Forholdet mellem Kina og Japan, Den kinesiske kommunismes sejr).
-Perioden 1949-1976, perioden hvor Mao Zedong (1893-1976) var formand for kommunistpartiet. (Kommunistpartiets strukturering, ideologi, projekter og politikker. Kulturrevolutionen.).
-Perioden 1976 til i dag. (Kinas nye økonomiske politik. Staten og den enkelte borger. Kinas rolle i verden. Kina - verdens nye supermagt).
- Perspektivering til forløbet 'Ideologiernes kamp'. Den kinesiske udgave af kommunismen.
- Diskussion: Er Kina ved at overtage rollen som verdens supermagt fra USA?
- Kinesisk selvopfattelse: Riget i midten, verdens ældste civilisation og på vej til at genoptage deres naturlige plads som den førende nation i verden. Kineserne kæmper både med hård og blød magt for at bliver verdens stærkeste magt. Vi har snakket om OBOR = den nye silkevej (One Belt One Road) og konfutze institutterne rundt i verden.
- Konfutses tanker: Hvordan skal den gode borger skulle leve sit liv? Kan vi stadig se træk af Konfutses tanker i Kina i dag?
- Perspektivering til forløbet 'Industrialisering, imperialisme og den første verdenskrig' for dels at forstå hvordan de Europæiske magters opdagelsesrejser og kolonisering af dele af Asien fik indflydelse på Kinesisk selvopfattelse og holdning til 'de fremmede djævle') og dels for at kunne sammenligne de Kinesiske imperier gennem historien med det britiske imperium i 1800 tallet.
- Perspektivering til forløbet 'Ideologiernes kamp' og Kinesernes specielle udgave af kommunismen, som inkorporerer kapitalistisk økonomisk tænkning.
Ifm. en potentiel mundtlig eksamen skal eleverne have adgang til en online ordbog, men materiale fra de E-bøger og andet materiale fra internettet, som vi har brugt i undervisningen skal på forhånd være downloadet.
Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Opdagelser og kolonisering.
Forløbet har haft følgende fokus mål:
- at opnå kendskab til den europæiske ekspansion i 1500-tallet.
- reflektere over europæernes menneskeopfattelse i perioden 1500-1914 og dennes indvirkning på holdningerne til fremmede kulturer og individer.
- reflektere over opdagelsernes følger ud fra både økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle kriterier.
- redegøre for de økonomiske og politiske forudsætninger for hhv. dansk og europæisk kolonisering.
- forklare forhold relateret til europæernes syn på afrikanerne samt holdninger til slavehandlen ud fra oplysningstidens menneskesyn og forholde dette til vor tids racismedebat.
- Diskutere hvordan den industrielle revolution i Europa gav europæerne et fordel ift. resten af verden, som de brugte til underlægge sig denne.
- reflektere over europæernes menneske opfattelse i perioden 1500-1914 og dennes indvirkning på holdningerne til fremmede kulturer og individer.
- Fokus på dansk Vestindien. Hvad brugte Danmark kolonien til og hvordan gik afkoloniseringen.
- reflektere over koloniseringens følger for de tidligere (og i nogle tilfælde nuværende) kolonier. Fokus på Grønland.
- Diskutere om DK bør undskylde for deres slavehandels fortid og for deres 'opførsel' overfor Grønland.
- Perspektivere til forløbet 'Dansk udenrigspolitik 800 til i dag' for at forstå hvordan erhvervelsen af kolonier passede ind i Danmarks udenrigspolitiske mål i perioden.
- Perspektivere til emnerne Industrialisering, imperialisme og den første verdenskrig.
Ifm. en potentiel mundtlig eksamen skal eleverne have adgang til en online ordbog, men materiale fra de E-bøger og andet materiale fra internettet, som vi har brugt i undervisningen skal på forhånd være downloadet.
Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Industrialisering, imperialisme og WW1.
Forløbet har haft fokus på følgende:
- Diskutere hvordan den industrielle revolution i Europa gav europæerne et fordel ift. resten af verden, som de brugte til at underlægge sig denne (herunder perspektivering til forløbet 'Opdagelser og kolonisering').
- reflektere over europæernes menneskesyn i perioden og dennes indvirkning på holdningerne til fremmede kulturer og individer.
- Opnå kendskab til de forskellige former for imperialisme (direkte og indirekte) samt typer af imperialister ('ideologen', 'conquistadoren' og 'politikeren').
- opnå kendskab til imperialismen og reflektere over dennes følger for den moderne verden (både tidligere kolonier og kolonimagter).
- Fokus på det britiske imperium i Indien og Afrika.
- reflektere over imperialismens følger ud fra både økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle kriterier.
- Opnå kendskab til den første verdenskrig.
- Diskutere grunde til krigens udbrud herunder imperialismen.
- Diskutere Versaillesfredens konsekvenser på kort og lang sigt.
Dette forløb har også fået tilkoblet nogle lektioner fra forløbet 'Danmarkshistorisk overblik med Aarhus som fokus' (forløbet opgives ikke som selvstændigt forløb). Disse lektioner omhandler Aarhus som industriby.
Ifm. en potentiel mundtlig eksamen skal eleverne have adgang til en online ordbog, men materiale fra de E-bøger og andet materiale fra internettet, som vi har brugt i undervisningen skal på forhånd være downloadet.
Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Ideologiernes kamp
Forløbet har haft fokus på følgende:
- Overblik over perioden 1914 til i dag.
- Forskellene mellem de tre store ideologier. 1. Liberalismen 2. fascismen/nazismen 3. socialismen/kommunismen.
- Ideologiernes fremkomst i mellemkrigstiden med fokus på USSR, Nazityskland og USA.
- Den første verdenskrig (optakt, forløb og konsekvenser).
- Antiparlementarismen i mellemkrigstidens Danmark.
- Den nazistiske ideologi og holocaust.
- Den kolde krig storpolitisk og Danmarks rolle.
- Murens fald.
- Den nye verdensorden. Diskussion: Har den liberalistiske ideologi 'vundet'?
- Trussel om en ny kold krig mellem USA og Kina.
-Perspektivering til forløbet 'Dansk udenrigspolitik 800 til i dag' for at forstå hvordan idelogiernes kamp og den storpolitiske situation siden første verdenskrigs afslutning har haft indflydelse på Danmarks førte politik,
- Perspektivering til forløbet 'Kinesisk historie' for at forstå Kinas udvikling frem mod dens nuværende position som udfordrer til USA's rolle som den dominerende globale magt og Kinas specielle idelogiske blanding af socialistiske/kommunistiske samfundsopbygning og kapitalistisk økonomisk tankegang.
Dette forløb har også fået tilkoblet nogle lektioner fra forløbet 'Danmarkshistorisk overblik med Aarhus som fokus' (forløbet opgives ikke som selvstændigt forløb). Disse lektioner omhandler Danmark og Aarhus under besættelsen.
Ifm. en potentiel mundtlig eksamen skal eleverne have adgang til en online ordbog, men materiale fra de E-bøger og andet materiale fra internettet, som vi har brugt i undervisningen skal på forhånd være downloadet.
Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Dansk udenrigspolitik og identitet - 800 til i dag
Forløbet har haft fokus på følgende:
- Skabe overblik over Danmarks udformning fra rigets dannelse i 800-tallet til i dag.
- Skabe forståelse for baggrunden for landets udenrigspolitiske ageren ud fra gennemgang af politiske og militære magtforhold i Europa gennem perioden.
- Diskutere hvad der ligger til grund for danskernes selvopfattelse og identitet, herunder overgangen fra stormagt til småstat og den der af kommende ændrede selvopfattelse (jantelov og andre eksempler inddrages).
- De 3 katastrofer: 1801 (slaget på Rheden), 1807 (Københavns abonnement), 1814 (Kielerfreden, Wienerkongressen og tabet af Norge).
- '1864'. Hvad førte frem til nederlaget og hvilke ændringer medførte dette for landets indenrigspolitiske udvikling og den udenrigspolitiske ageren.
- Danmarks politik i skyggen af Tyskland fra 1864 til 1945.
- Danmark under den kolde krig. NATO medlem på den ene side og fodnotepolitik på den anden.
- Nybruddet efter murens fald og den aktivistiske politik med Danmarks deltagelse i internationale aktioner på Balkan, i Irak, Libyen og i Afghanistan.
- Diskussion om dansk udenrigspolitik i fremtiden.
- Krigen i Ukraine brød ud mens vi var i gang med dette forløb og naturligvis brugte vi en del tid på at forstå konflikten og overveje hvordan den kan få indflydelse på dansk udenrigspolitik på både kort og lang sigt.
- Trekantsdramaet mellem Danmark, Grønland og USA har vi også forholdt os til og diskuteret om der her er tale om et nybrud i dansk udenrigspolitik. Er Danmark alliance og tætte samarbejde med USA forbi og hvad kommer i stedet?
Ifm. en potentiel mundtlig eksamen skal eleverne have adgang til en online ordbog, men materiale fra de E-bøger og andet materiale fra internettet, som vi har brugt i undervisningen skal på forhånd være downloadet.
Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56361525999",
"T": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56361525999",
"H": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56361525999"
}