Holdet 2023 Ke/2bk4 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Cecilie Vahlstrup Madsen, No Name
Hold 2023 Ke/2bk4 (3bk4 Ke, 3bk4 Ke øv, 4td Ke, 4td Ke øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomer, ioner og ionforbindelser
Titel 2 Molekyler og fysiske egenskaber
Titel 3 Mængdeberegning
Titel 4 Plast og carbonhydrider
Titel 5 optakt til SRO og Julehygge
Titel 6 Kulhydrater
Titel 7 Enzymer
Titel 8 Humlekogning og gæring
Titel 9 SRO ølbrygning
Titel 10 Smag på pH: syrer og baser
Titel 11 Ligevægte
Titel 12 Syre/base ligevægte
Titel 13 Spektrofotometri og måling af ligevægtskonstant
Titel 14 Reaktioners hastigheder
Titel 15 Leg i LAB
Titel 16 Batterier og redox
Titel 17 Organisk kemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomer, ioner og ionforbindelser

I dette forløb har vi arbejdet med
- atomernes opbygning og sammenhængen mellem elektronstruktur og placeringen i det periodiske system.
- ædelgasreglen og dannelsen af simple ioner
- overordnet forståelse for struktur af sammensatteioner
- dannelse af ionforbindelser og opskrivning af formler for både ioner og ionforbindelser.
- generelle regler for navngivning af ioner og ionforbindelser.
- Saltes opløselighed herunder sammenhængen mellem ionernes ladning og opløseligheden.
- fældningsreaktioner
- titrering (hvor mængdeberegning er en "black box" formel.)

Læst
o Isis C ibog afsnit 2.1, 2.2
o Basis Kemi C s. 23-26, 31-31, 41-44, 46-48

Forsøg
o Salt indhold i havvand (titrering og inddampning)
o Saltes opløselighed (Video afl)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Molekyler og fysiske egenskaber

I dette forløb har vi arbejdet med
- dannelsen af kovalente bindinger og molekyler.
- navngivning af uorganiske molekyler.
- forskellige typer af kemisk notation: molekyleformler vs. strukturformler (herunder elektronprikformler og stregformler)
- Elektronegativitet som redskab til at bestemme hvilken type binding der dannes.
- sammenhængen mellem bindingstyper og fysiske egenskaber som opløselighed og smelte og kogepunkter.
- separation af stoffer vha. deres fysiske egenskaber (isolering af fedt fra chips)

Læst
o Basis Kemi C s. 53, 56-64, 67-75

Forsøg
o      Fedt i chips (rapport)
o      Polære/upolære
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Video: saltes opløselighed 23-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mængdeberegning

I dette forløb har vi arbejdet med
- hvordan man opskriver og afstemmer et reaktionsskema.
- defineret begreberne stofmængde, masse og molarmasse, samt hvordan de tre anvendes i beregningsskemaet.
- defineret begrebet stofmængdekoncentration, samt snakket om forskellen på aktuel og formel koncentration.
- kort set på andre koncentrationsformer f.eks. masse%, volumen% og ppm.
- arbejdet med begreberne ækvivalente mængder og begrænsende faktor.
- Lavet mængdeberegning på en fældningstitrering.

Læst
o Basis Kemi C s. 7-10, 82-87, 89-93, 101-107, 109-114

Forsøg
o Opvarmning af natron (rapport)
o Begrænsende faktorer
o Saltindhold i fødevarer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport: Fedt i chips 09-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Plast og carbonhydrider

I dette forløb har vi med udgangspunkt i plastik som både et fantastisk materiale, men også kilde til store miljøudfordringer arbejdet med
- kemiske forskelle og ligheder på forskellige plasttyper.
- Opbygning og navngivning af alkaner og alkener.
- lidt om fysiske egenskaber for alkaner i relation til strukturen (opløselighed og kogepunkter)
- Organiske reaktionstyper herunder substitution, addition, forbrænding polymerisation af monomere.
- Kort om raffinering af råolie.
- Fremstilling af bioplast som et alternativ til plastik.


Læst
o Basis Kemi C s. 117-126, 128-132
o Isis C afsnit 6.4, 6.5, 6.6

Forsøg
o Fremstilling af bioplast fra mælk eller kartofler
o Organiske reaktionstyper (video afl)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport: saltindhold i chips 21-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 optakt til SRO og Julehygge

Dette forløb dækker over to moduler hvor vi dels har julehygget med at bage kage og dels har snakket om foråret forløb der skal klæde eleverne på til at skrive en SRO om ølbrygning. Ølbrygningsprocessen er her blevet gennemgået i grove træk.

Forsøg
o     Bage kage (mængdeberegning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kulhydrater

I dette forløb har vi arbejdet med
- Introduktion til funktionelle grupper, herunder defineret de funktionelle grupper alkoholer, aldehyder og ketoner (uden at gå i detaljer med reaktionstyper og navngivning).
- Overordnet struktur af kulhydrater herunder generelle træk for mono-, di- og polysakkarider.
- set på hvordan små kemiske forskelle som f.eks. forskellen på glucose og fructose kan betyde store forskelle i f.eks. smagsoplevelsen.
- snakket om spejlbillede isomeri og optisk aktivitet.
- snakket om at nogle kulhydrater er aldoser, mens andre er ketoser. Herunder defineret begrebet reducerende sukkerarter (dog uden rigtig at have forudsætning for at forstå hvad det dækker over)


Læst
o       Læring og gæring s. 17-18, 20-22
o       Kost og ernæring temahæfte (figurer med kulhydrater)

Videoer
o       https://www.youtube.com/watch?v=IIMk-9O-5Mw    (om om alkoholgrupper)
o       https://www.youtube.com/watch?v=CLh5abUK1L8    (om aldehyder og ketoner)

Forsøg
o     Måling af optisk aktivitet for glucose
o     Fehlings test for reducerende sukkerarter
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Video: Organiske reaktionstyper 05-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Enzymer

I dette forløb har vi arbejdet med
- Introduktion til de funktionelle grupper aminer og carboxylsyrer (dog uden at gå i detaljer med navngivning)
- Kort om aminer som baser og carboxylsyrer som syrer, samt muligheden for at lave kondensationsreaktioner.
- Proteiners primære, sekundære og tertiære struktur.
- Overordnet om enzymers funktion som katalysatorer.
- Undersøgelse af hvordan katalases aktivitet påvirkes at forskellige parametre som f.eks. temperatur og pH. Selve undersøgelsen har været undersøgelsesbaseret og der har været mere fokus på metodeovervejelser end kvaliteten af resultaterne.


Læst
o     Isis C ibog afsnit 4.1, 4.2, 4.4
o     Kend kemien 3 ibog afsnit 8.1, 8.3, 8.4
o     Videre med kemi ibog: Tema om enzymer og reaktionshastigheder

Forsøg
o    Undersøgelse af hvordan katalases aktivitet afhænger af hhv. temperatur, substratkoncentration og pH
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Humlekogning og gæring

I dette korte forløb har vi læst en artikel om humlekogning og snakket overordnet om de vigtigste pointer fra artiklen, nemlig sammenhængen mellem kogetid og aroma fra humle, samt humles antibakterielle egenskaber.

Læst
o     artikel om humle
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 SRO ølbrygning

I dette forløb har vi arbejdet med hvordan man skriver en SRO.

Eleverne har specifikt fået opgaveformuleringen:
Enzymer og ølbrygning
Hvordan påvirker biologiske og kemiske processer ølbrygning, og hvilke faktorer er afgørende for alkoholprocenten i det færdige produkt?

Redegør biologisk for organismen gær og redegør for bygfrøets opbygning og funktion. Redegør for de enzymatiske processer herunder enzymernes opbygning og funktion samt afhængighed af temperatur og pH.

Bryg din egen øl og forklar de enkelte processer i ølbrygningen med særligt fokus på mæskning og gæring. Inddrag resultaterne fra forsøget ”Øvelse med enzymaktivitet ” og fra forsøget “Optimering af gæring”.

Diskuter med udgangspunkt i ovenstående, og med anvendelse af jeres egne undersøgelser af alkoholprocenten i jeres eget bryg, hvilke parametre, der har indflydelse på at brygge en stærk øl (høj alkoholprocent). Vurder herefter kortfattet 1-2 udvalgte sundhedsmæssige konsekvenser af for stort alkoholindtag.


Som en del af processen har eleverne brygget deres egen øl og målt alkohol koncentration vha. destillation og densitetsmåling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Smag på pH: syrer og baser

I dette forløb har vi arbejdet med
-  definition af syrer og baser, samt syre/basereaktioner.
- syre/base styrke og korresponderende syre/basepar.
- pH begrebet samt forskellige metoder til at måle pH.
- kolometrisk syre/base titrering på citrusfrugter.

Læst:
o     Basis Kemi C s. 153-166
o     Isis C ibog afsnit 4.7 (syre/base titrering)

Forsøg
o     Vurdering af surhedsgrad på baggrund af hhv. smag og målinger med pH meter og universalindikator
o    Vurdering af pH ud fra en række indikatorer
o    Syrebase titrering på citrusfrugter (rapport)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ligevægte

I dette forløb har vi arbejdet med
- defineret hvad der forståes ved en dynamisk ligevægt.
- At ligevægt ikke betyder at der er lige mange reaktanter og produkter.
- Le Charteliers princip og forskellige typer af indgreb i ligevægte.
- defineret reaktionsbrøken og ligevægtsloven.

Læst
o      Kend Kemien 2 ibog kap 3

Forsøg
o      Indgreb i en ligevægt
o      Koblede ligevægte i danskvand
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemi syre/base titrering 13-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Syre/base ligevægte

I dette forløb har vi arbejdet med
- at repetere definitioner af syrer og baser samt syre/base reaktioner
- repeterer syrestyrke og koble det til ligevægte.
- Beregne pH for både stærke og svage syrer og baser.
- undersøge salte der indeholder ioner med syre/base egenskaber.
- lave potentiometriske titrering på både stærk og svag syre.
- aflæse pKs vha. halvækvivalenspunktet.
- kigget kort på puffersystemer og deres relevans i f.eks. biologien.
- lavet potentiometrisk titrering på en polyhydron syre.
- kort snakket om Bjerrumdiagrammer.


Læst:
Basis Kemi B s. 73-78, 81-96, 98-104, 107-114

Forsøg:
- Ioner med syre/base egenskaber (elev forsøg)
- Titrering af saltsyre (elev forsøg)
- Titrering af eddikesyre (elev forsøg)
- Phosphorsyre indhold i cola (aflevering)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Phosphorsyre i cola 23-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Spektrofotometri og måling af ligevægtskonstant

I dette forløb har vi arbejdet med
- spektrofotometri som metode.
- målt koncentration af farvestof i powerade
- anvendt spektrofotometri til at bestemme størrelsen af en ligevægtskonstant.

Læst:
Basis Kemi B s. 183-188

Forsøg
- Farvestof i sodavand/powerade (elev forsøg)
- Bestemmelse af ligevægtskonstant (aflevering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Reaktioners hastigheder

I dette forløb har vi arbejdet med
- Definition af reaktionshastighed ud fra både reaktanter og produkter, herunder snakket om forskellen på gennemsnitlig reaktionshastighed og øjebliks reaktionshastighed.
- Set på forskellige parametre der påvirker reaktionshastigheden.
- Set på reaktionsforløb og aktiveringsenergi.
- Defineret reaktionsorden og set på hvordan man kvantitatiovt kan arbejde med betydningen af reaktanternes koncentration for reaktionshastigheden.
- Arrheniusligningen og hvordan hastighedskonstanten i hastighedsudtrykket afhænger af temperaturen.


Læst:
- Basis Kemi B s. 7-26
- Isis A ibog afsnit 4.1, 4.2, 4.3, 4.4 og 4.5

Forsøg:
- Reaktion mellem Erythrosin B og hypochlorit (demo)
- Landolts forsøg (elev forsøg)
- Bestemmelse af reaktionsorden (elevforsøg)
- Bestemmelse af aktiveringsenergi (aflevering)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Måling af ligevægtskonstant 20-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Leg i LAB

Dette miniforløb dækker over et par moduler hvor eleverne selv har fået lov til at vælge hvilke forsøg de gerne ville lave. Eneste krav har været fokus på sikkerhed.
Eleverne har testet forskellige showforsøg.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bestemme aktiveringsenergi 17-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Batterier og redox

I dette forløb har vi gennem problemstillingerne med at producerer fremtidens batterier arbejdet med
- Redoxreaktioner, herunder en definition af reduktion og oxidation.
- Bygget citronbatterier og undersøgt hvordan man skaber den størst mulige spændingsforskel ved at variere på f.eks. type af metal
- Set på spændingsrækken og snakket om hvordan den bruges til at se om en reaktion vil forløbe.
- Arbejdet med proceduren for opskrivning og afstemning af redoxreaktioner, herunder anvendt oxidationstal til at holde styr på elektronerne.
- Set programmer om aktuel forskning i at fremstille batterier af nye materialer, samt muligheden for at genbruge råstoffer fra kasserede batterier.


Læst:
https://alterkemi.dk/undervisning/fremtidens-batterier-c-niveau/
afsnit:
1. Batteridilemmaet – udfordringer og løsninger (ikke temaboks med forskningsfortælling)
2. Hvordan virker et batteri? (ikke brain break boksen)
2.2 De kemiske reaktioner i Voltas batteri
2.4 Spændingsrækken (ikke div. opgaver og faktabokse)
4 Hvad er problemet med eksisterende batterier
5 Hvilke grundstoffer skal vi bygge fremtidens batterier af?

https://alterkemi.dk/undervisning/fremtidens-batterier-b-niveau/
afsnit
3.3 Oxidationstal
3.5 Afstemning af redoxreaktioner


Forsøg:
- Hvilke metaller giver de bedste citronbatterier? (elev forsøg
- Opskrivning og afstemning af redoxreaktioner (aflevering)
- Jernindhold i ståluld (elevforsøg)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Organisk kemi

I dette forløb har vi arbejdet med forskellige funktionelle grupper og systematisk snakket om hhv. opbygning og navngivning, samt gruppernes betydning for fysiske og kemiske egenskaber. Vi har været igennem: alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estre og aminer.
- For alkoholerne har vi skelnet mellem primære, sekundære og tertiære alkoholer og set hvordan de oxideres forskelligt
- Vi har set på analyser til at undersøge om forbindelser indeholder forskellige funktionelle grupper, f.eks. Tollens og Fehlings test for aldehyder.
- Vi har øvet navngivning af molekyler med flere funktionelle grupper og anvendt molview til at bekræfte navnene.
- Vi har kigget på forskellige former for isomeri.
- I forbindelse med spejlbillede isomeri har vi set programmet "den spejlvendte verden" hvor vi er vendt tilbage til pointen om at små kemiske forskelle kan have stor indflydelse på den biologiske virkning.
- Forløbet er sluttet af med et besøg på AU hvor vi har lavet en syntese af paracetamol og fået en rundvisning på instituttet.
- Vi har snakket om chromatografi som metode til at undersøge renhed af et synteseprodukt og har lavet en lille chromatografiøvelse med trylletusser.

Læst:
- Basis Kemi B s. 117-120, 127-134, 143-155, 158-172, 175-177, 193-206
- Videre med kemi ibog afsnit 6.2.1, 6.2.2, 6.2.3


Øvrigt:
- Introduktion til tegneprogrammer: molview
- Set Viden om ”Den spejlvendte verden”

Forsøg:
- Organiske reaktionstyper (elevforsøg)
- Oxidation af alkoholer (elevforsøg)
- Tollens (elevforsøg)
- Fehlings (elevforsøg)
- Identifikation af alkoholer (aflevering)
- Syntese af vellugtende estre (elevforsøg)
- Syntese af paracetamol (AU)
- Hvilke farver har trylletusser (Chromatografi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer