Holdet 4td BI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 4td BI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau	Biologi A
Lærer(e)	Janne Bundgaard Ladegaard
Hold	2023 BI/2bk4 (2bk4 BI, 2bk4 BI øv, 3bk4 BI, 3bk4 BI øv, 4td BI, 4td BI øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Introduktion til biologi
Titel 2	Marinøkologi
Titel 3	BioA-dag på Aarhus Universitet
Titel 4	eDNA - Introduktion til studietur
Titel 5	På opdagelse i generne
Titel 6	På opdagelse i generne (fortsat)
Titel 7	Motion og sundhed
Titel 8	Hormonsystemet
Titel 9	Fordøjelsen
Titel 10	Introduktion til mikroorganismer
Titel 11	Bioteknologi
Titel 12	Recap: Marinøkologi
Titel 13	Økotoksikologi
Titel 14	Tiny Earth vol. 1
Titel 15	Nervesystemet
Titel 16	Tiny Earth vol. 2
Titel 17	Tiny Earth vol. 3
Titel 18	Evolution og populationsgenetik
Titel 19	Immunforsvaret
Titel 20	Arbejdsfysiologi
Titel 21	Skoven

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Introduktion til biologi Introduktion til biologi. Hvad er biologi og hvorfor er det et relevant fag? Hvad kræver det for, at der er liv? Og hvad udgør det mindste enhed af liv? Kernestof: Cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler
Indhold	Kernestof: 1. Indledning (til biologi) Hvad er liv? Celler Prokaryote celler Eukaryote celler Cellemembranen og transportprocesser
Omfang	Estimeret: 2,00 moduler Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Marinøkologi Eukaryote cellers opbygning, membranprocesser (passiv og aktiv transport - med særlig fokus på osmose), abiotisk faktor, biotisk faktor, organisk stof, uorganisk stof, primærproducent, planktonalge, konsument, dyreplankton, fødenet, fotosyntese, respiration, nedbryder, næringsstoffer Kernestof: Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb Eucaryote celletyper og membranprocesser Supplerende stof: - Bæredygtighed - Miljøbeskyttelse Øvelser: Biotopundersøgelse (kvalitativ - ikke så veludført) Fotosyntese og respiration i alger og blåmuslinger (iltmålinger) Muslingers filtrationsrate (kvalitativ) BPP, NPP og R (blev ikke så vellykket) Diffusion og cellestørrelse (kvantitativ) Koge brunalge (kvalitativ) Mikroskopi af celler Kromatografi af algers farvepigmenter Absorptionsspektrum af makroalgers farvepigmenter - grøn- og brunalge Osmose i kartofler (kvantitativ og kvalitativ) Fotosyntese og respiration i vandpest Øvelse: Forsuring af verdenshavene Øvelse: Påvirker forsuring havdyrene?
Indhold	Kernestof: 1. Introduktion \| WWF undervisning 2. Økosystemers opbygning \| WWF undervisning 3. Energi og vækst \| WWF undervisning 5. Biodiversitet og levevilkår \| WWF undervisning 6. Tilpasninger \| WWF undervisning Biotopundersøgelse_øvelsesvejledning.docx description Passiv transport 01: Mangfoldighed af liv Øvelsesvejledning_Det kommer an på størrelsen (6).pdf description Hvorfor er metodeafsnittet så vigtigt? Mikrobiel vækst Osmose i kartofler øvelsesvejledning.pdf description Øvelsesvejledning_Mikroskopi af celler .docx description Øvelsesvejledning_Fotosyntese og respiration i vandpest (induktiv).docx description 4. Stofkredsløb \| WWF undervisning Årstidsvariation Iltsvind i danske farvande 1. juli - 23. august 2023 Iltsvind i danske farvande 24. august - 21. september 2023 Markant forværret iltsvind - Miljøstyrelsen Magnus Heunicke: Værste iltsvind i 20 år Iltsvind i de danske farvande; Miljøministeren udlover en forbedring Klimaforandringer påvirker iltsvindet i de danske farvande I 20 år gammel udsendelse advarede forsker om iltsvind Vi har kendt til problemet siden 80'erne, siger professor Har stormfloden løst problemet? Ekspert svarer på syv påstande om iltmanglen i havet \| TV 2 Fyn Iltsvind kvæler livet i havet - Danmarks Naturfredningsforening Værste niveau i 20 år: »Iltsvindet udvikler sig virkelig hurtigt« Ægtepar dykkede over 60 timer og så kun to fisk: Iltsvindet er historisk stort SundVejleFjord - Facebook Peter Kiær om iltsvind: Gør noget ved spildevandsforureningen! - Bæredygtigt Landbrug Eutrofiering \| WWF undervisning Iltsvind og bundvending Linemuslinger og Decameal
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	BioA-dag på Aarhus Universitet Beskrivelse: https://nat.au.dk/samarbejde/skoler-og-gymnasier/besoeg-af-marselisborg-gymnasium
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	eDNA - Introduktion til studietur Biodiversitet, levevilkår og tilpasninger, eDNA, populationsbiologi og metoder til bestemmelse af populationsstørrelser, artsdiversitet, artsbegreber, hybrider, registrering af eDNA, metagenomundersøgelse, miljøundersøgelse med eDNA Kernestof: * eksperimentelle metoder: ..., bestemmelse af populationsstørrelse,... Supplerende stof: * bæredygtighed * miljøbeskyttelse * biologiske databaser og big data
Indhold	Kernestof: 01: Mangfoldighed af liv 6. Populationsbiologi Populationsstørrelse og fordeling Metoder til bestemmelse af populationsstørrelser eDNA 02: Artsdiversitet Registrering af artsdiversitet Miljø-DNA Metagenomanalyser Miljøundersøgelser med eDNA
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	På opdagelse i generne DNA og gener: Kromosomers opbygning, cellens livscyklus, mitose, meiose, DNA, DNA's opbygning og funktion, det centrale dogme, gener og geners opbygning, intergenistiske områder (herunder; RNA-gener, repetitivt DNA og pseudogener). Nedarvning: Homologe vs heterologe kromosomer, karyotype, locus, allele gener, recessive vs. dominante træk, heterozygot, homozygot, Mendels 1. og 2. lov, nedarvningsmønstre for monogene egenskaber (og kort om to-gensnedarvning), kromosomtalsmutationer, kromosommutationer, genmutationer, krydsningsskemaer, stamtræer. Kernestof: * makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af... nucleinsyrer og proteiners struktur(, specifikke egenskaber og funktioner) * enzymer: opbygning, funktion, ... og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten * genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, genregulering, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose... Supplerende stof: * sundhed, sygdom og medicin (* bioetik) Øvelse: * Ekstraktion af DNA fra løg * Nedarvning * "DNAs opbygning - en menneskemodel" Dokumentar: * Dokumentar: Vores gener - Historie bag videnskaben (1) * Dokumentar: Vores gener - Historie bag videnskaben (2) (de første 10 min) * Livskraften på vores muterende planet: New Zealand
Indhold	Kernestof: DNA-menneskemodel.pdf description Vores gener – Historien bag videnskaben (1) 5. På opdagelse i generne DNA Yubio C Det centrale dogme Genregulering Microsoft OneDrive Proteinsyntesen Karyotype - et kort over kromosomerne Få bestemt ydre træk hos familiemedlemmer på forhånd! Øvelse_Nedarvninger.pdf description Nedarvningsmønstre for monogene egenskaber Mendels 1. lov kaldes også for kønscelleloven Nogle egenskaber bestemmes af flere gener Mitose Meiose
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	På opdagelse i generne (fortsat) DNA og gener: Kromosomers opbygning, cellens livscyklus, mitose, meiose, DNA, DNA's opbygning og funktion, det centrale dogme, gener og geners opbygning, intergenistiske områder (herunder; RNA-gener, repetitivt DNA og pseudogener). Nedarvning: Homologe vs heterologe kromosomer, karyotype, locus, allele gener, recessive vs. dominante træk, heterozygot, homozygot, Mendels 1. og 2. lov, nedarvningsmønstre for monogene egenskaber (og kort om to-gensnedarvning), kromosomtalsmutationer, kromosommutationer, genmutationer, krydsningsskemaer, stamtræer. Kernestof: * makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af... nucleinsyrer og proteiners struktur(, specifikke egenskaber og funktioner) * enzymer: opbygning, funktion, ... og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten * genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, genregulering, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose... Supplerende stof: * sundhed, sygdom og medicin (* bioetik) Øvelse: * Ekstraktion af DNA fra løg * Nedarvning * "DNAs opbygning - en menneskemodel" Dokumentar: * Dokumentar: Vores gener - Historie bag videnskaben (1) * Dokumentar: Vores gener - Historie bag videnskaben (2) (de første 10 min) * Livskraften på vores muterende planet: New Zealand
Indhold	Kernestof: Opgavesæt_Opgave 1_Arktiske fødekæder.pdf description Genetik - modeller for nedarvning Fænotype Ufuldstændig dominans i blomsten løvemund Nedarvningsmønstre for monogene egenskaber Mendels 1. lov kaldes også for kønscelleloven Krydsningsskemaer De grønne øjne Stamtræsanalyser Kønsbunden arv
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Motion og sundhed Motion og kondition, kondital, kroppens energiproduktion, blodkredsløbet og lungerne, hjertet, hjertets ydeevne, hjertet hos dyr, blodtryk, aerob vs. anaerob træning, motion og livsstil Kernestof: * biokemiske processer: ...respiration og gæring... * fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, ..., arbejdsfysiologi Supplerende stof: * sundhed, sygdom (og medicin) Øvelser: * Bestemmelse af kondital og diskussion af metode * Dissektion af svinehjerte * Venepumpeøvelse * Blodtryk Dokumentar: * Min sindssygt sunde familie 2019 * Afsnit 1: Hele afsnittet * Afsnit 3: Fra 20 min * Afsnit 4: Indtil 23:30 * Din krop indefra * KOL * Blodprop i hjertet
Indhold	Kernestof: Inside the Cell Membrane Diffusion Osmosis and Water Potential (Updated) Membrane Transport, Animation Cell Transport Yubio A Cellebiologi - flashcards Celler Prokaryoter Eukaryoter Illustrationsoversigt: Celledifferentiering Den store organsystem-quiz Kroppens organsystemer Hvad er sundhed? Resultater_3bk4_Kondital.xlsx 4. Motion og sundhed Mange unge dyrker motion, men ikke alle Kondition og energiproduktion Steptest: Bestemmelse af kondital Respiration Aerob og anaerob energiproduktion Kroppens energibalance Energiforbrug ved fysisk aktivitet Blodkredsløbet Lungernes opbygning og funktion Hjertets opbygning og funktion Lungekredsløbet Hjerteklapper Kranspulsåren og blodprop i hjertet Sinusknuden Aflevering_Kondital Hjertets arbejdsevne - puls og slagvolumen Den maksimale puls Hjertet hos hvirveldyr Kroppens blodkarnet blodkredsløb - Læs om blodtryk og lungekredsløb - lex.dk Blodtryk_3bk4 Blodtryk Måling af blodtryk i hvile og under påvirkning Konditionstræning Anaerobt arbejde og træning Overvægt Body Mass Index Talje-hofte-forhold Metabolisk syndrom Overvægt og motion Slankekur Motion kropsvægt og livsstil BMI Fra en sund krop til spiseforstyrrelse Overvægt er naturligt, men bør alligevel undgås Drop slankekuren Motion som livsstil
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Hormonsystemet Cellekommunikation, endokrine kirtler, cellemembranens proteiner, hormonel signalering (parakrin, autokrin og endokrin), hormonregulering, insulins udskillelse og virkning på muskel- og fedtceller, glukagon, diabetes I & II, hormonernes cellulære virkning, feedbackmekanismer, stress Kernestof: * Fysiologi: ...hormonel regulering... Supplerende stof: * Sundhed, sygdom og medicin * Bioteknologi Øvelse: * Insulins virkning på blodsukkeret Dokumentar: * Hormonernes fantastiske verden Opgaver: * Scientific poster
Indhold	Kernestof: 6. Sex, hormoner og ønskebørn Pubertet 7. Hormonsystemet Yubio A Kommunikation og signalering Endokrine kirtler Hormonel signalering Hormonal regulering Eksperiment: Glykæmisk indeks Faktaboks 2 - Blodsukkermåling Undersøgelse_Glykæmisk indeks Efter måltidet Insulin og glukagon Hurtige og langsomme carbohydrater G-protein-receptor Undersøg hvad glykogen er. Diabetes TEMA: Diabetes Diabetes følgesygdomme \| Biologi i industrien Glykæmisk indeks_Resultater til rapport 3.5 Receptorer Receptorer Hormoners funktion Husk fra "Hormonel signalering" Hormonernes cellulære virkning Hormoners opbygning Hormonreceptorer Peptidhormonsyntese \| Bioteknologi A - bind 3 Peptidhormoner \| Bioteknologi A - bind 3 Peptidhormoner bindes til receptorer i cellemembranen \| Bioteknologi A - bind 3 Hormoners regulering Stress TEMA: Stress Kortisol
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Fordøjelsen Fordøjelsens formål, madens bestanddele (herunder opbygning og anvendelse), enzymers opbygning og funktion, fordøjelseskanalens opbygning og funktion (herunder munden, spiserøret, maven, tolvfingertarmen, tyndtarmen, tyktarmen og endetarmen), galdeblæren og galde, bugspytkirtlen, tarminfektioner, diarré, laktoseintolerans, den normale tarmflora og fæcestransplantationer Kernestof: * ...membranprocesser * makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider og nucleinsyrer og proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner * Enzymer: opbygning, funktion ... og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten * Fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer Supplerende stof: * Sundhed, sygdom og medicin Øvelse: * Spytamylases virkning * Katalase * "Foldning af insulin" * Hvordan virker fibre? * Laktose i mælk Opgaver: * Mundtlig fremlæggelse: Madens bestanddele
Indhold	Kernestof: 8. Fordøjelse og optagelse Undersøg de energigivende næringsstoffers opbygning Madens bestanddele Carbohydrater Aminosyrer og proteiner Proteiners byggesten er aminosyrer Lipider Vitaminer Mineraler, vitaminer og vand Enzymer og fordøjelse \| Biologibogen Enzymer \| Biologibogen Enzymaktivitet \| Biologibogen 4.3 Enzymaktivitet og reaktionshastighed \| Biokemi – Levende organismers kemi 4.3.3 Substratkoncentrationens betydning \| Biokemi – Levende organismers kemi 4.3.4 Enzymkoncentrationens betydning \| Biokemi – Levende organismers kemi Kulhydrater Øvelsesvejledning-Spytamylase.docx description Kulhydraternes fordøjelse og omsætning Fordøjelsen Kulhydraternes nedbrydning Amylases virkemåde Enzymer involveret i kulhydratfordøjelsen Simulering_Laktase reaktionshastighed.xlsx description www.jondarkow.com - Lactase with Variable Sample Sizes Enzymer - opbygning og funktion \| Bioteknologi Proteiners og enzymers stabilitet \| Bioteknologi A - bind 1 Enzymer \| Bioteknologi A - bind 1 Øvelse_Katalases reaktionshastighed Biokemibogen_s. 204-207_appendiks_5.pdf description 4.3.1 Temperaturens betydning \| Biokemi – Levende organismers kemi 4.3.2 pH"s betydning \| Biokemi – Levende organismers kemi 4.3.5 Tilstedeværelse af en inhibitor \| Biokemi – Levende organismers kemi Munden og spiserøret \| Fysiologibogen – 2. udgave Synkning \| Fysiologibogen – 2. udgave Mavesækken \| Fysiologibogen – 2. udgave Enzymernes arbejde i mavesækken \| Fysiologibogen – 2. udgave Tyndtarmen \| Fysiologibogen – 2. udgave Tyndtarmens opbygning og funktion \| Fysiologibogen – 2. udgave Bugspytskirtlen \| Fysiologibogen – 2. udgave Galde \| Fysiologibogen – 2. udgave Lipidernes nedbrydning og optagelse \| Fysiologibogen – 2. udgave Carbohydraternes nedbrydning og optagelse \| Fysiologibogen – 2. udgave Fordøjelse og optagelse af DNA og RNA \| Fysiologibogen – 2. udgave Proteinernes nedbrydning og optagelse \| Fysiologibogen – 2. udgave Optagelse af vitaminer, mineraler og vand \| Fysiologibogen – 2. udgave TEMA: Diarré \| Fysiologibogen – 2. udgave Infektioner i fordøjelseskanalen \| Mikrobiologi Øvelse_Forsøg med kostfibre KORT.doc description Tyktarmens opbygning og funktion \| Fysiologibogen – 2. udgave TEMA: Lactoseintolerans \| Fysiologibogen – 2. udgave TEMA: Den normale tarmflora og bakterielle processer \| Fysiologibogen – 2. udgave TEMA: Fæcestransplantationer \| Fysiologibogen – 2. udgave TEMA: Samspillet mellem tarm og hjerne \| Fysiologibogen – 2. udgave YUBIO A?!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Introduktion til mikroorganismer Mikroorganismer, replikation, cellevækst, eksperimentel vækst, logistisk vækst, væksthastighed og enzymer, enzymklasser Kernestof: * Mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer * Virus: opbygning og formering * Eksperimentelle metoder: ... spektrofotometri Øvelse: * Cellevækst af E. coli
Indhold	Kernestof: 1. Mikroorganismer - en introduktion \| Mikrobiologibogen Den prokaryote og den eukaryote celle \| Mikrobiologibogen Slægtskab og evolution \| Mikrobiologibogen De enkelte grupper af mikroorganismer \| Mikrobiologibogen Bakterier \| Mikrobiologibogen Arkæer \| Mikrobiologibogen Protister, protozoer og mikroalger \| Mikrobiologibogen Svampe \| Mikrobiologibogen Planter og dyr \| Mikrobiologibogen Virus \| Mikrobiologibogen Vækstfaktorer \| Mikrobiologibogen Vækstfaktorer og væksthastighed \| Biologi i udvikling B-niveau Eksperiment – Undersøgelse af lactases omdannelse af lactose i mælk (supplerende materiale) \| Biokemi – Levende organismers kemi 05 Celledelinger (C) Difference Between Prokaryotic and Eukaryotic Replication - GeeksforGeeks Replikation af DNA DNA - replikation og celledelinger Replikation af DNA_Bioteknologi HTX Vækst \| Mikrobiologibogen Logistisk vækst \| Mikrobiologibogen Vækst i en cellekultur \| Mikrobiologibogen Eksponentiel vækst Vækst og infektioner \| Mikrobiologibogen 4.2 Hvad er et enzym? \| Biokemi – Levende organismers kemi 4.2.1 Det aktive center \| Biokemi – Levende organismers kemi 4.2.2 Enzymers hjælpestoffer \| Biokemi – Levende organismers kemi 4.3 Enzymaktivitet og reaktionshastighed \| Biokemi – Levende organismers kemi 4.5 Enzymklasser \| Biokemi – Levende organismers kemi 4.5.1 Oxidoreduktaser \| Biokemi – Levende organismers kemi 4.5.2 Transferaser \| Biokemi – Levende organismers kemi 4.5.3 Hydrolaser \| Biokemi – Levende organismers kemi 4.5.4 Lyaser \| Biokemi – Levende organismers kemi 4.5.5 Isomeraser \| Biokemi – Levende organismers kemi 4.5.6 Ligaser \| Biokemi – Levende organismers kemi 4.5.7 Translokaser \| Biokemi – Levende organismers kemi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Bioteknologi Hvad er bioteknologi, bioteknologi, domesticering og forædling, ølbrygning, transgen og GMO, Rekombinant DNA-teknik herunder donor-DNA, restriktionsenzymer, vektorer (plasmider), transformation, selektion, CRISPR-Cas9 Kernestof: * Biokemiske processer: ...respiration og gæring * Eksperimentelle metoder: celledyrkning, transformation Supplerende stof: * biologisk produktion * bioteknologi * bioetik Øvelser: * Ølbrygning (SRO-forsøg) * Optimering af gæring (SRO-forsøg) Dokumentar: * Dolly - historien om det klonede får * CRISPR - vi fikser dine gener
Indhold	Kernestof: Bioteknologi \| BioAktivator 1. I gang med bioteknologi \| Bioteknologi A - bind 1 6. Mikroorganismer og bioteknologi \| Mikrobiologibogen Domesticering og forædling \| Biologi i udvikling B-niveau Simple genetiske egenskaber \| Biologi i udvikling B-niveau Kvantitative egenskaber er mere komplekse \| Biologi i udvikling B-niveau Bioteknologi – en interessant historie \| Bioteknologi A - bind 1 Mikroorganismer, forædling og rene kulturer \| Bioteknologi A - bind 1 Carlsbergs historie \| Biologi i industrien Øllets indholdsstoffer Kend din øl Ølbrygning trin for trin Øllets biologi.pdf description Fra malt til urt rekombinant DNA-teknik r \| BIOraklet 8.1 Case: Insulin \| Biokemi – Levende organismers kemi Bioteknologi \| Grundbog i Bioteknologi 1 – htx Gensplejsning \| Biologi i udvikling B-niveau 10.3.3.1 Genmodificering med Agrobacterium tumefaciens \| Bioteknologi A - bind 2 Genmodificerede afgrøder (C) \| BioAktivator Rekombinat DNA-teknik \| Mikrobiologibogen Restriktionsenzymer og plasmider \| Mikrobiologibogen Transformation og opformering \| Mikrobiologibogen De bedst egnede mikroorganismer \| Mikrobiologibogen Det Virtuelle Laboratorium Lærervejledning.pdf 5. DNA-teknologi \| Bioteknologi A - bind 2 Rekombinant DNA-teknik – et overblik \| Bioteknologi A - bind 2 5.1.1.1 Donor-DNA \| Bioteknologi A - bind 2 5.1.1.2 Restriktionsenzymer \| Bioteknologi A - bind 2 5.1.1.3 Plasmider \| Bioteknologi A - bind 2 5.1.1.4 Gen indsættes i plasmid med DNA-ligase \| Bioteknologi A - bind 2 Opformering af DNA \| Mikrobiologibogen Analysemetoder: DNA-oprensning \| Bioteknologi Analysemetoder: PCR \| Bioteknologi 5.1.1.5 Transformation \| Bioteknologi A - bind 2 8. Selektion \| Bioteknologi A - bind 2 Virtuelt laboratorium
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Recap: Marinøkologi Autotrof vs. heterotrof, fotoautotrof vs. kemoautotrof, biologisk produktion, makro- og mikronæringsstoffer, energiproduktion, mineralisering, N- og P-kredsløb, stofomsætning i havbunden Kernestof: * økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme... N- og P-kredsløb
Indhold	Kernestof: 1. Tang som grøn løsning_OCR_færdig.pdf description Opgave 1_16.08.2011.pdf description Svovlkredsløbet \| ØKOLOGI – danske naturtyper Autotrofe og heterotrofe organismer \| ØKOLOGI – danske naturtyper Kemoautotrofe bakterier \| ØKOLOGI – danske naturtyper Anaerob energiproduktion \| ØKOLOGI – danske naturtyper Grundstoffer cirkulerer i økosystemerne \| ØKOLOGI – danske naturtyper Mineralisering \| ØKOLOGI – danske naturtyper Nitrogens kredsløb \| ØKOLOGI – danske naturtyper Stofomsætning i bunden \| ØKOLOGI – danske naturtyper Hjælp til eksamensopgaver Opgave 1_Dyreplankton i søer_16.08.2011.pdf description Opgave 1_Pig City_27.05.2011.pdf description Kvælstofkredsløbet.pptx description Phosphors kredsløb \| ØKOLOGI – danske naturtyper
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Økotoksikologi Definition på økotoksikologi, persistente organiske stoffer (POP), bioakkumulering, biomagnificiering, LD50, LC50, ADI, TDI, cocktaileffekt (additiv, synergistisk, antagonistisk), kønsudvikling hos drengefostre, hormonforstyrrende stoffer, biomarkører (fx anogenitalafstand (AGD)), test for hormonforstyrrende stoffer - YES/YAS-metoden, PFAS/PFOS Kernestof: * fysiologi: ...hormonel regulering og forplantning * økologi: ...økotoksikologi Supplerende stof: * sundhed, sygdom og medicin * bioteknologi * bæredygtighed * miljøbeskyttelse * biologi som videnskabsfag. Dokumentar: * Reproduktion i fare Undersøgelse: * På jagt efter hormonforstyrrende stoffer i Bruuns Galleri
Indhold	Kernestof: Yubio A De indre kønsorganer (B/A) \| BioAktivator 7.11.1 Testikelopbygning og sædcelledannelse \| Fysiologibogen – 2. udgave 4.1.1 Mandens kønshormoner \| Bioteknologi A - bind 3 7.11.3 Mandens kønshormoner \| Fysiologibogen – 2. udgave 4.1.2 Produktion af sædceller \| Bioteknologi A - bind 3 Økotoksikologi - pesticider og østrogenlignende stoffer.pdf description Økotoksikologi - pesticider og østrogenlignende stoffer s.39-54.pptx description 5.5.1 Hvordan virker de hormonforstyrrende stoffer? \| Bioteknologi A - bind 3 5.5.2 Påvirkning af kønshormonbalancen \| Bioteknologi A - bind 3 5.5.3 Påvirkninger i fostertilstanden har afgørende betydning for mænds fertilitet \| Bioteknologi A - bind 3 Undersøg hvad PFAS/PFOS er, og hvorfor der har været fokus på stofferne de sidste par år Alle taler om det - men hvad er PFAS egentlig? Øvelse: Jagt på de hormonforstyrrende stoffer Tiny_Earth_Baggrund_2025.pdf description Øvelsesvejledning - Hormonforstyrrende stoffer.docx description Mellemkødet sladrer om skadelige kemikalier 5.6.3 Effektstudier og biomarkører \| Bioteknologi A - bind 3 5.5.7 Test for forekomst af østrogenlignende stoffer \| Bioteknologi A - bind 3 DNA Extraction PCR forklaret af biologilæren
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Tiny Earth vol. 1 Betydningen af mikroorganismer herunder antibiotika, jorderosion og konsekvenserne af dette, biodiversitet og bioaktivitet, vækstmedie og vækstbetingelser Kernestof: * mikrobiologi: ...resistens * eksperimentelle metoder: celledyrkning, PCR, elektroforese, DNA-sekventering Supplerende stof: * sundhed, sygdom og medicin * biologisk produktion * bioteknologi * biologiske databaser og big data * biologi som videnskabsfag Øvelser: * Indsamling af jordprøver * Behandling af jordprøver * Fortyndingsrækker og udpladning
Indhold	Kernestof: Tiny_Earth_Baggrund_2025.pdf description Øvelsesvejledning - Hormonforstyrrende stoffer.docx description Mellemkødet sladrer om skadelige kemikalier 5.6.3 Effektstudier og biomarkører \| Bioteknologi A - bind 3 5.5.7 Test for forekomst af østrogenlignende stoffer \| Bioteknologi A - bind 3 DNA Extraction PCR forklaret af biologilæren CRISPR/Cas – et nyt universalværktøj til genmanipulation \| Bioteknologi 7. Antibiotika og resistens \| Bioteknologi A - bind 3 7.2 Typer af antibiotika \| Bioteknologi A - bind 3 7.2.1 Bredspektrede og smalspektrede antibiotika \| Bioteknologi A - bind 3 7.5 Resistens mod antibiotika \| Bioteknologi A - bind 3 4.7.1 Antibiotika og antibiotikas virkemåde \| Mikrobiologibogen 4.8 Resistens hos patogener \| Mikrobiologibogen 4.8.1 Overførsel af resistens \| Mikrobiologibogen 4.8.2 Multiresistente bakterier \| Mikrobiologibogen 4.8.3 Alternativer til antibiotika \| Mikrobiologibogen Antibiotika og resistens_Byg i lego
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	Nervesystemet Nervesystemets opbygning, reflekser, nervecellens opbygning, blodhjernebarrieren, Nernst ligning og ligevægtspotentialet, Goldman-ligningen og membranpotentialet, synapsen og det postsynaptiske potentiale (gradueret potentiale), summation, aktionspotentialet, impulsledningens retning, myeliniserede vs. umyeliniserede neuroner, koffeins virkning i nervesystemet, agonist, antagonist, stimulansers virkning, dykkerrespons Dokumentar: * Kroppens mysterier - hjernens udvikling Øvelse: * Synssansen * Følesansen * Nerveledningshastighed * Dykkerrefleks?! * Sinusarytmi * Apnørespons * Dykkerrespons
Indhold	Kernestof: 2. Nervesystemet \| Fysiologibogen – 2. udgave 2.1 Centralnervesystemet og det perifere system \| Fysiologibogen – 2. udgave 2.1.1 Det autonome nervesystem \| Fysiologibogen – 2. udgave 2.2 Neuroner og gliaceller \| Fysiologibogen – 2. udgave 2.2.1 Nerver \| Fysiologibogen – 2. udgave 2.3 Sanseceller \| Fysiologibogen – 2. udgave 2.5 Blod-hjerne-barrieren \| Fysiologibogen – 2. udgave Tiny_Earth_Baggrund_2025.pdf description 2.4 Reflekser \| Fysiologibogen – 2. udgave 2.6 Nervesignalet - kort fortalt \| Fysiologibogen – 2. udgave 2.7 TEMA: Membranpotentialet \| Fysiologibogen – 2. udgave 2.7.1 Nernsts ligning \| Fysiologibogen – 2. udgave 2.7.2 Goldman-Hodgkin-Katz-ligningen \| Fysiologibogen – 2. udgave Join our Cloud HD Video Meeting BLAST Download UGENE - Unipro UGENE Pixiudgave_Baggrund_2025.pdf description Sekvensanalyse Tiny_Earth_Protokoller_2025.pdf description Overlevelse i koldt vand Bioteam: Dykkerrefleks 3.10.5 Dykkerrefleks \| Fysiologibogen – 2. udgave Transport over membraner \| Bioteknologi 2.8 Synapsen \| Fysiologibogen – 2. udgave 2.8.1 Transmitterstoffer \| Fysiologibogen – 2. udgave 2.8.2 Frigivelse af transmitterstof \| Fysiologibogen – 2. udgave 2.8.3 Det postsynaptiske potentiale \| Fysiologibogen – 2. udgave Yubio A Synapsen \| Bioteknologi 2.11 TEMA: Kaffe - en stimulans \| Fysiologibogen – 2. udgave 2.11.1 Koffein i kroppen \| Fysiologibogen – 2. udgave 2.11.2 Koffeinafhængighed \| Fysiologibogen – 2. udgave 2.11.3 Cellulære effekter af adenosin \| Fysiologibogen – 2. udgave Human Benchmark Det medicinerede menneske_kap. 10: Narko Alkohol - KRAM \| Alkohol – KRAM Rygning - KRAM \| Rygning – KRAM MDMA og nervesystemet Afhængig af rusen: Kokain Hash's virkning Drugs and the Brain Det medicinerede menneske_kap. 10 narko.pdf Rusmidlernes biologi.pdf Aktionspotentialet gennem axon Action Potential in the Neuron Nervous System Spændingsstyrede ionkanaler 2.9 Aktionspotentialets dannelse \| Fysiologibogen – 2. udgave Biologi i fokus s. 48-54.pdf description Hvilemembranpotentialet og aktionspotentialet Membranpotential Membranpotential \| Grundbog i Bioteknologi 2 – stx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16	Tiny Earth vol. 2 Forsøg på AU Kernestof: * mikrobiologi: ...resistens * eksperimentelle metoder: celledyrkning, PCR, elektroforese, DNA-sekventering Supplerende stof: * sundhed, sygdom og medicin * biologisk produktion * bioteknologi * biologiske databaser og big data * biologi som videnskabsfag Øvelser: * Isolering af jordbakterier * Polymerase Chain Reaction (PCR) * Gramfarvning * Gramtest * Test for antibiotikaproduktion * Agarose gelelektroforese * Biokemiske tests * Katalase test * MacConkey agar test
Indhold	Kernestof: Tiny_Earth_Baggrund_2025.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17	Tiny Earth vol. 3 Opsamling på forsøg, 12S rRNA-gen, markørgen, konserveret gen Kernestof: * mikrobiologi: ...resistens * eksperimentelle metoder: celledyrkning, PCR, elektroforese, DNA-sekventering Supplerende stof: * sundhed, sygdom og medicin * biologisk produktion * bioteknologi * biologiske databaser og big data * biologi som videnskabsfag Øvelse: * Databehandling af 16S rRNA gen sekvenser * DNA sekvensanalyse med BLAST og RDP
Indhold	Kernestof: Join our Cloud HD Video Meeting BLAST Download UGENE - Unipro UGENE Pixiudgave_Baggrund_2025.pdf description Sekvensanalyse Tiny_Earth_Protokoller_2025.pdf description Overlevelse i koldt vand Bioteam: Dykkerrefleks 3.10.5 Dykkerrefleks \| Fysiologibogen – 2. udgave
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18	Evolution og populationsgenetik Kromosomer, meiose, mitose, genetiske grundbegreber, Mendels arvelove, ufuldstændig dominans, codominans, epistasi, koblede gener, mutationer, mutagener, DNA-reparationsmekanismer, genduplikation, evolution og naturlig selektion, det centrale dogme, transskription, translation, genregulering, epigenetik, populationer, arter, biodiversitet, populationsbiologi, populationsstørrelser, populationsgenetik, Hardy Weinberg-loven, populationssvingninger, ændringer af genpuljen, genetisk drift, selektion, bevarende selektion, adaptiv selektion, homologe DNA-sekvenser, klassifikation og systematik, fylogenetiske træer, bioinformatik Kernestof: * genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, genregulering, ..., proteinsyntese, mutation, mitose, meiose, ... og bioinformatik * evolutionsbiologi: biologisk variation, naturlig selektion og artsdannelse * populationsbiologi: vækstmodeller, populationsgenetik og Hardy-Weinberg-loven * økologi: ... biodiversitet * eksperimentelle metoder: ... bestemmelse af populationsstørrelse ... Supplerende stof: * biologiske databaser og big data Øvelser: * Evolution og overlevelse - naturlig selektion * Bestemmelse af Shannon indeks * Simulering af populationssvingninger * Fangst-genfangst af bønnedyret * Menneskedyret * Fylogentiske træer: Livets træ
Indhold	Kernestof: Aktionspotentialet gennem axon Action Potential in the Neuron Nervous System Spændingsstyrede ionkanaler 2.9 Aktionspotentialets dannelse \| Fysiologibogen – 2. udgave Biologi i fokus s. 48-54.pdf description Hvilemembranpotentialet og aktionspotentialet Membranpotential Yubio A Membranpotential \| Grundbog i Bioteknologi 2 – stx 1. Kromosomer og celledelinger \| Genetikbogen B + A 3.1 DNA"s struktur \| Genetikbogen B + A 3.3 DNA"et er pakket godt i kromosomerne \| Genetikbogen B + A 1.1 Kromosomer \| Genetikbogen B + A 1.2 Mitose - almindelig celledeling \| Genetikbogen B + A 1.3 Meiose - reduktionsdeling \| Genetikbogen B + A 2. Klassisk genetik \| Genetikbogen B + A 2.1 Rene linjer og bestøvning af ærter \| Genetikbogen B + A 2.2 Mendels forsøg med ét gens nedarvning \| Genetikbogen B + A 2.3 Andre dominansformer \| Genetikbogen B + A 2.4 Monogene sygdomme følger Mendels 1. lov \| Genetikbogen B + A 2.5 Monogene egenskaber kan også være kønsbundne \| Genetikbogen B + A 2.6 To geners nedarvning \| Genetikbogen B + A Nedarvning epistasi r \| BIOraklet 7.9.1 Epistasi \| Bioteknologi A - bind 1 7.9.2 Afvigelser fra Mendels 2. lov \| Bioteknologi A - bind 1 Yubio A (2025) 7.2.3 Genduplikation og exaptation \| Levende systemer – systembiologi, kodebiologi og syntetisk biologi 4. Mutationer \| Genetikbogen B + A 4.5 Kromosommutationer \| Genetikbogen B + A Biokemibogen - liv, funktion, molekyle af Kresten Cæsar Torp s. 60-64, .pdf description 4.1 Genmutationer \| Genetikbogen B + A 4.2 AB0-blodtypesystemet \| Genetikbogen B + A 4.3 Genmutationer og sygdomme \| Genetikbogen B + A 4.4 Årsager til genmutationer \| Genetikbogen B + A Når kroppen reparerer DNA_Aktuel Naturvidenskab.pdf description Evolution og overlevelse - med inddragelse af χ2 - test.pdf description Undersøgelse: Blodtypernes globale fordeling Ancient humans evolved new blood types after leaving Africa Evolution \| Grundbog i Bioteknologi 2 – stx Evolution \| Grundbog i Bioteknologi 1 – stx 5.2 Darwins forklaring af evolution \| Genetikbogen B + A 3.5 Det centrale dogme \| Genetikbogen B + A 3.6 Proteinsyntesen \| Genetikbogen B + A 7. Genregulering, epigenetik og kræft \| Genetikbogen B + A Epigenetik \| Bioteknologi 5. Epigenetik – når miljøet påvirker genekspression \| Levende systemer – systembiologi, kodebiologi og syntetisk biologi 5.1 Modifikation på kromosomniveau \| Levende systemer – systembiologi, kodebiologi og syntetisk biologi 5.2 Modifikation på histonniveau \| Levende systemer – systembiologi, kodebiologi og syntetisk biologi 5.3 Modifikation af DNA \| Levende systemer – systembiologi, kodebiologi og syntetisk biologi 5.4 DNA-methylering og livsstilssygdomme \| Levende systemer – systembiologi, kodebiologi og syntetisk biologi 3.7 Transskription - DNA"s omskrivning \| Genetikbogen B + A 7.2 Regulering af transskription \| Genetikbogen B + A 3.8 Translation - proteinernes dannelse \| Genetikbogen B + A 7.3 Regulering af translation \| Genetikbogen B + A 7.4 RNA regulerer genaktivitet \| Genetikbogen B + A 5.5 RNA’s rolle i epigenetik \| Levende systemer – systembiologi, kodebiologi og syntetisk biologi 1stx231-BIO-A-25052023 (2).zip description Genregulering \| Klædt på til skriftlig biologi 7.3 Genregulering i prokaryoter \| Biokemi – Levende organismers kemi 6. Populationsbiologi \| ØKOLOGI – danske naturtyper 5.3 Populationer og arter \| Genetikbogen B + A 2. Artsdiversitet \| Biodiversitetsbogen 6.6 Mennesker og populationer \| ØKOLOGI – danske naturtyper 1. Mangfoldighed af liv \| Biodiversitetsbogen 6.7 Klimaforandringer og populationer \| ØKOLOGI – danske naturtyper Artslister-graesset-og-ugraesset-overdrev (2).xlsx description 2.5 Registrering af artsdiversitet \| Biodiversitetsbogen 2.5.1 Miljø-DNA \| Biodiversitetsbogen 6.5.2 Raunkiærs cirkler \| ØKOLOGI – danske naturtyper 1.22.1 Bestemmelse af biodiversitet \| ØKOLOGI – danske naturtyper Metagenomanalyser Miljøundersøgelser med eDNA Analysemetoder: PCR \| Bioteknologi Simulering_Populationssvingninger Fangst-genfangst af bønnedyr.docx.pdf description 6.1 Populationsstørrelse og fordeling \| ØKOLOGI – danske naturtyper 6.5 Metoder til bestemmelse af populationsstørrelser \| ØKOLOGI – danske naturtyper 6.5.5 Fangst-genfangst \| ØKOLOGI – danske naturtyper Øvelse_Fangst-genfangst af bønnedyr.docx.pdf description 6.5.1 Simpel stikprøvetælling \| ØKOLOGI – danske naturtyper 6.5.3 Dronetælling og elektronisk overvågning \| ØKOLOGI – danske naturtyper 6.5.4 eDNA \| ØKOLOGI – danske naturtyper 6.5.6 Atlasprojekter \| ØKOLOGI – danske naturtyper 6.5.7 DOFbasen.dk \| ØKOLOGI – danske naturtyper 6.6.1 Rødlistede arter \| ØKOLOGI – danske naturtyper 6.6.2 Fredning og naturparker \| ØKOLOGI – danske naturtyper 6.6.3 Vild med vilje \| ØKOLOGI – danske naturtyper Hardy Weinberg- Hvad er det? Hardy weinberg opgave 1 Hardy weinberg og Chi i anden test 5.4 Populationsgenetik \| Genetikbogen B + A 2.2 Tilpasning og udvikling \| Biodiversitetsbogen 5.5 Ændring af genpuljens sammensætning \| Genetikbogen B + A 5.6 Evolution og artsdannelse \| Genetikbogen B + A Menneskedyret Evolution_Homologe og analoge egenskaber.pptx description Menneskedyret_Menneskeaber.pdf description Menneskedyret_Artsbeskrivelse.pdf description 10. Slægtskab, bioinformatik og biodiversitet \| Genetikbogen B + A 10.1 Klassifikation og systematik \| Genetikbogen B + A Medbring slik i forskellige farver og former, fx Stjerne Mix 10.2 Konstruktion af et stamtræ \| Genetikbogen B + A Bioteknologi 6_s. 11-15, 19-20, 22-25, 34-38 og 61-72.pdf description 10.3 Bioinformatikkens værktøjer \| Genetikbogen B + A 10.4 Bioinformatik og biodiversitet \| Genetikbogen B + A 10.5 Bioinformatik i fremtiden \| Genetikbogen B + A
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19	Immunforsvaret Infektionssygdomme, normalflora, patogener, immunforsvarets opbygning, smittespredning, det ydre forsvar, det uspecifikke forsvar, komplementsystemet, inflammation, det specifikke forsvar, antistoffer, hukommelse og immunitet, Kernestof: * mikrobiologi: ... infektionsbiologi og resistens * virus: ... formering * fysiologi: ... immunsystem, ... * eksperimentelle metoder: ...ELISA, ... Supplerende stof: * sundhed, sygdom og medicin Dokumentar: * Cellernes gådefulde verden Øvelse: * Resistensbestemmelse * Mikroskopi af blod * Forebyggelse af immunsygdomme * ELISA-test
Indhold	Kernestof: 4.1 Hvad er en infektionssygdom? \| Mikrobiologibogen 3. Immunsystemet \| Biologi i udvikling B-niveau 3.1 Kampen mod infektionssygdomme \| Biologi i udvikling B-niveau 4.4 Bakterieinfektioner \| Mikrobiologibogen Hvordan opstår en infektion? \| Mikrobiologi Eksperiment Resistens og resistensudvikling Mikrobiologibogen.pdf Immunforsvaret – et overblik \| Bioteknologi Immunforsvaret – celler og molekyler \| Bioteknologi Immunforsvaret – kommunikation og samarbejde \| Bioteknologi Understanding the Cells of the Immune System Understanding the Immune System in One Video Immunforsvaret – Komplementsystemet \| Bioteknologi immunforsvar bekæmper virus. Adaptive/erhvervede forsvar - biologilærer forklaring stx242_BIO_A_21082024.zip description Resultater_4td Analysemetoder: PCR PCR Antistoffer som test-værktøj Analysemetoder: ELISA \| Bioteknologi Test for infektion 6.9 Vaccinationer \| Bioteknologi A - bind 3 6.9.1 Typer af vaccination \| Bioteknologi A - bind 3 Immune System Antibiotics, Antivirals, and Vaccines covid19 pfizer vaccine forklaret
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20	Arbejdsfysiologi Musklers opbygning, musklers aktivering og kontraktion, muskelfibertyper, muskelarbejde (koncentrisk, isometrisk og excentrisk), muskelkraft, enkeltkontraktion vs summation (takket og glat tetanus), åndedrætsystemet, gasudveksling og Bohr-effekten, blodkredsløbet, blodtryk, reguleringsmekanismer af åndedrætssystem og blodkredsløb, arbejdsfysiologi, effekter af hhv. aerob og styrketræning, energi under arbejdet, RQ-værdi, superkompensation, "det åbne vindue", arbejdsfysiologiske målinger Kernestof: * fysiologi: ... åndedrætssystem, blodkredsløb, muskler, arbejdsfysiologi ... * eksperimentelle metoder: ...arbejdsfysiologiske målemetoder... Øvelser: * Hvem er stærkest? * Drenge vs. piger * Åndedrætsystemet * Peakflow * Hvilepuls, arbejdspuls og kondital * Opmåling af hjertet og Laplaces lov * Bestemmelse af hæmatokritværdi * Opvarmning og præstationsevne
Indhold	Kernestof: Yubio A Scandidact_Muskelfys - folkeskoler.pdf description Undersøgelse_Muskelfibertyper 5.4.2 Aktivering \| Fysiologibogen – 2. udgave 5.4.3 Tværbrocyklus \| Fysiologibogen – 2. udgave 5.4.4 Kontraktionsprocessen kort fortalt \| Fysiologibogen – 2. udgave Resultater_4td_Hvem er stærkest Respiratory System \| Structure and Function Anatomy and physiology of the respiratory system Øvelse_Åndedrætssystemet.pdf description Øvelse_Peakflow.docx description Øvelse_Hvilepuls, arbejdspuls og kondital.pdf description 4td_Resultater_Åndedrættet mm. Lungemodel Anatomy of the heart The Oxygen Hemoglobin Dissociation Curve EXPLAINED! Path of Blood Flow through the Heart \| Step by step through every chamber, valve, and major vessel The Bohr Effect \| A-Level Biology Bohr effect vs. Haldane effect \| Human anatomy and physiology \| Health & Medicine \| Khan Academy Blood components Arteries, Veins, and Blood Pressure Øvelse_Opmåling af hjertet og Laplaces lov.pdf description Øvelse_Opmåling af hjertet og Laplaces lov.pptx description Components of Blood Nyt arkiv.zip description 4.9 TEMA: Træning, kredsløb og åndedræt \| Fysiologibogen – 2. udgave 5.13 Muskelaktivitet og sygdomsforebyggelse \| Fysiologibogen – 2. udgave 5.13.1 Myokiner \| Fysiologibogen – 2. udgave Biologi A, stx, gammel ordning, 28. maj 2020.pdf description Øvelse_4td_Opvarmning, præstationsevne og hæmatokritværdi
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21	Skoven Skoven som økosystem, biodiversitet, biotiske og abiotiske faktorer, biotop, habitat, niche, autotrof (foto- og kemotrof) vs. heterotrof, græsnings- vs. nedbryderfødekæde, bæredygtighed, planters opbygning, bestemmelse af BPP og NPP, den biokemiske fotosyntese, biokemisk respiration, gæring, anaerob respiration, regulering af respiration, fotosyntese i skoven (lys- vs. skyggeblade), KU: Bøgeskovsprojekt, arts-arealsammenhæng, habitat-heterogenitetssammenhæng, biodiversitet i danske skove, den grønne trepart Kernestof: * økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø ... biodiversitet * eksperimentelle metoder: ... bestemmelse ... af netto- og bruttoproduktion * biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser, respiration og gæring, herunder carbohydraternes intermediære stofskifte * enzymer: ... funktion, enzymatiske hovedklasser ... Supplerende stof: * bæredygtighed * miljøbeskyttelse Øvelse: * Produktionsskov vs. "urørt skov * Anemoner i skoven * Arts-arealsammenhæng, habitat-heterogenitetssammenhæng og bøgeskoven og dens arter
Indhold	Kernestof: stx232-BIO_A-21082023.zip description 1. Grundbegreber i økologi \| ØKOLOGI – danske naturtyper 2.1 Hvad er skov? \| ØKOLOGI – danske naturtyper 2.2 Skoven som økosystem \| ØKOLOGI – danske naturtyper 2.3 Træer \| ØKOLOGI – danske naturtyper 2.5 Succession i skoven \| ØKOLOGI – danske naturtyper 2.5.1 r- og K-strateger \| ØKOLOGI – danske naturtyper 2.6 Andre planter i skoven \| ØKOLOGI – danske naturtyper 2.6.1 Mosser \| ØKOLOGI – danske naturtyper 2.6.2 Skovens blomsterplanter og buske \| ØKOLOGI – danske naturtyper 1.10 Bestemmelse af primærproduktion \| ØKOLOGI – danske naturtyper Data_Iltmetoden_BPP _ NPP.docx description Øvelse_Anemoner.docx description Fotosyntese Lys- og mørkeprocesser_BIF s. 141-143.pdf description 1.6 Planters fotosyntese \| ØKOLOGI – danske naturtyper 1.7 Fotosyntesens detaljer \| ØKOLOGI – danske naturtyper Fotosyntesen - Introduktion til fotosyntesen \| Biotech Academy 1.7.1 Den lysafhængige proces \| ØKOLOGI – danske naturtyper 1.7.2 Calvin-cyklus \| ØKOLOGI – danske naturtyper Fotosyntesen - Fotosyntesens lysprocesser \| Biotech Academy Fotosyntesen - Calvins cyklus \| Biotech Academy 10.3.8 Fotorespiration \| Biokemi – Levende organismers kemi Yubio A Mørkeprocessen_JB's noter.pdf description 10.3.7 Fotosyntese og CO₂ \| Biokemi – Levende organismers kemi 2.4 Fotosyntese i skoven \| ØKOLOGI – danske naturtyper 1.7.3 C4-fotosyntese \| ØKOLOGI – danske naturtyper Biokemibogen_Appendiks 4.pdf description Respirationen - Intro til respirationen \| Biotech Academy 1.12 Respiration \| ØKOLOGI – danske naturtyper 1.13 Respirationens detaljer \| ØKOLOGI – danske naturtyper Respirationen - Glykolyse og fermentering \| Biotech Academy Respirationen - Citronsyrecyklussen \| Biotech Academy Respirationen - Elektrontransportkæden \| Biotech Academy 1.13.1 Glycolyse \| ØKOLOGI – danske naturtyper 1.13.2 Citratcyklus \| ØKOLOGI – danske naturtyper 1.13.3 Elektrontransportkæden \| ØKOLOGI – danske naturtyper 1.14 Anaerob energiproduktion \| ØKOLOGI – danske naturtyper 9.4.4 Regulering af ATP-produktion \| Biokemi – Levende organismers kemi 9.4.5 Resume af respirationsprocessen \| Biokemi – Levende organismers kemi 9.5 Sult eller faste \| Biokemi – Levende organismers kemi Biodiversitet i danske skove Øvelsesvejledning_ Estimering af et træs CO_-optag.docx description Vejledninger til excel 2.11 Klimaforandringer, miljøpåvirkning og skov \| ØKOLOGI – danske naturtyper
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb