Holdet 2022 SA/ms3 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 SA/ms3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Kenneth Bozkurt Madsen
Hold	2022 SA/ms3 (1ms3 SA, 2ms3 SA, 3ms3 SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Dansk politik - vælgere og partier
Titel 2	Ulighed og fattigdom i Danmark
Titel 3	Økonomi - Hvor er vi på vej hen?
Titel 4	Velfærdsstaten under pres
Titel 5	EU’s grænser - et splittet fællesskab?
Titel 6	International Politik 1: Krigen i Ukraine
Titel 7	Køn og ligestilling
Titel 8	USA - valg, politik og udfordringer
Titel 9	Integration og indvandring
Titel 10	International Politik 2: Dansk udenrigspolitik
Titel 11	Ungdom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Dansk politik - vælgere og partier Eastons model om det politiske system De politiske ideologier - Socialisme - Liberalisme - Konservatisme - Desuden undergrene af ideologierne -- Social-, neoliberalisme -- Social-, neo- og liberalkonservatisme -- Kommunismen og socialdemokratismen Politiske skillelinjer (fordelings- og værdipolitik) Vælgertyper - Kerne- og marginalvælgere - Class-voter og issue-voter Vælgeradfærdsteorier - Den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd - Den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen) - Rationelle teorier om vælgeradfærd (rational choice) - Downs og Fiorina – egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (Pocketbook) - Issue voting-teori og nærheds- og retningsmodellen Partiadfærd ( - Downs stemmemaksimeringsmodel - medianvælgerteorien - Molin model - Kaare Strøms teori Medier - Medier og mediernes funktion - Traditionelle vs. sociale medier - Medialisering og nyhedskriterier - Markedspartier - Hvem sætter dagsorden - politikerne eller medierne? - Priming, framing, diskurs Policyanalyse og beslutningsmodeller Faglige mål: Politisk meningsdannelse og medier Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Indhold	Kernestof: Plan Reklame for partiet Ingen lektier. Første modul. Vi starter vores første forløb med at se nærmere på politik og vælgeradfærd. Resultatet af valget i sidste uge i 1ms3 Forberedelse til Africafé Ingen lektier, vi bruger en del af tiden på at forberede Africafé Gruppeopgaver Studietime Ingen lektier Studietime fortsat. (Bemærk at 1.5 er lektie) Lektien 1.5 Hvordan ser Eastons model af det politiske system ud? Politikslides 22ms3 Ideologiskema (22ms3) 2.1 Hvad er en politisk ideologi? Opgaver 2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen? Liberalismens syn på mennesket, staten og samfundet Den økonomiske liberalisme og det frie marked Ulighedsspil Skatteberegninger til Rawls.xlsx Lektiespørgsmål Socialliberalisme Neoliberalismen Fordeling Arbejdsopgave: Sammenlign tre politiske partiers ideologier Spørgsmål 2.6 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neo- eller liberalkonservatisme? Neo- eller liberalkonservatisme Quiz 2.3 Hvad kendetegner den politiske ideologi konservatismen? Konservatismens syn på mennesket, samfundet og staten Grupperne til i morgen Arbejd-selv Socialismens syn på mennesket, samfundet og staten 2.4 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi socialismen? Socialismen - klassekamp og merværdi Debat i grupper og plenum Opgaver til socialisme Opgaver til socialdemokratisme Ideologi-podcasts Ideologi-dilemmaer Medbring høretelefoner 3.2 Hvad er en politisk skillelinje? Spørgsmål til Bartolini og Mairs definition af politiske skillelinjer 2.7 Hvad kendetegner henholdsvis kommunismen og socialdemokratismen? Lektiespørgsmål til socialdemokratisme Test: Hvor er dine politiske placering? 3.3 Hvordan placerer de politiske partier sig på den fordelingspolitiske skillelinje? 3.4 Hvordan placerer de politiske partier sig på den værdipolitiske skillelinje? Grupper Lektiespørgsmål til Bartolini og Mairs definition af politiske skillelinjer Temperaturen på vælgerne Spørgsmål til teksten "Forskellige vælgertyper" Kapitel 6: Vælgeradfærd 6.1 Hvem er vælgerne, og er der forskellige typer af vælgere? Forskellige vælgertyper Den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen) Spørgsmål til Michigan-modellen Cases Den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd Lektiespørgsmål til klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd Downs og Fiorina – egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (Pocketbook) Issue voting-teori og nærheds- og retningsmodellen 6.4 Hvad handler den rationelle vælgeradfærdsteori (rational choice) om? Spørgsmål til teksten "6.6 Hvorfor er det så vanskeligt at fastlægge vælgernes adfærd?" 6.5 Hvilken betydning har personfaktoren for vælgernes adfærd? Spørgsmål til "6.5 Hvilken betydning har personfaktoren for vælgernes adfærd?" Kapitel 5: Opstil hypoteser Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR Opgave 6.6 Hvorfor er det så vanskeligt at fastlægge vælgernes adfærd? Kapitel 2: Hvad kan der udledes: Opgave med tabel Seneste måling Molins model i anvendelse Downs stemmemaksimeringmodel Spørgsmål til Downs model 4.1 Hvad er et politisk parti? 4.2 Hvilke teorier om partiernes adfærd findes der? Molins model og Kaare Strøm, samfundsfag, Aurehøj Gymnasium. Se fra starten til 4.17. 1) Caseopgave: Nyvalgte hos Alternativet krævede advokatvurdering - nu har partiet skiftet holdning Stoffer Nielsen, K. & Kaae, M. (4/11-2022). Nyvalgte hos Alternativet krævede advokatvurdering - nu har partiet skiftet holdning. Jyllands-Posten. 2) Downs stemmemaksimeringmodel 2) Spørgsmål til Downs stemmemaksimeringmodel 3) Kaare Strøms teori 3) Spørgsmål til Kaare Strøms partiadfærdsteori Bliv en del af den nye politiske historie - byg et overbevisende partiprogram med Downs stemmemaksimeringsmodel Holdninger til politiske emner fra valgundersøgelsen 2019.xlsx 4.3 Hvilke typer af partier findes der, og har partiernes rolle ændret sig? Markedspartiet Sådan bruger partierne penge på at ramme dig via Facebook 7.1 Hvad er et medie, og hvilken funktion har medierne i samfundet? 7.2 Hvad er medialisering og nyhedskriterier? Plan for modulet Opgave om medialiseringens kendetegn 7.3 Hvad er den politiske dagsorden, og hvem fastlægger den politiske dagsorden? Hvem bestemmer - politikerne eller medierne? 7.4 Hvordan arbejder de politiske partier med politisk kommunikation? Arbejdsspørgsmål til 7.5 Politisk analyse Grupperne Lektiespørgsmål til 7.4 7.5 I hvilket omfang har politisk kommunikation indflydelse på meningsdannelsen? Aftale om hjælp til udsatte børnefamilier på plads: Cirka 40.500 familier får minimum 7.500 kroner Google Forms Læs om Molins model igen, fx ved at se "Politikslides" eller ved at læse om Molins model her: Molins model i anvendelse. Vi skal nemlig bruge det til at færdiggøre den politiske analyse. Jer der ikke var der sidste gang (onsdag morgen) skal også læse afsnittet "Politisk analyse" nedenfor under øvrigt indhold. Læs artiklen også, samt lav spørgsmål 1 og 2. Jer der ikke var der da vi lavede politisk analyse (onsdag morgen sidste uge) skal også læse afsnittet "Politisk analyse" nedenfor under øvrigt indhold. Læs artiklen også, samt lav spørgsmål 1 og 2. Kønsbalanceloven Politiske beslutningsprocesser Policyprocesser og interessestruktur \| PolitikNU Teorier om beslutningsprocesser Pensionsalder 2025 - rationel beslutning.docx Arbejdsspørgsmål til politiske modeller 1 og 2 Øvelse med smykkeloven.pptx Arbejdsopgave - analysér en beslutning Indhold Ideologiopgave Orientér jer i politikforløbet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ulighed og fattigdom i Danmark Fokus: Økonomisk ulighed / fattigdom - Absolut og relativ fattigdom - Opgørelsesmetoder (Indkomstmetoden, budgetmetoden, afsavnsmetoden og subjektiv fattigdomsopfattelse) - Konsekvenser af børnefattigdom (hvor godt klarer de sig i fremtiden med udgangspunkt i statistik, fx i forhold til uddannelse og indkomst) Årsager til ulighed (struktur og aktørperspektivet) Lighedsbegreberne (formel lighed, chancelighed og resultatlighed) Gini-koefficienten - Indkomstudvikling statistisk - Lorenzkurven - Løn- og formueulighed Den nye ulighed - Ressourcebeholderne Teorier om ulighed Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund - Strukturelle årsager til ulighed - Giddens' stratifikationsanalyse Hartmut Rosas tre karakteristika Funktionalismen Karl Marxs klasseteori *Pierre Bourdieu - Økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital, symbolsk kapital, Habitus, praksis, felt, smag, symbolsk vold, Maxwells dæmon Ideologiernes syn på ulighed - Economic man, Obedient man, Virtous man Ressourceforøgelsesstrategi - Direkte forøgelse af ressourcer - Vertikal forøgelse af ressourcer - Horisontal forøgelse af ressourcer Robert Putnam - Brobyggende social kapital, nonverbale fællesskaber Ulighed og velfærdsstaten (kort) Social mobilitet og social arv - Generationsmobilitet, karrieremobilitet, negativ social arv, positiv social arv, mønsterbryder Faglige mål: Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå Sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger Formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller Formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
Indhold	Kernestof: En vej - to verdener En vej - to verdener ( 1 ) Personer i dokumentaren Kapitel 1: Introduktion til ulighed og social ulighed 1.1: Ulighed og social ulighed Gruppearbejdsopgaver 2.1: Absolut fattigdom 2.2: Relativ fattigdom Indkomstmetoden Lektiespørgsmål 1.2: Lighedsbegreber 1.3: Årsager til social ulighed Beregning i Excel Budgetmetoden Afsavnsmetoden 2.3: Hvor længe? Langvarig og midlertidig fattigdom Afsavn 2009 Undersøgelsen og diskussion om vi skal have en fattigdomsgrænse Tesfaye: Højere karakterkrav til gymnasierne kan blive nødvendigt 3.1: Forskellen på økonomisk ulighed og fattigdom Spørgsmål 1 Lande rangordnet efter indkomstfordeling - Wikipedia, den frie encyklopædi 1.4: Den gamle og den nye ulighed Spørgsmål 2 3.3: Hvad påvirker gini-koefficienten? 2.4: De tre indikatorer for fattigdom i Danmark - en fastlagt grænse eller ej? »Jeg er træt af at have en dårlig dag hver dag« image.png Spørgsmål 1 til 3.1 Spørgsmål 2 til 1.4 og 3.3 Jeg er træt.docx Den faktiske indkomstfordeling i DK 2015 Nyeste ulighedstal fra Danmarks Statistik 3.4: Forklaringer på den stigende økonomiske ulighed i Danmark Spørgsmål til udviklingen i uligheden Spørgsmål 1 til tekst 3.1. Spørgsmål 2 til 1.4 og 3.3 Vi debattere. Læs op på ideologierne. Forståelsesspørgsmål til kulturelle ressourcer (til lektien) Refleksion over egne kulturelle ressourcer og deres betydning Kapitel 4: Årsager til ulighed - den nye ulighed 4.1: Den kulturelle ressourcebeholder Arbejdsopgaver stor ulighed i danskernes formuer.pdf Øvelse - Beskriv og forklar udviklingen Begrebspanik - Ulighed 1 (Lykkehjulet) Begrebspanik - Ulighed 1 4.2: Arbejdsmarkedstilknytning 4.5: Ulighed i helbredsmæssige ressourcer og sundhed Spørgsmål til ulighed i helbred 4.3: Ulighed i netværksmæssige ressourcer 4.4: Ulighed i familiestabilitet Start selv Spørgsmål om kapitaler Habitus og smag 5.1: Konfliktteori - hvorfor ulighed? Vi ser anden del af Blok på bistand (Jimmy-edition) Introduktion til den nye opgave Kapitel 6: Undersøg Lektiespørgsmål Habitus og smag Felter og Maxwells dæmon Plan Synopsis samfundsfag Afholdelse af café på Marselisborg, til elever Ulighed og fattigdom i Danmark (Årsprøveøver).docx Trin 2: Identifikation af temaer og problemstillinger Tekstboks 8.1: Social mobilitet og social arv 7.1: Liberalismen 9.1: Skal ulighed og social ulighed overhovedet bekæmpes? Trin 3: Svar på de forskellige underspørgsmål Skriv noter til hvert bilag (se forrige modul) ud fra nedenstående (trin 1) Bekæmpelse af den nye ulighed Direkte forøgelse af ressourcer Vertikal forøgelse af ressourcer Horisontal forøgelse af ressourcer 9.3: Bekæmpelse af ulighed og social ulighed på plan 1 Lidt om årsprøven (gl. video, men stadig relevant) Som lektie skal I arbejde på jeres synopsis, så I næsten er færdig. I skal i timen færdiggøre synopsen. Synopsisoplæg/prøve Medbring synopsis printet i tre udgaver pr. mand i gruppen Politisk ideudvikling 6.4: Den sociale uligheds konsekvenser for samfundet som helhed Sammenhængskraft og økonomisk ligheds gavnlighed Grupper til årsprøve Kære uddannelsesinstitutioner,
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Økonomi - Hvor er vi på vej hen? Fokus: Behov (mangel og vækstbehov), Maslows behovspyramide Økonomiske modeller som koncept Markeds-, plan- og blandingsøkonomier Marked og prisdannelse Efterspørgsel og udbud, Priselasticitet (herunder adfærdsregulering af afgifter) Økonomiske kredsløb Økonomiske mål (høj BNP-vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, lav ØMU-gæld (statens gæld), balance på de offentlige finanser, balance på betalingsbalancen) Konjunkturer og typer af arbejdsløshed (årsager og mål) Typer af inflation Økonomiske politikker Finanspolitik (multiplikatoreffekten) Pengepolitik Valutapolitik Indkomstpolitik Strukturpolitik Konkurrenceevne Flexicurity Danmarks begrænsede handlemuligheder for at føre økonomiske politikker (EUs konvergenskrav) Keynesianisme vs. neoklassiskerne (Hayek) Faglige mål: Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger Undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed (økonomiske handlemuligheder) Formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
Indhold	Kernestof: Plan Behov Økonomislides 22ms3 Økonomi 1.1 Hvad er økonomiens grundvilkår? 1.2 Hvad er behov, og hvilke typer behov har vi? 1.6 Hvad er økonomiske modeller? 1.3 Hvad er mikro- og makroøkonomi? 1.7 Hvilken mennesketype er homo economicus? 1.5 Hvad er positiv og normativ økonomi? Det bekymrer økonom: Hver anden dansker kan svare på dette spørgsmål Test dig selv: Ved du nok om din privatøkonomi? 1.8 Hvad er markeds-, plan- og blandingsøkonomi, og hvilke fordele og ulemper har de? Diskussion af fordele og ulemper (markeds- og planøkonomi) Debat om "Markeds- og planøkonomi" Arbejd-selv 2.1 Hvad er et marked? 2.2 Hvad karakteriserer efterspørgslen efter goder? Hurtige lektiespørgsmål til 2.2 Hvad karakteriserer efterspørgslen efter goder? 2.3 Hvad karakteriserer udbuddet af goder? Øvelse: Turen går til Tyrkiet Hurtige arbejdsspørgsmål til de tre tekster (hjælp til at forstå prisdannelse) 2.4 Hvordan påvirker ændringer i efterspørgsel og udbud markedsprisen? Lav lidt mere på arbejd-selv modulet, hvis man ikke blev færdig 3.5 Diskussion: Skal staten regulere befolkningens adfærd ved hjælp af afgifter? Opgaver Elasticitet 3.1 Hvad er elasticitet? 3.2 Hvordan beregnes og tegnes priselasticitet, og hvilken betydning har elasticiteten? Økonomi for dummies Undersøg, hvad der sker i det økonomiske kredsløb, hvis: Klasse- og socialråd? Tematekst 2: Spillet om finansloven Hvad er råderum og forhandlingsreserve? Forstå fem fraser fra finansloven 5.1 Hvordan hænger økonomien sammen i det økonomiske kredsløb? 5.2 Hvordan måler man størrelsen på en økonomi? (BNP) 5.3 Hvordan udvikler økonomien sig over tid? (Konjunktursvingninger) Ledighedsbegreber Statistik om arbejdsløshed 6.5 Hvad er statens budget, og hvorfor kan der opstå underskud i nogle perioder? 6.2 Hvad er arbejdsløshed og beskæftigelse, og hvordan måles disse? Typer af arbejdsløshed Udviklingen i arbejdsløsheden "Sjov" øvelse med inflation Typer af inflation OBS vi skal være i fysik fordi I åbenbart alle skal til fraværssamtale 😱 6.3 Hvad er inflation, og hvordan måles inflation? Hvis inflation har mange omkostninger, skal vi så i stedet satse på deflation? Hvordan måles inflation? Spørgsmål til forståelse 6.4 Hvad er betalingsbalancen, og hvorfor er det vigtigt at undgå vedvarende underskud? 6.7 Diskussion: Er der en modsætning mellem økonomisk vækst og bæredygtighed? 7.2 Hvad er finanspolitik, og hvordan virker den? Spørgsmål til finanspolitik 5 minutter til klasserådet Multiplikator_Ver_MatSamf_KM_2019_v2.xlsx Skema til økonomiske politikker.docx Finanspolitikkens effekt på statsbudgettet Lektiespørgsmål: Finanspolitikkens effekt på statsbudgettet Multiplikatoreffekten Lektiespørgsmål: Multiplikatoreffekten Ordbog til Youtube-videoer Pengepolitik på YouTube Spørgsmål til pengepolitik 7.3 Hvad er pengepolitik, og hvordan virker den? Undersøgelses- og diskussionsopgave: Amerikansk økonomi Høje eller lave renter? 7.4 Hvad er valutapolitik, og hvordan virker den? Lav nedenstående opgaver færdig (fra sidste modul) Valutakurser - faste eller flydende? Spørgsmål til valutakurser Novos succes vækker minder om finsk kollaps DEN STRUKTURPOLITISKE BATTLE 7.6 Hvad er strukturpolitik? 7.7 Hvilke økonomiske politikker kan Danmark reelt bruge? Regeringen vil lette personskat for knap 7 mia. kr. Kapitel 9: Skriv et notat Marginal- og gennemsnitsskatter Vi er klar til battlen - drengene mod pigerne Øget fokus på strukturpolitikken? Konkurrenceevnebegrebet og den økonomiske politik i Danmark Flexicurity - Det danske arbejdsmarked Arbejdsspørgsmål WEF TheGlobalCompetitivenessReport2019.pdf Virtuelt arbejd-selv 7.9 Diskussion: Skal staten gribe ind, eller skal markedet regulere sig selv? Pengenes herrer - Hayek og det frie marked (2-3) Spørgsmål til Rettevejledning til undersøgelsen.docx Danmark er i recession - men ingen grund til panik (Børsen).docx Som lektie må I gerne orientere jer i det vi har arbejdet med omkring økonomiske målsætninger og det om det økonomiske kredsløb I får jeres opgaver tilbage Kinas vækst Wallersteins verdenssystemteori (tekstboksen) 7.2: Udviklingsteori og afhængighedsteori \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF Lektiespørgsmål Grupper til eksamen (udfyld)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Velfærdsstaten under pres Forløbet har taget udgangspunkt i følgende områder: Hvad er velfærd? - Horisontal og vertikal omfordeling - Positiv og negativ selektivisme? - Richard Titmuss “Services specifically for the poor tends to be poor services” - T.H. Marshals: Civile, politiske og sociale rettigheder Velfærdsstatens indretning - udgifter og indtægter Velfærdsstatens tre hovedveje: universelle, selektive og residuale - Velfærdsmodellerne Universalismen i Danmark - Forskellige velfærdsprincipper i pensionsystemet Undersøgelse af "ældrebyrden"/forsørgerbyrden - Befolkningsfremskrivning i statistikbanken Reformering af velfærdstaten - Brugerbetaling - Udlicitering - Privatisering Køb af privat velfærd (i markedet) Undersøgelse af partiernes holdninger til skat og brugerbetaling Frivillighed som løsning (fordele og ulemper) Adfærdsregulering/formyndersamfundet - Jürgen Habermas: system og livsverden - Systemverdenens kolonisering af livsverden - Målrationalitet - Adfærdsregulerende afgifter Solidariteten i velfærdssamfundet - Institutionaliseret solidaritet gennem velfærdsstaten) Velfærdsstaten og det senmoderne individ/samfund - Konkurrencestaten og forringelsen af flexicurity - Accelerationssamfundet (Hartmut Rosa) Faglige mål: Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå Rettigheder og pligter Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog Formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller Formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
Indhold	Kernestof: Vi skal vælge to som kan hjælpe til VIA Martin Thorborg Opgaver til Martin Thorborg Prioriteringsøvelse Where in the world is it easiest to get rich? \| Harald Eia \| TEDxOslo (16 min) Vi starter på nyt forløb om velfærdsstaten og dens udfordringer Millionæren Martin Thorborg boede fire år i USA og vendte tilbage med en opsang til danskerne Spørgsmål til lektien: 1.1 Hvad er velfærd? Arbejdsspørgsmål til: 1.2 Velfærdsstaten – og dens definitioner 1.2 Velfærdsstaten – og dens definitioner 1.1 Hvad er velfærd? Generel feedback Øvelse og korte præsentationer Figur 1.11: Oversigt over de tre velfærdsmodeller Tematekst 1. Hvad er så den universelle model – og er det en fordel? Velfærdsstatens sociale effekter (fra Ghent-systemet og ned) Det danske pensionssystem (pensionskommission) Plan Velfærdsstaterne er forskellige KM's noter om redegørelse 4.5 Sådan skriver du en redegørelse Redegørelse i samfundsvidenskabelige fag 4.1 Sådan kommer du i gang med at skrive (Skriv løs!) Befolkningsfremskrivning (er der en ældrebyrde?) Opgave Påbegynd evalueringen - Opinoma Eksperter advarer: Drop tilskud til Wegovy Velfærdsslides 2023 2ms3 Finansierings- og forventningsudfordringen Brugerbetaling, udlicitering og privatisering Lektiespørgsmål Empiri Frivillighed – mere civilsamfund? Sådan forløber prøven Fremgangsmåde Talepapir 4.6: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvantitative undersøgelser? 5.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved interviews og kvalitativ metode? Arbejdsspørgsmål til Habermas og velfærdsstaten Arbejdsspøgsmål til Jodi Dean og de tre solidaritetstyper Arbejdsspørgsmål til Søren Juul – den refleksive solidaritetsform i Danmark Arbejdsspørgsmål til “Vi er mest solidariske med os selv” Søren Juul – den refleksive solidaritetsform i Danmark Tekstboks 4.11: ”Vi er mest solidariske med os selv” Habermas og velfærdsstaten 4.2 Solidaritet – en grundlæggende præmis for den danske model Jodi Dean og de tre solidaritetstyper Opgaver Undersøgelse af reformer Kapitel 2: Konkurrencestaten som velfærdsstatens arvtager? 2.1 Ove Kaj Pedersen –  konkurrencestatens fader! Arbejdsspørgsmål til 2.2 Hvad gør konkurrencestaten ved arbejdsmarkedet? 2.3 Acceleration og fremmedgørelse – konsekvensen af konkurrencestaten? Arbejdsspørgsmål til 2.3 Acceleration og fremmedgørelse – konsekvensen af konkurrencestaten? 2.2 Hvad gør konkurrencestaten ved arbejdsmarkedet? Debat: Selvmåling er selvdisciplinering Spørgsmål til Debat: Selvmåling er selvdisciplinering Sommereksamen 2021 1bk1 c-niveau - spgm 3.docx Tema 5 - Velfærdsstaten under pres.docx Lektiespørgsmål til 2.3 Acceleration og fremmedgørelse – konsekvensen af konkurrencestaten? Vi træner eksamensoplæg, med udgangspunkt i et c-niveau bilagssæt
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	EU’s grænser - et splittet fællesskab? Den frie bevægelighed mellem EU-landene og grænserne rundt om EU er under pres i disse år. EU presses af flygtninge og migrantstrømme og EU har svært ved at finde fælles løsninger. Samtidig har Coronakrisen endnu engang vist svagheder ved EU samarbejdet, og de enkelte lande har genindført restriktioner på den frie bevægelighed og indført grænsekontrol. Vi undersøger årsager til presset på EU's grænser, og hvad EU gør for at håndtere problemerne med migration/flygtninge fra 3. verdenslande. Her har vi gennemgået begreber og teorier om migranter: Hvem er de, og hvorfor flygter de fra deres hjemland? Eleverne har desuden selv undersøgt migranternes forhold i EU-landene ved at indhente data fra Eurostat og opstille disse i grafer, hvor de bl.a. er blevet klogere på migranter i arbejde samt fattigdom og social eksklusion. Vi diskuterer, hvad der kan gøres for at finde en fælles løsning, der kan forhindre de mange katastrofer med bådflygtninge i Middelhavet og tilstrømningen til EU. Vi arbejder med EU institutionerne og lovgivningsprocessen i EU samt flygtninge/migrantkrisens betydning for sammenholdet i og fremtiden for EU. Vi undersøger danskernes holdning til EU og flygtninge/migration, herunder hvilke partier der støttede op om, at retsforbeholdet blev ændret i 2015. De 13 moduler har haft følgende temaer: 1. Introduktion 2. Hvorfor migration og flygtninge? 3. Hvad er EU? 4. EU’s institutioner 5. EU’s asylpolitik 6. Hvem er migranter og flygtninge? 7. EU’s historie og integration I 8. EU’s historie og integration II 9. EU’s beslutningsprocessor 10. Samf. opgave 5 (EU) 11. Samf. opgave 5 (EU) 12. EU’s fremtid I 13. EU’s fremtid II Kernestof: - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU - konflikter og integration i Europa - kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger - undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere - forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Litteratur: - Sarah Vormsby, Flugten til Europa, Systime (se dok i Lectio), (2,4 sider). - Lars Søndergård, Verdens syv udfordringer, Columbus (se dok i Lectio), (10 sider). - Hans Branner, Det politiske Europa, Columbus (ibog) 1.1: Et nyt Europa bliver til https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=325 (2 sider) Integrationsudvikling - succes eller glidebane? https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=323 (4,2 sider) - Lars Frederiksen, EU’s udfordringer, Columbus (ibog) 1.3: Hvordan træffer EU beslutninger? https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139 (1,8 sider) Ide- og forberedelsesfasen https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169 (1,5 sider) Beslutningsfasen https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170 (2,2 sider) Implementeringsfasen https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171 (1,5 sider) Artikler læst fra nettet: - EU's institutioner, Europa-Kommisionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, EU-formandsskabet og Domstolen: (https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/institutioner), (ca. 4+3+3+2+2+2=16 sider) - EU-oplysningen: “De mest benyttede ruter for flygtninge og migranter” (https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/asyl-og-flygtninge-i-eu/kort-over-de-mest-benyttede-ruter), (ca, 2 sider) - JP-artikel: “De skulle være klassens duks: Ny migrantbølge får billedet til at krakelere” af Heidi Plougsgaard 27/9-2023 (se dok i Lectio), (2,5 sider) - Altinget: “EU-lande når til enighed om migrationsaftale: ”En badebillet for Danmark”” af Freja Søgaard, 9/6-2023, https://www.altinget.dk/artikel/eu-lande-naar-til-enighed-om-migrationsaftale-en-badebillet-for-danmark, (ca. 3 sider) - EU’s asylpolitik: (https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/asyl-og-flygtninge-i-eu/eus-asylpolitik), (ca. 2 sider) - Fri bevægelighed for EU-borgere: (https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/fri-bevaegelighed), (ca. 1 side) - Schengensamarbejdet og grænsekontrol (https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/schengen), (ca. 2 sider) - Migration fra lande uden for EU (https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/migration-fra-tredjelande), (ca. 3 sider) - DR, “OVERBLIK Retsforbeholdet - hvad er det egentlig, vi skal stemme om?” af Maya Nissen, 21 august 2015: https://www.dr.dk/nyheder/politik/eu15/overblik-retsforbeholdet-hvad-er-det-egentlig-vi-skal-stemme-om#!/, (ca. 6 sider) Dokumentarer og klip: - EU’s historie (https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/medlemslande/eus-historie), (6 min.) - DR-explainer: “Forsvarsforbeholdet” (https://www.dr.dk/nyheder/indland/vi-skal-stemme-om-et-knap-30-aar-gammelt-eu-forbehold-men-hvad-gaar), (6 min.) - DR explainer “Hvorfor risikerer så mange livet på Middelhavet? (https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-risikerer-saa-mange-livet-paa-middelhavet_393983 ), (6,30 min.) - Podcast, Orientering Udsyn, “Hvem kaster raketter mod USA i Mellemøsten” fra minut 12 om kvindelige migranter, der arbejder som sexarbejdere: https://www.dr.dk/lyd/p1/orientering-udsyn/orientering-udsyn-2023/orientering-udsyn-hvem-kaster-raketter-mod-usa-i-mellemoesten-11802301236 (15 min.) - DR, “OVERBLIK Retsforbeholdet - hvad er det egentlig, vi skal stemme om?” af Maya Nissen, 21 august 2015: https://www.dr.dk/nyheder/politik/eu15/overblik-retsforbeholdet-hvad-er-det-egentlig-vi-skal-stemme-om#!/, (2 min.) - Filmklip: Krisetid i Europa - Flygtninge i EU - samarbejdets store test (https://mediehuset-kbh.dk/krisetid-i-europa-flygtninge-eu-samarbejdets-store-test/) (20 min.) - “Sådan lovgiver EU” (https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/undervisning_saadan-lovgiver-eu/elevopgaver) (5 min.) - Podcast, Orientering Udsyn, “Hvem betaler prisen for migrationspagten?” fra minut 0 til 15 om EU’s migrationspagt (asylpolitik) https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2023/orientering-udsyn-hvem-betaler-prisen-for-migrationspagten-11802301256 (15 min.) - “Debatten: Et magtesløst Europa?”, 11. april 2024 (https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-et-magtesloest-europa_447862) (30 min.) Sider i alt = ca. 75 sider
Indhold	Kernestof: Lektion 2, pp.pptx JP-artikel.docx Gruppearbejde.docx Lektie om migration.docx Lektion 3.docx EU-Kommissionen EU-Parlamentet EU-Domstolen Det europæiske råd (og formandsskabet) Ministerrådet Gruppearbejde om EU's institutioner Lektion 5, pp.pptx EU-lande når til enighed om migrationsaftale: ”En badebillet for Danmark” Grupper Lektion 6, pp.pptx Data-nørderi Guide til Eurostat.docx Fælles tidslinje 2.jpeg Fælles tidslinje 1.jpeg Lektion 7, pp.pptx Kapitel 1: EU - et historisk eksperiment Integrationsudviklingen - succes eller glidebane? Gruppeopgave om retsforbeholdet Lektion 8, pp.pptx Lektion 9, pp.pptx 1.3: Hvordan træffer EU beslutninger? Idé- og forberedelsesfasen Beslutningsfasen Implementeringsfasen Lektion 10, pp.pptx Undgå fravær! Skema- EU's migrationspagt.docx Lektion 12, pp.pptx Den har været undervejs i årevis: Seks vigtige dele af EU's migrationspagt
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	International Politik 1: Krigen i Ukraine Magt i international politik - Magtens betydning i det internationale system sammenlignet med nationale samfund - Forskellen mellem anarki og orden (internationalt vs. nationalt samfund) - Grader af anarki: traditionelt anarki, modent anarki, skrøbelige stater, stærke stater Magtbegreber og magtformer - Ressourcemagt vs. magt som relation - Hård magt: militære, økonomiske og teknologiske ressourcer - Blød magt: kultur, ideologi, institutioner, demokrati, kapitalisme, menneskerettigheder - Strukturel magt: symbolsk og materiel kontrol - Offensiv vs. defensiv magt - Interdependens og gensidig afhængighed Magthierarki og polariteter - Det statslige magthierarki: supermagter, stormagter, mellemstore magter, småstater - Unipolaritet (1991-2015): USA som dominerende supermagt - Bipolaritet: USA vs. Kina/Rusland - Multipolaritet: flere stormagter (USA, Kina, Japan, EU, Indien, Brasilien, Rusland) - Magtspredning på tre scener: militær magt, økonomisk magt, decentraliseret magt Krigen i Ukraine - Årsager til og konsekvenser af Ruslands invasion - Militære styrkeforhold mellem Ukraine og Rusland - NATO vs. Rusland: militære kapabiliteter og udgifter - International reaktion: FN-resolution og sanktioner - Begrænsninger ved fysisk/militær magt i moderne konflikter IP-realisme - Anarki som grundvilkår i det internationale system - Selvhjælpssystem og sikkerhedsdilemma - Magtbalance og stormagtskoalitioner - Cyklisk historieopfattelse og pessimistisk verdensanskuelse - Staternes egoistiske natur og kamp for overlevelse - Nulsumsspil og nationale interesser IP-liberalisme - Fremskridt og fornuft i international politik - Demokratisk fredstese: demokratier bekæmper ikke hinanden - Interdependens og økonomisk samarbejde - Internationale institutioner og kollektiv sikkerhed - Plussumsspil hvor alle parter kan vinde - Troen på ret frem for magt
Indhold	Kernestof: Plan Verdensnyheder "Bingo" 2.1: Magtens betydning i international politik Spørgsmål til 2.1: Magtens betydning i international politik 2.1_ Magtens betydning i international politik _ GLOBAL POLITIK.pdf Global politik Den fysiske magts begrænsninger: Krigene i Afghanistan, Irak og Ukraine Arbejdsspørgsmål til Den fysiske magts begrænsninger ... Arbejdsspørgsmål til USA's overlegne bløde og strukturelle magt Lektiespørgsmål til 2.1: Magtens betydning i international politik USA's overlegne bløde og strukturelle magt Arbejdsspørgsmål til 2.3 2.3: Magtens fordeling mellem aktørerne International Politik 2024 (ms3).pptx Lektiesspørgsmål til Den fysiske magts begrænsninger ... Brainstorming: Udfordringer til USA's bløde magt Øvelse med realismen IP-realisme NATO Projected Firepower (2024) NATO-udvidelse Spørgsmål til Debat: Vesten mangler realisme i vores syn på Rusland IP-liberalisme Spørgsmål til IP-liberalismen Debat: Vesten mangler realisme i vores syn på Rusland Efter krigen må og skal vi være afhængige af Rusland igen.docx Begrebspanik Lektien er at se denne video (6 min) CL-øvelse - Ekspertinterviews: Analyse af Vestens militære støtte til Ukraine Kom igang med diskussionen Hjælpespørgsmål til diskussionen Kapitel 8: Diskutér Kapitel 6: Undersøg Påstandsundersøgelse Chatbots Prompt Skriv på elevfeedback, hvilken faglighed (begreber og teorier), som I skal bruge til at besvare undersøgelsesspørgsmålet i den skriftlige opgave. Jeg har tilføjet et Excel-ark under "Opgaver" til beregningen i undersøgelsesopgaven Play IP-Blooket Lektie (frivillig)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Køn og ligestilling Familie og kønsroller - Kernefamilie og dobbeltforsørgerfamilie - Familien som social institution - Kønsarbejdsdeling - Den universelle familiepolitiske model - Socialisering, normer og sanktioner i relation til kønsroller - Mental load og usynligt arbejde i familien - Arlie Hochschilds teori om det første, andet og tredje skift Teorier om køn - Simone de Beauvoir: Køn som social konstruktion - Biologisk determinisme - Carole Pateman: Patriarkatsteori og reproduktivt arbejde - Sylvia Walby: Moderne patriarkatsteori og kønsarbejdsdeling - Judith Butler: Diskursivt køn, kønningsprocesser og kønsnormer - Kimberle Crenshaw: Intersektionalitet - Henning Bech: Det valgfrie køn - Michael Kimmel: Maskulinitetsforskning - Raewyn Connell: Hegemonisk maskulinitet Arbejdsmarked og uddannelse - Det kønsopdelte arbejdsmarked - Horisontal og vertikal kønsarbejdsdeling - Glidende kønsarbejdsdeling - Kvindefag og mandefag - Crossovers og kønsbarriererne - Kønssymbolik i forskellige fag (Yvonne Due Billing) - Produktivt vs. reproduktivt arbejde (marxistisk feminisme) - Uddannelsesniveau og køn - Uddannelsesvalg og karriereveje Politik, magt og demokrati - Det smalle og brede politikbegreb - David Eastons definition af politik - Identitetspolitik - Feministiske bølger (første, anden, tredje og fjerde bølge) - Robert A. Dahls magtbegreb - Direkte og indirekte magt - Strukturel og institutionel magt - Diskursiv/sproglig magt - Iris Marion Young: magt over (undertrykkelse) vs. magt til (empowerment) Komparativ metode - Beskrivende og forklarende komparativ metode - Longitudinalundersøgelse vs. tværsnitsundersøgelse - Komparativ analyse af ligestillingsdebatten i Danmark og Sverige - Forklaringsfaktorer: økonomisk udvikling, politiske strategier, kulturelle forskelle Lighedsbegreber - Formel lighed - Chancelighed - Resultatlighed
Indhold	Kernestof: Plan Jeres holdninger og erfaring Begrebsafklaring (lighed) Det kønsopdelte uddannelsesvalg Introduktion til køn og ligestilling (5 ns) Udvikling i uddannelsesniveau krydset med køn Dilemmaer Moderne kønsroller? 1.1: Familien før og nu (4,3 ns) Lektie Kønsroller i reklamer Mentale byrder: Mødres usynlige arbejde er større, end vi tror Spørgsmål til "Mentale byrder" Ingen lektier, men læs lektien fra sidste gang, hvis I ikke allerede har gjort det. Kønsteoriskema (tomt).docx Udfylde kønsteoriskema Intersektionalitet og kønsforskning De ringer fra radioen Her er børn ikke piger og drenge 1.7: Teorier om køn Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier Begreber Grupper Det kønsopdelte arbejdsmarked Opgave: Kønsforskelle i sygeplejefaget 3.1: Det kønsopdelte arbejdsmarked 3.1: Politik, magt og demokrati Danmark og Sverige, feminisme og ligestilling (DR og SVT).mp4 Spørgsmål til videoen Debatten ml DK og S.docx 4.1: Hvad er komparativ metode? Beskrive eller forklare? Lektiespørgsmål Ligestillingsdebatten i Danmark og SverigePPVUE.ppsx Komparativ undersøgelse ligestilling Danmark Sverige - elevark.docx Hvorfor er svenskere så feministiske? Komparative casestudier Ingen lektie Husk gerne en kuglepen eller blyant 1.3: Hvordan stiller du samfundsfaglige spørgsmål? 1.1 Synopsis – skridt for skridt Prøvesæt Køn og ligestilling A niveau.docx Køn og ligestilling.pptx I dag skal vi svare på spørgsmålene Hvis I ikke var der sidste modul, så skal I læse opgavesættet og lave en problemformulering med tre underspørgsmål (redegørende, undersøgende, diskuterende) Eksempel på feedback I dag skal I i slutningen af timen indtale et kort oplæg ud fra jeres synopsis. Så sørg for at jeres synopsis er tæt på færdig som lektie Vi starter på en ny skriftlig aflevering (Delopgave C Køn og uddannelse), så I må gerne åbne og læse linket eller pdf'en nedenfor Delopgave C Køn og uddannelse 23573_STX_Samfundsfag_A_del2_31052024_v4-21123.pdf Illustration af gennemsnit af stikprøver Samfundsfagslæreren Find konfidensinterval (en eller to andele).xlsx 2.2: Hvad er kvantitativ empiri? opgave1a.pdf Supplerende stof: Vejnavne i Aarhus diskriminerer kvinder - det skal der laves om på Eksempel på (social-)konstruktivisme
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	USA - valg, politik og udfordringer Fokus: Politiske systemer - Føderalisme og konføderalisme: Undersøgelse af balancen mellem det føderale og delstatslige niveau i USA's politiske struktur, med vægt på magtdeling og forfatningsmæssige kompromiser. Vi har set på ændringen af abortlovgivningen fra føderalt niveau til deltstatsniveau, og de fordele og udfordringer derved. - Magtens tredeling: Gennemgang af lovgivende, udøvende og dømmende magter samt kontrolsystemet med checks and balances i USA og Danmark. - Præsidentielt vs. parlamentarisk system: Sammenligning af USA's præsidentielle system med Danmarks parlamentariske system. - Repetition af Eastons model Demokratiopfattelser - Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati: Begreber og kort samtale om demokratiformer i USA og Danmark. - Liberalt demokrati ifølge Fukuyama og Diamond: Valgsystemet i USA - Præsidentvalg og svingstater: Forståelse af betydningen af svingstater, valgstrategier og de udfordringer, der opstår i vælgermålinger (statistisk usikkerhed). - Vælgeradfærdsteorier: Særligt Michigan-modellen og issue-voting - Winner Takes All: Flertalsvalg i enkeltmandskredse sammenlignet med forholdstalsvalg Metoder til valgpåvirkning: - Gerrymandering og dens effekter på repræsentation - ID-krav og registreringsbarrierer - Begrænsninger for tidligere straffede - Analyse af hvilke demografiske grupper der særligt påvirkes Politisk polarisering og negativ partisanship - Polarisering mellem partier: Øget afstand mellem Demokraterne og Republikanerne - Manifestation i fjendtlighed over for det modsatte parti (negativ partisanship) - Tribalisme, hvor vælgerne identificerer sig stærkt med deres eget parti - Gridlock i det politiske system Valgkampagnestrategier: Rachel Bitecofer: Strategisk brug af polarisering og svingvælgermyten - Negative Campaigning som primær strategi - Turn-out strategi og vælgermobilisering - Fokus på kernevælgere vs. svingvælgere Ezra Klein: Polariseringens logik Gehl og Porters analyse Anvendelse af "five forces"-modellen på det politiske system Analyse af amerikansk politik som "branche", duopol-begrebet, strukturelle barrierer for dannelse af det trejde parti Vælgernes dagsorden Mediernes rolle - Priming og framing i nyhedsdækning - Mikro-targeting i valgkampagner
Indhold	Kernestof: Gymnasiestreams: USA’s præsidentvalg 2024: Harris vs. Trump 2.2.1: USA er en føderation Arbejdsspørgsmål til 2.2.1 USA er en føderation Gruppediskussion (hvor én skriver noter) Ritzau: "Amerikansk delstat genindfører forbud mod abort efter seks uger". Politiken. 7.10.2024. 1.2: Hvad er USA? 1.2.1: De store forskelles land Lektiespørgsmål USAslides 3ms3.pptx 2.2.2: USA er et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati \| USA"S UDFORDRINGER Arbejdsspørgsmål til 2.2.2 2.2.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik Arbejdsspørgsmål til 2.2.3 Modulet bliver arbejd-selv, da jeg fortsat er syg. Læs 2.2.2+2.2.3(noget af det)+arbejdsspørgsmålene til begge. Arbejdsspørgsmål til Det glemte valg afgør, om præsidenten kan gennemføre sin politik Spørgsmål Vælgernes dagsorden Det glemte valg afgør om den næste præsident kan gennemføre sin politik.pdf Vælgernes dagsorden til præsidentvalget Issue voting-teori og nærheds- og retningsmodellen \| POLITIKBOGEN Spørgsmål til partisystemet (Tekst 2.5.1) Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik \| USA'S UDFORDRINGER Spørgsmål til Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik Partipolitik-gruppearbejde Politikskema USA 2024.docx De to politiske partiers holdninger og værdier \| USAS UDFORDRINGER Grupperne 2.5.1: Partierne i amerikansk politik \| USA"S UDFORDRINGER Modulet er start-selv, da jeg kommer direkte fra uni. I skal gå i gang med spørgsmålene til partisystemet (Tekst 2.5.1) Vi færdiggør gruppearbejde + præsentation i matrixgrupper Matrixgrupper Arbejdsspørgsmål 2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om? Negative partisanship and negative campaigning \| USA"S UDFORDRINGER Arbejdsspørgsmål til Negative partisanship ... 2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik? \| USA"S UDFORDRINGER Lektiespørgsmål til 2.6 2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om? \| USA"S UDFORDRINGER ChatGPT - Samfundsfagslæreren Topartisystemet – ingen af de to partier har interesse i, at tingene ændrer sig \| USA"S UDFORDRINGER Arbejdsspørgsmål til topartisystemet - ingen af de to partier har interesse i, at tingene ændrer sig (Gehl og Porters analyse) Virtuelle arbejd-selv-opgave USA’s valgsystem overført til Danmark - et kontrafaktisk eksperiment • POV International Virtuelt modul, da jeg er på uni Lav "Arbejdsspørgsmål til topartisystemet - ingen af de to partier har interesse i, at tingene ændrer sig (Gehl og Porters analyse)" færdig fra forrige modul Vi afslutter og samler op på forløbet og resultatet af jeres analyse fra i fredags.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Integration og indvandring Fokus: Definitioner (migranter, flygtninge, indvandrer, efterkommer) Integration, assimilation, segregation Dobbeltsocialisering og identitet (Sociologi) - Jeg- og vi-kultur - Tre identitetsvalg hos etniske minoriteter (Thomas Hylland), den rene identitet, bindestregs-identitet og den kreolske identitet Anerkendelse og fordomme (Sociologi) - Axel Honneths teori om behovet for anerkendelse (den private/emotionelle sfære, den retslige sfære, den solidariske/sociale sfære) - Kontaktteorien (Gordon W. Allport) Integration, køn og ligestilling (Sociologi) - Debat og holdninger til opdelt svømning Mønsterbrydere (Sociologi/Ulighed) - Empirisk undersøgelse af andelen af mønsterbrydere blandt minoritetsgrupper Kulturens globalisering (Sociologi/International politik) - Nationalisme - Kulturanalyse (Geert Hofstedes) - Kultur som magtmiddel (blød og hård magt) - Huntingtons sammenstød - Identitet (Etnisk, social, personlig) Rettigheder og pligter - Medborger - Civile, politiske og sociale rettigheder Migration (Sociologi) - Legale migranter, illegal migration, flygtninge - Baumans mobilitetshierarki (Turisten og vagabonden) - Push-pull teorier - Netværksteorier - Fordele og ulemper ved migration Det velfærdsøkonomiske aspekt (Velfærd) - Brain-drain - brain-gain - Bidrag til de offentlige finanser (vestlige og ikke-vestlige) Medier og meningsdannelse (Sociologi) - Aktørorienterede teorier (behaviorisme, kanyleteorien, to-trinshypotesen, referencemodellen) - Strukturelle teorier (Marxistisk syn på medierne, funktionalistisk syn på medierne, kritisk teori) - Socialkonstruktivisme og diskursanalyse Integrationsdiskurs (Politik) - Assimilationsdiskursen - Integrationsdiskursen Faglige mål: Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark Rettigheder og pligter Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold. Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog Formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller Formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
Indhold	Kernestof: Vi starter ny forløb: Integration og indvandring Plan Hvad er integration/migration/indvandring/ for jer? Ingen lektier Arbejdsspørgsmål til lektien Hvad kan der udledes af nedenstående empiri om integration og identitet? Kvantitativt empiri 3.2: Når dobbeltsocialiseringen bliver en del af integrationen \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER 3.3: De etniske minoriteter og dobbeltsocialiseringen \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER 3.4: Dobbeltsocialisering - problematisk eller hvad? \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER Vi ser "PerkerDansk" afsnit 2 om "Danskhed" Spørgsmål til "At fælde en dom på forhånd - en fordom" 3.7: At fælde en dom på forhånd - en fordom \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER Integrationsslides (22ms3).pptx Arbejdsspørgsmål til migration Modulet er start-selv, jeg kommer fra uni. start med at svare på arbejdsspørgsmålene Søndergaard, L. (2012). Verdens syv udfordringer. Forlaget Columbus. s. 118-126. Verdens syv udfordringer. s. 118-126 (migration).pdf Forberedelsesmodul I må gerne sidde hjemme og forbedrede jer. Jeg er ikke i lokalet, men I må gerne bruge det. Sørg for at I kan installere og anvende ExamCookies Kom før kl. 10! Arbejdsspørgsmål til migration (hvis I ikke nåede dem sidste gang) Spørgsmål til 3.9 Honneths teori om anerkendelse 3.9: To teoretiske perspektiver på integration \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER Arbejd-selv, da jeg har SRO med en anden klasse. I skal læse 3.9 og svar på nedenstående spørgsmål Besøg en vismand/kvinde Skriv noter til nedenstående begreber/ord i timen Verdens syv udfordringer. s. 71-82 (Kulturens globalisering).pdf Opgave: Lav en case om anerkendelse Problemformulering Finansministeriet: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2019 Velfærdsøkonomisk bidrag 6.5. Brain-drain eller brain-gain? \| VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES Videoer: økonomiske begreber udfoldet Husk en pakke Dagens program Ordet fanger 2.15: At italesætte en virkelighed - diskursteorien \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER Lektiespørgsmål til "At italesætte en virkelighed - diskursteorien" Diskursanalyse OBS. modulet bliver virtuelt. Ingen lektier. Generel feedback til fællesdelsopgaverne 1a og 1b Opgave: 3. Miniøvelser i udled af lineær regression-opgaven Opgave: Lav relevante beregninger fra tabel 6.5 og et diagram ud fra de beregnede tal. Udfyld grupper til terminsprøven Kapitel 11: Eksamen \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Hvor skal jeg sidde til terminsprøver i 2025 Opgave Lektieopgave MedierNU s. 30-37 (medieteorier).pdf Indvandring og integration prøvesæt 2023.docx Husk at uploade det I lavede om medier til Elevfeedback (husk at klikke rediger) Husk at have et forslag til en problemformulering klar, dvs. både et hovedspørgsmål og tre underspørgsmål - i dag skal vi nemlig svare på dem Kapitel 6: Statistisk usikkerhed \| SÅDAN LAVER DU BEREGNINGER I SAMFUNDSFAG Find konfidensinterval (en eller to andele).xlsx opgave1a.pdf Opgave-regression-final.xlsx 2.4: Indvandrernes politiske deltagelse - at være medborger \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER Lektiespørgsmål
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	International Politik 2: Dansk udenrigspolitik International politik fortsat med fokus på dansk udenrigspolitik Danmark som småstat - Definition og kendetegn ved småstatsteorien - Multilaterale relationer og deres betydning - Fysiske og ikke-fysiske ressourcer - Balancen mellem tilpasning og aktivisme i dansk udenrigspolitik - Determinisme vs. internationalisme i udenrigspolitisk tradition Udenrigspolitiske mål og muligheder De tre dimensioner af udenrigspolitiske mål: - Sikkerhedspolitiske mål (overlevelse) - Udenrigsøkonomiske mål (velfærd) - Idépolitiske/værdipolitiske mål (værdier) Determinanter, kapabiliteter og instrumenter i dansk udenrigspolitik Danmarks forhold til stormagter - USA's interesser i Danmark og Grønland - Danmarks strategiske position i Arktis - Håndtering af pres fra stormagter - Grønlandsspørgsmålet i geopolitisk kontekst Internationale organisationer NATO og dansk sikkerhedspolitik: - NATOs historiske udvikling fra Den Kolde Krig til i dag - Artikel 5 og kollektiv sikkerhed - Danmarks militærøkonomiske forpligtelser - Magtbalance vs. kollektiv sikkerhed EU og dansk udenrigspolitik: - Fragmenteret vs. integreret Europa - Formel vs. reel suverænitet - De danske EU-forbehold - EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik FN og global sikkerhed: - FN's formål og opbygning - Generalforsamlingen vs. Sikkerhedsrådet - Kapitel VI og VII operationer - FN's udfordringer i det 21. århundrede - Fra internationalt system til internationalt samfund (Den engelske skole) - Pluralisme vs. solidarisme i international politik Sikkerhedspolitiske trusler - Militære trusler - Ikke-militære sikkerhedstrusler: - - Terrorisme - - Migration - - Klimaforandringer - - Cybersikkerhed
Indhold	Kernestof: Plan Skriftlige øvelse Spørgsmål til 8.1 Danmark som småstat Gunnar Olsen: Debat Grønlandskrise afslutter årtiers dansk boksning over sin egen vægtklasse. Jyllands-Posten. 19.1.25. Christian Bigum: Tophemmelige dokumenter og tonsvis af guldbarrer afslører dramatisk historie. Jyllands-Posten. 12.1.25. Lars From & Klaus Dohm.: Trumps sabelraslen har et »skræmmende« perspektiv. Jyllands-Posten. 18.1.25. Lektiespørgsmål til artiklerne Mål (udenrigspolitiske mål) \| GLOBAL POLITIK Udenrigspolitiske mål Muligheder (udenrigspolitiske muligheder) \| GLOBAL POLITIK Udenrigspolitiske muligheder Spørgsmål NATO"s overlevelse og nye opgaver \| GLOBAL POLITIK Lektiespørgsmål Dansk udenrigspolitik 2025 (22ms3).pptx Mindsket eller øget suverænitet? \| GLOBAL POLITIK Opgaver til suverænitet Et militært stærkere EU er nødvendigt for at kunne opretholde Nato Arbejde med kronikken: "Et militært stærkere EU er nødvendigt for at kunne opretholde Nato" 8.2: Danmark og Europa \| GLOBAL POLITIK Lektiespørgsmål til 8.2. Militære truslers standhaftighed \| GLOBAL POLITIK Arbejdsspørgsmål Fire slags ikke-militære trusler \| GLOBAL POLITIK Oplæg om forskellige sikkerhedstrusler Virtuelt, da jeg er blevet syg Opdatering på weekendens nyheder FN"s formål og opbygning \| GLOBAL POLITIK Arbejdsspørgsmål til FN's formål og opbygning Ingen lektier Feedback (typiske fejl) FN og det 21. århundredes konflikter \| GLOBAL POLITIK Holger K. Nielsen: Nato er under afvikling – og den danske udenrigspolitik ligger i ruiner : Forsvar og Beredskab - Altinget.dk Bilagssæt Udenrigspolitik 2025 (mini).docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Ungdom Forløbet har haft et sociologisk fokus på hvordan ungdomslivet påvirkes af det senmoderne samfunds strukturer, med særligt fokus på sociologiske perspektiver, identitetsdannelse og sociale mediers rolle. Det refleksivt moderne samfund (Giddens) - Aftraditionalisering og svækkelse af traditionelle meningsgivende fællesskaber - Individualisering og refleksivitet som grundvilkår - Udlejring af sociale relationer og intimitet - Muligheder for selvrealisering vs. eksistentiel usikkerhed - Det rene forhold og aktiv tillid som nye sociale fundamener Sociologiske perspektiver på ungdom og det moderne samfund - Alain Ehrenberg: Depression som den tidstypiske lidelse - Ulrich Beck: Individualisering og gør-det-selv-biografier - Zygmunt Bauman: Stolelege og knagefællesskaber - Richard Sennett: Fleksibilitet og omstillingsparathed - Hartmut Rosa: Forandringstempo og meningsløshed i accelerationssamfundet - Erving Goffman: Behovet for at præsentere sig selv - Joshua Meyrowitz: Selvpræsentation på sociale medier
Indhold	Kernestof: Oplæg Depression som den tidstypiske lidelse (Alain Ehrenberg) Individualisering og gør det selv-biografier (Ulrich Beck) Stolelege og knagefællesskaber (Zygmunt Bauman) Fleksibilitet og omstillingsparathed (Richard Sennett) Forandringstempo og meningsløshed i accelerationssamfundet (Hartmut Rosa) Grupper Vi starter på et ungdomsforløb, det kommer til at have lidt om sociologi, arbejdsmarkedet og sociale medier. Men jeg er også åben for jeres ideer. 4.1 Hvad karakteriserer det ”refleksivt moderne”? (Giddens) Forberede et kort Google Slide-præsentation om jeres sociolog Pga. sygdom: Virtuel undervisning, hvor I i grupperne skal forberede et oplæg om en sociolog - se opgaven og grupperne nedenfor. Plan Ungdomspowerpoint links Opgaven Interviews med unge (kvalitativdata).docx Tekstboks: Eksempel på kvalitativ metode (5.1: Hvad er kvalitativ metode?) Kodning Vi fortsætter den kvalitative analyse fra forrige/sidste modul. Jeg vil også anbefale jer at downloade alle PowerPointspræsentationerne, så I har dem. Ungdom 22ms3.pptx Spørgsmål 8.4: Selvpræsentation på de sociale medier - Joshua Meyrowitz Arbejdsspørgsmål til Mayrowitz Øvelse: Undersøgelse af Instagram baseret på skuldrene af Goffman og Meyrowitz 8.2: Behovet for at præsentere sig selv - Erving Goffman 8.3: Livet som et skuespil Dialogbaseret_undervisning-guide.pdf Dialogbaseret undervisning 4.1: Sociale medier og netværksindividet \| FRI ELLER FORTABT?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb