Holdet 3ms1 DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jesper Thor Larsen, Søren Vrist Christensen
Hold 2023 DA/ms1 (1ms1 DA, 2ms1 DA, 3ms1 DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Novellen som tekst og film
Titel 2 Retorik og argumentation
Titel 3 DHO - Danmark i 1960'erne
Titel 4 Folkeviser
Titel 5 Dokumentarfilm og analyse af levende billeder
Titel 6 Den analyserende artikel
Titel 7 Selvvalgte værker
Titel 8 Sproglig humor
Titel 9 Barokken
Titel 10 Den debatterende artikel
Titel 11 Oplysningstiden
Titel 12 Romantikken og skrivecup
Titel 13 Den reflekterende artikel
Titel 14 Det moderne gennembrud
Titel 15 Billedsprog og sproglige figurer i lyrik
Titel 16 Reklamepsykologi
Titel 17 Modernisme
Titel 18 Litteratur fra 1990'erne til i dag
Titel 19 Influencer marketing
Titel 20 Nyheder og jornalistik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Novellen som tekst og film

Dette forløb har fungeret som en introduktion til det analytiske og metodiske arbejde i dansk med udgangspunkt i novellegenren. Eleverne er blevet præsenteret for det grundlæggende litteraturanalytiske begrebsapparat herunder genre, fortælleforhold, personkarakteristik, miljøkarakteristik, komposition og fremstillingsform. Eleverne arbejdede desuden med "Ung mand falder" som et eksempel på en novellefilm. I den forbindelse arbejdede eleverne med, hvorledes de filmiske virkemidler blev brugt til at fremhæve situationernes symbolindhold.

Et sekundært formål med forløbet har desuden været at betone den oplevelsesbaserede og undersøgende tilgang til litteraturlæsning, hvor eleverne i fællesskab åbner teksten, så de sammen klæder hinanden på til det efterfølgende danskfaglige analysearbejde og får en god oplevelse med hinanden, hvor de deler tekstens og egne fortællinger.

Som en afslutning på forløbet skrev eleverne en personkarakteristik af en selvvalgt person fra novellen ”Sommerhus, senere”. Fokus for afleveringen var brug af citater.

Tekster:
• "Du behøver ikke svare mig" af Thomas Korsgaard (2019)
• "Græshoppen" af Kjell Eskildsen (2002)
• "Tur i natten" af Leif Panduro (1965)
• "Torben og Maria" af Naja Marie Aidt (2006)
• "I bor da meget pænt" af Thomas Korsgaard (2019)
• "Sommerhus, senere" af Judith Hermann (1998)
• "Ung mand falder" af Martin de Thurah (2007)

Baggrundslitteratur:
• Fortæller og synsvinkel: https://www.youtube.com/watch?v=gF_5N1K1Dak
• Personkarakteristik: https://www.youtube.com/watch?v=1MFCIUJuC7A  
• Miljøkarakteristik: https://www.youtube.com/watch?v=L-6SioK_y5w
• Komposition: https://www.youtube.com/watch?v=IDQMhut5Uao
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse om jeg-fortælleren 10-11-2023
Citatøvelse 29-11-2023
Personkarakteristik 14-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Retorik og argumentation

I dette forløb har vi beskæftiget os med retorik og argumentation. Eleverne er blevet introduceret til og har arbejdet med begreberne: Ciceros pentagram, appelformer, talegenrerne, retoriske virkemidler, Toulmins argumentationsmodel (både den klassiske og den udvidede), argumenttyper, fejltyper argumentationskneb og diskursanalyse.

Som afslutning på forløbet skrev eleverne en tale om et af FN’s verdensmål, som de fremførte for hinanden i grupper: https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene


Tekster:
• Ejler Mikkelsen, Jens: ”Dyrene i Mols Bjerge har det fint. Men det har resten af Danmarks natur ikke”
• Ellemann Jensen, Jakob: ”Tale ved Venstres landsmøde 2021.”
• Hermansen, Anne Sophia: "Et forsvar for at ryge"
• Svedbanken: ”Chris og chokoladefabrikken”, https://www.youtube.com/watch?v=94XZHBidkxc (afsnit 8)
• Thunberg, Greta. ”Tale til FN’s klimatopmøde i New York 2019”
• Vadmand, Lisbet. ”Naturnationalparker, nej tak. Rewilding hører ikke hjemme i Danmark”
• Margren, Sara og Porse, Kristian, "Sønderjyske kan blive taberdømt efter kæmpe brøler": https://bold.dk/fodbold/stillinger/1-division/nyheder/sonderjyske-kan-blive-taberdomt-efter-kaempe-broler
• Linde, Sofie, "Tale ved Zulu Comedy Galla": https://nyheder.tv2.dk/video/SGhpODJEUUxLZzkzeHNZV0N3b2NkYVJGVGZ1VkhYdlE
• Molde, Signe: "Signe Molde på udebane: "Biodiversitet giver mig kvalme" fra DR TV:  https://www.dr.dk/drtv/se/signe-molde-paa-udebane_-biodiversitet-giver-mig-kvalme_336032

Baggrundslitteratur:
• Grundbog i retorik, ”Stilfigurer og troper”: https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=217#c873
• Grundbog i retorik, "Ornatus": https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=217#c874
• Håndbog til dansk, ”Retorik”: https://hbdansk.systime.dk/?id=204
• Håndbog til dansk, ”Argumentation”: https://hbdansk.systime.dk/?id=205
• Håndbog til dansk, ”Fejltyper og argumentationskneb”: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c628
• Håndbog til dansk, ”Ordvalgsargumenter”: https://hbdansk.systime.dk/?id=205#c629
• Håndbog til dansk, ”Diskursanalyse”: https://hbdansk.systime.dk/?id=202
• Søren Vrist Christensen,  ”Retorik og argumentation - Diskursanalyse”: https://www.youtube.com/watch?v=2HLR5Hmw1ns (ca. 15 min.)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriv og hold en tale! 20-02-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Danmark i 1960'erne

Danmark i 1960’erne med fokus på to temaer:
• Arbejdsliv og kønsroller
• Ungdomsoprør

Kernen i forløbet bliver tre blokdage, hvor dansk og historie på hver blokdag får to lektioner hver. På disse dage vil de tre temaer blive udfoldet igennem forskellige skriveøvelser. Udover disse blokdage er der flere fællesblokke, hvor begge fag er til stede.
Der arbejdes desuden med processkrivning, hvor eleverne får feedback på dele af deres opgave, før de skriver den endelige opgave, som til sidst skal forsvares mundtligt.

Skriveøvelserne tager udgangspunkt i arbejdet med:
• Redegørelse
• Analyse
• Diskussion
• Perspektivering
• Vurdering

Desuden introduceres der til:
• Formalia i forbindelse med større skriftlige opgaver
• Talepapir
• Mundtlig årsprøve med udgangspunkt i den endelige DHO

Grundbøger:
• Litteraturens veje
• Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier

Litterære tekster:
• Leif Panduro: "Uro i forstæderne" (1962)
• Tove Ditlevsen: "Dolken" (1963)

Eleverne vælger selv supplerende tekster fra ressourcerummet:

TEMA: ARBEJDSLIV OG KØNSROLLER
• Christian Kampmann: “Emilie Grüen”, 1962
• Anders Bodelsen: “Lejligheden”, 1965
• Anders Bodelsen: “Julestue”, 1965
• Anders Bodelsen: “Pointen”, 1967
• Anders Bodelsen: “Signalet”, 1965
• Leif Panduro: “Uro i forstæderne”, 1962
• Leif Panduro: "Tur i natten", 1965
• Peter Seeberg: “Hullet”, 1962

• Kvinde kend din krop: “En kvindes dag”, 1975
• Ukendt forfatter: “Roselil”, 1971
• Elisabeth Gjerluff Nielsen, "Udkantsbarn", 2016
• Reklamer fra 1960’erne


TEMA: UNGDOMSOPRØR
• Klaus Rifbjerg: “Den kroniske uskyld”, 1957
• Leif Panduro: “Rend mig i traditionerne” (uddrag), 1958
• Eik Skaløe: “Itsi Bitsi” (Steppeulvene), 1967
• Fotografier: “Ungdomsstil”, 1958-1981
• Fotografier: “To kulturer - Familien Koppel”, 1965 & 1969
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Folkeviser

Eleverne har arbejdet med middelalderens folkeviser og fået en introduktion til, hvor de kommer fra, og hvad der kendetegner dem, både i indhold, stil og sprog. De har læst tryllevisen “Agnete og havmanden” og riddervisen “Nilus og Hilelil” som eksempler.
Som en del af forløbet er de også blevet præsenteret for psykoanalytisk, biografisk og nykritisk metode. Undervisningen har vekslet mellem læreroplæg og forskellige former for samarbejde, fx par- og gruppearbejde samt cooperative learning, og der er også brugt forskellige digitale værktøjer.

I arbejdet med folkeviserne har eleverne desuden beskæftiget sig med middelalderen som litteraturhistorisk periode og set på forholdet mellem individ, samfund, religion og overtro i tidens forestillingsverden. Der har været fokus på den mundtlige fortælletradition samt typiske stiltræk som omkvæd, gentagelser og faste formler, ligesom man har arbejdet med karaktertyper og konflikter i viserne.

Gennem arbejdet med de forskellige analysemetoder har eleverne trænet deres evne til at analysere, fortolke og perspektivere ældre tekster og til at se, hvordan forskellige tilgange kan give forskellige læsninger. Derudover har de arbejdet med at bruge danskfaglige begreber mere sikkert både mundtligt og skriftligt.

Forløbet knytter sig til kernestoffet om tekster fra tiden før 1700 og har også omfattet litteraturanalyse, litteraturhistorisk perspektivering og brug af relevante metoder.
Målet har blandt andet været, at eleverne kan analysere og fortolke skønlitterære tekster, få kendskab til dansk litteraturhistorie, bruge faglige begreber korrekt og udtrykke sig klart og målrettet i både tale og skrift.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dokumentarfilm og analyse af levende billeder

I dette medie-forløb arbejder vi med dokumentarfilm. Undervisningen tager udgangspunkt i bogen ’Den iscenesatte virkelighed’. Vi taler om dokumentargenren og dens yderpoler, ’den observerende dokumentar’ og ’den dybdeborende dokumentar’. Vi ser dertil på de forskellige realitygenrer. Eleverne bliver introduceret til en række filmteoretiske begreber og filmiske virkemidler. Desuden arbejder vi med faktakoder, fiktionskoder og kompositionsmodeller. Forløbet afsluttes med medieværket ’Kandis for livet’ (2021).

I forløbet har eleverne arbejdet med analyse og fortolkning af levende billeder med fokus på samspillet mellem form, virkemidler og budskab. Der har blandt andet været fokus på kamerabevægelser, billedkomposition, klipning, lyd, lys og perspektiv samt på, hvordan dokumentarfilm skaber autenticitet og påvirker modtageren. Eleverne har desuden undersøgt forholdet mellem fakta og fiktion i dokumentar- og realitygenren.

Undervisningen har vekslet mellem lærerstyret undervisning, analyseøvelser, gruppearbejde, stationslæring og produktivt arbejde med egne medieproduktioner. Eleverne har i den forbindelse arbejdet undersøgende og analytisk med medieudtryk og formidling.

Forløbet knytter an til kernestoffet om dokumentartekster, visuelle udtryksformer og medieanalyse, herunder basale filmiske virkemidler og kommunikationsanalyse. Der har desuden været fokus på faglige mål som analyse, fortolkning og perspektivering af medietekster samt kritisk og analytisk stillingtagen til mediers funktion og virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Selvvalgte værker

Eleverne har til disse moduler selv valgt et værk, som jeg har godkendt. Kriterierne har været, at værket gerne skal være skrevet af en nordisk forfatter, og det må ikke være fantasy, en biografi eller en krimi. Nogle elever valgte at læse novellesamlinger, men de fleste læste romaner. En af eleverne fik lov til at læse en essay-samling I undervisningen har eleverne på skift lavet en 10-15 minutters lang præsentation af deres selvvalgte værk, så det har fungeret som mundtlighedforløb.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sproglig humor

I dette sproglige forløb arbejder vi med humor. Undervisningen tager udgangspunkt i bogen ’Humor i dansk’ af Michael Balle Jensen. I første modul arbejder vi med forskellige humorteorier og diskuterer, hvorfor humor er betinget. I de følgende moduler ser vi på, hvordan humor kan opstå ved sproglig tvetydighed. Her kommer vi til at genbruge en række af de fagbegreber, som eleverne blev præsenteret for, da vi arbejdede med billedsprog og sproglige figurer. Vi skal dertil se på, hvordan overdreven brug af appelformerne og misforståede sproghandlinger kan skabe humor. I det sidste forløb taler vi om komisk potentiale og absurd humor. VI undervisningen blev der varieret mellem lærerstyret undervisning, forskellige former for social læring herunder cooperative-learning strukturer, par- og gruppearbejde, og dertil blev der gjort brug af forskellige former for IT-didaktik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Barokken

I dette forløb arbejder eleverne med barokken som litteraturhistorisk periode og med, hvordan litteraturen hænger sammen med samfundsforhold og verdenssyn i 1600-tallet. Der er fokus på den historiske kontekst med enevælde, kristendom og tidens syn på mennesket og livet. Samtidig ser eleverne på centrale barokke temaer som forgængelighed, døden og forholdet mellem det jordiske og det guddommelige.
I arbejdet med teksterne har eleverne undersøgt typiske stilistiske og sproglige træk i barokken, fx anaforer, allitteration, assonans, kontraster og hyperboler samt billedsprog med særlig vægt på symbolik, især vanitas-symboler. Teksterne er blevet arbejdet med både analytisk og fortolkende, og de er blevet sat i relation til periodens styreform og kulturelle vilkår.

Undervisningen har skiftet mellem lærerstyrede oplæg, klassesamtaler, par- og gruppearbejde samt forskellige elevaktiverende øvelser og brug af flipped classroom.

Forløbet knytter sig til kernestoffet om tekster fra tiden før 1700 samt litteraturhistorisk perspektivering og litteraturanalyse og -fortolkning. Der har desuden været fokus på at styrke elevernes evne til at analysere og fortolke fiktive tekster, få kendskab til dansk litteraturhistorie og anvende faglige begreber sikkert.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Oplysningstiden

I dette forløb arbejder eleverne med oplysningstiden og de idéer, der kendetegner perioden, især tanken om fornuft og at mennesket bør handle rationelt. I det første modul ser vi på den historiske kontekst, og i de efterfølgende moduler arbejder vi med Ludvig Holbergs komedier. Eleverne bliver introduceret til komediegenren og de vigtigste begreber, der knytter sig til den, som satire, karakterkomik og den moralske pointe.

Eleverne arbejder først med en af Holbergs epistler og derefter med “Erasmus Montanus” som samlet værk. Der er fokus på Holbergs brug af komiske virkemidler, og på hvordan komedien kan læses som samfundskritik. Samtidig arbejder vi med, hvordan værket også kan forstås som et mere generelt bud på, hvordan mennesker handler og tænker, og hvad der styrer deres valg og adfærd.

Undervisningen veksler mellem lærerstyrede oplæg, fælles tekstlæsning, klassesamtaler, par- og gruppearbejde samt mindre analytiske skriveøvelser. Eleverne arbejder med litterær analyse, fortolkning og perspektivering med fokus på at bruge danskfaglige begreber både mundtligt og skriftligt.

Forløbet knytter sig til kernestoffet om tekster fra 1700-tallet, dansk litteraturs kanon samt litteraturanalyse og litteraturhistorisk perspektivering. Der er desuden fokus på faglige mål som analyse og fortolkning af fiktive tekster, kendskab til dansk litteraturhistorie samt mundtlig og skriftlig formidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer








Titel 19 Influencer marketing

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer