Holdet 3se1 SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Tina Myrup Kristensen
Hold 2023 SA/se1 (1se1 SA, 2se1 SA, 3se1 SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Partier valg og vælgere
Titel 2 Velfærd og fordeling
Titel 3 Fri eller fanget - et sociologiforløb
Titel 4 Medier og demokrati
Titel 5 Valg i USA
Titel 6 Ligestilling køn og identitetspolitik
Titel 7 EU - vores reding i en usikker verden?
Titel 8 Miniprojekt: Højrepopulisme
Titel 9 EU Case Competition
Titel 10 Krigen i Ukraine og verdens orden
Titel 11 Globalisering - udvikling eller afvikling?
Titel 12 Danskerne og arbejdet
Titel 13 Dansk udenrigspolitik i en verden i forandring
Titel 14 Aktuelle udfordringer for dansk økonomi
Titel 15 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Partier valg og vælgere

Forløbet ligger indenfor kerneområdet politik, og vil omhandle det politiske system herunder valgmåder, partier, politiske skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd. Forløbet afsluttes med en synopsis som skal fremlægges i grupper.

MATERIALE TIL SYNOPSIS (SUPPLERENDE MATERIALE)
Bilag 1: Analyse: Troels Lund Poulsen kan flytte Venstre
Dr.dk AF DR’S POLITISKE KORRESPONDENT
Christine Cordsen  19. NOV KL. 09:03

Bilag 2: Jakob Ellemann-Jensen vil hjem – og ikke videre
Frank Korsholm23.10.2023 - Pov. international

Bilag 3:Uddrag af 21 søndag dr.dk 29/10-2023 minuttal 2:20-15:03 ”Venstres vej” 21 SØNDAG: Sæson 2023 – Venstres vej. Vold på Vestbredden. Havnen der forsvandt. | DRTV

Bilag 4: Tabeller fra valgundersøgelserne 2022 fra Surveybanken.dk
A.Partiernes vælgere fordelt på aldersgrupper valget 2022
B. Partiernes vælgeres husstandsindkomst
C. Køn
D. Partiernes vælgeres stilling

Bilag 5 – valgresultater 1990-2022
Fra Folketinget.dk https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/folkestyret/valg-og-afstemninger/folketingsvalg-fra-1953.pdf

Bilag 6 – Vælgervandringer
Tabeller fra Samfundsstatistik Forlaget Columbus 2023 Forside | Samfundsstatistik (forlagetcolumbus.dk)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Velfærd og fordeling

Forløbet ligger inden for kernestofområdet ØKONOMI, og omhandler følgende emner: Mål for Ulighed og fattigdom, udvikling i ulighed i DK, Økonomiske kredsløb og konjunkturer, økonomiske mål og økonomisk politik, Velfærdsmodeller og omfordeling samt velfærdsstatens udfordringer og mulige løsninger.

MATERIALE TIL AFLEVERING (SUPPLERENE STOF)

Ole P. Kristensen: ”Ulighed er et meget lille problem i Danmark”
Berlingske, 4. januar

Lars Andersen ”De allerrigeste tjener mere og mere – og afstanden mellem top og bund i Danmark er vokset”
Bragt på Berlingske.dk den 22. januar 2021 og i Berlingske den 23. januar 2021
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fri eller fanget - et sociologiforløb

Forløbet omhandler hovedområdet SOCIOLOGI. Herunder vil vi arbejde med forskellen på det traditionelle, moderne og senmoderne samfund, begreberne aktør-struktur samt Anthony Giddens og Thomas Ziehes teorier om det senmoderne.

Derudover kører vi et minitema om kulturmøder i forbindelse med at vi ser filmen "Bend it like Beckham". Fokuspunkter fra "ærkedansker perkerdansker" er; integrationsformer, dobbeltsocialisering herunder vi-kultur og jeg-kultur, identitetsvalg, fordomme og stereotyper samt kontaktteorien.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Medier og demokrati

Forløbet har fokus på medier og demokrati, og vi vil blandt andet komme ind på følgende spørgsmål:

- Hvilken rolle spiller medier og sociale medier for demokratiet og den politiske debat?
- Hvilken magt har medierne?
- Hvad er demokrati, herunder forskellige demokratiformer og idealer?

Kernestoffet som dækkes er:
B politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
E magt- og demokratiopfattelser (samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene)

Herudover vil vi lave vores egen kvantitative undersøgelse om mediebrug.

MATERIAELE TIL OPGAVER OG SYNOPSIS (SUPPLERENDE MATERIALE)

Figurer og tabeller til udledningsopgave om medier:
Figur 3 og 5: Publicistisk Barometer. 2019. Danske Medier.
Figur 9, 32, 33: Danskernes brug af nyhedsmedier 2023 Schrøder, Kim; Blach-Ørsten, Mark; Eberholst, Mads Kæmsgaard, Roskilde Universitet Danskernes_brug_af_nyhedsmedier_2023_-_ONLINE.pdf (ruc.dk)


Søren Schulz Hansen: ”Politik er et uattraktivt og virkelighedsfjernt job”. Berlingske. 8.8.2021. Uddrag.

Lasse Danielsen: ”Følelser forpester den politiske debat, og det kan ende med at ødelægge vores demokrati”. Politiken. 17.4.2021. Uddrag.

Kronik: Sociale medier er en forudsætning for de unges demokrati | avisendanmark.dk 27 nov. 2023 kl. 19:00 Søren Schultz Hansen, ekstern lektor (CBS) og erhvervsforsker

Sociale medier spiller en stor rolle for den politiske dagsorden— men en mindre rolle i den demokratiske debat | by DMJX | MediaJournal | Medium Af Jakob Linaa Jensen, docent og centerleder, DMJX, Aug 26, 2020

Erhvervsforsker: De sociale medier har endeligt overtaget vores demokrati
Søren Schulz Hansen, Altinget 28. august 2023

Figurer fra Demokratianalysen 2024, DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd

Er medierne de rette til at redde vores demokrati? AF PIA LAURITZEN, Kommunikationsforum15. december 2020
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Valg i USA

Overordnet spørgsmål for forløbet er: Hvem vælger amerikanerne, hvordan, og hvorfor – og er det demokratisk?

Foruden igen at inddrage viden om demokrati og demokratiidealer vil vi komme ind på følgende:

- USA's politiske system, sammenlignet med det danske, herunder Føderalisme, præsidentialisme og magtens tre-deling.
- Vejen til det hvide hus, herunder valgmåder
- De amerikanske partier, herunder skillelinjer og vælgerdemografi
- Polarisering
- Populisme

Vi var også på ekskursion til AU, hvor vi hørte Dereck Beach oplæg om, hvad der afgør amerikanske valg, og så har I skrevet SRO om emnet, med fokus på enten vælgeradfærd eller demokrati.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ligestilling køn og identitetspolitik

Emnebaseret forløb med elementer fra både politik, sociologi og økonomi.

Vi arbejder med definitioner på lighed, teorier om og tilgange til køn
- Biologisk
- Socialkonstruktivistisk (Beauvoir)
- Diskursivt (Butler)
- Patriarkatet (Carole Pateman)
- Intersektionalitet (Kimberle Crenshaw og Patricia Hill Collins)
- Det valgfrie køn (Henning Bech)
- Mande- og maskulinintetsforskning (Michael Kimmel)
Derudover laver vi en kobling til identitetspolitik, og gennemgår foruden en definition på identitetspolitik centrale identitetspolitiske begreber som
- singulærlæser kontra symptomallæser
- privilegier
- højreorienteret- og venstreorienteret identitetspolitik.

Forløbet afslutter med et projektarbejde, hvor eleverne selv vælger et emne, som de præsenterer for klassen. Emnerne blev:

- Drenge og piger i uddannelsessystemet
- Kønsroller - seksualmoral
- Mænd det udsatte køn?
- Nye barselsregler
- Omklædningsregler for transkønnede og nonbinære i skoler
- Wokenes og den identitetspolitiske debat i DK
- Incels

Og til sidst var vi på besøg på museet "KØN"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EU - vores reding i en usikker verden?

Valget af Donald Trump i USA har affødt og aktualiseret en række grænseoverskridende politiske udfordringer omkring sikkerhed (USA vil trække sig som sikkerhedsgaranti for Europa og trække støtte til Ukraine), økonomi (toldkrig), klima og migration.
Derfor er det nærliggende at spørge, om EU er kan være vores redning? Sådan som f.eks. den nyvalgte tyske Kansler Friederich Merz - og også en stor del af danskerne, synes at mene.
Kernestoffet i forløbet vil være EU's institutioner og beslutningsprocesser,  EU's magt, forskellen på mellemstatsligt- og overstatsligt samarbejde, EU-skepsisformer, de danske forbehold og suverænintet.
Derudover vil vi tage aktuelle diskussioner op, såsom; lider EU af demokratisk underskud? og Kan EU løse klimakrisen?

EU's beslutningsprocesser og klimaambitioner er blevet belyst gennem et rollespil om EU's fit for 55

Forløbet fortsætter i 3.G med mere om Udenrigsøkonomi, konkurrenceevne og Klimapolitik.

ARTIKLER TIL DEMOKRATIDISKUSSION (SUPPLERENDE MATERIALE)
Gruppe 1 Vestager: Danske journalister glemmer EU-vinklerne - Journalisten

Gruppe 2 EU-demokratiet halter bagefter | DEO

Gruppe 3 Efter 10 år med EU borgerinitiativ har civile aktører fået et nyt redskab. Hr. og fru Jensen er stadig milevidt fra indflydelse i EU - Altinget: Civilsamfund

Gruppe 4 EU er et perfekt eksempel på demokratisk overskud hvis den er for svær (for den er ret svær) kan I alternativt tage denne:  EU’s demokratiske legitimitet ligger netop i Europa-Parlamentet

Gruppe 5 Borgerpaneler i EU er et frisk pusBorgerpaneler i EU er et frisk pust til en fjern og topstyret verden - Altinget: EU

Gruppe 6 Danske ministre tager beslutninger i EU uden mandat fra Folketinget

FIGURER FRA AFLEVERING OM DANSKERNES HOLDNING TIL EU (SUPPLERENDE MATERIALE)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Miniprojekt: Højrepopulisme

Gruppeprojekt, hvor vi undersøger forskellige aspekter af det der omtales som den europæiske højredrejning/fremvæksten af det yderste højre/højrepopulismens fremmarch

I skal selv finde pålidelig information og forberede en PowerPoint understøttet fremlæggelse af jeres emne.

Emner
1. Teoretisk definition af hhv. højrepopulisme, herunder afgrænsning i forhold til de beslægtede begreber populisme, venstrepopulisme, ekstremisme/højreekstremisme og ”yderste højre”.
2. Årsager til højrepopulisme (teoretisk og aktuelt, hvorfor er højrepopulismen på fremmarch i Europa/de vestlige demokratier overordnet set?) kan eventuelt også inddrage årsager til højreekstremisme.
3. Højrepopulisme i Tyskland
4. Højrepopulisme i Italien
5. Højrepopulisme i Frankrig
6. Højrepopulisme i Danmark

Til emne 3-6 (landenedslag) kom ind på:
- Hvilket/hvilke partier + lidt om deres historie
- Partiernes holdninger
- Partiernes folkelige opbakning (valg og meningsmålinger)
- Partiernes position i national politik (pladser i parlamentet, regering, indflydelse)
- Evt. eksempler på den offentlige debat om partiet i hjemlandet

Afsluttende diskussion af følgende spørgsmål

Hvad kendetegner højrepopulisme?
- Hvad har casene til fælles - er det den samme højrepopulisme der er på spil i alle lande?
- Hvad er årsagerne, er det de samme?
- Hvad er forskellen på venstrepopulisme og højrepopulisme – er den ene ”værre” end den anden?
- Hvad er forskellen på højrepopulisme og højreekstremisme?
Er der en sammenhæng mellem højrepopulisme og polarisering, hvordan?
- Hvordan kan højrepopulisme imødegås?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Krigen i Ukraine og verdens orden

Forløbet tager udgangspunkt i Ukraine-krigen som case gennem baggrundsinformation om Ukraine og "spillet om Ukraine".
Herefter introduceres til grundlæggende begreber om magt, polariteter, aktører samt IP-teorierne Realisme og Idealisme/Liberalisme (Konstruktivismen er gennemgået senere under forløbet om "Dansk udenrigspolitik") og institutionerne FN og NATO.

Materiale: IP-bogen kapitel 1, 2, 3, 4, 7.4 (FN og NATO) samt 8.

Forløbet blev afsluttet med en synopsis med følgende supplerende materiale:

Bilag 1. Forbrug på militær 2014 og forventet forbrug 2024 som andel af BNP. NATO lande.
Kilde: https://www.statista.com/chart/14636/defense-expenditures-of-nato-countries/
Bilag 2. EU medlemsstaternes brug af BNP på militær i procent af BNP. 1995-2030. Kilde: https://www.statista.com/chart/34052/eu-defense-spending-as-a-share-of-gdp/
Bilag 3. Militære udgifter og kapacitet. EU, USA og Kina. 2024.
Kilde: MandagMorgen. 3.3.2025.
Bilag 4. Lande der bidrager mest til støtte til Ukraine. Milliarder euro. 2022-2023.
Bilag 5. Lande med atomvåben. 2024. Kilde: Jyllands-Posten. 7.3.2025.
Bilag 6. Claus Kragh: “Europa vil enten møde udfordringen eller desintegrere.” Kilde: MandagMorgen. 3.3.2025. Uddrag
Bilag 7. Kasper Støvring: ”Ukraine-krigen var en stor fejltagelse. Men de få, der advarede mod den, blev kaldt defaitister og putinister. Nu sidder vi med det sørgelige resultat.”. Kilde: Politiken.19.02.2025. Uddrag.
Bilag 8. FN 3 års dag afstemning om Ukraine. 25.02.2025. Dr.dk. Liveblog. Uddrag.
Bilag 9. Lars Erslev Andersen: ”Er Trumps plan at opdele verden i tre interessesfærer?” Kilde: 6.3.2025. DIIS. Uddrag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Globalisering - udvikling eller afvikling?

Kort forløb, hvor vi zoomer ind på globalisering.
Spørgsmål for forløbet:
- Hvad er globalisering?
- Hvilke dimensioner har globaliseringen?
- Hvilke holdninger er der til globaliseringen?
- Hvilken betydning har globaliseringen for samfundsudviklingen i lande på forskellige udviklingstrin?
- Globalisering under afvikling eller udvikling?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Danskerne og arbejdet

Et projektorienteret forløb med fokus på kvalitativ metode og med det danske arbejdsmarked som omdrejningspunkt. Eleverne vælger forskellige temaer indenfor den overordnede ramme, som belyser arbejdet og dets betydning for individ og eller (velfærds)samfund i et sociologisk, politisk eller økonomisk perspektiv.

Faglige mål

- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof

- komparativ metode og casestudier
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- Social differentiering
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Grupper og emner:
1: Sundhedssektoren mangel på arbejdskraft: Anna, Maria, Camille, Marie
2: Stress og arbejdsliv Hartmut Rosa og Richard Sennet: KM, Bjørg, Avelina, Alberte Høst
3: Mangel på arbejdskraft og indvandring: Valdemar, Anton, Tersbøl, Kristoffer
4: Mangel på arbejdskraft, løn/overenskomster og Danske model: Carl, Fenger, Bertram, August
5: Livsformer, Minervamodel og work-life balance: Albert, Lova, Johanna, Filippa, Freja
6: Arbejde og identitet - perfekthedskultur (influencere på Tik Tok): Brostrøm, Sylvester, Bækstrøm, Sara
7: Konkurrencestat eller Velfærdsstat (og work-life Balance/Skat): Ronja, Svend, Karen, CC




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Aktuelle udfordringer for dansk økonomi

Forløb hvor vi får styr på kernestoffet indenfor økonomi (minus velfærdsmodeller)
Forløbet har overlap til, og er i store træk repetition af økonomistof fra følgende forløb:
- Velfærd og fordeling (økonomiske konjunkturer, økonomiske mål, økonomisk politik, mål for ulighed og fattigdom)
- EU vores redning i en usikker verden (bæredygtig udvikling, konkurrenceevne, udenrigsøkonomi herunder Smith og Ricardos teorier samt frihandel versus protektionisme)
- Danskerne og arbejdet (Flexicurity og danske arbejdsmarkedsmodel, konkurrencestaten).

Kernestof som vi mangler/vil behandle mere i dybden er:
- Økonomiske skoler (Keynesianisme og Monetarisme)
- Konkurrenceevne (Priskonkurrenceevne og strukturel konkurrenceevne)
- Arbejdsløshedsformer og arbejdsløshedspolitik.

Aktuelle udfordringer/cases kan være
- Manglende arbejdsudbud
- Inflation og energikrise
- Konkurrenceevne
- Bæredygtig udvikling
- Stigende militærudgifter..

Forløbet blev afsluttet med en synopsis i grupper på baggrund af følgende bilag (supplerende materiale)
- "Nationalbanken advarer mod at sænke afgifter på benzin og diesel" DR.dk
Søren Nielsen 26. marts 2026
- Udvalgte Figurer og tabeller fra Nationalbankens analyse ”Udsigter for Dansk Økonomi” 26. marts 2026
https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2026/robust-dansk-oekonomi-i-et-usikkert-globalt-landskab#chapter-01
- "Spørgsmål om skat splitter det nye folketing. Det kan spænde ben for Mette Frederiksens regeringsplaner" Berlingske | 27. mar.
- "Dansk Erhverv til politikerne: Valget skal handle om at gøre Danmark rigere" Dansk Erhverv 26. FEBRUAR 2026
- "Blå blok vil forære 20 milliarder til virksomhederne: Lønmodtagerne får regningen"
Morten Skov Christensen Debatindlæg bragt i Altinget.dk 25.02.26
- Danmarks placering på Dansk Erhvervs Konkurrenceevnebarometer 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer