Holdet 2023 Ke/bk1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Troels Hedegaard
Hold 2023 Ke/bk1 (1bk1 Ke, 1bk1 Ke øv, 2bk1 Ke, 2bk1 Ke øv)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Elektronparbindinger, polaritet og blandbarhed
Titel 2 Mængdeberegning
Titel 3 Ioner
Titel 4 Syre og baser
Titel 5 redox og afslutning
Titel 6 uorganisk kemi
Titel 7 reaktionshastighed
Titel 8 kemiske ligevægt
Titel 9 Organisk kemi
Titel 10 SRO - brygning af øl
Titel 11 Organisk kemi
Titel 12 Medicin
Titel 13 Vin - med fokus på vin (og eksamens forberedelse)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Elektronparbindinger, polaritet og blandbarhed

Elektronparbindinger, polaritet og blandbarhed

Eleverne har med udgangspunkt i en introduktion til kemifaget arbejdet fra atomer og det periodiske system til hvordan det overvejende upolærer triglycerid kan isoleres med heptan og gøres til genstand for yderligere analyse.

Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Atomer – verdens mindste byggesten”

Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Fedtstoffer (med undtagelse af ”cis/trans isomeri”)

Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Molekyler og elektronparbindinger” (med undtagelse af ”molekyler i atmosfæren”)

Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Stoffer og blandinger – fra alkymi og kemi” (med undtagelse af ”emulsion og emulgatorer”)

Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Organiskeforbindelser – carbonhydrider og alkohol” (med undtagelse af ”cycloalkaner” og ”alkener og alkyner”)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Mængdeberegning

Klassen af har arbejdet med kemisk mængdeberegning - centrale begreber, forklaringer og udregninger. Samt øvet beregninger teoretisk og praktisk gennem øvelsen "omdannelsen af natron".

Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ”Hvor meget stof? Reaktioner og stofmængder” (med undtagelse af ”gasser”)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ioner

Klassen har i dette forløb arbejdet ioner, iondannelse og salte. Ligeledes har klassen arbejdet med fældningsreaktioner, opløselighed og fældningstitreringer, i denne forbindelse med beregninger af stofmængdekoncentrationen.

Klassen har arbejdet med øvelsen ”saltindholdet i chips”.

Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Ioner og inoforbindelser”

Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Opløsninger – koncentrationer og grænseværdier” (med undtagelse af ”Andre koncentrationsmål” og ”grænseværdier og miljø”)

Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Vand og hydrogenbindinger” (med undtagelse af ”Drikkevand” og ”Vands hårdhed)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Syre og baser

Klassen har i dette forløb arbejdet med syre og base, fra definition til reaktion. Ydermere har elever stiftet bekendtskab med pH, vands syre-base egenskaber, syre-basers styrke og korresponderende syre-basepar.  Forløbet endte med en syre-basetitrering i øvelse ”eddikesyreindholdet i eddike”.

Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” syre og baser” (med undtagelse af ”sur regn – syre og basers i miljøet”)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 redox og afslutning

Klassen har i dette forløb arbejdet med redoxreaktioner, fra definition til reaktion. Ydermere har elever stiftet bekendtskab med oxidationstale og afstemning ved brug af disse.  Forløbet endte med en redoxtitrering i øvelse ”jernindholdet i en jerntablet”

Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Redoxreaktioner” (med undtagelse af ”antioxidanter”)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 uorganisk kemi

INDHOLD:
Gennemgang af halvcellereaktioner, spændingsrækken, tildeling af oxidationstal, afstemning af redoxreaktioner. Herudover særligt fokus på jern stål, rust samt jern som vigtigt grundstof i kroppen, samt kobber herunder særligt kobber som del i kompleksebindinger.

Kernestof
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
• uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
• fældnings- og redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering,
• kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.


LABORATORIEØVELSER:
Jernindhold i jerntabletter (rapportforsøg) - efterbehandling
Kobbercyklen (rapportøvelse)

pensum:
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. kapitel 11
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 2. systime. kapitel 2 (undtagen sider om Cadmium, Chrom. ikke-metaller, gruppe 16, svovlforbindelser, svovlsyre, selen og halogener)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 7 reaktionshastighed

Med udgangspunkt i kollisionsteorien har eleverne arbejdet med mekanismerne bag kemiske reaktioner og reaktionsprofiler. Eleverne har på den baggrund arbejdet med faktorer der er påvirker reaktioners hastighed. i øvelser har eleverne arbejdet med hurtige og langsomme reaktioner og opstillet udtryk for en reaktionshastighed.


Kernestof
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer og opløselighedsforhold
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere
• reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
• kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Øvelser:
Faraos slange med natriumhydrogencarbonat
Flormelis og ethanol
Bordbomber
Termit
Reaktionshastighed reaktion mellem thiosulfat og syre

Pensum:
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 2. systime. kapitel 9 (undtagen sider om Heterogen katalyse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 kemiske ligevægt

I emnet syre og baser i ligevægt har klassen genopfrisket syre og baser kemiske egenskaber samt særligt vægtning på beregninger og forståelse af svage og stærke syre og base og deres pH og pOH. Ligeledes er korresponderende syre-basepar, pKs og pKb og pufferopløsninger. Ved øvelsen phosphorsyre er der arbejdet med potentiometrisk og kolorimetrisk titrering.

Kernestof
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider,
• homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
• syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
• reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder
• kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
• stofidentifikation ved kvalitative analyser


Pensum:
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 2. systime. kapitel 3 og 4 (undtagen afsnit om Syre-baseindikatorer som svage syrer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Organisk kemi

I organisk kemi har vi gennemgået alkaner, alkener og alkyner. Vi har snakket om polaritet og den geometriske opbygning af molekylerne. Vi har talt om alkanernes og alkernernes kemiske og fysiske egenskaber. Her har vi fokuseret og et olieraffinederi og på substitution og addition. Desuden har vi gennemgået alkoholer og organiske syrer. Ved hvert område har der været fokus på navngivningen af de organiske stoffer.

Elevøvelse:
Substitution og addition
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hastighed 18-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 SRO - brygning af øl

Gennem brygningen af øl har der for kemiens vedkommende har der været vægt på de kemiske reaktioner, sakkarose samt proteiners og pH betydning.  

pensum:
forskellige arbejdshæfter der er vedhæftet
samt. Isis B ibog: læs kapitlerne 5.4 og 5.5


Øvelse:
Ølbrygning
Iod-iodkaliumtest
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Organisk kemi

I organisk kemi har vi gennemgået alkaner, alkener og alkyner. Vi har snakket om polaritet og den geometriske opbygning af molekylerne. Vi har talt om alkanernes og alkernernes kemiske og fysiske egenskaber. Her har vi fokuseret og et olieraffinederi og på substitution og addition. Desuden har vi gennemgået alkoholer og organiske syrer. Ved hvert område har der været fokus på navngivningen af de organiske stoffer.

Elevøvelse:
Substitution og addition
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Medicin

Med Omdrejningspunkt i syntesen af acetylsalisylsyre har klasser arbejdet med medicin med funktionelle grupper herunder aminer. I forløbet har vi med  syntese, TLC og smeltepunktsbestemmelse, med tilbageblik og henvisninger til kemiskligevægt. Ydermere har der har intermolekylære bindinger og navngivning.

Kernestof
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
• eksempel på makromolekyler
• homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
• organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
• reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering,
• vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi
• kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.



Pensum:
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 2. systime. kapitel 10.
Ibog Mantoni, Tine Schroeder (m.fl.). (2020). Bioteknologi A – bind 2. systime. kapitel "Acetylsalicylsyre"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Vin - med fokus på vin (og eksamens forberedelse)

Der er arbejdet med vines kemiske sammensætning, samt produktion. særligt er der arbejdet med oxidationen af alkohol og bestemmelsen af alkohol i vin, mere generelt er er der arbejdet med organisk kemi, fra navngivning, intermolekylære bindinger til polymere - med fokus på hydroxygruppers betydning. Der er arbejdet med spektroskopi.

Kernestof
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
• uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
• eksempel på makromolekyler
• stofidentifikation ved kvalitative analyser
• homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
• syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
• fældnings- og redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
• organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
• reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering,
• vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi
• kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.


pensum:
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 2. systime. Kapitel 7 og "lys og farver" og "Uorganiske pigmenter" i kapitel 1.

Øvelser:
bestemmelse af alkohol i vin
Oxidation af alkohol
Identifikation af organiske stoftyper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer