Holdet 3ms2 SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jakob Glenstrup Jensby
Hold 2023 SA/ms2 (1ms2 SA, 2ms2 SA, 3ms2 SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet og socialisation
Titel 2 Unge og mistrivsel
Titel 3 Unge og dansk politik
Titel 4 Ulighed og fattigdom i Danmark og USA
Titel 5 Præsidentvalget i 2024 og arbejderne i USA
Titel 6 Køn og ligestilling i Danmark
Titel 7 Klima og bæredygtighed
Titel 8 Dansk udenrigspolitik i en brydningstid
Titel 9 Mini-kommunalvalgsforløb
Titel 10 EU og flygtningekrisen i Europa (inkl. syrien)
Titel 11 Dansk økonomi og arbejdernes land
Titel 12 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet og socialisation

Dette forløb omhandler kriminalitet og socialisation i Danmark. Vi tager udgangspunkt i Rasmus Popenda-sagen og kommer forbi kriminalitetsteorier, strafteorier samt domstolenes rolle i Danmark. Eleverne præsenteres for en lang række kriminalitetscases og skal analyse disse. Desuden lærer eleverne at føre en kvalificeret debat i paneldebatter.

Faglige mål
1. anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
2. anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
3. undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
4. demonstrere viden om fagets identitet og metoder
5. formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
6. formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
7. formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
8. argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Identitetsdannelse og socialisation
Sociale og kulturelle forskelle
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Kvantitativ metode

Fagligt stof: 83 sider

Arbejdsformer:
Gruppearbejde, individuelle og gruppeoplæg, matrixgrupper, summegrupper mm.  

Materiale:
Jensen, Leise og Jakob Buhl (2016). Der er samfundsfag i alt. Gyldendal, s. 103-111 TV2
(7/10-2008). Den sorte box: Mysteriet om Rasmus. 42 minutter. Vises på klassen
Bjørnstrup V. et al (2017). Fra drengestreger til bandekrig. Columbus, s. 30-37, 53-57,
59-64.
Balvig, Flemming (1995). Kriminalitet og social kontrol. Columbus, s. 28, 36-41
Statistisk Årbog 2016. Kriminalitet. Figur 21, 23, 24. Tabel 109, 110, 112, 121, 128, 130. Ikke
Strafartikler: Gruppe 1 læser disse artikler (navnene fremgår på lectio)
• Duus, Malene (20/2-2012). Får offeret også en chance til. Politiken
• Weber, Cordelia (17/11-2009). Vinduesskubber: Undskyld, jeg smed jeres datter ud af
vinduet. Ekstra-Bladet.dk (Uddrag)
• Oehlenschläger, Emma (21/2-2012) Denne sag gør mig så edderspændt rasende. Politiken
• Poulsen, Ulla (16/3-2002). Ugens debatspørgsmål: Hjælper det ofrene, at voldsmænd får
hårdere straffe? Kristeligt Dagblad (Uddrag)
Alternativer: Gruppe 2 læser disse artikler (navnene fremgår på lectio)
• Meyer, Claus (20/2-2012). Jeg vil forhindre, at der bliver nye ofre. Politiken
• Andersen, Birger A. (22/2-2012). Ekspert. Derfor bliver forbrydere løsladt før tid. BT
• Smith, Eva (26/2-2012). Uddrag fra Deadline om Marlene Duus-sagen. DR2
• Gjertsen, Marchen Neel og Møller-Andersen, Emilie (19/5-2010). Politikerne har glemt børn
af fængslede. Information
• Drevsfeldt, Sabrina (20/3-2012). Folket tager konflikten tilbage. Information
• Hebsgaard, Thomas (1/12-2006). Danskerne vil have mere samfundstjeneste. Information
Hansen, Hans (2000). Kriminalitet, Forbrydelse og straf. Gyldendal, s. 66-75
Jensen, Bent m.fl. (2015). Forbrydelse, straf og afsoning i Danmark. Gyldendal, s. 92-101
Balvig, Flemming (1995). Kriminalitet og social kontrol. Columbus, s. 51-53
Partiernes politik: Hvordan skal vi straffe forbrydelser? Ft.dk
http://www.ft.dk/Undervisning/Partierne.aspx (Gå ind på linket)
Smith, Eva (2013). Kriminalitet og retfærdighed. Columbus 2013, s. 35-40
Mulvad, Eva (2011). Med døden til følge. DR. 59 minutter. Vises på klassen
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! 3 udgave. Columbus. s 63-74, 81, 89-98 og 98-101
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Unge og mistrivsel

Dette forløb omhandler unge og mistrivsel. På baggrund af de seneste trivselstal undersøger vi de unges trivsel i Danmark og undersøger, hvad der ligger til grund for den stigende mistrivsel.
Igennem forløber kommer vi imkring en række sociologers bud på udviklingen og forløbet sluttes af med et innovativt projekt, som omhandler, hvordan man forbedre trivslen hos unge.

Materialer
Data om unges mistrivsel. Politiken 27.12 2022 (kompendium)
Interview med Sven Brinkmann. Om årsagerne til mistrivsel.
Deadline den 3.1.2023 (25 minutter). Se gerne udsendelsen igennem en enkelte gang inden timen, da den er svær. Udsendelsen er udlånt til jer på MitCfu. Kritikkens uvending og forholdet mellem struktur og aktør
Vi er blevet selvkritiske masochister. Politiken. Interview med Rasmus Willig 9.11.2013
Struktur/aktør problematikken: Hartmuth Rosa og den sociale accelleration
Sociologiens kernestof. Af Morten Thorndahl Hansen m.fl. afsnit 5.4.
https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148
Konkurrencestaten og unges mistrivsel
Konkurrencestaten. Ulighedens mange ansigter. 1 udgave 2014. Afsnit 9.4.
I timen: Lytter vi til udsendelsen: https://www.altinget.dk/artikel/dkpol-med-ove-kaj-pedersen-konkurrencestaten-spiller-en-stor-rolle-i-unges-mistrivsel
Perfekthedskultur
Fri eller fortabt. Victor Bjørnstrup Forlaget Columbus 2020.
https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=139
Hvilken betydning har bruges af sociale medier?
Rasmus Hagedorn-Olsen: ”De digitale medier dræber vores evne til fordybelse”. Politiken. 25.9.2013.
Jais Nørgaard: ”Forsker om vores mobiladfærd: De fraværende er nærværende et andet sted”. DR 23.8.2016. Uddrag.
Kirsten Drotner: ”Digital dannelse er mere end beskyttelse”. Politiken 6.8.2016.
Alle artiklerne er uddrag.
SoMe 1:Fri eller fortabt. Victor Bjørnstrup Forlaget Columbus 2020.
Kapitel 4 (Læs afsnit 4.0+4.1 og 4.2): https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133
FOMO. DR3, 03-12-2018 ca. 30 minutter
SoMe 2: Fri eller fortabt. Victor Bjørnstrup Forlaget Columbus 2020. (I skal logge ind med jeres Uni-login).
Kapitel 4 (Læs afsnit 4.3+4.4 og 4.5): https://friellerfortabt.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133
Opmærksomhedsøkonomi 1
Camilla Mehlsen og Vincent Hendricks: ”Like”, Center for information og boblestudier, 2019, side 98-105.
Vi ser et kort klip med overvågningskapitalisme: Deadline DR2 29.09.2019, 06:40-33:00
http://via.mitcfu.dk/TV0000117749
Opmærksomhedsøkonomi 2_Digital dannelse og dialogcirkel
Adfærdsdesignernes kamp om din opmærksomhed Camilla Mehlsen og Vincent Hendricks: ”Like”, Center for information og boblestudier, 2019, side 112-120 (kompendium)
Resonans: En mulig løsning på trivselskrisen?: Tilværelsens utålelige talkolonne. Weekendavisen. 2. oktober 2020)  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Unge og dansk politik

Dette forløb tager udgangspunkt i skolevalget 2024 og vi kigger på baggrunden for, hvorfor så mange unge stemte på Liberal Alliance. Vi kommer omkring det centrale kernestof i dansk politik dvs. partiadfærdsteori, vælgeradfærd, ideologier, medier og politik osv. Undervejs opretter eleverne deres egne ungdomspartier og argumenterer for, hvordan vi kan få flere unge til at interessere sig for politik.

MATERIALER
Resultatet af skolevalget 2024. DR.dk
Venstrefløjen må tage friheden tilbage for at genvinde ungdommen. Information 7.2.2024.
Matrix om ideologier: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=356
Undersøg unges ideologiske holdninger på Surveybanken (”fordelingspolitiske holdninger”)
Lektie: https://sociologi.systime.dk/?id=191
Debat om Generation Z, dens identitet og dens holdninger: Deadline 1.11.2019:
Deadline ( 01.11.2019 ) - mitCFU.dk
Politikbogen s. 75 - s. 83 nederst. Jakob Jensby, Anders Ellegaard og Peter Brøndum. 2. udgave, forlaget Columbus 2022 (Grundbog).
Arbejde med generationsforskelle i timerne (studentereksamensopgave)
Politikbogen s. + 135-138 (øverst) + 142-144. Jakob Jensby, Anders Ellegaard og Peter Brøndum. 2. udgave, forlaget Columbus 2022 (Grundbog).
Var det et jordskredsvalg, er vi meget langt nede på richterskalaen. Information 5.11.2022
Politikbogen s. 127 - s. 131. Jakob Jensby, Anders Ellegaard og Peter Brøndum. 2. udgave, forlaget Columbus 2022 (Grundbog).
”Valgforskere afliver myten om, at der findes midtervælgere i dansk politik” af Martin Bahn - interview med forskerne Kasper Møller Hansen og Rube Stubager, Information d. 26.6.2021.
Politikbogen s. 146-152. Jakob Jensby, Anders Ellegaard og Peter Brøndum. 2. udgave, forlaget Columbus 2022 (Grundbog).
Løkke opfandt ideen om midterregeringens handlekraft- nu antyder han som den første SVM-regeringens fiasko. Information 10.2.2024.
Politikbogen s. 90-98. Jakob Jensby, Anders Ellegaard og Peter Brøndum. 2. udgave, forlaget Columbus 2022 (Grundbog).
Politikbogen s. 99-103+ skim overskrifter på side 104-108 (disse arbejder vi med i timen). Jakob Jensby, Anders Ellegaard og Peter Brøndum. 2. udgave, forlaget Columbus 2022 (Grundbog).
Unge vender ryggen til de gamle magtpartier. Ugebrevet Mandag Morgen 8.5.2023.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ulighed og fattigdom i Danmark og USA

Dette forløb omhandler ulighed og fattigdom i Danmark, herunder børnefattigdom og afsluttes med et projekt om ulighed og fattigdom i USA, som optakt til præsidentvalget 2024. Vi kommer omkring en lang række fattigdoms og ulighedsbegreber samt socilogiske teorier, som kan belyse årsager og konsekvenser af uligheden i Danmark.

Ulighedens mange ansigter s. 23-34. Jakob Jensby og Peter Brøndum. Forlaget Columbus 2015. Grundbog.
Centrale ulighedsbegreber udleveres.
Laura Friis Wang og Marie Pastré. 23 organisationer i opråb til regeringen: Gør mere for at bekæmpe børnefattigdom. Information 5. oktober 2023. Uddrag. Materialesamling. Vi arbejder med enkelte statistikker i timen.
Dokumentar: Børnefattigdom i Danmark (”Barndom på bistand”, afsnit 1, 5.9.2016).
Ulighedens mange ansigter s. 47-64. Jakob Jensby og Peter Brøndum. Forlaget Columbus 2015. Grundbog.
Ulighedens mange ansigter s. 65-79. Jakob Jensby og Peter Brøndum. Forlaget Columbus 2015. Grundbog.
Ulighedens mange ansigter s. 81-106. Jakob Jensby og Peter Brøndum. Forlaget Columbus 2015. Grundbog.
Ulighedens mange ansigter s. 125-141. Jakob Jensby og Peter Brøndum. Forlaget Columbus 2015. Grundbog. Vi ser dokumentaren blok på bistand.
Ulighedens mange ansigter s. 143-151. Jakob Jensby og Peter Brøndum. Forlaget Columbus 2015. Grundbog.
Birthe Larsen. Hvorfor stiger uligheden og hvad gør vi ved det? Informations forlag 2023. Uddrag. Materialesamling.
Vi ser dokumentaren ”Min barndom i helvede” med Lisbeth Zornig Andersen som et eksempel på underklassens vilkår.
Ulighedens mange ansigter s. 161-167. Jakob Jensby og Peter Brøndum. Forlaget Columbus 2015. Grundbog.
Vi ser det første afsnit af dokumentaren ”En vej, to verdner”.
Ulighedens mange ansigter s. 177-191. Jakob Jensby og Peter Brøndum. Forlaget Columbus 2015. Grundbog.
Ulighedens mange ansigter s. 249-254 + afsnit 11.3.1-11.3.9. Jakob Jensby og Peter Brøndum. Forlaget Columbus 2015. Grundbog.
Ulighedens mange ansigter s. 264-268 (øverst) + afsnit 7.4.4 (side 167-168). Jakob Jensby og Peter Brøndum. Forlaget Columbus 2015. Grundbog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Præsidentvalget i 2024 og arbejderne i USA

Dette forløb sætter fokus på dert amerikanske præsidentvalg og den amerikanske arbejderklasses (og lavere middelklasses) vilkår i USA. Vi kigger på, hvad der udfordrer arbejderne i rustbæltet, hvordan de stemmer og hvilken betydning globaliseringen har haft for deres levevilkår.

MATERIALER
Overordnet om det amerikanske politiske system: https://usa.um.dk/om-usa
Kampen om arbejdervælgerne: https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-og-biden-kaemper-om-midtvestens-strejkende-arbejdervaelgere
Filmen ”Hillbilly elegy” 1.56 m.)
Trumps ideologiske flammekaster er på plads. Information 16.7.2024 (uddrag).
USA’s udfordringer. 4. udgaven 2024 s. 1-7 (materialet ligger i mappen)
Vi ser Dokumentar ”De hvide, vrede amerikanere”. DR2 18.januar 2018
http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031801182300
Det var ikke de fattige og dumme fra det mest konservative USA, der stormede Kongressen. Information 14.1.2022.
Dokumentar: Capitolangrebet indefra. DR2 26.20.2021 (89 minutter. Vi ser et uddrag)
Jakob Jensby og Peter Brøndum. Populisme. Side 64-68 i Politikbogen. Forlaget Columbus 2022.
Trumps vælgere vil også beskytte demokratiet. De ser bare en anden trussel. Information 19.7.2024.
Horisont: Trumps gamle inderkreds taler ud. DR 13.8.2024
Trump vil være diktator (autokrat) for en dag.
Hvordan adskiller demokratiet sig fra autokratiet. Politikbogen af Jakob Jensby og Peter Brøndum s. 279-284.
1. udgave, 4 oplag, 2018.
Den økonomiske forklaring: Den amerikanske middelklasse tabes på gulvet.
Globaliseringen er en elefant i verden. Information 31.12.2016
Vi ser dokumentaren: Detroit: Fra Storhed til konkurs. DR 16.9.2013.
Økonomibogen: Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött Forlaget Columbus 2016 s. 235-245
Økonomibogen: Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött Forlaget Columbus 2016 s. 245-253
Velkommen til den permanente handelskrig. Information 12.7.2024.
Talmæssig analyse af handelen mellem USA og Kina (Studentereksamensopgave)
Økonomibogen: Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött Forlaget Columbus 2016 s. 209-218.
Hvilke typer af protektionisme benyttede Trump sig af og hvad er Joe Bidens svar?
Økonomibogen: Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött Forlaget Columbus 2016 s. 202-208
Den store frakobling. Information 23.2.2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Køn og ligestilling i Danmark

Dette forløb omhandler køn og ligestilling i Danmark med udgangspunkt i de mange krønkelsessager, som har været.
Vi kigger på de forskellige feminisme-bølger, på teorier om køn og ligestilling og drager også mændene ind i ligestillingsdebatten og ser på, hvor de sakker bagud. Endeligt stifter eleverne bekendtskab med komparativ metode, hvopr vi sammenligner Danmark og Sveriges syn på ligestilling.  

MeeToo- og sexismedebatten
Læs afsnit 3.1. om den kønspolitiske skillelinje.3.1 Hvad handler den kønspolitiske skillelinje om? | Politikbogen (forlagetcolumbus.dk).I skal logge ind med jeres Unilogin.I timen ser vi: Dokumentar: Sexisme bag skærmen (afsnit 1). DK4. 22.1.2022
Ulighed og ligestilling mellem kønnene i Danmark
Statistik om ulighed: Gruppearbejde og præsentation på tavlen. Se i klassen: https://www.youtube.com/watch?v=Fnnpt_X-yw0
Hvordan kan ulighed mellem køn forklares? Anna Storr-Hansen, Kia Ditlevsen og Tine Studstrup: Køn og ligestilling, Columbus, 2017. Side 61-73.
Magt og kønAnna Storr-Hansen, Kia Ditlevsen og Tine Studstrup: Køn og ligestilling, Columbus, 2017. Side 85-91.
Primær og sekundær socialisering
Lektie: Primær og sekundær socialisering. Side 38-39 + Eriksons faser for et barns udviklinghttps://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/identitet-familie-socialisation/eriksons-udviklingsteori/Her er børn ikke piger og drenge. Information 13.8.2011 (s. 40-44)I Horsens opdeles børnene efter køn. Information 19.8.2011 (s. 40-44)
Komparativ metode og ligestillingsdebatten i Sverige/Danmark
Lektie 35-49: MetodeNU - systime om kvalitativ metode og komparativ metode
Lektie: Martin Ledstrup: ”Hvorfor er svenskere så feministiske?”. Videnskab.dk.20.11.2012. Uddrag.Se i klassen. Debatten på DR2. Danmark møder Sverige i debat om ligestilling. https://www.youtube.com/watch?v=aFomUDF9u80
Glemmer vi mændene?
Mænd og ligestilling: Af forsker Kenneth Reinicke. Forskerzonen 14.4.2020 (Uddrag)
Aktør/strukturLektie: Struktur/aktørforklaringen. Køn og ligestilling. Sociologibogen.
Hvorfor er kvinder stadig fanget under glasloftet?. Her er tre grunde. Information 10.7.2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klima og bæredygtighed

Dette forløb omhandler klima og bæredygtighed i Danmark. Vi fokuserer på staten, markedet og civilsamfundets rolle i klimaspørgsmålet og hvilke handlemuligheder som vi har til at nå op til vores klimamål.

MATERIALER
Mere end halvdelen af Danmarks CO2-udledninger sker nu i udlandet. Information 4.4.2024
Vi ser 1. afsnit af serien ”Familier som vores” (49 minutter)
Anna Fenger Schefte: ”Eksperter til regeringen: Borgerne skal tænkes ind i klimapolitikken”. Ugebrevet Mandag Morgen. 1.5.2022. Uddrag.
Concitos Klimabarometer. 2020.
Statistikbanken. 2022.
Surveybanken. 2019.
Klimaforandringer i et sociologisk perspektiv | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
I skal klikke ind på linket og logge ind med jeres unilogin. Alle læser afsnit 2.1+2.1.1+2.1.2.+2.1.3
De fem grupper læser herudover om en forklaring hver: Gruppe 1: Læser 2.1.4 (rationelle forklaringer); Gruppe 2: Læser 2.1.5 (Habituelle forklaringer); Gruppe 3: Læser 2.1.6 (værdimæssige forklaringer); Gruppe 4: Læser 2.1.7 (Strukturelle forklaringer); Gruppe 5: Læser 2.1.8 (Interpersonelle forklaringer)
Se det korte videoklip med stat, marked og civilsamfund på: https://politiknu.systime.dk/index.php?id=435
Klimabevægelsen kører i højt gear nedefra, men mangler seriøs bevægelse oppefra. Information. 8.8.2018 (artikel).
Klimaopråb: Politikerne spiller hasard med vores fælles fremtid. Debatindlæg underskrevet af 301 danske forskere. Politiken 11.5.2018. Uddrag.
Dansk industri: Økonomisk vækst bør ikke underordnes klimahensyn. Information 15.5.2019. Uddrag.
Mette Frederiksen: Klima og miljø skal være danske prioriteter. Politiken 28.4.2018. Uddrag.
Note udleveres omkring de to mål vækst og bæredygtighed
Økonomi ABC s- 120-121.
Nyt omfattende studie skyder forhåbninger om grøn vækst ned. Information 17.7.2019
Bar Mark. 3.2. Weekendavisen 3.2.2022
Økonomibogen af Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött s. 26-28 og 62-68.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk udenrigspolitik i en brydningstid

Dette forløb omhandler dansk udenrigspolitik i en turbulent tid.  Forløbet bygges op på baggrund af en ny bog fra forlaget Columbus med fokus på en lang række faktorer, som kan forklare dansk udenrigspolitik. Forløbet sluttes af med et projekt, hvor hver gruppe vælger brændpunkt i verden og analyserer dette brændpunkt ud fra en dansk udenrigspolitisk vinkel.

Igenne dette forløb kommer vi mere specifikt omkring dansk udenrigspolitik gennem tiden, udenrigspolitik og ideologi, danskernes holdning til den førte udenrigspolitik samt de tre store teorier nemlig liberalisme, realisme/neorealisme og konstruktivisme. Forløbet krydres med en række aktuelle sager, særligt situationen omkring Grønland.

MATERIALE
Udenrigspolitik. Jakob Jensby. Forlaget Columbus 2025. s. 7-119.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Mini-kommunalvalgsforløb

Dette forløb omhandler det danske kommunal i efteråret 2025. Vi kommer omkring de kommunale mærkesager, ideologier, fordelings- og værdipolitik, hvordan man fordeler mandater i Aarhus kommune og den kommunale styreform.

MATERIALE
Kommentar: Tror du, det er nok bare at stemme? Her er den kontante årsag til, at du også skal sætte
dig ind i kommunalvalget. Aarhus Stifttidende. 26.10.2021.
Sådan styres Aarhus: https://aarhus.dk/demokrati/politik/byraadet/saadan-styres-aarhus/saadanstyres-
aarhus/#magistratsstyre-88
Kandidattesten: Kandidattest til Kommunalvalg 2025 – Find din kandidat
https://stiften.dk/kandidattest/kommunalvalg
Politikbogen s. 26- s. 58 nederst. Jakob Jensby, Anders Ellegaard og Peter Brøndum. 2. udgave, forlaget Columbus 2022 (Grundbog). I skal ikke læse det hele, vi laver matrixgrupper.
Kan også tilgås her: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=356
Politikbogen s. 75 - s. 83 nederst. Jakob Jensby, Anders Ellegaard og Peter Brøndum. 2.
udgave, forlaget Columbus 2022 (Grundbog).
Kan også tilgås her: Kapitel 3: Politiske skillelinjer | POLITIKBOGEN
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=355
Selvindplacering på akserne
FAKTA: Sådan fordeles byrådsmandaterne i kommunerne. Ritzau 8.10.2025
Regneøvelse: Regneark med valgkampstal og valgforbund udleveres i starten af timen. I skal regne både på 2021 valget og 2025 valget.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 EU og flygtningekrisen i Europa (inkl. syrien)

EU og flygtningekrisen i Europa

Dette forløb omhandler den aktuelle flygtningekrise i Europa med fokus på de ukrainske og de syriske flygtninge. Igennem forløbet kommer eleverne omkring den verserende debat om migrationspagten, hvoilke fordele og ulemper, og vi diskuterer hvilken vej Europa er på vej hen.
Teoretisk kommer de omkring integrationsbegreber og integrationsteorier.
Forløbet afsluttes med et miniforløb, hvor vi særligt kigger på de syriske flygtninge og deres vej til Danmark.

MATERIALER
Ny UNHCR-chef kalder den danske regerings Rwanda-løsning for meningsløs domino med folks liv". Information 22.9.2023Kaare Dybvad om ny Rwanda-erklæring: »Det er et væsentligt skridt op ad stigen« Deadline DR 2 13.9.2022.Paneldebat samt diskursanalyse.
Lars Søndergård: Verdens syv udfordringer, Columbus, s. 118-126.
Vi ser i klassen: Vi ser "Gennem helvede til Europa." DagsDato. 10.06.2014. 52 min.
Det politiske Europa s. 34- 44 (øverst) Hans Branner. 3. udgave. Columbus 2017
Det politiske Europa s. 106-116 (øverst) Hans Branner. 3. udgave. Columbus 2017 Vi ser: EU bag lukkede døre: Migrationskrisen. 13.5.2019.
Lektie: https://www.eu.dk/da/temaer/asyl-og-migration/asyl-og-flygtninge-i-eu/eus-asylpolitik
Rollespil fra DEO – Vi laver rollespilskortene om til flygtningene fra Afghanistan.
https://www.youtube.com/watch?v=HofGCv6GAGE - til optakten
Det politiske Europa s. 24- 34 Hans Branner. 3. udgave. Columbus 2017 I får en ny opgave for.
Det politiske Europa s. 77- 84 (øverst) Hans Branner. 3. udgave. Columbus 2017
Dan Jørgensen: Kampen om kemikalierne
Flygtninge strømmer ind i EU via Hviderusland. TV2-nyheder. 5.8.2021
Europa bygger flere mure for at stoppe flygtninge: »Vi må håbe, at det udskyder Europas fald«. Information 30.8.2021.
Vi ser Horisont: Horisont: Sæson 2021 – Diktatorens hemmelige våben | DRTV: https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-diktatorens-hemmelige-vaaben_277417 (25 minutter)
Mogens Lykketoft: ”Den europæiske nødvendighed”. (Uddrag)
Erik Holstein: ”Gult kort til EU-systemet”.
Søren K. Willemoes: ”En fuldstændig hasarderet beslutning”.
Branner: Det politiske Europa, side 120-135.
Det politiske Europa s. 170-179 (øverst) Hans Branner. 3. udgave. Columbus 2017
Talmæssig analyse af danskernes holdninger til EU. Hvordan stemmer det overens med integrationsteorien.
Det politiske Europa s. 179-188. Hans Branner. 3. udgave. Columbus 2017
Morten Thordahl Hansen. ærkedansker, perkerdansker s. 10-16. Columbus 2020
Morten Thordahl Hansen. ærkedansker, perkerdansker s. 83-92. Columbus 2020
Morten Thordahl Hansen. ærkedansker, perkerdansker s. 10-16 +81-82 Columbus 2020
Jakob Jensby m.fl. Politikbogen 201-212, 180-186 og 279-284. Forlaget Columbus 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dansk økonomi og arbejdernes land

Dette forløb omhandler dansk økonomi med fokus på debatten mellem Mai Humaidan og Kaare Dybvad. Vi kommer omkring de økonomiske mål og økonomiske politikker i Danmark og finder ud af, hvorvidt vi kan gøre som Mai Humaidan og gå på nedsat tid, hvor stærk dabsk økonomi er og hvilke økonomiske politikker, vi kan føre.

MATERIALE
Kaare Dybvad om at arbejde mindre: »Problemet er, at de her tanker er begyndt at dukke op på Christiansborg«. Politiken 23.11.2023:
Forfatter er blevet socialdemokraternes syndebuk: »Det eneste, jeg har gjort, er at stille spørgsmål ved den måde, vi har indrettet os på«. Politiken 5.11.2023.
De syv økonomiske målsætninger. Økonomiens kernestof. Jakob Graversen og Anders Hassing. Forlaget Columbus 2021. 2.1: De syv økonomiske målsætninger | Økonomiens kernestof (forlagetcolumbus.dk). Afsnit 2.1 til 2.8.
Gupper: Test Mai Humaidans og Kaare Dybvads pointer med udgangspunkt i jeres mål.
Et overblik over dansk økonomi - Danmarks Statistik (dst.dk)
rArbejdskraftmangel - på vej til at blive en vedvarende udfordring? Af Steen Navrbjerg Søren Kaj Andersen. Fals-bladet nr. 5 s. 52-60. 2024.
Hvad er strukturpolitik?Materiale: Afsnit: 7.6 Hvad er strukturpolitik? (forlagetcolumbus.dk) https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=190 (der udleveres et skema med monetarister versus keynesianister)
Afsnit: 7.2 Hvad er finanspolitik, og hvordan virker den? | Økonomibogen (forlagetcolumbus.dk)
https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=186
Afsnit: 7.3 Hvad er pengepolitik, og hvordan virker den? | Økonomibogen (forlagetcolumbus.dk)
https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=187
Brugerbetaling, udlicitering og privatisering | Samf på B (forlagetcolumbus.dk)
7.7 Hvilke økonomiske politikker kan Danmark reelt bruge? | Økonomibogen (forlagetcolumbus.dk)
Afsnit: 7.4 Hvad er valutapolitik, og hvordan virker den? | Økonomibogen (forlagetcolumbus.dk)
https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Opsamling

Vi samler op på de forskellige forløb og laver minilex.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer