Holdet 2022 SA/se3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Claus Just Andersen, Tina Myrup Kristensen
Hold 2022 SA/se3 (1se3 SA, 2se3 SA, 3se3 SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet og straf
Titel 2 Valg partier og vælgere I
Titel 3 Velfærd og ulighed i Danmark I
Titel 4 Fri eller fanget - sociologiforløb I
Titel 5 Økonomi og arbejdsmarked - start
Titel 6 SRO Kulturmøde integration multikulturalisme
Titel 7 Økonomi og arbejdsmarked - fortsat
Titel 8 EU klima og demokrati
Titel 9 Verdens orden/uorden - et IP forløb
Titel 10 Globalisering - udvikling eller afvikling?
Titel 11 Valg i USA
Titel 12 Egen undersøgelse
Titel 13 Dansk udenrigspolitik i en verden med Trump
Titel 14 Valg partier og vælgere II
Titel 15 Velfærd og ulighed i Danmark II
Titel 16 Fri eller fanget - et sociologiforløb II
Titel 17 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet og straf

I forløbet fokuseres der på på kriminalitet og straf samt læsning og behandling af forskellige samfundsvidenskabelige materialer med sociologiske, ideologiske og velfærdsmæssige vinkler. Der vil endvidere blive lagt vægt på sociale og kulturelle forskelle, herunder kønsforskelle.  

Faglige mål
1. anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
2. anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
3. undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
4. demonstrere viden om fagets identitet og metoder
5. formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
6. formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
7. formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
8. argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Identitetsdannelse og socialisation
Sociale og kulturelle forskelle
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Kvantitativ metode

Materiale = Grundforløbskompendie. Indhold:
Jensen, Leise og Jakob Buhl (2016). Der er samfundsfag i alt. Gyldendal, s. 103-111
Hansen, Hans (2000). Kriminalitet, Forbrydelse og straf. Gyldendal, s. 24-35
Hans Henrik Skotting. Hvorfor straffer et samfund sine forbrydere? s. 1-2.
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! 3 udgave. Columbus. s 39-44, 95-101, 110-115, 205-208
Balvig, Flemming (1995). Kriminalitet og social kontrol. Columbus, s. 28, 36-41
Statistisk Årbog 2016. Kriminalitet. Figur 21, 23, 24. Tabel 109, 110, 112, 121, 128, 130
Strafartikler: Gruppe 1 læser disse artikler (navnene fremgår på lectio)
- Duus, Malene (20/2-2012). Får offeret også en chance til. Politiken.
- Weber, Cordelia (17/11-2009). Vinduesskubber: Undskyld, jeg smed jeres datter ud af vinduet.
Ekstra-Bladet.dk (Uddrag).
- Oehlenschläger, Emma (21/2-2012) Denne sag gør mig så edderspændt rasende. Politiken Poulsen, Ulla
(16/3-2002).
- Ugens debatspørgsmål: Hjælper det ofrene, at voldsmænd får hårdere straffe? Kristeligt
Dagblad (Uddrag)
Alternativer: Gruppe 2 læser disse artikler (navnene fremgår på lectio)
- Meyer, Claus (20/2-2012). Jeg vil forhindre, at der bliver nye ofre. Politiken, Andersen
- Birger A. (22/2-2012). Ekspert. Derfor bliver forbrydere løsladt før tid. BT,
- Smith, Eva (26/2-2012). Uddrag fra Deadline om Marlene Duus-sagen. DR2, Gjertsen
- Marchen Neel og Møller-Andersen, Emilie (19/5-2010). Politikerne har glemt børn af fængslede.
Information
- Drevsfeldt, Sabrina (20/3-2012). Folket tager konflikten tilbage. Information,
- Hebsgaard, Thomas (1/12-2006). Danskerne vil have mere samfundstjeneste. Information
TV2 (7/10-2008). Den sorte box: Mysteriet om Rasmus. 42 minutter.
Mulvad, Eva (2011). Med døden til følge. DR. 59 minutter.

Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Valg partier og vælgere I

Forløb om partier og vælgere, som vil vægte vælgeradfærden i nyere dansk politik og det danske politiske system med fokus på folketingsvalget 2019 og 2022, herunder populisme samt demokratiets tilstand og medborgerskab som løsning.

2se3SA. To Folketingsvalg – partier og vælgere i 2019 og 2022.

1. Partier og vælgere
Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard. Demokrati, magt og politik i Danmark.
Gyldendal 2018.
https://demokratimagtogpolitik.systime.dk/?id=147
https://demokratimagtogpolitik.systime.dk/?id=166
https://demokratimagtogpolitik.systime.dk/?id=167

2. Valg og partiadfærd.
Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard. Demokrati, magt og politik i Danmark.
Gyldendal 2018.
https://demokratimagtogpolitik.systime.dk/?id=168
https://demokratimagtogpolitik.systime.dk/?id=169
https://demokratimagtogpolitik.systime.dk/?id=170

3. Valg og vælgere – resultatet af folketingsvalget i 2019.
Torben K. Andersen. Sådan ligger landet for de 13 partiledere. Mandag Morgen 6. juni 2019.
Torben K. Andersen og Jens Reiermann. Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod
venstre. Mandag Morgen 3. juni 2019.

4. Valg og vælgere – resultatet af folketingsvalget i 2022
Mathias Sindberg. »Vi er meget langt nede på richter-skalaen«. Information 03.11. 22
https://www.dr.dk/nyheder/politik/resultater/folketingsvalg

5. Nye konflikt- og skillelinjer I
Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard. Demokrati, magt og politik i Danmark.
Gyldendal 2018.
https://demokratimagtogpolitik.systime.dk/?id=163
Peter G. H. Madsen, Den nye politiske skillelinje går mellem de højtuddannede og de lavt
uddannede. Ugebrevet A4, 3. april 2006 /nr. 13.

6. Nye konflikt- og skillelinjer II
Jens Reiermann og Torben K. Andersen. Børnenes statsminister har ikke fat i de yngre vælgere.
Mandag Morgen 3. oktober 2022. Uddrag.
Jens Reiermann og Torben K. Andersen. Forskellen mellem mandlige og kvindelige vælgere vokser
Mandag Morgen 3. oktober 2022. Uddrag.

7. Demokratiets tilstand?
Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard. Demokrati, magt og politik i Danmark.
Gyldendal 2018.
https://demokratimagtogpolitik.systime.dk/?id=130
https://demokratimagtogpolitik.systime.dk/?id=131
https://demokratimagtogpolitik.systime.dk/?id=132
Jens Reiermann: Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed.
Mandag Morgen 01. 01. 2017.

8. Hvad er populisme og hvorfor er den i fremdrift?
Folket i flertal. Interview med Jan-Werner Müller (ved Vibe Termansen). Weekendavisen 9.
september 2016.
Rune Lykkeberg: Globaliseringen er en elefant i verden. Information 31. 12. 16.

9. Medborgerskab og borgerinddragelse – modsvar til populismen?
Jakob Glenstrup Jensby m.fl. Politikbogen. Colombus 2022:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=321
Jakob Illeborg. I Irland har borgerting skabt store forandringer. Det bør Danmark lade sig inspirere
af. Information 22. maj 2019.

10. Det danske politiske system
Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard. Demokrati, magt og politik i Danmark.
Gyldendal 2018.
https://demokratimagtogpolitik.systime.dk/?id=148
https://demokratimagtogpolitik.systime.dk/?id=171

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Sociologi
̶ politisk meningsdannelse og medier

Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark

Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
̶ statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Fagligt stof: 70 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Velfærd og ulighed i Danmark I

Forløb vedr. uligheden i velfærdssamfundet med fokus på de kulturelle mønstre i den sociale ulighed samt sociologiske forklaringer af samme. Endvidere vægtes forskellige mål for ulighed, og der ses på velfærdens betydning, ideologiske løsninger samt fremtidige perspektiver.

1se3SA. Social ulighed i Danmark
1. introduktion
”En vej to verdner”? DR 07.03.16 (42 minutter)

2. Afklaring af social ulighed
Jakob G. Jensby og Peter Brøndum. Ulighedens mange ansigter. Columbus 2022.
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143

3. Fattigdom
Jakob G. Jensby og Peter Brøndum. Ulighedens mange ansigter. Columbus 2022.
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=151
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=150
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=199
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=200
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=201
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=149
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148

4. Hvordan måler vi ulighed
Jakob G. Jensby og Peter Brøndum. Ulighedens mange ansigter. Columbus 2022.
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=141
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=157
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156

5. Moderne ulighed
Jakob G. Jensby og Peter Brøndum. Ulighedens mange ansigter. Columbus 2022.
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=140
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=162
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161

6. Teori om ulighed
Jakob G. Jensby og Peter Brøndum. Ulighedens mange ansigter. Columbus 2022.
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=202

7. Klassesamfundet
Jakob G. Jensby og Peter Brøndum. Ulighedens mange ansigter. Columbus 2022.
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=175
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=174
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173


8. Den sociale sammenhængskraft
Jakob G. Jensby og Peter Brøndum. Ulighedens mange ansigter. Columbus 2022.
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=172
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=208


9. Velfærdssamfundet og uligheden I
Jakob G. Jensby og Peter Brøndum. Ulighedens mange ansigter. Columbus 2022.
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=191
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=190
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=189
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=187

10. Velfærdssamfundet og uligheden II
Jakob G. Jensby og Peter Brøndum. Ulighedens mange ansigter. Columbus 2022.
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=186
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=185
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=209
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=184

11. Ulighed og ideologi
Jakob G. Jensby og Peter Brøndum. Ulighedens mange ansigter. Columbus 2022.
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=182
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=181
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=180
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=179
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=178
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=177


Faglige mål
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
̶ politiske ideologier og partiadfærd

Økonomi
̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked

Fagligt stof: 100 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fri eller fanget - sociologiforløb I

Forløbet fokuserer på hovedområdet sociologi.
Der introduceres til centrale klassiske/moderne og senmoderne sociologer og fokuseres derudover på køn og identitet. Forløbet afsluttes med et projektarbejde, hvor eleverne arbejder med forskellige emner indenfor køn og identitet.

Nogle centrale spørgsmål vil være:
- hvordan er vilkårene for socialisering forskellige i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund?
- Hvordan vil forskellige sociologer forklare unges mistrivsel?
- Hvad er forskellen på et strukturperspektiv og et aktør-perspektiv?
- Hvordan forklares forskelle mellem kønnene teoretisk?
- Hvad er identitetspolitik, og hvilke skillelinjer gør sig gældende i forbindelse hermed?

Kernestof
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- magt- og demokratiopfattelser (samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund), herunder ligestilling mellem kønnene
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Økonomi og arbejdsmarked - start

Forløbet dækker meget af kernestoffet i økonomi, og vil sætte jer i stand til at forstå hvordan økonomien fungerer, hvad der er målene for en god økonomi, hvordan økonomien kan styres politisk. Vi sætter særligt fokus på arbejdsmarkedet, herunder den danske arbejdsmarkedsmodel, og aktuelle debatter omkring beskæftigelse og danskernes forhold til arbejdet.
Forløbet afsluttes med en synopsis fremlæggelse.  

Faglige mål

- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- komparativ metode og casestudier

Primært stof:
Økonomibogen (I-bog)
• 1.1 hvad er økonomiens grundvilkår
• 1.3 Hvad er mikro- og makroøkonomi? p137
• 1.7 hvilken mennesketype er homo economicus?
• 1.8 Markeds- plan og blandingsøkonomi


Økonomiens kernestof (I-bog)
- Kapitel 2: økonomiske mål
- Kapitel 4: konjunktursvingninger
- Kapital 5: markedsmekanismen
- 8.4: Årsager til arbejdsløshed
- 8.5: Arbejdsmarkedspolitik
- 10.2: Skattetrykket og progressiv beskatning, herunder Lafferkurven

Samf på B (I-bog)
- 7.4: Økonomisk politik

Supplerende stof
- Debatten: Sæson 2023 – Arbejder Danmark for lidt? | DRTV
- Satser for overførselsindkomster 2024 (bm.dk)

Materiale til synopsis
• Tabeller fra samfundsstatistik 2023
- Tabel 18.4 Fuldtidsledige efter højest gennemførte uddannelse + Tinas egne beregninger
- Tabel 18.8 Beskæftigelsesfrekvens efter herkomst 2008-2021
- Figur 18.8 Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i hovedjob efter køn og tid 2001-2022.
- Figur 18.10 Tilbagetrækningsalder ved overgang til efterløn og folkepension fordelt på uddannelse 2011-2022
• Øget arbejdsudbud øger beskæftigelsen (cepos.dk) Jørgen Sloth 23. september 2023 (beskåret)
• Ritzau 18.10.2023 DI: Lavere skat kan øge arbejdsudbud tre gange mere end regeringens plan | DI - Dansk Industri (ritzau.dk)
• Øget arbejdsudbud er en bonus – ikke en nødvendighed | Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (ae.dk) Cheføkonom Sofie Holme Andersen1. marts 2023 (Beskåret)
• Fagbladet forklarer: Hvad betyder det, når nogen vil "øge arbejdsudbuddet"? | Fagbladet 3F 3. juni 2021 - 8:36 Peter Keiding Lene Petersen
• Her er skattereformen, der øger arbejdsudbuddet med 5.300 i 2030 - Altinget - Alt om politik: altinget.dk 14.12.2023 Christoffer Lund-Hansen Erhvervsredaktør

• Megafon måling for FOA Undersøgelse om danskernes holdning til borgernær velfærd oktober 2023

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 SRO Kulturmøde integration multikulturalisme

SRO samarbejde om multikulturalisme med engelsk

Vi har arbejdet med: Integrationsformer, identitetsformer, multikulturalisme, kontaktteorien samt "jeg" og "vi"-kulturer, og med samfundsfaglig metode.


PRIMÆRT MATERIALE
Teori fra ”Ærkedansker perkerdansker” (I-bog)

- 1.2 – Integrationsformer
- 3.3 ”De etniske minoriteter og dobbeltsocialiseringen - Jeg-kultur vi-kultur
- 3.4 ”dobbeltsocialisering, problematisk eller hvad?” - Identitetsformer
- 3.6 ”Stereotyper og fordomme..” - Stereotyper
- 3.7 ”At fælde en dom på forhånd…” - Kontaktteori og fordomme

Samfundsfaglig metode, fra "Metodebogen" (I-bog)

1.2 Hvad er samfundsvidenskab? p133, herunder Begreber, modeller og teorier p270

1.4 Hvad er samfundsfaglig metode? p135, herunder
- Kvantitativ metode - mange observationer, generalisering og forklaring p272
- Kvalitativ metode - få observationer, dybde og forståelse p273
- Opsummering p195

8.3: Hvilke styrker og svagheder har kvantitativ og kvalitativ metode i relation til forskningskriterierne? p177 + Opsummering p243


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Økonomi og arbejdsmarked - fortsat

Forløbet dækker meget af kernestoffet i økonomi, og vil sætte jer i stand til at forstå hvordan økonomien fungerer, hvad der er målene for en god økonomi, og hvordan økonomien kan styres politisk.

Vi sætter særligt fokus på arbejdsmarkedet, herunder den danske arbejdsmarkedsmodel, og aktuelle debatter omkring beskæftigelse og danskernes arbejdstid.

Forløbet afsluttes med en synopsis fremlæggelse.  

Kernestoffet er:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf


makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, (regionalt og globalt.)



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 EU klima og demokrati

Forløbet vil fokusere på EU og forløbe i to spor, et om demokrati og et om klima.
Vi vil komme ind på

- Demokratiformer og idealer, og diskutere hvorvidt folkeafstemninger er gode for demokratiet?
- EU som politisk system, herunder, Hvilken magt har EU?, Hvor meget kan EU bestemme?, Er EU demokratisk? samt det kommende Parlamentsvalg.
- Klima og bæredygtighed. Hvad er det, og hvad gør EU?

KERNESTOF
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

FAGLIGE MÅL - SÆRLIGT
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå



PRIMÆRT MATERIALE
- Politikens kernestof kapitel 11 om demokrati, herunder 11.1, 11.2 og 11.3 om direkte og indirekte demokrati, deltagelses- og konkurrencedemokrati samt meritokrai og deliberativt demokrati.
- EU på kryds og tværs (folketingets EU oplysning 2024) kapitel 3 om EU’s institutioner, kapitel 4 om EU’s lovgivningsporcedurer og afsnittet om EU’s klimapolitik under kapitel 6.  
- ”Klima og bæredygtighed” (Ibog) afsnit 4.4 Hvordan kan vi med økonomiske instrumenter bekæmpe klimaforandringerne? Og 4.3.1 den miljømæssige Kuznet-kurve.
- Forskellen på mellemstatsligt- og overstatsligt samarbejde samt model for suverænitetsafgivelse.

SUPPLERENDE MATERIALE

https://greenpowerdenmark.dk/nyheder/foerste-fase-groen-toldmekanisme-er-traadt-kraft

https://undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/demokrati-underskud/

Gruppe 1 Vestager: Danske journalister glemmer EU-vinklerne - Journalisten

Gruppe 2 EU-demokratiet halter bagefter | DEO

Gruppe 3 Efter 10 år med EU borgerinitiativ har civile aktører fået et nyt redskab. Hr. og fru Jensen er stadig milevidt fra indflydelse i EU - Altinget: Civilsamfund

Gruppe 4 EU er et perfekt eksempel på demokratisk overskud | Information

Gruppe 5 Borgerpaneler i EU er et frisk pust til en fjern og topstyret verden - Altinget: EU

Gruppe 6 Danske ministre tager beslutninger i EU uden mandat fra Folketinget - Altinget: EU




Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Verdens orden/uorden - et IP forløb

Et forløb som introducerer til de vigtigste grundbegreber indenfor international politik. Herunder: Aktører, magt, polariteter, og IP-teorier.

Kernestoffet er:
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Globalisering - udvikling eller afvikling?

Lille forløb om globalisering, som knytter an til forløbene om international politik, og amerikansk præsidentvalg. Spørgmålene som bliver berørt er:

- Hvad er globalisering?
- Hvilke dimensioner har globaliseringen?
- Hvilke holdninger er der til globaliseringen?
- Hvilken betydning har globaliseringen?
- Globalisering under afvikling eller udvikling?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Valg i USA

Overordnet spørgsmål for forløbet er: Hvem vælger amerikanerne, hvordan, og hvorfor – og er det demokratisk?

Foruden igen at inddrage viden om demokrati og demokratiidealer vil vi komme ind på følgende:

- USA's politiske system, sammenlignet med det danske, herunder Føderalisme, præsidentialisme og magtens tre-deling.
- Vejen til det hvide hus, herunder valgmåder
- De amerikanske partier, herunder skillelinjer og vælgerdemografi
- Polarisering
- Populisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Egen undersøgelse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Dansk udenrigspolitik i en verden med Trump

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Valg partier og vælgere II

Vi repeterer forløbet med fokus på partiadfærd, vælgeradfærd samt teorier om medier og meningsdannelse.
Vi slutter af med skoleårets sidste synopsis og synopsisfremlæggelser i grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Fri eller fanget - et sociologiforløb II

Vi repeterer sociologi-stoffet, det vil sige forløbet "Fri eller fanget I" samt SRO-forløbet "Kulturmøde, integration, multikulturalisme", og kobler et par nye teorier på.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer