Holdet 2023 DA/ms1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jesper Thor Larsen, Søren Vrist Christensen
Hold 2023 DA/ms1 (1ms1 DA, 2ms1 DA, 3ms1 DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Novellen som tekst og film
Titel 2 Retorik og argumentation
Titel 3 DHO - Danmark i 1960'erne
Titel 4 Folkeviser
Titel 5 Dokumentar og analyse af levende billeder (værk)
Titel 6 Den analyserende artikel
Titel 7 Selvvalgte værker (værk)
Titel 8 Sproglig humor
Titel 9 Barokken
Titel 10 Den debatterende artikel
Titel 11 Oplysningstiden (værk)
Titel 12 Romantikken del 1
Titel 13 SkriveCup
Titel 14 Romantikken del 2
Titel 15 Den reflekterende artikel
Titel 16 Det moderne gennembrud (værk)
Titel 17 Det folkelige gennembrud
Titel 18 Billedsprog og sproglige figurer i lyrik (værk)
Titel 19 Reklamepsykologi
Titel 20 Modernisme
Titel 21 Litteratur fra 1990'erne til i dag (værk)
Titel 22 Influencer marketing
Titel 23 Nyheder og jornalistik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Novellen som tekst og film

Dette forløb har fungeret som en introduktion til det analytiske og metodiske arbejde i dansk med udgangspunkt i novellegenren. Eleverne er blevet præsenteret for det grundlæggende litteraturanalytiske begrebsapparat herunder genre, fortælleforhold, personkarakteristik, miljøkarakteristik, komposition og fremstillingsform. Eleverne arbejdede desuden med "Ung mand falder" som et eksempel på en novellefilm. I den forbindelse arbejdede eleverne med, hvorledes de filmiske virkemidler blev brugt til at fremhæve situationernes symbolindhold.

Et sekundært formål med forløbet har desuden været at betone den oplevelsesbaserede og undersøgende tilgang til litteraturlæsning, hvor eleverne i fællesskab åbner teksten, så de sammen klæder hinanden på til det efterfølgende danskfaglige analysearbejde og får en god oplevelse med hinanden, hvor de deler tekstens og egne fortællinger.

Som en afslutning på forløbet skrev eleverne en personkarakteristik af en selvvalgt person fra novellen ”Sommerhus, senere”. Fokus for afleveringen var brug af citater.

Tekster:
• "Du behøver ikke svare mig" af Thomas Korsgaard (2019)
• "Græshoppen" af Kjell Eskildsen (2002)
• "Tur i natten" af Leif Panduro (1965)
• "Torben og Maria" af Naja Marie Aidt (2006)
• "I bor da meget pænt" af Thomas Korsgaard (2019)
• "Sommerhus, senere" af Judith Hermann (1998)
• "Ung mand falder" af Martin de Thurah (2007)

Baggrundslitteratur:
• Fortæller og synsvinkel: https://www.youtube.com/watch?v=gF_5N1K1Dak
• Personkarakteristik: https://www.youtube.com/watch?v=1MFCIUJuC7A  
• Miljøkarakteristik: https://www.youtube.com/watch?v=L-6SioK_y5w
• Komposition: https://www.youtube.com/watch?v=IDQMhut5Uao
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse om jeg-fortælleren 10-11-2023
Citatøvelse 29-11-2023
Personkarakteristik 14-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Retorik og argumentation

I dette forløb har vi beskæftiget os med retorik og argumentation. Eleverne er blevet introduceret til og har arbejdet med begreberne: Ciceros pentagram, appelformer, talegenrerne, retoriske virkemidler, Toulmins argumentationsmodel (både den klassiske og den udvidede), argumenttyper, fejltyper argumentationskneb og diskursanalyse.

Som afslutning på forløbet skrev eleverne en tale om et af FN’s verdensmål, som de fremførte for hinanden i grupper: https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene


Tekster:
• Ejler Mikkelsen, Jens: ”Dyrene i Mols Bjerge har det fint. Men det har resten af Danmarks natur ikke”
• Ellemann Jensen, Jakob: ”Tale ved Venstres landsmøde 2021.”
• Hermansen, Anne Sophia: "Et forsvar for at ryge"
• Svedbanken: ”Chris og chokoladefabrikken”, https://www.youtube.com/watch?v=94XZHBidkxc (afsnit 8)
• Thunberg, Greta. ”Tale til FN’s klimatopmøde i New York 2019”
• Vadmand, Lisbet. ”Naturnationalparker, nej tak. Rewilding hører ikke hjemme i Danmark”
• Margren, Sara og Porse, Kristian, "Sønderjyske kan blive taberdømt efter kæmpe brøler": https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/sonderjyske-kan-blive-taberdomt-efter-kaempe-broler
• Linde, Sofie, "Tale ved Zulu Comedy Galla": https://nyheder.tv2.dk/video/SGhpODJEUUxLZzkzeHNZV0N3b2NkYVJGVGZ1VkhYdlE
• Molde, Signe: "Signe Molde på udebane: "Biodiversitet giver mig kvalme" fra DR TV:  https://www.dr.dk/drtv/se/signe-molde-paa-udebane_-biodiversitet-giver-mig-kvalme_336032

Baggrundslitteratur:
• Grundbog i retorik, ”Stilfigurer og troper”: https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=217#c873
• Grundbog i retorik, "Ornatus": https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=217#c874
• Håndbog til dansk, ”Retorik”: https://hbdansk.systime.dk/?id=204
• Håndbog til dansk, ”Argumentation”: https://hbdansk.systime.dk/?id=205
• Håndbog til dansk, ”Fejltyper og argumentationskneb”: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c628
• Håndbog til dansk, ”Ordvalgsargumenter”: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c629
• Håndbog til dansk, ”Diskursanalyse”: https://hbdansk.systime.dk/?id=202
• Søren Vrist Christensen,  ”Retorik og argumentation - Diskursanalyse”: https://www.youtube.com/watch?v=2HLR5Hmw1ns (ca. 15 min.)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriv og hold en tale! 20-02-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Danmark i 1960'erne

Danmark i 1960’erne med fokus på to temaer:
• Arbejdsliv og kønsroller
• Ungdomsoprør

Kernen i forløbet bliver tre blokdage, hvor dansk og historie på hver blokdag får to lektioner hver. På disse dage vil de tre temaer blive udfoldet igennem forskellige skriveøvelser. Udover disse blokdage er der flere fællesblokke, hvor begge fag er til stede.
Der arbejdes desuden med processkrivning, hvor eleverne får feedback på dele af deres opgave, før de skriver den endelige opgave, som til sidst skal forsvares mundtligt.

Skriveøvelserne tager udgangspunkt i arbejdet med:
• Redegørelse
• Analyse
• Diskussion
• Perspektivering
• Vurdering

Desuden introduceres der til:
• Formalia i forbindelse med større skriftlige opgaver
• Talepapir
• Mundtlig årsprøve med udgangspunkt i den endelige DHO

Grundbøger:
• Litteraturens veje
• Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier

Litterære tekster:
• Leif Panduro: "Uro i forstæderne" (1962)
• Tove Ditlevsen: "Dolken" (1963)

Eleverne vælger selv supplerende tekster fra ressourcerummet:

TEMA: ARBEJDSLIV OG KØNSROLLER
• Christian Kampmann: “Emilie Grüen”, 1962
• Anders Bodelsen: “Lejligheden”, 1965
• Anders Bodelsen: “Julestue”, 1965
• Anders Bodelsen: “Pointen”, 1967
• Anders Bodelsen: “Signalet”, 1965
• Leif Panduro: “Uro i forstæderne”, 1962
• Leif Panduro: "Tur i natten", 1965
• Peter Seeberg: “Hullet”, 1962

• Kvinde kend din krop: “En kvindes dag”, 1975
• Ukendt forfatter: “Roselil”, 1971
• Elisabeth Gjerluff Nielsen, "Udkantsbarn", 2016
• Reklamer fra 1960’erne


TEMA: UNGDOMSOPRØR
• Klaus Rifbjerg: “Den kroniske uskyld”, 1957
• Leif Panduro: “Rend mig i traditionerne” (uddrag), 1958
• Eik Skaløe: “Itsi Bitsi” (Steppeulvene), 1967
• Fotografier: “Ungdomsstil”, 1958-1981
• Fotografier: “To kulturer - Familien Koppel”, 1965 & 1969
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Folkeviser

Eleverne har arbejdet med middelalderens folkeviser og fået en introduktion til, hvor de kommer fra, og hvad der kendetegner dem, både i indhold, stil og sprog. De har læst tryllevisen “Agnete og havmanden” og riddervisen “Nilus og Hilelil” som eksempler.
Som en del af forløbet er de også blevet præsenteret for psykoanalytisk, biografisk og nykritisk metode. Undervisningen har vekslet mellem læreroplæg og forskellige former for samarbejde, fx par- og gruppearbejde samt cooperative learning, og der er også brugt forskellige digitale værktøjer.

I arbejdet med folkeviserne har eleverne desuden beskæftiget sig med middelalderen som litteraturhistorisk periode og set på forholdet mellem individ, samfund, religion og overtro i tidens forestillingsverden. Der har været fokus på den mundtlige fortælletradition samt typiske stiltræk som omkvæd, gentagelser og faste formler, ligesom man har arbejdet med karaktertyper og konflikter i viserne.

Gennem arbejdet med de forskellige analysemetoder har eleverne trænet deres evne til at analysere, fortolke og perspektivere ældre tekster og til at se, hvordan forskellige tilgange kan give forskellige læsninger. Derudover har de arbejdet med at bruge danskfaglige begreber mere sikkert både mundtligt og skriftligt.

Forløbet knytter sig til kernestoffet om tekster fra tiden før 1700 og har også omfattet litteraturanalyse, litteraturhistorisk perspektivering og brug af relevante metoder.
Målet har blandt andet været, at eleverne kan analysere og fortolke skønlitterære tekster, få kendskab til dansk litteraturhistorie, bruge faglige begreber korrekt og udtrykke sig klart og målrettet i både tale og skrift.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dokumentar og analyse af levende billeder (værk)

I dette medie-forløb arbejder vi med dokumentarfilm. Undervisningen tager udgangspunkt i bogen ’Den iscenesatte virkelighed’. Vi taler om dokumentargenren og dens yderpoler, ’den observerende dokumentar’ og ’den dybdeborende dokumentar’. Vi ser dertil på de forskellige realitygenrer. Eleverne bliver introduceret til en række filmteoretiske begreber og filmiske virkemidler. Desuden arbejder vi med faktakoder, fiktionskoder og kompositionsmodeller. Forløbet afsluttes med medieværket ’Før stormen’ (2024).

I forløbet har eleverne arbejdet med analyse og fortolkning af levende billeder med fokus på samspillet mellem form, virkemidler og budskab. Der har blandt andet været fokus på kamerabevægelser, billedkomposition, klipning, lyd, lys og perspektiv samt på, hvordan dokumentarfilm skaber autenticitet og påvirker modtageren. Eleverne har desuden undersøgt forholdet mellem fakta og fiktion i dokumentar- og realitygenren.

Undervisningen har vekslet mellem lærerstyret undervisning, analyseøvelser, gruppearbejde, stationslæring og produktivt arbejde med egne medieproduktioner. Eleverne har i den forbindelse arbejdet undersøgende og analytisk med medieudtryk og formidling.

Forløbet knytter an til kernestoffet om dokumentartekster, visuelle udtryksformer og medieanalyse, herunder basale filmiske virkemidler og kommunikationsanalyse. Der har desuden været fokus på faglige mål som analyse, fortolkning og perspektivering af medietekster samt kritisk og analytisk stillingtagen til mediers funktion og virkemidler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Selvvalgte værker (værk)

Eleverne har til disse moduler selv valgt et værk, som jeg har godkendt. Kriterierne har været, at værket gerne skal være skrevet af en nordisk forfatter, og det må ikke være fantasy, en biografi eller en krimi. Nogle elever valgte at læse novellesamlinger, men de fleste læste romaner. En af eleverne fik lov til at læse en essay-samling I undervisningen har eleverne på skift lavet en 10-15 minutters lang præsentation af deres selvvalgte værk, så det har fungeret som mundtlighedforløb.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sproglig humor

I dette sproglige forløb arbejder vi med humor. Undervisningen tager udgangspunkt i bogen ’Humor i dansk’ af Michael Balle Jensen. I første modul arbejder vi med forskellige humorteorier og diskuterer, hvorfor humor er betinget. I de følgende moduler ser vi på, hvordan humor kan opstå ved sproglig tvetydighed. Her kommer vi til at genbruge en række af de fagbegreber, som eleverne blev præsenteret for, da vi arbejdede med billedsprog og sproglige figurer. Vi skal dertil se på, hvordan overdreven brug af appelformerne og misforståede sproghandlinger kan skabe humor. I det sidste forløb taler vi om komisk potentiale og absurd humor. VI undervisningen blev der varieret mellem lærerstyret undervisning, forskellige former for social læring herunder cooperative-learning strukturer, par- og gruppearbejde, og dertil blev der gjort brug af forskellige former for IT-didaktik.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Barokken

I dette forløb arbejder eleverne med barokken som litteraturhistorisk periode og med, hvordan litteraturen hænger sammen med samfundsforhold og verdenssyn i 1600-tallet. Der er fokus på den historiske kontekst med enevælde, kristendom og tidens syn på mennesket og livet. Samtidig ser eleverne på centrale barokke temaer som forgængelighed, døden og forholdet mellem det jordiske og det guddommelige.
I arbejdet med teksterne har eleverne undersøgt typiske stilistiske og sproglige træk i barokken, fx anaforer, allitteration, assonans, kontraster og hyperboler samt billedsprog med særlig vægt på symbolik, især vanitas-symboler. Teksterne er blevet arbejdet med både analytisk og fortolkende, og de er blevet sat i relation til periodens styreform og kulturelle vilkår.

Undervisningen har skiftet mellem lærerstyrede oplæg, klassesamtaler, par- og gruppearbejde samt forskellige elevaktiverende øvelser og brug af flipped classroom.

Forløbet knytter sig til kernestoffet om tekster fra tiden før 1700 samt litteraturhistorisk perspektivering og litteraturanalyse og -fortolkning. Der har desuden været fokus på at styrke elevernes evne til at analysere og fortolke fiktive tekster, få kendskab til dansk litteraturhistorie og anvende faglige begreber sikkert.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Oplysningstiden (værk)

I dette forløb arbejder eleverne med oplysningstiden og de idéer, der kendetegner perioden, især tanken om fornuft og at mennesket bør handle rationelt. I det første modul ser vi på den historiske kontekst, og i de efterfølgende moduler arbejder vi med Ludvig Holbergs komedier. Eleverne bliver introduceret til komediegenren og de vigtigste begreber, der knytter sig til den, som satire, karakterkomik og den moralske pointe.

Eleverne arbejder først med en af Holbergs epistler og derefter med “Erasmus Montanus” som samlet værk. Der er fokus på Holbergs brug af komiske virkemidler, og på hvordan komedien kan læses som samfundskritik. Samtidig arbejder vi med, hvordan værket også kan forstås som et mere generelt bud på, hvordan mennesker handler og tænker, og hvad der styrer deres valg og adfærd.

Undervisningen veksler mellem lærerstyrede oplæg, fælles tekstlæsning, klassesamtaler, par- og gruppearbejde samt mindre analytiske skriveøvelser. Eleverne arbejder med litterær analyse, fortolkning og perspektivering med fokus på at bruge danskfaglige begreber både mundtligt og skriftligt.

Forløbet knytter sig til kernestoffet om tekster fra 1700-tallet, dansk litteraturs kanon samt litteraturanalyse og litteraturhistorisk perspektivering. Der er desuden fokus på faglige mål som analyse og fortolkning af fiktive tekster, kendskab til dansk litteraturhistorie samt mundtlig og skriftlig formidling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Romantikken del 1

I dette forløb arbejder eleverne med romantikken og romantismen og de idéer, der præger perioden i første halvdel af 1800-tallet. Vi starter med universalromantikken, nyplatonismen og centrale begreber som monisme, organismetanken, panteisme, dualisme og genitanken. Der er fokus på, hvordan synet på mennesket, naturen og kunsten kommer til udtryk i periodens litteratur.

Herefter arbejder vi med biedermeier og nationalromantikken. I den forbindelse perspektiverer vi kort til dæmringsfejden i Norge. Efterfølgende arbejder vi med romantismen.

Forløbet afsluttes med et modul om eventyrgenren og aktantmodellen, hvor eleverne arbejder med eventyrets opbygning og symbolik.

Eleverne læser tekster af blandt andre H.C. Andersen, Oehlenschläger, Staffeldt, Grundtvig, Welhaven, Aarestrup og Winther. Gennem arbejdet med teksterne arbejder eleverne med litterær analyse, fortolkning og perspektivering og træner brugen af danskfaglige begreber både mundtligt og skriftligt.

Undervisningen veksler mellem oplæg, fælles tekstlæsning, klassesamtaler, par- og gruppearbejde samt mindre skriveøvelser.

Forløbet knytter sig til kernestoffet om dansk litteraturhistorie, kanonforfattere og litterær analyse. Der er desuden fokus på faglige mål som analyse og fortolkning af fiktive tekster, litteraturhistorisk forståelse samt mundtlig og skriftlig formidling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 SkriveCup

I dette forløb deltager eleverne i SkriveCup og arbejder med kreativ og eksperimenterende skrivning. Forløbet har et særligt fokus på sprog og sproglig bevidsthed, og eleverne arbejder løbende med en række skriveøvelser.

Eleverne arbejder desuden med remediering, hvor tekster omskabes til nye genrer og udtryksformer, samt med performance, hvor teksternes udtryk og virkning afprøves mundtligt og kropsligt. Der er fokus på sammenhængen mellem form og indhold, og på hvordan sproglige valg påvirker tekstens betydning og modtager.

Undervisningen veksler mellem oplæg, skriveøvelser, responsarbejde og fælles tekstlæsning. Der arbejdes både individuelt og i grupper, og eleverne træner at udvikle og forfine deres tekster gennem revidering og feedback.

Forløbet knytter sig til kernestoffet om litteratur, sprog og skriftlig fremstilling og understøtter faglige mål som fortolkning, formidling, kreativ produktion samt bevidst og varieret brug af sproglige og stilistiske virkemidler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Romantikken del 2

I dette forløb arbejder eleverne med romantikken og romantismen og de idéer, der præger perioden i første halvdel af 1800-tallet. Vi starter med universalromantikken, nyplatonismen og centrale begreber som monisme, organismetanken, panteisme, dualisme og genitanken. Der er fokus på, hvordan synet på mennesket, naturen og kunsten kommer til udtryk i periodens litteratur.

Herefter arbejder vi med biedermeier og nationalromantikken. I den forbindelse perspektiverer vi kort til dæmringsfejden i Norge. Efterfølgende arbejder vi med romantismen.

Forløbet afsluttes med et modul om eventyrgenren og aktantmodellen, hvor eleverne arbejder med eventyrets opbygning og symbolik.

Eleverne læser tekster af blandt andre H.C. Andersen, Oehlenschläger, Staffeldt, Grundtvig, Welhaven, Aarestrup og Winther. Gennem arbejdet med teksterne arbejder eleverne med litterær analyse, fortolkning og perspektivering og træner brugen af danskfaglige begreber både mundtligt og skriftligt.

Undervisningen veksler mellem oplæg, fælles tekstlæsning, klassesamtaler, par- og gruppearbejde samt mindre skriveøvelser.

Forløbet knytter sig til kernestoffet om dansk litteraturhistorie, kanonforfattere og litterær analyse. Der er desuden fokus på faglige mål som analyse og fortolkning af fiktive tekster, litteraturhistorisk forståelse samt mundtlig og skriftlig formidling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 16 Det moderne gennembrud (værk)

I dette forløb arbejder vi med den litterære periode Det moderne gennembrud. Vi undersøger, hvad der karakteriserede periodens litteratur og ønsket om at skrive samfundskritisk litteratur, der satte problemer under debat. Vi har blandt andet arbejdet med temaer som religion, kvinders stilling i samfundet, sociale forhold, arbejderklassen og sædelighedsfejden. Vi taler om realisme som både skrivestil og litterært ideal, og eleverne introduceres desuden til impressionisme som fortælleteknik.

Eleverne læser tekster af Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Holger Drachmann og Amalie Skram, og vi taler også om Georg Brandes og hans betydning for periodens litteratur og idégrundlag. I arbejdet med teksterne er der fokus på analyse, fortolkning og perspektivering samt på sammenhængen mellem litteratur, samfund og historie.

I forløbet arbejder eleverne blandt andet med impressionistisk fortællestil, person- og miljøskildringer samt litteraturhistoriske sammenhænge. Derudover inddrages forskellige analytiske tilgange, blandt andet feministisk læsning. Eleverne arbejder både mundtligt og skriftligt med at bruge danskfaglige begreber og analysere teksterne i deres historiske kontekst.

I grundforløbet har eleverne arbejdet med Et dukkehjem som værk, og der er flere gange blevet trukket forbindelser mellem dramaet og de centrale problemstillinger i Det moderne gennembrud.

Undervisningen har vekslet mellem lærerstyrede oplæg, klassesamtaler, gruppearbejde, elevoplæg og forskellige elevaktiverende og kreative arbejdsformer.
Forløbet knytter sig til kernestoffet om tekster fra 1800-tallet, realisme og litteraturhistorisk perspektivering. Der har desuden været fokus på analyse og fortolkning af fiktive tekster og på elevernes evne til at perspektivere litteratur til samtidens samfund.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Det folkelige gennembrud

I dette litteraturhistoriske forløb arbejder vi med Det Folkelige Gennembrud og dets fokus på landarbejdere, fattigdom, tyende og livet på landet omkring år 1900. Vi undersøger, hvordan forfatterne skildrer sociale forhold, hårdt arbejde og ulighed. Der har været fokus på, hvordan perioden viderefører Det Moderne Gennembruds realistiske litteratur, men samtidig flytter opmærksomheden fra borgerskabets problemer i byerne til de fattige arbejdere på landet.

Eleverne arbejder blandt andet med tekster af Jeppe Aakjær, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen. I arbejdet med teksterne har vi talt om realisme som litterær skrivestil og om forholdet mellem litteratur og samtid. Eleverne har blandt andet arbejdet med personfremstilling, miljøskildring, fortællerforhold og social kritik.

Der har desuden været fokus på forskelle og ligheder mellem Det moderne gennembrud og Det folkelige gennembrud, herunder hvilke grupper i samfundet litteraturen skildrer, og hvilke problemer forfatterne ønsker at sætte til debat. Eleverne har arbejdet med at perspektivere teksterne til periodens historiske udvikling, industrialisering og sociale forhold.

Undervisningen har vekslet mellem lærerstyret undervisning, klassesamtaler, gruppearbejde, analytiske skriveøvelser og forskellige elevaktiverende arbejdsformer. Derudover har eleverne arbejdet med kreative og fortolkende opgaver med udgangspunkt i periodens tekster og miljøer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Billedsprog og sproglige figurer i lyrik (værk)

I dette forløb arbejder vi særligt med billedsprog og sproglige figurer i lyrik, og eleverne bliver introduceret (og genintroduceret) til en lang række danskfaglige begreber. Der arbejdes blandt andet med metaforer, sammenligninger, symbolik, besjæling, kontraster, gentagelser, rim, rytme og semantiske skemaer samt med ordklassers betydning for sproglig stil og stemning.

Eleverne arbejder med både ældre og nyere lyrik, herunder digte af Frank Jæger, Klaus Rifbjerg, Yahya Hassan og Mette Moestrup. Der har været fokus på, hvordan sproglige virkemidler er med til at skabe stemning og rytme i lyriske tekster. Som en del af forløbet havde vi besøg af forfatteren Haidar Ansari, og eleverne læste hans digtsamling Normaliseret fra 2025 som værk.

Undervisningen har vekslet mellem lærerstyret undervisning, fælles tekstlæsning, kreative øvelser, gruppearbejde, elevoplæg og analytiske skriveøvelser. Forløbet har fokuseret meget på korrekt anvendelse af danskfaglige begreber.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Reklamepsykologi

Forløbet behandler udelukkende trykte reklamer. Der tages udgangspunkt i bøgerne ”Det til dansk” (2025) og ”Reklamepsykologi – mellem biologi og kultur” (2026), hvor eleverne blandt andet arbejder med branding, AIDA-modellen, sproget i reklamer, perceptionspsykologi, gestaltpsykologi, semiotik, denotationer og konnotationer, stereotypeeffekten, spejlneuroner og farveteori.

Eleverne arbejder desuden med analyse af reklamer med fokus på billedanalyse, komposition, perspektiv, blikfang, farver, symmetri og reklamers visuelle virkemidler. Der har været fokus på, hvordan reklamer forsøger at påvirke modtageren følelsesmæssigt og psykologisk, og hvordan samspillet mellem tekst, billede og layout bruges til at skabe bestemte budskaber og værdier omkring et produkt eller brand.

Som en del af forløbet arbejder eleverne også produktivt med reklamer og branding. Eleverne udvikler egne reklamer og anvender i den forbindelse reklamepsykologiske og kommunikative virkemidler bevidst i deres egne produktioner.

I undervisningen blev der varieret mellem lærerstyret undervisning, forskellige former for social læring herunder cooperative-learning strukturer, flipped classroom, par- og gruppearbejde samt kreative og produktive arbejdsformer. Dertil blev der gjort brug af forskellige former for IT-didaktik og digitale værktøjer i arbejdet med analyse og produktion af reklamer.

Forløbet knytter an til det mediemæssige perspektiv i dansk med fokus på kommunikationsanalyse, medieanalyse og analyse af samspillet mellem sprog, billede og virkemidler.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Modernisme

I dette forløb arbejder vi med modernisme og en række af de modernistiske strømninger, herunder ekspressionisme, futurisme, Heretica-modernisme og konfrontationsmodernisme. Forløbet indledes med en gennemgang af forskellene på realisme og modernisme, hvor vi blandt andet undersøger de forskellige syn på mennesket og tilværelsen samt litteraturens forhold til at skildre virkeligheden, som den er og opleves.

Eleverne arbejder med tekster af Emil Bønnelycke, Tom Kristensen, Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg. I arbejdet med teksterne har der været fokus på modernismens sproglige og stilistiske træk, herunder fragmentering, fremmedgørelse, uro, storbyliv og oplevelsen af splittelse. Der har desuden været fokus på, hvordan modernistiske tekster afspejler samtidens kulturelle og samfundsmæssige forandringer.

I forløbet er der desuden kort blevet perspektiveret til 1980’er-lyrik med fokus på Michael Strunge, som eleverne tidligere har arbejdet med i forbindelse med SkriveCup i 2.g.

Undervisningen har vekslet mellem lærerstyret undervisning, fælles tekstlæsning, klassediskussioner, gruppearbejde og analytiske skriveøvelser. Eleverne har arbejdet med litterær analyse og fortolkning med fokus på at anvende danskfaglige begreber.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Litteratur fra 1990'erne til i dag (værk)

I dette forløb arbejder vi med dansk litteratur fra 1990’erne til i dag. Forløbet indledes med et fokus på minimalisme i 1990’erne og 2000’erne, hvor eleverne blandt andet læser tekster af Helle Helle og Naja Marie Aidt. Eleverne arbejder med minimalisme som skrivestil og undersøger blandt andet hverdagsskildringer, tomme pladser og de sproglige træk, der kendetegner minimalistisk litteratur.

Herefter arbejder eleverne med forskellige litterære strømninger fra 00’erne, 10’erne og 20’erne. Der har blandt andet været fokus på klimalitteratur og cli-fi, hvor eleverne læser Siri Ranva Hjelm Jacobsens brevroman ”Havbrevene” (2018) som værk. I arbejdet med værket undersøger eleverne blandt andet forholdet mellem menneske og natur og litteraturens måde at behandle aktuelle samfundsproblemer på.

Derudover arbejder eleverne med performativ biografisme og autofiktion samt med udkantslitteratur, også kaldet “den rådne banan”-litteratur. Her har der været fokus på skildringer af livet uden for de større byer. Eleverne arbejder desuden med indvandrerlitteraturens voksende betydning i nyere dansk litteratur med særligt fokus på Yahya Hassan.

I forløbet har eleverne arbejdet med litterær analyse, fortolkning og perspektivering med fokus på at koble teksterne til samtidens samfundsmæssige problemstillinger.
Undervisningen har vekslet mellem lærerstyret undervisning, fælles tekstlæsning, klassediskussioner, gruppearbejde, analytiske skriveøvelser og elevaktiverende arbejdsformer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Influencer marketing

I dette korte medieforløb arbejder eleverne med influencer marketing og den udvikling, området har gennemgået de seneste år. Der er fokus på, hvordan influencer marketing i dag er blevet en vigtig del af mange virksomheders branding og markedsføring, og hvordan samarbejder mellem virksomheder og influencere i stigende grad er blevet mere professionelle, målrettede og databaserede.

Eleverne introduceres til forskellige typer influencere, herunder mega-, makro-, mikro- og nano-influencere, og vi arbejder med begreber som målgrupper, tracking, algoritmer og brugen af data i kampagner. Derudover er der fokus på centrale begreber som troværdighed og autenticitet samt de overvejelser, der ligger bag kommercielle samarbejder mellem influencere og virksomheder.

Som en del af forløbet arbejder eleverne med at udvikle egne influencerkampagner, herunder også kampagner med AI-influencere. Gennem rollespil og praktiske øvelser arbejder de med branding, målgruppeanalyse og strategisk kommunikation og undersøger samtidig, hvordan AI kan få betydning for fremtidens markedsføring og digitale identiteter.
Forløbet sætter også fokus på etiske problemstillinger i influencerkulturen, fx ekkokamre, skjult reklame, kropsidealer og urealistiske forventninger samt influenceres betydning i unges medieforbrug og hverdag.

Undervisningen veksler mellem oplæg, klassediskussioner, gruppearbejde, rollespil og kreative arbejdsformer. Forløbet knytter sig til arbejdet med medieanalyse, kommunikation, branding og digitale mediekulturer samt til elevernes evne til kritisk at analysere og vurdere moderne medieformer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Nyheder og jornalistik

I dette medieforløb arbejder eleverne med nyheder og journalistik. Der har været særligt fokus på nyhedskriterier, nyhedstrekanten, clickbait og presseetik samt på, hvordan nyheder vinkes og formidles i forskellige medier.

Som en del af forløbet læser eleverne Den der råber lyver (2018), hvor vi blandt andet taler om nyhedsmediernes udvikling, journalistikkens vilkår i dag samt forholdet mellem troværdighed, tempo og konkurrence i moderne nyhedsformidling. Der har i den forbindelse været fokus på sociale mediers betydning for nyhedsstrømmen og på de udfordringer, journalistikken står overfor i en digital medievirkelighed.

Eleverne har arbejdet både analytisk og produktivt med journalistik gennem skriveøvelser, analyser af nyhedsartikler og arbejde med egne overskrifter og vinklinger. Undervisningen har vekslet mellem lærerstyret undervisning, klassediskussioner, gruppearbejde og forskellige elevaktiverende arbejdsformer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer