Holdet 3bk2 HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jakob Glenstrup Jensby
Hold 2023 HI/bk2 (1bk2 HI, 2bk2 HI, 3bk2 HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Krigen mellem Israel og Hamas
Titel 2 Danmark i 1960'erne
Titel 3 Er Putin den nye Hitler?
Titel 4 Præsidentvalget og den amerikanske identitet
Titel 5 Breivik og terrorangrebet i Norge
Titel 6 Vikingerne og den danske lykke
Titel 7 Grønland under den kolde krig
Titel 8 Silkevejen 2.0

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Krigen mellem Israel og Hamas

Dette forløb fokuserer på Israel-Palæstinakonflikten med udgangspunkt i Hamas terrorangreb den 7. oktober. Vi arbejder os tilbage i historien og ser på, hvilke konfliktlinjer, som har været i forholdet mellem Israel og Palæstina og trækker historiske paralleler mellem situationen i dag og situationen historisk. Dette gælder både israelernes og palæstinensernes adfærd.

MATERIALER

Hvad er Hamas? Information 10.10.2023.  
I timen: Vi ser deadline om den aktuelle situation i Mellemøsten. Deadline 9.10.2023: https://mitcfu.dk/mm/player/?faust=CFUTV1134237
Vi kigger desuden på udvalgte paragraffer i Hamas manifest fra 1988. Hvad er det for en organisation.   https://avalon.law.yale.edu/20th_century/hamas.asp
Undertrykte undertrykkere. Information 14.10.2023.
Alle læser de 6 korte artikler om muren/barrieren på Vestbredden.
Herudover skal første halvdel af klassen læse følgende artikel: ”Murens grumme symbolik”. Information 30/7 2010.
Anden halvdel af klassen læser: ”Muren, der overskred den grønne linje”. Kristeligt Dagblad 19/7 2012.
Horisont: Vestbreddens børn. DR1. 2016. 24 minutter.  
Tidligere israelsk udenrigsminister: Der er ingen mulighed for en glorværdig sejr. Information 21.10.2023 Uddrag.
Kildeanalyse af Osloaftalen og Camp-David aftalerne: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/historiske-hovedlinjer/tekster/kap-27-tekst-27b
Se evt. overblik på: https://faktalink.dk/titelliste/ipko/ipkofred
Johan Bender s. 35-39
Matrixgrupper om Hussein McMahon-aftalerne 1915-16, Sykes Picot aftalerne 1916 og Balfour.-erklæringen 1917
Olsen, Gorm Rye: Mellemøsten: Udvikling og konflikt. Gyldendal 1992: side 20-25
Birgitte Rahbek: "En stat for enhver pris" s. 1-4
https://israel.systime.dk/?id=138 (I skal læse afsnittene: ”Seksdageskrigen-et vendepunkt i konflikten”; ”Optakt til Seksdageskrigen”, ”Krig i seks dags juni 1967” og ”Araberne vil ikke forhandle” ”Organiseret palæstinensisk modstand”  
Dokumentaren DRTV-Verdens brændpunkter-Israel-Palæstina:
DRTV - Verdens brændpunkter: Israel-Palæstina
Pigerne læser: ”Mukhtaren og den palæstinensiske opstand”
Drengene læser: Maria Bergsøe: ”Palæstinensernes selvorganisering” fra Operation Dagsværk 1998.
Hans Nebel: "Bosættelser - strategi og mål". Operation Dagsværk 1998
Link: DR på Vestbredden: https://www.dr.dk/nyheder/udland/dr-paa-vestbredden-joediske-bosaettelser-vokser-stoet
Dokumentar: "Arons hellige bakketop" Arons hellige bakketop, DR1, 2015 (log in med Unilogin)
Markant stigning i trusler mod jøder efter Hamas' angreb og krig med Israel. Jyllands-Posten 20.10.2023.
Filmen: Defamation”(MitCFU.dk)
Karl Christian Lammers. Vejen til Auschwitz. Gyldendal 2000. s. 17-19.
Den endelige løsning på jødeproblemet, 20. 01. 1942 i Johan Bender m.fl. Mellemkrigstiden og 2.
verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder. Munksgaard 1990. s. 122-123.
Himmler om SS-soldaternes metoder, 4. 10. 1943 i Johan Bender m.fl. Mellemkrigstiden og 2.
verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder. Munksgaard 1990. s. 123-124.
En jødeudryddelse i Polen, Alfred Metzner, 18. 09. 1947 i Johan Bender m.fl. Mellemkrigstiden og
2. verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder. Munksgaard 1990. s. 124-126.
En langvarig krig i Mellemøsten vil udløse et pinefuldt dilemma for USA. Information 9.10.2023.
Derfor er USA og Israel nære allierede. Fra dr.dk 17.2.2017 (Steffen Kretz)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i 1960'erne

Tværfagligt forløb med dansk med vægt på 1960´ernes Danmark med fokus på velfærdsstatens generelle udvikling samt temaerne økonomi og velfærd, familie og køn samt ungdomsoprør. Forløbet har vægt på processkrivning mhp udarbejdelse af større skriftlige opgaver med dertil hørende krav.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale og regionaleudvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Arbejdsformer:
Gruppearbejde, individuelle og gruppeoplæg, matrixgrupper, summegrupper mm.  

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarkshistorie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige samfundsorganiseringer
̶ Danmarks nationale konflikter og samarbejdsrelationer, herunder politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materialer
Filmen: Drømmen. Drømmen er en dansk film fra 2006, instrueret af Niels Arden Oplev,
Falbe-Hansen, Rasmus: "Historiei levende biIIeder",
Columbus, 2013, s. 137-142
Lektie: Hansen, Niels Erik: "Gør gode tider bedre", Columbus, 2002, s. 9-20
Rasmussen, Søren Hein & Brunbech, Peter Yding: ”Velfærdsstaten” (fra: http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/velfaerdsstaten/)
Andersen, Lars m.fl.: ”Fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd”, Gyldendal, 2008, s. 53-57
Rasmussen, Søren Hein & Brunbech, Peter Yding: ”Familieliv og kvindefrigørelse” (fra: http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/familieliv-og-kvindefrigoerelse/)
Kvinfo.dk: Den anden feministiske bølge 1960-85 (fra: http://www.kvinfo.dk/side/1044/)
KILDE: Hjemmet: “Når husmoderen er ude steger anden sig selv derhjemme” (fra: Hansen, Niels Erik: “Gør gode tider bedre”, Columbus, 2002, s. 55-57)
KILDE: Illustreret Familie Journalen: Læserbrev: Udearbejde (fra: Hansen, Niels Erik: "Gør gode tider bedre", Columbus, 2002, s. 52)
Rasmussen, Søren Hein & Brunbech, Peter Yding: ”Ungdomsoprør og kulturliv i 1960’erne” (fra: http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/ungdomsoproer-og-kulturliv-i-1960erne/)
Leksikon.org: ”Vietnambevægelsen” (fra: https://www.leksikon.org/art.php?n=528)
KILDE: Information: Studenteroprøret var også et oprør fra midten, 1978 (fra: Hansen, Niels Erik: "Gør gode tider bedre", Columbus, 2002, s. 89-90)
KILDE: Prins, H. Kløvedal & Reich, Ebbe: Langelandsmanifestet, 1972 (fra: Friisberg, Claus: ”Kilder til det ny Danmark 1914-1985, Munksgaard, 1990, s. 120-23)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Er Putin den nye Hitler?

Dette forløb lægger op til, at eleverne skal sammenligne ligheder og forskelle på Vladimir Putin og Adolf Hitler på parametre som personligheder, ideologi, handlemønstre og den økonomiske situation, de kom til magten på baggrund af. Forløbet er inpireret af Wilhelm Agrells nye bog "Det säkre Landet" med det samme tema.
Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave.

Derfor er Rusland mere farlig end Sovjetunionen. Weekendavisen 28.6.2024 Dokumentar: De danske Ukraine-krigere. DR 2022 (50 minutter).
Storkrigens tænkelighed. Weekendavisen 5.4.2024
Vejen til folkedrab. Solvej Berlau og Stine Thue. Forlaget Columbus 2023. Hitlers vej til magten. https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=151&L=10
Klassen introduceres til styreformernes etapekort. Politikbogen. Forlaget Columbus. Kilder til Hitlers magtovertagelse a) Clemenceaus tale i Versailles 7.5.1919 b) Det tyske arbejderpartis program b) Mandatfordelingen ved valgene til nationalforsamlingen 1919 og til rigsdagsforsamlingen 1920-1933 mm. c) Rigsdagsbrandsforordningen 28.2 1933 d) Bemyndigelsesloven 24.3.1933 e) Propagandaplakater fra nazistpartiet.
Eftergivenhed over for Hitler: 2. verdenskrig. Jakob Sørensen og Niels Wium Olesen. Systime. 1924. Kilde: München-aftalen 1938.
Hvilke mønstre er der i Putins taler gennem tiden? Lektie: Burde man have set krigen komme? Vi har genlæst Putins taler fra tre årtier - og der tegner sig et mønster. Information 19.3.2022
Sovjetunionens opløsning: Uddrag af kapitel 3 og 4 i bogen ”Rusland- nye og gamle fortællinger”. Poul Steiner Jensen. Systime 2022.
Gruppearbejde om kilder: Programerklæringen fra 1999 og talen til nationen i 2005.
Putin: Ruslands nye zar.
Kort om Tysklands genforening og NATO’s ekspansion mod øst.
Kilder: Mødet mellem James Baker og Gorbatjov i 1990 samt Putins tale i München i 2007
Dokumentar (Putins hævn). Putins kamp mod Vesten: Sæson 1 – Hævntørst | DRTV https://www.dr.dk/drtv/se/putins-kamp-mod-vesten_-haevntoerst_363711
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Præsidentvalget og den amerikanske identitet

Dette forløb omhandler det amerikanske præsidentvalg og den amerikanske identitet. Vi kigger på, hvilke historiske eksempler den amerikanske præsident og hans tilhængere trækker på, og går på jagt efter de historiske omstændigheder, som udgør den amerikanske identitet. VI starter helt tilbage til de første puritanere rammer den amerikanske kyst og slutter med borgerrettighedsbevægelsen i 1960erne.

De faglige mål, som behandles er følgende:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestofpunkter
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspekti

MATERIALER
Uddrag af Trumps State of the Union tale 2020. New York Times. Januar 2020 (Materialesamling).
USA’s tilblivelse s. 35 (religion) 36-38 Black Friday) og 38-39 (Thanksgiving). Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard. Columbus 2019.
USA’s tilblivelse s. 19-28 midt. Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard. Columbus 2019.
Første halvdel af klassen læser fra side 19-28 midt og besvarer følgende spørgsmål a) USA’s tilblivelse s. 28 midt-36 midt. (spring over s. 35). Jeppe Bæk Meier og Rasmus Thestrup Østergaard. Columbus 2019. I skal fastlægge de vigtigste kendetegn ved den måde, som puritanerne forsøgte at opbygge deres samfund på i kolonierne.
Ulrik Grubb m.fl.: Overblik. Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal. 2005. side 91-102- midt (Materialesamling)
Mads Fuglede. USA. Den universelle nation. Gyldendal 2008. Side 10-18 (Materialesamling)
Niels Bjerre-Poulsen. USA - historie og identitet. 2000. side 9-19 (Grundbog). Spring over de 6 kilder (disse er krydset over med rødt). Dem analyserer vi med næste gang. Hermed er lektien ikke så lang.
Niels Bjerre-Poulsen. USA - historie og identitet. 2000. side 9-19 (Grundbog). Vi arbejder med kilderne.
Niels Bjerre-Poulsen. USA - historie og identitet. 2000. side 19-31 (Grundbog). Spring over kilderne, disse er krydset over med rød). Dem beskæftiger vi os med næste gang. Hermed er lektien ikke så lang.
Niels Bjerre-Poulsen. USA - historie og identitet. 2000. side 19-31 (Grundbog). Vi arbejder med kilderne.
Niels Bjerre-Poulsen. USA - historie og identitet. 2000. side 34-45 (Grundbog). I får her kun uddelt kilderne (Tekst 9,10,11,12) samt definition på de tre begreber ”den rene identitet”, bindestregsidentitet” og ”kreolsk identitet”.
JJ ridser de forskellige indvandringsbølger op til USA (kort note udleveres til eleverne)
Vi starter med at se: https://lb.dr-massive.com/drtv/se/horisont_-paa-knae-_-han-startede-boelgen_190821 (0-16 min.) Statistik om sorte og hvide i USA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Breivik og terrorangrebet i Norge

Vi ser på Anders Breiviks terrorangreb i Norge med referencer til korstog og møder mellem kristne og muslimer præget af konflikt og kulturmøde fra o. 8 århundrede. Vi kigger desuden på aktuelle terrortendenser og ser på forskellige typer af terrorisme og terrorformål.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestoffet:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

MATERIALER
Dokumentar om Utøya. DR1
Breivik angreb på korsfarernes mærkedag. Kristeligt Dagblad 29.7.2011 .
Norge vil sætte Breiviks angreb på skoleskemaet. Ritzau 22.7.2019
Korstogsideologi og nationalkonservatisme bag terrorangreb. Mogens Mogensen 25. juli 2014
Henning Mørk. Balkan under tyrkisk herredømme 1350-1800. Aarhus Universitetsforlag 1998.
Bernard Lewis. Mellemøstens historie i de seneste 2000 år. Gyldendal 1998.
Kildekritisk øvelse af Breiviks video (12 minutter)
Historiens lange linjer s. 346-356. Benedicte Fonnesbech-Wulff og Palle Roslyng Jensen. Gyldendal 2006.
BBC World service poll 19 February 2007.
Historiens lange linjer s. 126-138. Benedicte Fonnesbech-Wulff og Palle Roslyng Jensen. Gyldendal 2006.
Korstog og Jihad. Henrik Skovgaard Nielsen s.36-42 (kildeøvelse).
Vi uddeler Breiviks manifest.
Kort note om middelalderen
Korstog og Jihad. Henrik Skovgaard Nielsen s.48-53 (kildeøvelse, minus sidste kilde).
Vi ser filmen Arn.
Lektion 8: Efterbehandling af Arn
Læs kritikken af Arn: Deos Lo Volt. Davis Gress. Jyllands-Posten 21.2.2008
Den arabiske tilbageerobring af Jerusalem i Thiedecke side 52 ff. (Saladins behandling af de kongelige s.55
ff.)
Terrorens mange ansigter. Pia Pinkowsky. Columbus 2003 s. 61-68 og 75-78
Breivik, Timothy McVeigh, RAF, islamistisk terror.
Sørine Gotfredsen. Lad od bruge Breivik rigtigt. Berlingske 29.7.2011
George Metz. Den genkendelige nonsens. Information 6.8.2011
Paneldebat og skriveøvelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Vikingerne og den danske lykke

Vikingerne og den danske lykke

Materialesamling:
Verdenshistorie i korte træk. Ulrik Grubb Mfl. kapitel 4 s. 45-53 (Materialesamling+bog)
Er vi lykkelige i Aarhus? Ja, helt vildt, siger de ude i verden. Aarhus Stiftstidende. 23.5.2025(Materialesamling)Holdånd. Har vikingerne gjort os lykkelige? Politiken. 23.05.2008(Materialesamling)Har vikingerne givet os et højt BNP (uddrag). Politiken 23.05 2008 (Materialesamling) http://www.youtube.com/watch?v=MwRSOHqXurU (Oprah)
Bjørn Matsen & Ole Bjørn Petersen: Vikinger. Indsigt og udsyn. Systime 2006. s.25-40
Vikinger og togter i vest (II)
Uddrag af den angelsaksiske krønike, i Vikingerne i England, udg. af The Anglo-Danish
Viking Project 1981, s. 11-13 fra http://vikinger.systime.dk/kap-4/vikingetogterne.html (Materialesamling)
ÅRBØGERNE FRA ST. BERTIN (FRANKERRIGET) 841-866
Hvilke kilder har vi fra vikingetiden? Vi ser lidt af dokumentaren Vikingerne i vest DR2. 5. 7. 06. (55 min.)
Vikinger og togter i øst
Bjørn Matsen & Ole Bjørn Petersen: Vikinger. Indsigt og udsyn. Systime 2006. s.43-53
Ibn Fadlans: ”Vikingerne ved Volga” fra "Ibn Fadlans rejsebeskrivelse" kommenteret af Jørgen Bæk Simonsen, Wormianum 1981. fra http://vikinger.systime.dk/kap-13/ibn-fadlans-vikingerne-ved-volga.html
Vikingetiden og centralmagten (I)
Bjørn Matsen & Ole Bjørn Petersen: Vikinger. Indsigt og udsyn. Systime 2006. s.67-77 (Materialesamling + bog)
Vikingetiden og centralmagten (II)
Bjørn Matsen & Ole Bjørn Petersen: Vikinger. Indsigt og udsyn. Systime 2006. s.78-92 (Materialesamling + bog)
Lykketeori og kritik
Christian Bjørnskov. Lykke. Narayana Press s. 21-32. Materialesamling
Vikinger og den nationale identitet Bjørn Matsen & Ole Bjørn Petersen: Vikinger. Indsigt og udsyn. Systime 2006. s.s. 129-138. Materialesamling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Grønland under den kolde krig

Dette forløb omhandler Grønlands rolle under den kolde krig og afsættet er Donald Trumps ønske om at tage kontrol over Grønland. Vi ser på, hvorfor Grønland var vigtig under den kolde krig, hvad "grønlandskortet" blev brugt til og hvilke menneskelige konsekvenser, som amerikanernes engagement på Grønland havde for lokalbefolkningen. Dette trækkes op til i dag og der trækkes paralleller mellem dengang og nu.

MATERIALESAMLING
Overblik: Det har Trump sagt om Grønland. Altinget 26.3.2025
Ultranyt: Trump vil overtage Grønland. 13.1.2025 (minut 0-4.55
Den todelte verden. DDR 1949-1989 – den virkeliggjorte socialisme? Afsnit 1.4
Vi ser dokumentaren ”historien bag den kolde krig” (afsnit 1)
Truman-doktrinen.
Grønland ligger i Amerika John T. Lauritzen, Rasmus Mariager: Den kolde krig og Danmark. s. 137-138.
Thulebasen. Udenrigspolitisk årbog s. 640-642.
Billede fra Life Magazine, 1952 (Billede og billedtekst fra: Carsten Due-Nielsen, Nikolaj Petersen, Ole Feldbæk, Thorsten Borring Olesen og Poul Villaume: Dansk udenrigspolitisk historie, bind 5, s. 198)
Billede: Grønlands strategiske rolle under den kolde krig (hentet fra:
http://denstoredanske.dk/@api/deki/files/29307/=513721.601.png?revision=1)
Vi ser dokumentaren: Thulebasen-I krig og kærlighed (1). DR 7.11.2018
Grønlandstraktaten i 1941. Kildeuddrag fra ”Statement by the US Department of state” samt youtubevideo:
https://www.youtube.com/watch?v=JKXuZoXJeNI&vl=da
Grønlandsoverenskomsten 1951 (fra statsministeriets hjemmeside:
http://www.stm.dk/index.dsp?page=5562) (Uddrag)
H.C. Hansen-brevet (fra http://www.his2rie.dk/kildetekster/danmark-under-den-kolde-krig/kildetekst-20/) og §19 i Grundloven.
Jens Otto Krag om det danske forbehold mod atomvåben (fra:
http://www.his2rie.dk/kildetekster/danmark-under-den-kolde-krig/kildetekst-30/)
Carsten Due-Nielsen, Nikolaj Petersen, Ole Feldbæk, Thorsten Borring Olesen og Poul Villaume: Dansk udenrigspolitisk historie, bind 5, s. 648-650.
Thulebasen-I krig og kærlighed (2). DR 14.11.2018
Carsten Due-Nielsen, Nikolaj Petersen, Ole Feldbæk, Thorsten Borring Olesen og Poul Villaume: Dansk udenrigspolitisk historie, bind 5, s. 646-647.
Thule flyttes til Inglefieldfjorden. Grønlandsposten nr.12/1953
Uddrag af Frederik Lynges svar til Aksel Larsen vedrørende flytningen af Thule-befolkningen. Tidsskriftet
Grønland. Det Grønlandske Selskab nr. 1-2.
”Et smerteligt farvel”. Artikel med erindringer bragt i Sermitsiaq nr. 32 1995
Uddrag af landsretsdommen 20.august 1999. Citeret efter Per Walsøe. Thule Farvel. Tidernes skifter 2003.
Fælleserklæring, der rummer en undskyldning til Thule-befolkningen for det processuelle i sagen, 1999.
Citeret efter Per Walsøe. Thule Farvel. Tidernes skifter 2003.
Interview med forfatteren bagved filmen Idealisten Christina Rosendahl.
Arktisk Nyt, 10. marts 2017: ”Grønlandskortet” findes og kan få betydning igen” (hentet fra:
http://www.arktisknyt.dk/2017/03/10/groenlandskortet-findes-og-kan-faa-betydning-igen-arktis/).
Winnie Færk. Undskyld. S. 45-57. Columbus 2016.
Diskussion af spiral-sagen. Mette Frederiksen og grønlandsministeren.
USA, Danmark og Grønland: et sikkerhedspolitisk trekantsdrama. Tidsskriftet Administrativ debat 1.5.2025.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Silkevejen 2.0

Dette forløb omhandler den kinesiske silkvej 2.0 og 1.0. Vi tager afsæt i de aktuelle overvejelser omkring Kinas nye silkevej og kigger på, hvor den skal gå og hvilke overvejelser, som den giver anledning til langs silkevejssporet. Herefter bevæger vi os tilbage i historien til antikken og ser på, hvem arvtagerne af silken var i romerriget og læser kilder med romernes syn på silken og reflekterer om romerrigets udstrækning nogensinde koblede sig direkte op på silkevejsruten eller om handelen foregik via mellemmænd.  

MATERIALE
Kinesisk gigahavn vækker skepsis og håb i Georgien. Information 11.1.2025
Kinas gigantiske silkevejsprojekt har på 10 år forandret verden. Nu kopierer vesten ideen. Politiken 18.12.2023.
Den Gamle Silkevej | Kina - temaer i moderne kinesisk historie:
Silkevejens glemte historie genopstår Josephine Wiesener interview med Peter Frankopan
Kristeligt dagblad. 4.3.2017.
Vi ser dokumentaren: Den kinesiske superfæstning. Kampen om Silkevejen. 7.10.2025 https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159
Zhang Qians rejse på silkevejen (138 fvt.)
Romerriget. Imperier fra oldtid til nutid. S. 37-47. Columbus 2017.
Kilder. Romersk kontrol over Syrien og handelsruterne. Plutarch, Pompejus’ liv, uddrag og Romersk kontrol over Syrien og handelsruterne. Strabo Geographika, bog XVI. Uddrag.
Romerriget. Imperier fra oldtid til nutid. S. 48-58. Columbus 2017.
Plinius den ældres syn på silken.
Kinas første økonomiske eksperiment
3.3 Det Store Spring Fremad 1958-1961 | Kina - politik, økonomi og samfund
https://kina.systime.dk/?id=234
https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=295
https://kulturogsamfund.systime.dk/?id=295
Den kinesiske vej. Information 19.12.2025
https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=209&L=10
Kilde:Xi Jinpings første tale om Den Nye Silkevej, 2013
Myten om Silkevejen. Weekendavisen 8.8.2025 (historiebrug).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer