Marselisborg Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Marselisborg Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2022 SA/ms2 - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Stine Nue Mikkelsen
Hold
2022 SA/ms2 (
1ms2 SA
,
2ms2 SA
,
3ms2 SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Dansk politik i opbrud
Titel 2
Ulighed og fattigdom i Danmark
Titel 3
Digital dannelse - demokrati, medier og magt
Titel 4
Køn og ligestilling
Titel 5
USA - et splittet land
Titel 6
Sarajevo - studietur
Titel 7
International politik og krigen i Ukraine
Titel 8
Dansk udenrigspolitk i en brydningstid
Titel 9
EU's grænser - et splittet fællesskab
Titel 10
Det danske arbejdsmarked og globalisering
Titel 11
Udfordringer i dansk økonomi 2025
Titel 12
Aflsutning
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Dansk politik i opbrud
Vi arbejder med det netop overståede valg.
Vi undersøger hvem der stemte hvad og hvorfor?
Hvad var de vigtigste temaer under valgkampen og hvad mener de politiske partier om dem?
Hvad kan forklare udfaldet af valget og hvilke udfordringer står den nye regering overfor?
faglige mål:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
politiske beslutningsprocesser i Danmark
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
statistiske mål
antal sider ca. 70
Indhold
Kernestof:
Folketingsvalg 2022 - Følg valget her på DR | FV22 | DR
vi ser noget af deadline: DRTV - Deadline: Valgets tale
Titel
I har ikke lektie for til dette modul udover følgende lille opgave: I skal oprette en mappe på jeres computer, der hedder "samfundsfag". Opret derefter en undermappe, der hedder "Dansk politik i opbrud". Det hedder det tema, som vi skal igang med. Op
Det rullende universitet - to elever
værdi -og fordelingspolitik
OBS - husk 15 "rigtige" bøger
politik 1, 1ms2.docx
I skal læse i Politikbogen - kapitel 4 om politiske skillelinjer.
valg lektion 1 og 2 politiske skillelinjer (5).xls
I skal læse afsnit 4.5 og 4.6 om politiske skillelinjer. Titel
Log på
Ingen lektie hvis I er færdige med jeres figurer fra sidst
Vi afslutter fremlæggelsen af partierne fra i går: Konservative, LA, NB, Ø.
I skal læse om de tre ideologier: Liberalisme, konservatisme, og socialisme. Titel Afsnit: 2.2, 2.3 og 2.4 med underafsnit.
I skal læse om ideologierne i grupper (nummer på klasselisten) - I skal altså kun læse om én ideologi hver.
Politikbogen kap 5 + 6.pptx
michiganmodellen.docx
Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR
image.png
Som lektie til idag skal du finde ud af, hvilket parti dine forældre, stemmer på og hvorfor (hvis de vil sige det).
I skal læse nedenstående afsnit: Titel
I
Partivalg og sociale ydelser, 1ms2, 2022 (1).docx
tabel 1, 1ms2 aflevering1, hypoteser og diagram.xls
surveybanken
Folketingsvalg 2022 - Epinions Lommebog.pdf
Hvem stemmer på Inger Støjberg og co.? Bliv klogere på Danmarksdemokraternes vælgere
Ingen lektie
vægleradfærd.pptx
Lang lektie til i dag - men ingen lektie i mandags eller i morgen :-)
Læs disse afsnit:Titel
Læsefokus:
Vi lytter i fællesskab til noget af "Borgen Unplugged. min 6.26-
Præsentation af valgplakater
I skal dele et dokument med jeres plakat fra igår, så jeg kan printe den torsdag morgen.
Vi klipper julepynt til det fælles juletræ på skolen. Tag gerne en nissehue og lidt pebernødder med:-). Hvis I har en saks eller limstift hjemme, så medbring også det. Jeg er i tvivl om hvad skolen har. Vi har papir.
Molins model
I skal læse de tre afsnit online og ikke i bogen. Afsnittet online er nyt. 4.1 Hvad er et politisk parti? Vi skal arbejde med Molins model.
Vi mødes ikke på meet. Vi bruger det I har arbejdet med i dette modul på torsdag, når vi ses igen.
Afsnit
Vi arbejder med at opstille hypoteser på baggrund af vælgervandringer fra FT 2019 til FT 2022 Vælgervandringer19_22 (3).xlsx
læs de to afsnit om partiadfærd: Downs stemmemaksimeringmodel Kaare Strøms teori
Vi skal arbejde med de to modeller til forklaring af partiadfærd
csm_4-6_717d41870d.jpg
Ingen lektie. Arbejde med næste aflevering
Fællesdels opgaver 2022, 1ms2.docx
Ingen lektie. I arbejder med afleveringen
Læs dette afsnit: 5.3 Hvilke typer af partier findes der, og har partiernes rolle ændret sig?
I skal læst om de 5 partityper - i skal ikke læse underafsnit med Molins model
DRTV - Statsministerens nytårstale
Ungeprofilen.dk
opgave til statistisk usikkerhed.docx statistisk usikkerhed.docx
statistisk usikkerhed (5).docx
statistisk usikkerhed meningsmåling december og valget 2022, elevark, 1ms2.xlsx
Læs dette afsnit: 6.4 Hvorfor er det så vanskeligt at fastslå vælgernes adfærd?. Læs også tekstboks 6.3.
I dette modul skal vi arbejde med statistisk usikkerhed og meningsmålinger. Vi undersøger hvordan det er gået partierne siden valget 2022 - ville det stadig være muligt at danne samme regering?
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
fællesdel - samf
07-12-2022
fællesdel - genaflevering
18-12-2022
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Ulighed og fattigdom i Danmark
Vi arbejder med fattigdom og ulighed i Danmark. Hvad vil det sige at være fattig? Hvordan kan det måles? Hvilke former for fattigdom og ulighed findes der? Hvordan kan man forklare ulighed og hvordan kan den bekæmpes, hvis det er ønskeligt?
kernestof:
- identitetsdannelse og socialisation
– social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring.
Faglige mål:
anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
antal sider ca. 70
Indhold
Kernestof:
image.png
csm_1-2_58e3c7ddc2.jpg
Vi starter på det nyt forløb, der handler om ulighed og fattigdom i Danmark.
I elevfeedback kan I finde læsefokus og spørgsmål, som I skal svare på som en del af lektien.
I dag er fokus på: hvordan kan man måle fattigdom og ulighed?
Ulighed i Danmark lektion 3.pptx
Læs følgende afsnit: Kapitel 3: Den økonomiske ulighed 3.1: Forskellen på økonomisk ulighed og fattigdom 3.2: Den økonomiske uligheds udvikling i Danmark 3.3: Hvad påvirker gini-koefficienten?
Fokus:
3.4: Forklaringer på den stigende økonomiske ulighed i Danmark
Læsefokus - men ikke lektie at svare på spørgsmål.
Alle læser: Kapitel 4: Årsager til ulighed - den nye ulighed
Klassesamfund
klassesamfundet opgave.docx
Ingen lektie.
Klassesamfundet.docx
evt "En vej to verdner"
ingen lektie. Husk at dele jeres præsentation med mig før modulet starter.
Fremlægge "klassesamfundet"
1ms2, drikkevarer skolefest Google Docs: Sign-in Her kan I bestille drikkevarer
Pierre Bourdieu, elevskema.docx
I skal læse om Bourdieu i disse afsnit. Lidt svær lektie. Vi bruger god tid på den i timen. Kapitel 5: Ulighedsteorier
5.1: Konfliktteori - hvorfor ulighed?
1ms2, drikkevarer skolefest
Elever fra ikke-boglige hjem forbliver oftere i den fagligt svageste ende
Læs mere om Bourdieu: Felter og Maxwells dæmon
Vi ser noget af "barndom på bistand"
Læs det vedlagte dokument Bernsteins sprogkodeteori og dette afsnit: 5.2: Funktionalistisk teori - hvorfor ulighed?
Læsefokus:
vi ser i fællesskab 43 min
lektion 15, ulighed i sundhed, elevark (2) (1).docx
læs den vedlagte artikel.
Læs om Putnam i dette link: 6.4: Den sociale uligheds konsekvenser for samfundet som helhed
velfærdsmodeller, skema, elevark (1).docx
Læs om velfærdsmodeller i følgende links:
velfærdsmodeller, skema, elevark (1) (3).docx
Læs om de selektive og residuale velfærdsmodel: 8.4: Den residuale velfærdsstatsmodel og håndteringen af ulighed 8.5: Den selektive velfærdsstatsmodel og håndteringen af ulighed Spring over de grå tekstbokse og tabeller/figurer.
Opsamling på velfærdsmodellerne
Synopsis samfundsfag.docx
Ulighed, 2022.pdf
teori, begreber, ulighed, 2023.docx
Aktør, struktur, ulighed.docx - læs dette dokument. Hav fokus på at kunne forstå figuren. Hvordan kan man forklare ulighed ud fra denne figur?
I skal genlæse jeres hovedspørgsmål og underspørgsmål til synopsen, så I er klar til at arbejde videre.
I har givet hinanden lektier for i gruppen. Tjek hvilken figur/tabel eller hvilket bilag, som du skal skrive lidt til hjemme.
Gruppe 1,2,3,5 fremlægger deres synopser.
Spørgsmål til podcast, der skal besvares i elevfeedback:
Gruppe 4,6,7 fremlægger deres synopser.
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
fællesdel 2
10-01-2023
Fællesdel 2 - individuel
17-01-2023
Omfang
Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Personlige
Selvstændighed
IT
Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 3
Digital dannelse - demokrati, medier og magt
I dette forløb har vi arbejdet med de digitale platformes betydning for magt og demokrati. Hvordan er algoritmer og ekkokamre med til at påvirke vores adfærd og demokratiske deltaelse? Hvordan adskiller de sociale medier sig fra redigerede/journalistiske medier?
Er demokratiet presset eller styrkes det af sociale medier?
Hvad kan man gøre for at styrke demokratiet i en digital tidsalder?
Kernestof:
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,
kvantitativ og kvalitativ metode
Synopsistræning
Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendens
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode
antal sider ca. 50
Indhold
Kernestof:
Facebook's role in Brexit — and the threat to democracy | Carole Cadwalladr
De falske nyheder på nettet (Tema 3)
eksempler på clickbait, 2ms2
Fake News og clickbait, lek 1 demokrait og digital dannelse, 2023 (1).pptx
Lektion 1 - Fake News og informationskvalitet
DUDE-_-LIKE-INDHOLD-2019-DIGITAL-VERSION.-enkeltsider (3).pdf
kompendium til digital dannelse og demokrati, forløb, 2022.docx
Nettets ekkokamre – hvilke muligheder og begrænsninger skaber det? (Tema 5)
Lektion 2: Gruppetænkning og fake news
Ingen lektie. Vi arbejder med årets første aflevering
Deadline på Folkemødet: Den demokratiske samtale i krise?
Begrænsning og ytringsfrihed på nettet - hvor går grænsen og hvem bestemmer? (Tema 4)
Afsnit
Robert Dahl og det liberale demokrati.pptx
Lektion 3 - Hvad er demokrati?
vi starter 13.45 på minuttet, da den tager 90 minutter :-)
image.png
Habermas og den herredømmefri samtale.pptx
Læs dette afsnit i systimebogen - Luk samfundet op! 7.2: Medieret kommunikation og medialisering
Kapitel 7 Mediernes rolle i demokratiet
eksempler på medialisering
elevsamtaler, 2ms2, 2023.docx
"Hooked" by Nir Eyal - BOOK SUMMARY
DRTV - Kunstig intelligens: Dit barns bedste ven?
par til aflevering:
Digitale forstyrrelser – interne og eksterne
"Pizzagate" suspect charged after allegedly firing shot in D.C. restaurant
Hvad er en Algoritme? - definition og eksempel for begyndere
Polarisering og meningsdannelse. Lektie: Camilla Mehlsen og Vincent Hendricks: ”Like”, Center for information og boblestudier, 2019, side 166-175. Der står ikke ret meget på siderne. Svar på definitionerne i elev-feedback hjemme. Bogen ligger på førs
lektion 6, figurer og tabeller.pptx
Lektion 6, lektie.docx læs lektien i dokumentet (2 sider). Hav fokus på begreberne markeret med fed i teksten og skriv stikord til dem hjemme. Vi gennemgår dem i fællesskab med fokus på hvordan de kan indgå i jeres afelvering.
Jeg tænker at der også bliver ca, 60 minutter til at arbejde med afleveringen i timen.
I skal skimme det vedlagte synopsissæt. Det skal I arbejde med de næste mange gange. I får tid til at læse det i timen også.
Synopsis samfundsfag.docx
Dagens program
Slotsholmen | Store bogstaver i Silicon Valley | DR LYD
Modulet er virtuelt. I skal lytte til podcasten og skrive pointer ned. I skal svare på spørgsmål i elevfeedback til artiklen.Begge dele kan/skal indgå som en del af jeres synopsis - diskussionsdelenDet skal være lavet inden modulet på mandag. God wee
1/2 klasse møder - gruppe 1,2,3 og 4. Præsentation af synopser.
1/2 klasse møder - gruppe 4,5 og 7.Præsentation af synopser.
Par notat:
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Køn og ligestilling
I dette forløb har vi arbejdet med hvad der skaber et køn og hvilke forventninger der er til forskellige køn.
Vi har undersøgt hvad der karakteriserer forskelle mellem mænd og kvinder når det gælder uddannelse, arbejde og hjemmet.
Vi har forsøgt teoretisk at forklare forskelle mellem kønnene, og vi har diskuteret hvorvidt forskellene er et problem, og hvis det er, hvordan det kan løses.
Vi arbejder med køn og ligestilling - SRO forløb med engelsk
Kernestof:
– identitetsdannelse og socialisation
– meningsdannelse
– komparativ metode
– statistiske mål, herunder lineær regression
- Forholdet mellem struktur og aktør
- Ligestilling mellem kønnene
-Rettigheder og pligter i en demokratisk samfund
faglige mål:
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
antal sider ca. 60
Indhold
Kernestof:
Vi ser lidt af denne:
Al magt til kvinderne lektion 1, elevark.docx
køn, lektion 1, 2023.pptx
Sofie Linde Speech at Zulu Comedy Award show 2020
Vi starter på et nyt forløb: Al magt til kvinderne? Det er jeres SRO forløb med matematik
Al magt til kvinderne, kompendium.docx
I skal lytte til denne podcast Genstart | Skippers salut | DR LYDog svare på spørgsmål i elevfeedback
image.png
Afsnit
læs lektion 2 i kompendiet. Spring boksene med "empiri" og de "blå kasser" over, når I læser. Dem læser vi sammen i klassen. I skal have fokus på at kunne "sommerfuglemodellen".
deltagerliste, Sarajevo, 2023
Vi deltager i livestream om Hjernen, medierne og vores politiske meningsdannelse
Regression i samfundsfag.docx
Det kønsopdelte arbejdsmarked - YouTube
Køn, løn og ligestilling, opgave, regression.docx
Køn, løn og ligestilling, opgave, bilag 1.xlsx
Feminine Beauty: A social construct?
køn, lektion 3, statistik, elevark.docx
Al magt til kvinderne, lek 4, teoriskema, elevark (2) (3).docx
læs side 20-24 i kompendiet. Start ved "teorier om køn" slut ved "diskursivt køn"
I kan også læse i bogen her: 1.7: Teorier om køn Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier slut ved afsnittet "diskursivt køn" - et skal I først læse senere.
Al magt til kvinderne, lek 4, teoriskema, elevark (2).docx
Intersectionality
Judith Butler: Your Behavior Creates Your Gender
Simone de Beauvoir: Feminine Beauty: A social construct?
The urgency of intersectionality
læs lektion 4 i kompendiet: side 24-31 eller læs her: Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier - start ved "det diskursive køn". Intersektionalitet, det valgfrie køn og Michael Kimmel SPRING over de grå kasser.
Vi skal være på museet KØN kl. 12-13.30 Titel
Læs om aktør/struktur i dette dokument: aktør, struktur, køn, lektie.docx
Køn og magt
læs afsnittet: Hvad er magt? og svar på spørgsmålene i elevfeedback
Al magt til kvinderne, lek 5, elevark.docx
Svensk- Dansk debat om feminisme
bruger vi i modulet: om forskelle på Sverige og DK: "Martin Ledstrup: ”Hvorfor er svenskere så feministiske?”. Videnskab.dk. 20.11.2012. Uddrag."
2.4.1 Most similar eller most different
Fokus til komparativ metode:
vi gennemgår aktør/struktur lektien fra den dag, hvor vi var på KØN
Sociologibegreber og teorier, ulighed og køn, magt 2023.docx
vi ser: (53 min)
I skal læse dette afsnit med underafsnit: 1.1: Hvad er USA? I skal blot skimme teksten, der er en bred introduktion til USA.
Supplerende stof:
”Det perfekte helvede… Nutidens Ungdomsliv” oplæg ved Tina Malchow-Møller, cand. psych. aut. spec. og sup.
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Skrive
Diskutere
Projektarbejde
IT
Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Pararbejde
Titel 5
USA - et splittet land
I dette forløb har vi arbejdet med det polariserede USA. Vi har undersøgt hvem der stemmer hvad og hvorfor.
Vi har set på hvordan splittelsen i den amerikanske befolkning kommer til udtryk og hvilke konsekvense den kan have for sammenhængskraften i landet.
Vi arbejdet med det politiske system og valg i USA, samt forskellige former for demokrati.
Forløbet var afsluttet før valgkamten 2024.
ca 60 sider.
kernestof:
kulturelle mønstre i forskellige lande
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Faglige mål :
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Indhold
Kernestof:
The Frontier Myth og amerikansk exceptionalisme
integration og værdier, lek 2, 2023.pptx
I skal læse: 1.4: Amerikansk kulturog 1.5: Amerikanske værdiforestillinger og deres betydningI skal springe over figur 1.4 og 1.5.
image.png
læs om den amerikanske forfatning: 1.6: Den amerikanske forfatning 1.6.1: Forfatningens indflydelse på det amerikanske samfund Spring over Tekstboks 1.6. Civilreligion og den amerikanske (nationale) selvopfattelse
Fokus på denne figur og hvad de fire værdier dækker over:
com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentCollectLinkAnonymous
DRTV - Det amerikanske oprør
Ingen lektie
Afsnit
Gruppearbejde om det politiske system i USA
Fremlægge arbejdet fra sidst - del jeres slides med mig inden timen
Læs artiklen hjemmme: artikel glasloft og barsel, lektie.docx Læs dokumentet hjemme: aktør, struktur, køn, lektie.docx
Formalia_ Oversigt over store skriftlige opgave (3).pdf
Hvorfor er kvinder stadig fanget under glasloftet? Her er tre grunde - kilde til dagens artikel
DRTV - Horisont: Jackson stak sin far for at redde USA
statistik, USA, 2023.pptx
Vi skal starte med evalueringPåbegynd evalueringen - Opinoma
OBS - pas - skal gyldigt i 3 måneder efter udrejse. Vi rejser ud 10/3 2024.
Modulet er virtuelt - vi mødes ikke online. Jeres opgave er følgende:
Derefter skal I lytte til denne podcast: Pilestræde – Berlingskes nyhedspodcast afsnit 1 - 26 minutter.
DRTV - Explainer: Er USA's demokrati truet?
2020 presidential election results
Læs om de politiske partier i USA 2.4: Partisystemet i USA 2.4.2: Demokraterne og Republikanerne - de to store partier i amerikansk politik 2.4.3: Hvilke politiske holdninger og værdier repræsenterer de to partier?
OBS - HUSK værelsesfordeling Roomingliste Marselisborg Gymnasium - ikke udfyldt.xlsx
Genstart | USA mod undergangen | DR LYD
Explainer: Sådan fungerer USA's valgmandssystem
Hvad kan forbedre det amerikanske politiske system?
Lektie: 2.7: Sociodemografiske faktorer og parti- og vælgeradfærd
Demokratiet og dets udfordringer
Vi starter med at samle op på podcast om "USA's undergang". Genstart | USA mod undergangen | DR LYD, så hvis I ikke fik den hørt, så kan I jo lige høre den inden vi ses.
Det splittede USA, 2024.docx
vi ser: DRTV - Horisont: Midtvejsvalg
Trump shares bizarre 'God made Trump' campaign video
Læs: 2.6.1: Polarisering i amerikansk politik 2.6.2: Betydningen af negative campaigning og voting i amerikansk politik
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Sarajevo - studietur
Indhold
Kernestof:
Forberedelse i samfundsfag til studietur (2).docx
Sarajevo 2024, 2ms2
Ingen lektie.
Forberedelse i samfundsfag til studietur (2) (2).docx
Gruppearbejde - Sarajevo
Grupper
Afsnit
Oplæg fra Rasmus Brun Pederson som forsker i sikkerhedspolitik på institut for statskundskab på Aarhus Universitet.Han holder oplæg omkring, hvordan det nuværende magtskifte på den internationale scene kommer til at påvirke dansk udenrigs og sikkerhe
BLM, lek 10, metode, elevark (2).docx
OBS - VI SKAL TJEKKE REJSEDOKUMENTER. TAG ET BILLEDE AF JERES PAS, OG HAV DET MED IDAG.
Rejsedokumenter 34034.pdf
Program Sarajevo 2024, 2ms2
Omfang
Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
International politik og krigen i Ukraine
I dette forløb arbejder vi med at forstå krigen i Ukraine og hvilken betydning krigen har haft og kan få for udviklingen i det internationale samfund - vi har haft særligt fokus på hvordan den liberale verdensorden er under pres og forandringer i den internationale magtbalance.
Kernestof:
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Faglige mål:
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
antal sider: 80
Indhold
Kernestof:
Forstå Ukraines blodige fortid: Krigen udkæmpes ikke kun med geværer og kampvogne - også historien er et våben
Hvorfor er Ukraine så vigtigt for Rusland?
DRTV - Truslen mod Ukraine: Optakten vi ser dokumentar 50 minutter.
Ukraine, lektion 1.pptx
Ingen lektie. Opret en ny mappe under samfundsfag med titlen "IP og krigen i Ukraine"
Afsnit
Ingen lektie. Introduktion til årets første aflevering og arbejde med den
OBS. Modulet er blevet virtuelt da jeg har fået corona. Vi gennemgår jeres næste aflevering sammen online.
PP TIL IP SPIL - fra fred til krig.pptx
Ukraine, lektion 1 (9).pptx
Ingen lektie. spil om Ukraine
Aktuelt om krigen i Ukraine: Magnus og Hjalte S: Portræt at præsident Zelensky
Aktuelt om krigen i Ukraine. Portræt af præsident Putin - Freja og Sarah Juel
Ukraine lek 3.pptx
Hvad er der sket på et år med krig i Ukraine?
DRTV - Deadline: Da krigen rykkede ind i Rusland
IP Bogen.
Fokus: hvilke forandringer i verden påvirker Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske situaiton.
Ingen lektie.
Se denne: Hvad er en cyberkrig, og hvor stor skade kan den gøre? ( 6 minutter)
Se denne (8 min): Dødelig dronekrig: Se, hvordan droner har ændret slagmarken i Ukraine
Lyt til denne Genstart podcast (30 min). Genstart | Et djævelsk våben | DR LYD
Lek 4, Ukraine.pptx
Putins kamp mod Vesten ( 4 )
Læs i IP bogen: 1.3 Hvilke aktører er der i international politik? Spring over boks 1.4
læsefokus:
Deadline ( 08.07.2022 )fra min 7.45.
image.png
Ukraine lek 5.pptx
SIPRI
læs afsnit 1.5 i IP bogen 1.5 Hvad er magt i international politik?
3ms2, 2024, Ukraine kapitler (1) (1).docx
Ingen lektie
Introduktion til næste aflevering - sammenligning.
DRTV - Explainer: Hvad laver Rusland i Afrika?
Titel Putin annoncerer invasion af Ukraine
Gruppearbejde
Del slides og noter med mig inden timen.
FN FN
vi hører de sidste fremlæggelser
Bilkort
Kort aktuelt om krigen i Ukraine - Victoria og Anna
John Mearsheimer Ukraine-Russia 2022 Analysis
Realisme
VICE Special Report: A World in Disarray
realister, elevskema, Ukraine.docx
Lang lektie - I får god tid til at arbejde med det på klassen også.
Kapitel 2: Hvad kendetegner realismen? 2.1: Hvordan anskuer realister verden? 2.2: Hvad er realismens tre grundlæggende principper? 2.3: Hvad kendetegner klassisk realisme?
Det amerikanske præsidentvalg. Anders Agner fra Kongressen.com holder oplæg.
Peter Viggo Jakobsen - EU og Ruslands forhold
IP, Ukraine lek 11
læs de tre afsnit: 2.4: Hvad kendetegner neorealismen? 2.5: Hvordan bestemmer polariteten dynamikken i det internationale system? 2.6: Diskussion: Vil Kinas opstigning føre til konflikt med USA?
csm_2-3_863ae605fa.png
Liberalisme
Faellesdel_Tabel 2-10978.xlsx
DRTV - Putins kamp mod Vesten: Krig i baghaven
dag 1, 2023, 1b.docx
liberalisme
Læs disse afsnit om IP teorien liberalisme: Kapitel 3: Hvad kendetegner liberalismen? 3.1: Hvordan anskuer liberalister verden? 3.2: Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde? 3.3: Hvorfor går demokratier ikke i krig med hinanden?
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-laver-rusland-i-afrika_403060
Genstart | Tysklands dårlige samvittighed | DR LYD
dag 1, 2023, 1b.docx Dag 1, Faellesdel_Tabel 2-10978.xlsx
Obs. medbring høretelefoner.Læs: 3.5: Hvad er den liberalistiske vej til samarbejde og fred? Hav fokus på at forstå denne figur:
Vi ser sammen:
læs: Udenrigspolitisk Selskab: Krigen i Ukraine bør være et wake-up call for FN
DRTV - Debatten: Hvem stopper Putin?
OBS -SM - HUSK at medbringe papir og tegnekasse
Verden efter den liberale verdensorden
Tema, IP krigen i Ukraine, 2024.pdf
Struktur på arbejdet
Begrebsark og start på synopsis Begrebsark, IP og DK udenrigspolitik, 2025.docx
Synopsisgrupper 3ms2.docx
ingen lektie - I får tid til at læse synopsistemaet på klassen. Hvis I ved at I læser meget langsomt, så start hjemme. Jeg printer sættet til jer, men I kan også læse online.
Introduktion til næste aflevering - notat
læs det sidste af synopsissættet færdigt, hvis du ikke nåede det i timen. Husk at medbringe sættet til modulet.
Synopsis samfundsfag.docx
Sidste modul til at færdiggøre synopsis og fremlæggelse er virtuelt. Jeg er tilgængelig på dette meet hele modulet, hvis I har spørgsmål: Titel
1/2 klasse fremlægger. Resten har fri.
Gruppe 1: Cecilie, Freja, Victoria, Mathilde
USA’s præsidentvalg 2024: Harris vs. Trump
1/2 klasse
Gruppe 4: Frederik S, Frederik, K, Magnus, Sebastian O
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Regression og hypoteser
22-08-2024
Ukraine, sammenligning
19-09-2024
Notat Ukraine, Nato
07-10-2024
Omfang
Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 27
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Dansk udenrigspolitk i en brydningstid
Miniforløb om dansk udenrigspolitik. Vi har undersøgt dansk udenrigspolitks udvikling og diskuteret, hvordan Danmark bedst kan agere i en verden i hurtig forandring.
kernestof:
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
aktører, magt, sikkerhed og konflikter
faglig mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
Indhold
Kernestof:
ikke lektie: Her er Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi
Kapitel 10: Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark føre?
Skærmbillede 2024-10-22 kl. 09.24.46.png
Danske udenrigspolitik, skeam lek 2, elevark.docx
Var krigen det hele værd?
10.2: Hvad har – historisk set – kendetegnet dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik? Danmarks udenrigspolitiske aktivisme 10.3: Hvorfor blev dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik aktivistisk?
DRTV - Debatten: Europa alene hjemme?
Intro til næste aflevering - diskussion
Læs: 10.4: Diskussion: Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark føre i en brydningstid? | IP-BOGEN I skal kun læse figur 10.7.
Vi starter med at lytte til P1 morgen fra 8/10 min om "hvorfor giver det mening at sende en dansk officer til Honolulu?" fra min 1.11.12 til 1.20.00.
Omfang
Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
EU's grænser - et splittet fællesskab
EU presses af flygtninge og migrantstrømme og EU har svært ved at finde fælles løsninger. De enkelte lande har restriktioner på den frie bevægelighed og indført grænsekontrol.
Vi undersøger årsager til presset på EU's grænser, og hvad EU gør for at håndtere problemerne med migration/flygtninge fra 3. verdenslande.
Vi diskuterer, hvad der kan gøres for at finde en fælles løsning, der kan forhindre de mange katastrofer med bådflygtninge i Middelhavet og tilstrømningen til EU.
Vi arbejder med EU institutionerne og lovgivningsprocessen i EU samt flygtninge/migrantkrisens betydning sammenholdet i og fremtiden for EU.
Vi undersøger hvordan EU har håndteret migrationskrisen, og om der er tegn på samling eller splittelse. Hvilke begreber og teorier kan forklare samarbejdet i EU og dets udfordringer?
Kernestof:
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
integration i Europa og internationalt
Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Antal sider ca. 80
Indhold
Kernestof:
vi ser: Lampedusa – håbets ø 25 min. – ligger på supportcenter
DRTV - Explainer: Hvorfor risikerer så mange livet på Middelhavet?
image.png
imagescaler/
Afsnit
DRTV - Explainer: Sådan bliver migranter efterladt på middelhavet
Vi følger selvfølgelig også med i nyt om valget i USA
Læs denne artikel: lek 1, 2023, artikel.docx
Læs dette dokument om migration lektie, lek 2, EU,.docx
vi ser: Gennem helvede til Europa
Flygtninge til EU (1).pptx
Krisetid i Europa - Flygtninge i EU - samarbejdets store test - 20 min
Ingen lektie. Vi spiller dilemmaspil og ser på statistik
Vi lytter i fællesskab til denne podcast: Udsyn | Kan Europa løse migrationskrisen? | DR LYD
EUs grænser, lek 4, 2024.docx
læs de to artikler: Trods protester: Nu får EU en fælles migrationspolitik
Vi lytter sammen: Udsyn | Kan Europa løse migrationskrisen? | DR LYD
Dagens opgave
Ingen lektie. Gruppearbejde om institutioner i EU. vi mødes i 117.
Titel
vi ser:
Dit Demokrati | Hvordan lovgiver EU?
Skærmbillede 2024-11-15 kl. 11.03.49.png
Præsentation af institutionerne
Her kan I se jeres opgave. Når I er færdige skal I oploade videoen på lectio under den oprettede opgave "virtuel opgave" Video med EU.docx Når vi ses igen trækker vi lod og ser nogle af videoerne.
Tidslinje - EU's udvikling Tidslinje EU
Dit Demokrati | EU’s historie Dit Demokrati | Hvad bestemmer EU? Dit Demokrati | Hvordan lovgiver EU?
Integrationsformer skema, lektion 8, elevark (2).docx
Vi trækker lod og ser et par videoer om lovgivningsprocessen
Læs om integrationsformer i EU her: Mellemstatslig og overstatslig integration Formel og reel suverænitet
Vi har fokus på at forstå de tre figurer i dette slide: EU integration
Dit Demokrati | EU’s historie
Vi gennemgår skemaet med integrationsbegreber, som I udfyldte sidst.
I skal have fokus på denne figur, når I læser. Det er de tre teorier, som vi skal snakke om. Hvordan kan de forklare udviklingen i samarbejdet (integrationen) i EU?
srp intro 2025.pptx
Integrationsteori i EU
Opgave i par:
7.5: Nyere teorier | DET POLITISKE EUROPA
Danmark og forbeholdene. Læs her om de danske forbehold: 8.3: EU-forbeholdene – konsekvenser og perspektiver Retsforbeholdet: Øget betydning og nyt politisk opgør
krisetid i EU
EU grænser, 2024docx.docx
Ingen lektie
DRTV - Debatten: Et magtesløst Europa?
Elevretteark hypoteser.docx
Ingen lektie.
Problemstillinger, EU migration og asyl, 3ms2
Titel Gintberg (29 min)
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
regulering af skærme, diskussion
12-11-2024
virtuel opgave om EU
19-11-2024
Omfang
Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Det danske arbejdsmarked og globalisering
I dette forløb har vi arbejdet med vilkårene på det danske arbejdsmarked og hvordan det på nogle områder er under pres samt med globaliseringens betydning for den internationale handel.
Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
kernestof:
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
antal sider ca. 80
Indhold
Kernestof:
Konflikten er slut: Folketinget vedtager indgreb, der stopper sygeplejerskernes strejke Titel
Det danske arbejdsmarked, lektion 1
medlemmer af fagforeninger.xlsx
Vi startet på et nyt forløb "Det danske arbejdsmarked og globalisering"
Fremtidens jobusikkerhed og midlertidighedAfsnit
image.png
Alle læser følgende (vi arbejder med flexicuritymodellen):
vi ser:
Vi øver også beregninger - vækst, andel og indeks. Forskel på procent og procentpoints.
Eu og det danske arbejdsmarked. I skal læse følgende: 4.1: EU og det danske arbejdsmarked: Mere integration? 4.1.1: Hvor mange EU-borgere arbejder i Danmark? 4.1.2: Hvad bestemmer EU vedrørende arbejdsmarkedet?Social dumping og velfærdsturisme
Det er en lang lektie - I skal kun fokusere på det der er læsefokus. Det er ikke lektie at svare på spørgsmålene - I får tid til at arbejde med det i grupper.
læs: 6.4 Konkurrence og konkurrenceevne 6.4 Konkurrence og konkurrenceevne - I skal IKKE læse underafsnit om Porter og dansk konkurrenceevne under pres.
Læsefokus: hvad dækker de tre former for konkurrenceevne over?
DRTV - Indenfor: Fremtidens jobusikkerhed og midlertidighed
Fremtidens jobusikkerhed og midlertidighed
Ingen lektie - Vi læser denne artikel sammen i timen - den er lang!
Vi ser: Amazon - verdens mest værdifulde selskab
Læs om monopoler: 4.8 Diskussion: Er monopoldannelse altid en markedsfejl?
Vi ser: Kinas vindere og tabere
Globalisering og økonomisk velstand.xlsx
læs dette afsnit: 7.1: Hvad er globalisering? og 7.5: Hvilke forskellige opfattelser af globaliseringen er der?
Læsefokus:
Marselisborg Gymnasium på Aarhus Universitet, Samfundsfag, 2025
komparative fordele eksempel (1).docx
DRTV - Deadline: Overhalet af Kina Vi ser deadline sammen og finder ud af hvilke udfordringer den europæiske økonomi aktuelt står overfor i relation til Kina og frihandel.
Nationalbankdirektør advarer: Vi er sårbare i en urolig verden
Læs kap 9 til og med underafsnit 9.3 - frem til der hvor teksten starter med
Samf-kogebogen | Samf-kogebogen
kogebog og eksempler til de 6 opgavetyper i skriftlig samfundsfag, elevvejledning.docx Beregningskrav Oversigt over beregninger der kan kræves i de skriftlige opgaver i samfundsfag.docx andele, excel.mp4 indeks, excel.mp4 Vækst over tid i procent.mp4
opgave
Terminsprøven. Repeterer beregningskrav. Øver gruppeforberedelse og opgavekrav. Hvad skal I huske.
Hvor skal jeg sidde til terminsprøver i 2025
Medbring høretelefoner.
Gruppeforberedelse 3ms2: Terminsprøvegrupper 3ms2.docx
Gruppeforberedelse 3se4: Terminsprøve 3se4.docx
Læs links:
Begrebsark, Det danske arbejdsmarked og globalisering, 2025.docx
Afsnit
I skal starte med at præsentere jeres landeprofiler fra i mandags i grupper.
Vi ser i 30 minutter: DRTV - Deadline: Trumps handelskrig ifølge Rune Lykkeberg
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Diskutere
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 11
Udfordringer i dansk økonomi 2025
I forløbet arbejder vi med den aktuelle økonomiske situation i Danmark. Hvilke udfordringer står den danske økonomi overfor og hvordan kan man afhjælpe dem?
Faglige mål:
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer
– forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
– formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
Kernestof:
– økonomiske styringsprincipper,
– makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
antal sider ca. 80
Indhold
Kernestof:
Efterspørgsel
lek 1, Den store forklaring, Derfor er elprisen eksploderet – det handler om meget andet end krig.docx
lek 1, øk, 2025, miniopgaver til kurver.pptx
Vi starter på nyt forløb: Udfordringer i dansk økonomi 2025
I skal læse de 4 afsnit:
I får god tid til at arbejde med at forstå kurverne i timen
lek 2, det økonomiske kredsløb.pptx
BNP 2005 til 2023, løbende og faste priser.xlsx
csm_5-8_0e3d68f9a1.jpg
BNP steg pænt i tredje kvartal
I skal læse de tre afsnit:
image.png
Alle læser: Sinding og Niebuhr: Økonomibogen afsnit 6: Kapitel 6: Økonomiske mål - hvad er en sund økonomi?
Vi starter med at gennemgå konjunkturforløb og se på forskellen mellem løbende og faste priser (BNP) fra sidst, hvor mange var syge. BNP 2005 til 2023, løbende og faste priser (1).xlsx
De Økonomisk Mål, 3ms2
Afsnit
6.7 Diskussion: Er der en modsætning mellem økonomisk vækst og bæredygtighed? | ØKONOMIBOGEN
Fremlægge arbejdet fra sidst - ingen ny lektie De Økonomisk Mål, 3ms2
Økonomiske politikker, elevark.docx
multiplikator_model.xls
finanspolitik, multiplikatoreffekten og acceleratoreffekten.pptx
Læs om finanspolitik
Forbrugerprisindeks
Price stability: why is it important for you ?
obligationer rentestigning Forbrugertilliden forværres i februar
Økonomiske politikker – pengepolitik og inflation. Vi mangler multiplikatoreffekten fra sidste uge.
Vi starter timen med at kigge på situationen i international politik, hvor der jo virkelig er gang i den for tiden. Så følg godt med.
mangle på arbejdskraft i Danmark.docx
7-2.jpg
strukturpolitik
I skal læse om strukturpolitik: 7.6 Hvad er strukturpolitik? | ØKONOMIBOGEN
Overblik: Sådan vil partierne skaffe flere hænder til de danske virksomheder
Vi arbejder med plakater
mangle på arbejdskraft i Danmark (3).docx
Ingen lektie
økonomi for dummies
DRTV - Deadline: Efter nedsmeltningen i det Hvide Hus
Ingen lektie. Vi arbejder med at lave plakaterne færdige og I præsenterer dem for hinanden.
7-14.jpg
Valutapolitik.pptx
Læs: 7.4 Hvad er valutapolitik, og hvordan virker den? og underafsnit om flydende og faste kurser
læs også: 7.7 Hvilke økonomiske politikker kan Danmark reelt bruge? - kun dette afsnit - IKKE underafsnit
Økonomiske teorier - lang lektie, men den er også til næste modul. Se eventuelt det vedlagte ark for at få overblik øk teoriskema, elevark.docx- I får tid god tid til at arbejde med det i timerne i dag og i morgen.
Vi arbejder videre med de økonomiske teorier fra sidste modul.
Her kan du se en oversigt over hvad der skal foregå i de 5 virtuelle moduler i samfundsfag: Overordnet plan for de 5 virtuelle moduler i samfundsfag (1).docx
Her finder du den samlede oversigt over hvad der skal ske i de 5 virtuelle moduler: Overordnet plan for de 5 virtuelle moduler i samfundsfag (1).docx
I dette modul skal du rette en klassekammerats opgaver fra modul 1 og modul 2.
Start dette modul med at læse de rettelser, som du har fået på din hypoteseopgave og din regressionsopgave.
I dette modul skal du rette "indeksopgaven" fra din rettemakker og sende tilbage til ham/hende. Rettemakker til de virtuelle moduler i samfundsfag 3ms2.docx
Skrive opgave med excam cookies som afslutning på virtuelt forløb.
skrive opgave med excam cookies som afslutning på virtuelt forløb
Spil/Quiz om økonomi:
Økonomisk viden
økonomi, 2025.docx
OBS - husk at vi skal skrive om monetarisme og keynesianisme
vi ser noget af denne: DRTV - Debatten: Mindre velfærd for mere forsvar?
intro til diskussion - vi arbejder med diskussionen - læs dette bilag til opgaven Hvor skal pengene komme fra (3).docx
Omfang
Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Aflsutning
Indhold
Kernestof:
DRTV - Verdenssituationen med Clement: USA erklærer hele verden handelskrig. 28 minutter
Marlene Wind.docx -
DRTV - Deadline: Kina og USA eskalerer handelskrigen
Begrebsark, IP og DK udenrigspolitik, 2025.docx
Ingen lektie. Vi læser i klassen
Hvordan kommer dit liv til at se ud? Det bestemmer dine forældres baggrund – næsten. 29 minutter
Sociologibegreber og teorier, ulighed og køn, magt 2024.docx
Deadline ( 01.05.2024 ) Emma Holten
ingen lektie
Meta dropper samarbejdet med faktatjekmedier
Udsyn | Broligarkernes tid | DR LYD
Modulet er virtuelt. I skal lytte til podcasten Udsyn | Broligarkernes tid | DR LYD. Den er lang (60 minutter), men der er vigtigt at I hører den til ende - da der kommer relevante pointer om demokrati i sidste del.
DRTV - Støjbergs stemmer: Det Rigtige Danmarks Radio
Cordsen: Løkke varmer op til valg
Meningsmåling | Få seneste meningsmåling Danmark | Politik | DR
sociale medier og demokrati, 2024.docx
Vi taler om podcasten I hørte i mandags og kobler til forløbet om "demokrati, medier og magt" i modulet.
Synopsis samfundsfag.docx Eksamen i samfundsfag.docx eksamensmappe til elever 2.zip
Ingen lektie.
Titel
Omfang
Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56361671469", "T": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56361671469", "H": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d56361671469" }