Holdet 3ms1 HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christiane Brøchner
Hold 2023 HI/ms1 (1ms1 HI, 2ms1 HI, 3ms1 HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 Amerikansk historie og identitet
Titel 3 DHO om DK i 1960'erne og velfærdsstaten
Titel 4 Fra varm krig til kold krig
Titel 5 Sammenbrud og ny verdensorden
Titel 6 Bosnien, borgerkrig og folkedrab
Titel 7 Europæisk middelalder og korstog
Titel 8 Afrika - kolonisering og afkolonisering
Titel 9 Det moderne demokratis udfordringer
Titel 10 Oversigtsforløb: Skabelsen af Danmark & danskheden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Amerikansk historie og identitet

Fortsættelse på forløb om USA fra 1.g

Eleverne har beskæftiget sig med den amerikanske borgerkrig. De har undersøgt, hvordan diskussionen om, hvorvidt krigen handlede om slaveri eller statsrettigheder stadig er aktuelt i USA i dag.

I 2.g har eleverne haft moduler med følgende temaer:
10. Den mørke slavefortid
11. Den amerikanske borgerkrig
12. Fortolkning og brug af borgerkrigen

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (USA’s historie)
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne (bomuldsproduktion)
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (føderation vs. konføderation)
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer (borgerkrig)
- historiebrug og -formidling (skuespil om borgerkrig, diskussion af brug og fortolkning af borgerkrig)
- historiefaglige teorier og metoder (kollektiv erindring)

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (historiebrug af borgerkrig)
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Litteratur:
Fra “USA. Historie og identitet” på Systime, har vi læst:
- “I bomuldens kongerige”: https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=161 (minus video og kilde 7) (ca. 7 sider)
- “Den Amerikanske Borgerkrig bryder ud”, https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=165 (minus videoer + tekstboks) (ca. 1,5 sider)
- Uddrag fra: ”Kampen om historien: 'The Lost Cause'”, https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=178 (ca. 1,5 sider)

Artikler læst fra nettet:
- “Den Amerikanske Borgerkrig”, https://denstoredanske.lex.dk/Den_Amerikanske_Borgerkrig (ca. 4 sider)

Dokumentarer og klip:
- Video: “The Atlantic Slave Trade in Two Minutes”, https://www.youtube.com/watch?v=SKo-_Xxfywk (2 min.)
- Video: “History Break "Stones River Walking Tour" - Stones River National Battlefield”, https://www.youtube.com/watch?v=93rfFycJimg (7 min.)
- “Videointerview: Hvilken betydning har den amerikanske borgerkrig?”, https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=165 (ca. 3 min.)
- “Videointerview: Hvilken betydning har borgerkrigen i de sydlige stater?”, https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=165 (ca. 3 min.)
- Youtube: “Nikki Haley declines to say US civil war was about slavery”, https://www.youtube.com/watch?v=n4guzMmLK7o
- Podcast: “Episode 1 af Borgerkrigens ekko”, https://borgerkrigensekko.dk/index.php/epsioderne/ (minut 34 - 38)
- Kilde: Diverse billeder af historiebrug af borgerkrigen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO om DK i 1960'erne og velfærdsstaten

Vi undersøger det danske samfund i krisetid (1930'erne og 1970'erne) og højkonjunktur (1960'erne) og ser på de politiske, økonomiske og kulturelle konsekvenser, det fik for befolkningen.

Desuden ser vi på udviklingen af den danske velfærdsstat og ser på baggrunden for dens opståen samt dens funktion i krisetid og højkonjunktur.

Motiverne og baggrunden for velfærdsstatens opståen og udvikling er blevet analyseret, ligesom velfærdsstatens fremtid er blevet diskuteret.

Socialdemokratiets og Jens Otto Krags rolle i opbygningen af velfærdsstaten er blevet undersøgt, hvortil partiets historiebrug af denne fortælling i eftertiden er blevet diskuteret. Desuden har vi undersøgt, hvilken rolle Grundtvig har i fortællingen af velfærdsstatsprojektet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fra varm krig til kold krig

Fokus:
Europas deling efter 2. vredenskrig - hvorfor blokdannelse
Mistillid som bærende katalysator
Kampen mellem to ideologier og livsformer
Stormagtsinteresser
Jalta- og Potsdamerklæringerne.
Hvem bærer ansvaret for den kolde krigs udbrud? - tre tolkninger: marxistisk, revitionistisk, traditionalistisk

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale.
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sammenbrud og ny verdensorden

Sovjets sammenbrud
Hvem vandt den kolde krig? Tre holdninger. Bl.a. amerikansk triumfalisme
Ny verdensorden - fra bi-polaritet til uni-polaritet.
Ny kold krig på vej? (jf. Ukraine-Rusland-problemet)
Dansk udenrigspolitik under og efter den kolde krig
Kernestof:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Bosnien, borgerkrig og folkedrab

I forbindelse med studietur til Sararejvo undersøger vi den jugoslaviske borgerkrig med særligt fokus på begivenhederne i Bosnien. Desuden arbejder vi med Stantons teori om folkedrab ift. at undersøge og forklare begivenhederne under dele af borgerkrigen i Bosnien.


Kernestof:

̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder


Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Europæisk middelalder og korstog

Hovedfokus: Korstogene mod Jerusalem med fokus på korstoget i 1099.
Fokus på middelaldersamfundets opbygning i Europa. Feudalsamfundet.
Religionens betydning i dagligdagen, såvel som religionens betydning for den europæiske identitet. Her blik til Danmark (Danmarks tilblivelse og kristendommens betydning)
Magtkampe mellem gejstlige og verdslige (investiturstriden).
Islams opståen og skabelsen af islam som trusselsbillede.
Motiver bag korstogene - religiøse / andre?
Korstogenes betydning for forholdet mellem den muslimske verden og vesten i dag.
Brug af korstogsbegrebet i dag.
Periodiseringsprincipper

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer



Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Afrika - kolonisering og afkolonisering


Hovedfokus har været på især Englands og Frankrigs kolonisering og afkolonisering af Afrika. Deres motiver bag koloniseringen og forskelle og ligheder i deres måde at afkolonisere er blevet undersøgt, ligesom koloniseringens betydning for Afrika i dag er blevet undersøgt og diskuteret.

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det moderne demokratis udfordringer

Forløbet fokuserer på det moderne demokratis udfordringer især med fokus på begreber som legitimitetskrise og effektivitetskrise -  både internationalt og i Danmark.
Forløbet undersøger den udvikling og de udfordringer, som demokratiet har gennemløbet siden antikken. Her har der været særlig fokus på det athenske demokrati og dets opbygning med henblik på at få inspiration til at løse nogle af de udfordringer, som det moderne demokrati står overfor.
Ud over den athenske demokrati har der været et kort fokus på den romerske republik, Den franske revolution og menneskerettighederne samt indførelsen af grundloven i Danmark i forbindelse med de borgerlige revolutioner.
For at identificere de udfordringer det danske demokrati måtte stå overfor i dag, er Magtudredningens rapport om demokratiets tilstand blevet inddraget. For at finde løsninger på disse udfordringer der der blevet skelet til det irske forsøg med borgerting.

Innovation indgår med løsningsmuligheder på demokratiets udfordringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer