Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Marselisborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
Lærer(e)
|
Troels Hedegaard
|
Hold
|
2023 Ke/bk2 (1bk2 Ke, 1bk2 Ke øv, 2bk2 Ke, 2bk2 Ke øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Elektronparbindinger, polaritet og blandbarhed
Elektronparbindinger, polaritet og blandbarhed
Eleverne har med udgangspunkt i en introduktion til kemifaget arbejdet fra atomer og det periodiske system til hvordan det overvejende upolærer triglycerid kan isoleres med heptan og gøres til genstand for yderligere analyse.
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Atomer – verdens mindste byggesten”
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Fedtstoffer (med undtagelse af ”cis/trans isomeri”)
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Molekyler og elektronparbindinger” (med undtagelse af ”molekyler i atmosfæren”)
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Stoffer og blandinger – fra alkymi og kemi” (med undtagelse af ”emulsion og emulgatorer”)
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Organiskeforbindelser – carbonhydrider og alkohol” (med undtagelse af ”cycloalkaner” og ”alkener og alkyner”)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Mængdeberegning
Klassen af har arbejdet med kemisk mængdeberegning - centrale begreber, forklaringer og udregninger. Samt øvet beregninger teoretisk og praktisk gennem øvelsen "omdannelsen af natron".
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ”Hvor meget stof? Reaktioner og stofmængder” (med undtagelse af ”gasser”)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Ioner
Klassen har i dette forløb arbejdet ioner, iondannelse og salte. Ligeledes har klassen arbejdet med fældningsreaktioner, opløselighed og fældningstitreringer, i denne forbindelse med beregninger af stofmængdekoncentrationen.
Klassen har arbejdet med øvelsen ”saltindholdet i chips”.
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Ioner og inoforbindelser”
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Opløsninger – koncentrationer og grænseværdier” (med undtagelse af ”Andre koncentrationsmål” og ”grænseværdier og miljø”)
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Vand og hydrogenbindinger” (med undtagelse af ”Drikkevand” og ”Vands hårdhed)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Syre og base
Klassen har i dette forløb arbejdet med syre og base, fra definition til reaktion. Ydermere har elever stiftet bekendtskab med pH, vands syre-base egenskaber, syre-basers styrke og korresponderende syre-basepar. Forløbet endte med en syre-basetitrering i øvelse ”eddikesyreindholdet i eddike”.
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” syre og baser” (med undtagelse af ”sur regn – syre og basers i miljøet”)
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Natriumchlorid i chips
|
29-02-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Redoox og afsnlutning
Klassen har i dette forløb arbejdet med redoxreaktioner, fra definition til reaktion. Ydermere har elever stiftet bekendtskab med oxidationstale og afstemning ved brug af disse. Forløbet endte med en redoxtitrering i øvelse ”jernindholdet i en jerntablet”
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. Afsnit ” Redoxreaktioner” (med undtagelse af ”antioxidanter”)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
uorganisk kemi
INDHOLD:
Gennemgang af halvcellereaktioner, spændingsrækken, tildeling af oxidationstal, afstemning af redoxreaktioner. Herudover særligt fokus på jern stål, rust samt jern som vigtigt grundstof i kroppen, samt kobber herunder særligt kobber som del i kompleksebindinger.
Kernestof
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
• uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
• fældnings- og redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering,
• kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
LABORATORIEØVELSER:
Jernindhold i jerntabletter (rapportforsøg) - efterbehandling
Kobbercyklen (rapportøvelse)
pensum:
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 1. systime. kapitel 11
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 2. systime. kapitel 2 (undtagen sider om Cadmium, Chrom. ikke-metaller, gruppe 16, svovlforbindelser, svovlsyre, selen og halogener)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Projektarbejde
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvtillid
- Ansvarlighed
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
7
|
reaktionshastighed
Med udgangspunkt i kollisionsteorien har eleverne arbejdet med mekanismerne bag kemiske reaktioner og reaktionsprofiler. Eleverne har på den baggrund arbejdet med faktorer der er påvirker reaktioners hastighed. i øvelser har eleverne arbejdet med hurtige og langsomme reaktioner og opstillet udtryk for en reaktionshastighed.
Kernestof
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer og opløselighedsforhold
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere
• reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
• kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Øvelser:
Faraos slange med natriumhydrogencarbonat
Flormelis og ethanol
Bordbomber
Termit
Reaktionshastighed reaktion mellem thiosulfat og syre
Pensum:
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 2. systime. kapitel 9 (undtagen sider om Heterogen katalyse)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
organisk kemi - med fokus på polymere
I forløbet organisk kemi - med fokus på polymere har taget udgangspunkt i de organske reaktionstyper og funktionelle grupper. Der er arbejdet med hvordan polymere dannes og nedbrydes herunder sakkarider. Ydermere er der arbejdet med de intermolekylærbindinger mellem polymere.
Kernestof
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
• uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
• eksempel på makromolekyler
• stofidentifikation ved kvalitative analyser
• organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
• kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Øvelser:
Fremstilling af rayon
Pensum:
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 2. systime. kapitel 8 og 6 (undtagen afsnit om Konsistensmidler i maden, sødestoffer og stevia)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
SRO: Ølbrygning
Kulhydrater og proteiners opbygning, enzymer, bygkornets opbygning, ølbrygning (støbning, maltning, tørring, valsning, mæskning, filtrering, urtkogning, gæring, flaskning)
Øvelse:
* Ølbrygning
* Nedbrydning af stivelse: Spytamylase & IIK-bestemmelse undervejs i mæskningen
* Alkoholbestemmelse: indirekte og direkte
* Gæring: Forskellige sukkerkoncentrationer & forskellige typer af kulhydrat
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
kemiske ligevægt
I emnet syre og baser i ligevægt har klassen genopfrisket syre og baser kemiske egenskaber samt særligt vægtning på beregninger og forståelse af svage og stærke syre og base og deres pH og pOH. Ligeledes er korresponderende syre-basepar, pKs og pKb og pufferopløsninger. Ved øvelsen phosphorsyre er der arbejdet med potentiometrisk og kolorimetrisk titrering.
Kernestof
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider,
• homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
• syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
• reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder
• kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
• stofidentifikation ved kvalitative analyser
Pensum:
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 2. systime. kapitel 3 og 4 (undtagen afsnit om Syre-baseindikatorer som svage syrer)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Medicin
Med Omdrejningspunkt i syntesen af acetylsalisylsyre har klasser arbejdet med medicin med funktionelle grupper herunder aminer. I forløbet har vi med syntese, TLC og smeltepunktsbestemmelse, med tilbageblik og henvisninger til kemiskligevægt. Ydermere har der har intermolekylære bindinger og navngivning.
Kernestof
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
• eksempel på makromolekyler
• homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
• organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
• reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering,
• vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi
• kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Pensum:
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 2. systime. kapitel 10.
Ibog Mantoni, Tine Schroeder (m.fl.). (2020). Bioteknologi A – bind 2. systime. kapitel "Acetylsalicylsyre"
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Vin - med fokus på vin
Der er arbejdet med vines kemiske sammensætning, samt produktion. særligt er der arbejdet med oxidationen af alkohol og bestemmelsen af alkohol i vin, mere generelt er er der arbejdet med organisk kemi, fra navngivning, intermolekylære bindinger til polymere - med fokus på hydroxygruppers betydning. Der er arbejdet med spektroskopi.
Kernestof
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
• uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner og aminer
• eksempel på makromolekyler
• stofidentifikation ved kvalitative analyser
• homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
• syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
• fældnings- og redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
• organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
• reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, forskellige typer af titrering,
• vejeanalyse, spektrofotometri og chromatografi
• kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
pensum:
Ibog Hansen, P. (Red.). (2020). Kend kemien 2. systime. Kapitel 7 og "lys og farver" og "Uorganiske pigmenter" i kapitel 1.
Øvelser:
bestemmelse af alkohol i vin
Oxidation af alkohol
Identifikation af organiske stoftyper
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62661205831",
"T": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62661205831",
"H": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62661205831"
}