Holdet 3se3 SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3se3 SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Kenneth Bozkurt Madsen
Hold	2023 SA/se3 (1se3 SA, 2se3 SA, 3se3 SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Alle år
Titel 2	Kriminalitet og straf grundforløb
Titel 3	Politik
Titel 4	Ulighed og fattigdom i Danmark
Titel 5	Økonomi - Hvor er vi på vej hen?
Titel 6	Velfærdsstaten under pres
Titel 7	USA - valg, politik og udfordringer
Titel 8	Køn og ligestilling
Titel 9	International Politik 1: Krigen i Ukraine
Titel 10	International Politik 2: Dansk udenrigspolitik
Titel 11	Integration og indvandring
Titel 12	EU
Titel 13	Ungdom
Titel 14	Tilladt adgang uv-materiale på nettet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Alle år
Indhold	Kernestof: 1.2 Hvordan defineres politik? 1.5 Hvordan ser Eastons model af det politiske system ud? 2.1 Hvad er en politisk ideologi? 2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen? Liberalismens syn på mennesket, staten og samfundet Den økonomiske liberalisme og det frie marked Socialismens syn på mennesket, samfundet og staten 2.4 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi socialismen? Socialismen - klassekamp og merværdi Socialliberalisme 2.3 Hvad kendetegner den politiske ideologi konservatismen? Konservatismens syn på mennesket, samfundet og staten Spørgsmål til forgreninger af konservatismen 2.6 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neo- eller liberalkonservatisme? Neo- eller liberalkonservatisme 3.2 Hvad er en politisk skillelinje? Fire-partisystemet, hvordan ser partiernes vælger ud i dag? Rod i den fordelingspolitiske akse 3.3 Hvordan placerer de politiske partier sig på den fordelingspolitiske skillelinje? 3.4 Hvordan placerer de politiske partier sig på den værdipolitiske skillelinje? Spørgsmål til teksten "Forskellige vælgertyper" Forskellige vælgertyper Den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen) Den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd Downs og Fiorina – egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (Pocketbook) Kapitel 5: Opstil hypoteser 6.4 Hvad handler den rationelle vælgeradfærdsteori (rational choice) om? 6.5 Hvilken betydning har personfaktoren for vælgernes adfærd? 6.6 Hvorfor er det så vanskeligt at fastlægge vælgernes adfærd? Molins model i anvendelse Tekstboks 4.1 Hvad er et politisk parti? 4.2 Hvilke teorier om partiernes adfærd findes der? Lektion 1, pp.pptx description Kapitel 1: Introduktion til ulighed og social ulighed 1.1: Ulighed og social ulighed 1.2: Lighedsbegreber 1.3: Årsager til social ulighed Lektion 2, pp.pptx description 1.4: Den gamle og den nye ulighed Lektion 3.docx description 3.1: Forskellen på økonomisk ulighed og fattigdom 3.2: Den økonomiske uligheds udvikling i Danmark 3.3: Hvad påvirker gini-koefficienten? Undersøgelse: Lektion 4, pp.pptx description Lektion 5, pp.pptx description 3.4: Forklaringer på den stigende økonomiske ulighed i Danmark Kapitel 4: Årsager til ulighed - den nye ulighed Lektion 6, pp Skema til dokumentar _En syg forskel_.docx description Lektion 8, pp.pptx description Ulighed i samfundet: Alle kvinder opfordres til at samle sig eller holde fri Gruppearbejde - Er køn en årsag til ulighed_.docx description Grupper Gruppearbejde - Er etnicitet en årsag til ulighed.docx description Lektion 9, pp.pptx description Indvandrere og efterkommere er kraftigt overrepræsenterede blandt de relativt fattige Bilag 1 Lektion 10, pp.pptx Opgave om klassesamfundet.docx description Højere middel klasse .pptx description Overklassen.pptx description Underklassen.pptx description Arbejderklassen .pptx description Middelklassen.pptx description Lektion 13, pp.pptx description Gruppearbejde- Pierre Bourdieus begrebsapparat.docx description 5.1: Konfliktteori - hvorfor ulighed? Lektion 14, pp.pptx description 5.2: Funktionalistisk teori - hvorfor ulighed? Lektion 15, pp.pptx description 8.1: Velfærdsstat 8.2: Tre forskellige velfærdsstatsmodeller Velfærdsmodellernes håndtering af ulighed Podcast og interview Plan 1.2 Hvad er behov, og hvilke typer behov har vi? Behov Økonomiens udfordringer i 2024 1.1 Hvad er økonomiens grundvilkår? 1.3 Hvad er mikro- og makroøkonomi? 1.7 Hvilken mennesketype er homo economicus? 1.5 Hvad er positiv og normativ økonomi? Microsoft Forms QUIZ 2.2 Hvad karakteriserer efterspørgslen efter goder? Arbejdsspørgsmål til 2.2 Hvad karakteriserer efterspørgslen efter goder? Økonomislides 23se1 Gennemse slides fra forrige gang, husk at gemme linket til slides, så I altid kan finde dem frem 1.6 Hvad er økonomiske modeller? 2.1 Hvad er et marked? Økonomislides 23se3 Øvelse: Turen går til Tyrkiet Hurtige arbejdsspørgsmål til udbud og prisdannelse 2.3 Hvad karakteriserer udbuddet af goder? 2.4 Hvordan påvirker ændringer i efterspørgsel og udbud markedsprisen? Økonomi for dummies Spørgsmål til figur 5.2 Spørgsmål til figur 5.4. Undersøg, hvad der sker i det økonomiske kredsløb, hvis: 5.1 Hvordan hænger økonomien sammen i det økonomiske kredsløb? Opgave 1 Hvordan aflæser man konjunkturerne, hvornår er der lav- og højkonjunktur? 5.2 Hvordan måler man størrelsen på en økonomi? (BNP) 5.3 Hvordan udvikler økonomien sig over tid? (Konjunktursvingninger) Ledighedsbegreber Opgave 2 - Udviklingen i arbejdsløsheden 6.5 Hvad er statens budget, og hvorfor kan der opstå underskud i nogle perioder? Opgave 3 - Statens budget 6.2 Hvad er arbejdsløshed og beskæftigelse, og hvordan måles disse? Typer af arbejdsløshed Hvad bør du have/få styr på inden vi går videre med økonomi "Finansminister for en dag" 7.2 Hvad er finanspolitik, og hvordan virker den? Lektiespørgsmål til 7.2 Multiplikatoreffekten Samtale om finanspolitiske udfordringer Lektiespørgsmål til Finanspolitikkens effekt på statsbudgettet Finanspolitikkens effekt på statsbudgettet Økonomislides Rente og inflation 7.4 Hvad er valutapolitik, og hvordan virker den? Valutakurser - faste eller flydende? Arbejdsspørgsmål til 7.4 Hvad er valutapolitik 7.3 Hvad er pengepolitik, og hvordan virker den? Lektiespørgsmål til 7.3 Samtale om valutapolitik på klassen Udvikling af strukturpolitiske tiltag Cases til strukturpolitik.docx description Gennemgang af stukturpolitiske tiltag 7.6 Hvad er strukturpolitik? Spørgsmål Øget fokus på strukturpolitikken? Konkurrenceevnebegrebet og den økonomiske politik i Danmark 7.7 Hvilke økonomiske politikker kan Danmark reelt bruge? Lektiespørgsmål Sådan skriver du i samfundsfag Chatbots 6.3 Hvad er inflation, og hvordan måles inflation? Typer af inflation Noter til notatteksten.docx description I skal starte selv i dag, da jeg kommer fra uni. kl. 12.20. Kapitel 9: Skriv et notat Spørgsmål til 7.9 Diskussion: Skal staten gribe ind, eller skal markedet regulere sig selv? 1.2 Velfærdsstaten – og dens definitioner Arbejdsspørgsmål til: 1.2 Velfærdsstaten – og dens definitioner OBS: Arbejd-selv Vi starter på nyt forløb om velfærdsstaten og dens udfordringer 1.1 Hvad er velfærd? Spørgsmål til lektien: 1.1 Hvad er velfærd? Martin Thorborg Opgaver til Martin Thorborg Prioriteringsøvelse Klassifikation af det offentliges udgifter efter formål (COFOG), v1:1999 Where in the world is it easiest to get rich? \| Harald Eia \| TEDxOslo (16 min) Millionæren Martin Thorborg boede fire år i USA og vendte tilbage med en opsang til danskerne Arbejd-selv: Korte præsentationer af velfærdsmodellerne Læs om de øvrige to modeller du ikke lavede en præsentation til. OBS. Der er start-selv da jeg kommer fra uni. Den liberale velfærdsmodel (den residuale model) Den konservative velfærdsmodel (den selektive model) Den universelle model (den socialdemokratiske model) Tematekst 1. Hvad er så den universelle model – og er det en fordel? Velfærdsstatens sociale effekter (fra Ghent-systemet og ned) Det danske pensionssystem (pensionskommission) description Spørgsmål til lektien Velfærdsstaterne er forskellige Velfærdsslides 23se3.pptx Arbejd-selv, aflevér nedenstående spørgsmål på elevfeedback Befolkningsfremskrivning (er der en ældrebyrde?) Opgave 3.1 Den demografiske udfordring – flere ældre og færre erhvervsaktive Finansierings- og forventningsudfordringen Arbejdsspørgsmål (start-selv) Empiri Fordele og ulemper ved frivillige i velfærden Frivillighed og aktive borgere Start-selv med arbejdsspørgsmålene, jeg kommer fra uni. Arbejdsspørgsmål til Habermas og velfærdsstaten Arbejdsspøgsmål til Jodi Dean og de tre solidaritetstyper Arbejdsspørgsmål til Søren Juul – den refleksive solidaritetsform i Danmark Arbejdsspørgsmål til “Vi er mest solidariske med os selv” Søren Juul – den refleksive solidaritetsform i Danmark Tekstboks 4.11: ”Vi er mest solidariske med os selv” Habermas og velfærdsstaten 4.2 Solidaritet – en grundlæggende præmis for den danske model Jodi Dean og de tre solidaritetstyper BNP-vækst-øvelse.xlsx description Se forrige moduls lektie BNP-vækst-øvelse2.xlsx description Arbejd-selv: Læs og svar på spørgsmålene Kapitel 2: Konkurrencestaten som velfærdsstatens arvtager? 2.1 Ove Kaj Pedersen –  konkurrencestatens fader! Arbejdsspørgsmål 2.2 Hvad gør konkurrencestaten ved arbejdsmarkedet? Arbejdsspørgsmål til 2.2 Hvad gør konkurrencestaten ved arbejdsmarkedet? 2.3 Acceleration og fremmedgørelse – konsekvensen af konkurrencestaten? Arbejdsspørgsmål til 2.3 Acceleration og fremmedgørelse – konsekvensen af konkurrencestaten? Opsamling på arbejd-selv Sommereksamen 2021 1bk1 c-niveau - spgm 3.docx description Virtuelt arbejd-selv Gymnasiestreams: USA’s præsidentvalg 2024: Harris vs. Trump Vi samler op på den virtuelle opgave fra sidste gang, tjek jeres besvarelse (på elevfeedback) og opgaven. 2.2.1: USA er en føderation Arbejdsspørgsmål til 2.2.1 USA er en føderation Gruppediskussion (hvor én skriver noter) Ritzau: "Amerikansk delstat genindfører forbud mod abort efter seks uger". Politiken. 7.10.2024. 1.2: Hvad er USA? 1.2.1: De store forskelles land Vi fortsætter oplæg (video) fra 00.21.00 USAslides 2se3.pptx Arbejdsspørgsmål til 2.2.2 2.2.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik Arbejdsspørgsmål til 2.2.3 Modulet bliver arbejd-selv, da jeg er på uni. Læs 2.2.2+2.2.3(noget af det)+arbejdsspørgsmålene til begge. 2.2.2: USA er et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati \| USA"S UDFORDRINGER Vælgernes dagsorden til præsidentvalget Issue voting-teori og nærheds- og retningsmodellen \| POLITIKBOGEN 2.5.1: Partierne i amerikansk politik \| USA"S UDFORDRINGER Spørgsmål til partisystemet (Tekst 2.5.1 Partierne i amerikansk politik) Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik \| USA'S UDFORDRINGER Spørgsmål til Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik Virtuelt da jeg er på uni. Lav nedenstående spørgsmål - gem på elevfeedback Partipolitik-gruppearbejde Politikskema USA 2024.docx description De to politiske partiers holdninger og værdier \| USAS UDFORDRINGER Skriftlige prøve på klassen (økonomiske målsætninger og økonomiske politikker) med ExamCookie Samlet feedback økonomi 2024.docx description 2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik? \| USA"S UDFORDRINGER Arbejdsspørgsmål til 2.6 2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om? \| USA"S UDFORDRINGER Arbejdsspørgsmål 2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om? Virtuel-undervisning Arbejdsspørgsmål til Negative partisanship ... Negative partisanship and negative campaigning \| USA"S UDFORDRINGER Grupper til amerikansk politik (udfyld) 2024 - Evaluering - 2se3 SA - KM - Opinoma Kapitel 2: Beregninger og tal - kvantitativ metode \| METODEBOGEN Formalia ChatGPT - SRO Litteraturhjælper DRTV - USA har det Galt Nok: Fra RIG til FATTIG på 1 dag i NYC! Introduktion til køn og ligestilling (5 ns) Jeres holdninger og erfaring Begrebsafklaring (lighed) Det kønsopdelte uddannelsesvalg 2.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvantitativ metode? \| METODEBOGEN 5.4: Hvordan laver du et metodeafsnit i samfundsfag? \| METODEBOGEN Generelle kommentarer til jeres opgaver 7.1 Sådan går du til mundtlig prøve \| SÅDAN SKRIVER DU SRP Udvikling i uddannelsesniveau krydset med køn Debat: Det kønsopdelte uddannelsesvalg Dilemmaer 1.1: Familien før og nu (4,3 ns) Notetagning Moderne kønsroller? Ingen lektier Quiz Dilemma Kønsroller i reklamer Ingen lektier, men læs lektien fra sidste gang, hvis I ikke allerede har gjort det. Spørgsmål til "Mentale byrder" Samlet feedback til velfærdsopgaven.docx description I får jeres velfærdsopgaver tilbage Mentale byrder: Mødres usynlige arbejde er større, end vi tror Kønsteoriskema (tomt).docx description Udfylde kønsteoriskema 1.7: Teorier om køn Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier Køn og ligestilling (23se3).pptx (slides) Intersektionalitet og kønsforskning De ringer fra radioen Her er børn ikke piger og drenge Begreber Det kønsopdelte arbejdsmarked Opgave: Kønsforskelle i sygeplejefaget 3.1: Det kønsopdelte arbejdsmarked 3.1: Politik, magt og demokrati Udvidelse af politikbegrebet: De tre feministiske bølger \| KØN OG LIGESTILLING Hvad er magt? \| KØN OG LIGESTILLING Danmark og Sverige, feminisme og ligestilling (DR og SVT).mp4 Spørgsmål til videoen Debatten ml DK og S.docx description 4.1: Hvad er komparativ metode? Beskrive eller forklare? Ligestillingsdebatten i Danmark og SverigePPVUE.ppsx description Komparativ undersøgelse ligestilling Danmark Sverige - elevark.docx description Hvorfor er svenskere så feministiske? Komparative casestudier Ingen lektie Husk gerne en kuglepen eller blyant 1.3: Hvordan stiller du samfundsfaglige spørgsmål? 1.1 Synopsis – skridt for skridt Prøvesæt Køn og ligestilling A niveau (2025).docx description Kapitel 8: Diskutér \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Vi arbejder videre med synopsen. I skal som lektie lave pointer til resten af tekster/figurerne. Synopsis eksempel.docx description Synopsis samfundsfag til årsprøven.docx description Lidt om årsprøven (video) I skal arbejde på synopsen som lektie. I skal færdiggøre den i modulet. Eksamensøvelse i grupper á 3. Ulighedsbegreber rep - Begrebsliste.docx description Ulighedsbegreber rep - Eksempel på udfyldt skema.docx description Holdning økonomisk vilkår blokke.xls description 3.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvalitativ metode? \| METODEBOGEN Lektieopgave To verdener - en by.docx description I må gerne orientere jeg i begreberne fra ulighedsforløbet som lektie (fx slidesene) Bekæmpelse af den nye ulighed Direkte forøgelse af ressourcer Vertikal forøgelse af ressourcer Horisontal forøgelse af ressourcer 9.3: Bekæmpelse af ulighed og social ulighed på plan 1 Opsamling af Feedback: Børnefattigdom i Danmark Spørgsmål til bilagene C1, C2 og C3 Virtuel opgave Del 1: Spørgsmål til bilagene C1, C2 og C3 Kapitel 7: Sammenlign \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Skattelettelser eller velfærd (2025).pdf description Verdensnyheder "Bingo" Forstå Ukraines blodige fortid: Krigen udkæmpes ikke kun med geværer og kampvogne - også historien er et våben DR Explainer: Derfor er Ukraine vigtig for Rusland 2.1: Magtens betydning i international politik Spørgsmål til 2.1: Magtens betydning i international politik 2.2: Hvad er magt i international politik? \| GLOBAL POLITIK Den fysiske magts begrænsninger: Krigene i Afghanistan, Irak og Ukraine Arbejdsspørgsmål til 2.1: Magtens betydning i international politik Arbejdsspørgsmål til Den fysiske magts begrænsninger ... Arbejdsspørgsmål til USA's overlegne bløde og strukturelle magt International Politik 2025 (3se3).pptx 2.3: Magtens fordeling mellem aktørerne Arbejdsspørgsmål til 2.3 USA"s overlegne bløde og strukturelle magt \| GLOBAL POLITIK NATO Projected Firepower (2024) Øvelse med realismen IP-realisme Hvad skal med i sammenligningen? NATO-udvidelse Spørgsmål til Debat: Vesten mangler realisme i vores syn på Rusland Debat: Vesten mangler realisme i vores syn på Rusland Spørgsmål til IP-liberalismen Efter krigen må og skal vi være afhængige af Rusland igen.docx description IP-liberalisme Arbejdsspørgsmål til FN's formål og opbygning FN og det 21. århundredes konflikter \| GLOBAL POLITIK Krigen i Ukraine bør være et wake-up call for FN - Altinget FN"s formål og opbygning \| GLOBAL POLITIK Skriftlige øvelse Spørgsmål til 8.1 Danmark som småstat Gunnar Olsen: Debat Grønlandskrise afslutter årtiers dansk boksning over sin egen vægtklasse. Jyllands-Posten. 19.1.25. Christian Bigum: Tophemmelige dokumenter og tonsvis af guldbarrer afslører dramatisk historie. Jyllands-Posten. 12.1.25. description Lars From & Klaus Dohm.: Trumps sabelraslen har et »skræmmende« perspektiv. Jyllands-Posten. 18.1.25. description Lektiespørgsmål til artiklerne Mål (udenrigspolitiske mål) \| GLOBAL POLITIK Udenrigspolitiske mål 8.1: Danmark som småstat \| GLOBAL POLITIK Dansk udenrigspolitik 2025 (3se3).pptx Kina-Taiwan case (udenrigspolitiske mål).docx description Udenrigspolitiske muligheder Danmark bliver en krigsførende nation \| GLOBAL POLITIK Dualisme i udenrigspolitikken Muligheder (udenrigspolitiske muligheder) \| GLOBAL POLITIK What is NATO? All you need to know NATO"s overlevelse og nye opgaver \| GLOBAL POLITIK Mindsket eller øget suverænitet? \| GLOBAL POLITIK Opgaver til suverænitet Et militært stærkere EU er nødvendigt for at kunne opretholde Nato Arbejde med kronikken: "Et militært stærkere EU er nødvendigt for at kunne opretholde Nato" 8.2: Danmark og Europa \| GLOBAL POLITIK Lektiespørgsmål til 8.2. Militære truslers standhaftighed \| GLOBAL POLITIK Fire slags ikke-militære trusler \| GLOBAL POLITIK Oplæg om forskellige sikkerhedstrusler Hvad er sikkerhedspolitik? \| GLOBAL POLITIK Vi holder oplæg om ikke-militære sikkerhedstrusler Samlet feedback Virtuelt arbejd selv Kapitel 8: Diskutér CL-øvelse - Ekspertinterviews: Analyse af Vestens militære støtte til Ukraine Hjælpespørgsmål til diskussionen Kom igang med diskussionen Bilagssæt Udenrigspolitik 2025 (mini).docx description Synopsis samfundsfag 1.1 Synopsis – skridt for skridt \| SAMF PÅ B Indekstal_Ovelser.xlsx description Indekstal - beregning af indekstal i Excel Kapitel 2: Indekstal \| SÅDAN LAVER DU BEREGNINGER I SAMFUNDSFAG Vi starter ny forløb: Integration og indvandring Arbejdsspørgsmål til lektien 3.2: Når dobbeltsocialiseringen bliver en del af integrationen \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER 3.3: De etniske minoriteter og dobbeltsocialiseringen \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER 3.4: Dobbeltsocialisering - problematisk eller hvad? \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER Vi ser "PerkerDansk" afsnit 2 om "Danskhed" Hvad kan der udledes af nedenstående empiri om integration og identitet? Arbejd-selv Spørgsmål til "At fælde en dom på forhånd - en fordom" Kommunalvalgsworkshops på Administrationsbacheloruddannelsen 3.7: At fælde en dom på forhånd - en fordom \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER Integrationsslides (3se3).pptx Analyse af Mai Mercados debatartikel: Mercado_debatartikel.docx Verdens syv udfordringer. s. 118-126 (migration).pdf description Søndergaard, L. (2012). Verdens syv udfordringer. Forlaget Columbus. s. 118-126. Arbejdsspørgsmål til migration Spørgsmål til 3.9 Honneths teori om anerkendelse 3.9: To teoretiske perspektiver på integration \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER Opgave: Lav en case om anerkendelse Problemformulering Finansministeriet: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2019 description Velfærdsøkonomisk bidrag 6.5. Brain-drain eller brain-gain? \| VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES Videoer: økonomiske begreber udfoldet Ordet fanger VIRTUELT 2.15: At italesætte en virkelighed - diskursteorien \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER Lektiespørgsmål til "At italesætte en virkelighed - diskursteorien" MedierNU s. 30-37 (medieteorier).pdf description Spørgsmål til 4.2. Vælgeradfærd \| BYRÅDET 1. Hvad rager kommunen og byrådet mig? \| BYRÅDET 10.2 Hvordan styres kommunen? Byrådet I starten af modulet: 10.1 Hvorfor kommuner? Meningsmåling Aarhus Kommune kort.png OM Mødetid 12.10! Ankomst Vi mødes ude foran Aarhus rådhus kl. 8.00 Vælge elever til "VIA på vejen" Indvandring og integration prøvesæt 2023.docx description Vi skal lave synopsen færdig, så brug også lige 30 min på den hjemme Vi holder synopsiseksaminer Diskursanalyse Kapitel 3: Hvad kan der udledes: Opgave med lineær regression \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG 2.4: Indvandrernes politiske deltagelse - at være medborger \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER Vi skifter spor og vender blikket mod EU Europæisk integration Suverænitet Hvad er suverænitet? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Forskellige opfattelser af suverænitet \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Hvad betyder europæisk ”integration”? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Lampedusa: 7,000 migrants arrive on Italian island in three days - BBC News Links Grupperne Hvad betyder ”overstatsligt” og ”mellemstatsligt” samarbejde? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Opgaver KM laver spørgeskema til SRP-Prep. I kan vælge mellem at arbejde med Samf-Dansk, Engelsk-samf eller Historie-samf. Så det skal i overveje hjemmefra. Vi holder de sidste oplæg om EU institutionerne Baggrund: Hvad er ”handelshindringer”? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Hvad er frihandel? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Fri bevægelighed for varer: Fra fællesmarked til indre marked (1973-1993) \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Opgaver - Mette Frederiksens nytårstale 2026.docx description DRTV - Statsministerens nytårstale 2.7 Hvad kendetegner henholdsvis kommunismen og socialdemokratismen? \| POLITIKBOGEN Det indre marked – EU’s kerne \| DET POLITISKE EUROPA EU-slides 23se3.pptx Fra indre marked til økonomisk union: Euroen \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Ekspertgrupper Mini-debat – "Skal Danmark ind i euroen?" Vi skal på universitetet og høre 3 oplæg fra forskere. Alle 3.g elever med samfundsfag på A-niveau skal med. 1343 · Google Maps Kort - se også link til google maps 1stx221_SAMA_23052022_del1.zip description Sådan skriver du i samfundsfag \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Kapitel 10: Guide til beregninger \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Kapitel 5: Opstil hypoteser \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG 194104_a2_tabel2.xlsx description I skal overveje grupper til den skriftlige terminsprøve Hypoteser (fællesdel).docx description 95-% konfidensinterval Se video om hvordan man laver konfidensinterval i Excel description Tilladt adgang til undervisningsmateriale på nettet 3se3 Føderalismen fortsat Neo-funktionalismen: Når stater skal løse konkrete problemer \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Hvordan forklarer neo-funktionalismen EU’s udvikling? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Neofunktionalismen EUYO \| European Anthem - Ode to Joy - Ludwig van Beethoven arr. H. v. Karajan Føderalisme: Visionen om ”Europas forenede stater” \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Hvordan forklarer føderalismen EU’s udvikling? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Vi ser på føderalisme og neofunktionalisme fra forrige modul. Spørgsmål til liberal intergovernmentatlisme Konstruktivisme: Når ord og værdier skaber virkeligheden \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Hvordan forklarer konstruktivismen EU’s udvikling? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG dagsorden_konstruktivisme.docx description Intergovernmentalisme: Når stater styrker deres egen position via samarbejde \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Hvordan forklarer liberal intergovernmentalisme EU’s udvikling? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Perspektiv 6: EU og demokratiet \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Forhandlingsgrupper Forberede et kort Google Slide-præsentation om jeres sociolog 1: Depression som den tidstypiske lidelse (Alain Ehrenberg) 2: Individualisering og gør det selv-biografier (Ulrich Beck) 3: Stolelege og knagefællesskaber (Zygmunt Bauman) 4: Fleksibilitet og omstillingsparathed (Richard Sennett) 5: Forandringstempo og meningsløshed i accelerationssamfundet (Hartmut Rosa) Vi starter på et ungdomsforløb, det kommer til at have lidt om sociologi, arbejdsmarkedet og sociale medier. Men jeg er også åben for jeres ideer. 4.1 Hvad karakteriserer det ”refleksivt moderne”? (Giddens) Rundearbejde Tekstboks: Eksempel på kvalitativ metode (5.1: Hvad er kvalitativ metode?) Opgaven Kodning Interviews med unge (kvalitativdata).docx description Ungdom 23se3.pptx dagsorden-goffman-meyrowitz.docx description 8.4: Selvpræsentation på de sociale medier - Joshua Meyrowitz Arbejdsspørgsmål til Mayrowitz Øvelse: Undersøgelse af Instagram baseret på skuldrene af Goffman og Meyrowitz 8.2: Behovet for at præsentere sig selv - Erving Goffman 8.3: Livet som et skuespil Dialogbaseret_undervisning-guide.pdf description Dialogbaseret undervisning 4.1: Sociale medier og netværksindividet \| FRI ELLER FORTABT? Arbejd videre med jeres artikel til dialogcirklen - se forrige modul. 2.1 Hvad er en politisk ideologi? \| POLITIKBOGEN Downs stemmemaksimeringmodel \| POLITIKBOGEN Kaare Strøms teori \| POLITIKBOGEN 4.3 Hvilke typer af partier findes der, og har partiernes rolle ændret sig? \| POLITIKBOGEN Klassepartiet \| POLITIKBOGEN Catch all-partiet \| POLITIKBOGEN Markedspartiet \| POLITIKBOGEN Kapitel 2: Politiske ideologier \| POLITIKBOGEN 7.1 Hvad er et medie, og hvilken funktion har medierne i samfundet? \| POLITIKBOGEN 7.2 Hvad er medialisering og nyhedskriterier? 7.3 Hvad er den politiske dagsorden, og hvem fastlægger den politiske dagsorden? Hvem bestemmer - politikerne eller medierne? 7.4 Hvordan arbejder de politiske partier med politisk kommunikation? \| POLITIKBOGEN 5.1: Konfliktteori - hvorfor ulighed? \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Felter og Maxwells dæmon \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Bourdieus begreber og Jimmy fra Blok på bistand (elevark).docx description Bilag A3 Læs op på de økonomiske politikker (kort- og langtsigtede) Videokrav Kapitel 6: Økonomiske mål - hvad er en sund økonomi? \| ØKONOMIBOGEN 6.4: Den sociale uligheds konsekvenser for samfundet som helhed Sammenhængskraft og økonomisk ligheds gavnlighed Politisk ideudvikling Ulighed og fattigdom 25bms.pptx Vi repeterer ulighed, så genlæs lidt af det materiale i har om ulighed. 3se3.jpg description 9.1: Skal ulighed og social ulighed overhovedet bekæmpes? Debat Vi hører de politiske ideoplæg i forberedte sidste gang til mindskelse af uligheden Læs om den velfærdsmodel jeres navn står under. Grupperne i dag Vi repeterer IP teori og magt. Så find noterne frem! IP fortsat Spørgsmål til globalisering 12.1 Hvad er globalisering? \| ØKONOMIBOGEN Arbejdsmarkedsforhold image.png 9.3 Hvordan kan international handel forklares? \| ØKONOMIBOGEN International handel faellesdel_1b_tabel_2-22868.xlsx description Konkurrenceevnebegrebet og den økonomiske politik i Danmark \| ØKONOMIBOGEN Find kriminalitetsforløbet, integrationsforløbet, køn og ligestilling. Vi laver eksamensgrupper til skr. eksamen Grupper til eksamen 3se3 Supplerende stof: POL01 Danmark bruger flere penge på at uddanne stærke familiers børn (case Easton fordeling af værdier).docx description Politikslides 23se3 Noter til socialismen Placering af partier i det politiske rum Fire-partisystemet, hvordan ser partiernes vælger ud i dag? Jigsaw Temperaturen på vælgerne Unge vender ryggen til de gamle partier Cases Molins model og Kaare Strøm, samfundsfag, Aurehøj Gymnasium. Se fra starten til 4.17. Vejnavne i Aarhus diskriminerer kvinder - det skal der laves om på Eksempel på (social-)konstruktivisme Case: Socialdemokraternes forslag om Lilleskolen lilleskolen.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 199 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Kriminalitet og straf grundforløb I forløbet fokuseres der på på kriminalitet og straf samt læsning og behandling af I forløbet fokuseres der på sociologiske, politiske og økonomiske forhold med fokus på kriminalitet og straf samt læsning og behandling af forskellige samfundsvidenskabelige materialer. Der vil endvidere blive lagt vægt på forskellige sociale og kulturelle forskelle, herunder kønsforskelle. 2.1. Faglige mål 1. anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå 2. anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer 3. undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre 4. demonstrere viden om fagets identitet og metoder 5. formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge 6. formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler 7. formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber 8. argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof Identitetsdannelse og socialisation Sociale og kulturelle forskelle Samfundstyper Politiske partier i Danmark og politiske ideologier Kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold	Kernestof: 1.2 Hvordan defineres politik? 1.5 Hvordan ser Eastons model af det politiske system ud? 2.1 Hvad er en politisk ideologi? 2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen? Liberalismens syn på mennesket, staten og samfundet Den økonomiske liberalisme og det frie marked Supplerende stof: POL01 Danmark bruger flere penge på at uddanne stærke familiers børn (case Easton fordeling af værdier).docx description Politikslides 23se3
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Politik Eastons model om det politiske system De politiske ideologier - Socialisme - Liberalisme - Konservatisme - Socialliberalisme (Rawls) - Neo og liberalkonservatismen Politiske skillelinjer (fordelings- og værdipolitik) Vælgertyper - Kerne- og marginalvælgere - Class-voter og issue-voter Vælgeradfærdsteorier - Den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd - Den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen) - Rationelle teorier om vælgeradfærd (rational choice) - Downs og Fiorina – egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (Pocketbook) - Egotropiske og sociotropiske vælgere - Issue voting-teori og nærheds- og retningsmodellen (gennemgåes i repetetion) Partiadfærd - Downs stemmemaksimeringsmodel - medianvælgerteorien (ikke gennemgået endnu) - Molin model - Kaare Strøms teori Politik kommunikation - Dagsorden - Priming, framing 99,2 normalsider
Indhold	Kernestof: 1.2 Hvordan defineres politik? 1.5 Hvordan ser Eastons model af det politiske system ud? 2.1 Hvad er en politisk ideologi? 2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen? Liberalismens syn på mennesket, staten og samfundet Den økonomiske liberalisme og det frie marked Socialismens syn på mennesket, samfundet og staten 2.4 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi socialismen? Socialismen - klassekamp og merværdi Socialliberalisme 2.3 Hvad kendetegner den politiske ideologi konservatismen? Konservatismens syn på mennesket, samfundet og staten Spørgsmål til forgreninger af konservatismen 2.6 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neo- eller liberalkonservatisme? Neo- eller liberalkonservatisme 3.2 Hvad er en politisk skillelinje? Fire-partisystemet, hvordan ser partiernes vælger ud i dag? Rod i den fordelingspolitiske akse 3.3 Hvordan placerer de politiske partier sig på den fordelingspolitiske skillelinje? 3.4 Hvordan placerer de politiske partier sig på den værdipolitiske skillelinje? Spørgsmål til teksten "Forskellige vælgertyper" Forskellige vælgertyper Den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen) Den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd Downs og Fiorina – egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (Pocketbook) Kapitel 5: Opstil hypoteser 6.4 Hvad handler den rationelle vælgeradfærdsteori (rational choice) om? 6.5 Hvilken betydning har personfaktoren for vælgernes adfærd? 6.6 Hvorfor er det så vanskeligt at fastlægge vælgernes adfærd? Molins model i anvendelse Tekstboks 4.1 Hvad er et politisk parti? 4.2 Hvilke teorier om partiernes adfærd findes der? 2.1 Hvad er en politisk ideologi? \| POLITIKBOGEN Downs stemmemaksimeringmodel \| POLITIKBOGEN Kaare Strøms teori \| POLITIKBOGEN 4.3 Hvilke typer af partier findes der, og har partiernes rolle ændret sig? \| POLITIKBOGEN Klassepartiet \| POLITIKBOGEN Catch all-partiet \| POLITIKBOGEN Markedspartiet \| POLITIKBOGEN Kapitel 2: Politiske ideologier \| POLITIKBOGEN 7.1 Hvad er et medie, og hvilken funktion har medierne i samfundet? \| POLITIKBOGEN 7.2 Hvad er medialisering og nyhedskriterier? 7.3 Hvad er den politiske dagsorden, og hvem fastlægger den politiske dagsorden? Hvem bestemmer - politikerne eller medierne? 7.4 Hvordan arbejder de politiske partier med politisk kommunikation? \| POLITIKBOGEN Supplerende stof: POL01 Danmark bruger flere penge på at uddanne stærke familiers børn (case Easton fordeling af værdier).docx description Politikslides 23se3 Noter til socialismen Placering af partier i det politiske rum Fire-partisystemet, hvordan ser partiernes vælger ud i dag? Jigsaw Temperaturen på vælgerne Unge vender ryggen til de gamle partier Cases Molins model og Kaare Strøm, samfundsfag, Aurehøj Gymnasium. Se fra starten til 4.17. Case: Socialdemokraternes forslag om Lilleskolen lilleskolen.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Ulighed og fattigdom i Danmark Vi arbejder med fattigdom og ulighed i Danmark. Hvad vil det sige at være fattig? Hvordan kan det måles? Hvilke former for fattigdom og ulighed findes der? Hvordan kan man forklare ulighed, og hvordan kan den bekæmpes, hvis det er ønskeligt? De 17 moduler har haft følgende temaer: 1. Introduktion 2. Hvordan måles ulighed? 3. Tal og statistik på fattigdom fra 1980’erne til i dag 4. Økonomisk ulighed vs. fattigdom 5. Forklaringer på den stigende ulighed 6. Årsager til ulighed I 7. Årsager til ulighed II 8. Er køn en årsag til ulighed? 9. Er etnicitet en årsag til ulighed? 10. Anden skriftlig opgave 11. Klassesamfund I 12. Klassesamfund II 13. Ulighedsteorier I 14. Ulighedsteorier II 15. Velfærdsmodeller I 16. Velfærdsmodeller II 17. Ideologierne om ulighed Der ud over er der i 2025 arbejdet med bekæmpelse af ulighed vha. Direkte forøgelse af ressourcer, vertikal forøgelse af ressourcer og horisontal forøgelse af ressourcer Kernestof: - identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark Faglige mål i fokus: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog Litteratur: Fra i-bøger: “Ulighedens mange ansigter" af Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum: - “Kapitel 1: Introduktion til ulighed og social ulighed”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130 (2 sider) - “1.2: Lighedsbegreber”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144 (2,2 sider) - “1.3: Årsager til social ulighed”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=143 (2,6 sider) - “1.4: Den gamle og den nye ulighed”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142 (2,2 sider) - “2.1: Absolut fattigdom”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=151 (2,4 sider) - “2.2: Relativ fattigdom”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=150 (1,1 sider) - “Indkomstmetoden”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=199 (minus tekstboks, 3,8 sider) - “Budgetmetoden”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=200 (3,3 sider) - “Afsavnsmetoden”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=201 (2,7 sider) - “2.3: Hvor længe? Langvarig og midlertidig fattigdom”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=153 (0,5 sider) - “2.4: De tre indikatorer for fattigdom i Danmark - fastlagt grænse eller ej?”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=149 (4 sider) - “2.6: Afrundring”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=147 (0,8 sider) - “3.1: Forskellen på økonomisk ulighed og fattigdom”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=158 (1,3 sider) - “3.2: Den økonomiske uligheds udvikling i Danmark”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=157 (1,1 sider) - “3.3: Hvad påvirker gini-koefficienten?” https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156 (3,7 sider) - “3.4: Forklaringer på den stigende ulighed”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155 (5 sider) - “Kapitel 4: Årsager til ulighed - den nye ulighed”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133 (0,5 sider) - “4.1: Den kulturelle ressourcebeholder”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165 (4,4 sider, minus tekstboks 4.2) - “4.2: Arbejdsmarkedstilknytning”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164 (1,8 sider) - “4.3: Ulighed i netværksmæssige ressourcer”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163 (1,3 sider) - “4.4: Ulighed i familiestabilitet”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=162 (3,1 sider, minus tekstboks 4.5) - “4.5: Ulighed i helbredsmæssige ressourcer”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161 (3,4 sider, minus tekstboks 4.7) - “5.1: Konfliktteori - hvorfor ulighed?”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169 (7 sider) - “5.2: Funktionalistisk teori - hvorfor ulighed?”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=168 (3,2 sider) - “Karl Marx og Erik Olin Wright”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=203 (4,2 sider) - “8.1: Velfærdsstat”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=191 (0,8 sider) - “8.2: Tre forskellige velfærdsstatsmodeller”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=190 (0,5 sider) - “8.3: Den danske universelle velfærdsstatsmodel og håndtering af ulighed”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=189 (6,3 sider) - “8.4: Den residuale velfærdsstatsmodel og håndtering af ulighed”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188 (2,9 sider) - “8.5: Den selektive velfærdsstatsmodel og håndtering af ulighed”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=187 (2,7 sider) - “7.1: Liberalismen”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=182 (3 sider) - “7.2: Socialliberalisme”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=181 (3,4 sider) - “7.3: Konservatisme”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=180 (4 sider) - “7.4: Socialismen”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=179 (1,5 sider) - “7.5: Socialdemokratisme”, https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=178 (1,6 sider) Artikler læst fra nettet: - DR.dk (2019), “Regeringen vil genindføre officiel fattigdomsgrænse: Vi er blevet klogere siden sidst”, af Thomas Klose Jensen, 6. juli 2019, https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-vil-genindfoere-officiel-fattigdomsgraense-vi-er-blevet-klogere-siden (ca. 4 sider) - DR. dk (2023), “Ulighed i samfundet: Alle kvinder opfordres til at samle sig eller holde fri”, af Mathilde Bugge og Sofie Dyjak, 15. november 2023, https://www.dr.dk/nyheder/indland/ulighed-i-samfundet-alle-kvinder-opfordres-til-samle-sig-eller-holde-fri (ca. 4 sider) - Danmarks Statistik, “Ligestilling i Danmark”, https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/demokrati/ligestillingswebsite - CEPOS (2023). “Indvandrere og efterkommere er kraftigt overrepræsenterede blandt de relativt fattige”, 27/6-23, https://cepos.dk/abcepos-artikler/0136-indvandrere-og-efterkommere-er-kraftigt-overrepraesenterede-blandt-de-relativt-fattige (ca. 1 sider) - ”Fire ud af ti danskere: Ingen fattigdom i Danmark” af Kasper Frandsen, Altinget.dk, 25. juni 2013, https://www.altinget.dk/artikel/fire-ud-af-ti-danskere-ingen-fattigdom-i-danmark (ca. 2 sider) - Eleverne har læst og anvendt www.klassesamfundet.dk Dokumentarer og klip: - DR1 (2012), “Fattige danske børn - den usynlige arv”, 45 min., https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Fattige%20danske%20b%C3%B8rn%20-%20den%20usynlige%20arv&orderby=title&SearchID=cadea1e6-effb-4ce5-be33-cdacf70ffa29&index=1 - DR1 (2016), “En syg forskel”, 1. episode, 42 min., https://www.dr.dk/drtv/episode/en-syg-forskel_103170 - Debatten, “Debatten: Langt fra ligestilling?”, DR2 sendt 7. marts 2024, https://www.dr.dk/drtv/episode/debatten_-langt-fra-ligestilling_441823 (min. 0 til 30) - “Ghettodrengen”, af Kasper Bisgaard for Deluca Film, 2012 (40 min.), https://filmcentralen.dk//grundskolen/film/ghettodrengen - “Alex Vanopslagh møder kontanthjælpsmodtager”, DR2 2020, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Alex%20Vanopslagh%20m%C3%B8der%20kontanthj%C3%A6lpsmodtager&orderby=title&SearchID=5d9707e4-ff90-467d-8489-b3f1c6949c87&index=1 (29 min.) Sider i alt: 105,3 sider
Indhold	Kernestof: Lektion 1, pp.pptx description Kapitel 1: Introduktion til ulighed og social ulighed 1.1: Ulighed og social ulighed 1.2: Lighedsbegreber 1.3: Årsager til social ulighed Lektion 2, pp.pptx description 1.4: Den gamle og den nye ulighed Lektion 3.docx description 3.1: Forskellen på økonomisk ulighed og fattigdom 3.2: Den økonomiske uligheds udvikling i Danmark 3.3: Hvad påvirker gini-koefficienten? Undersøgelse: Lektion 4, pp.pptx description Lektion 5, pp.pptx description 3.4: Forklaringer på den stigende økonomiske ulighed i Danmark Kapitel 4: Årsager til ulighed - den nye ulighed Lektion 6, pp Skema til dokumentar _En syg forskel_.docx description Lektion 8, pp.pptx description Ulighed i samfundet: Alle kvinder opfordres til at samle sig eller holde fri Gruppearbejde - Er køn en årsag til ulighed_.docx description Grupper Gruppearbejde - Er etnicitet en årsag til ulighed.docx description Lektion 9, pp.pptx description Indvandrere og efterkommere er kraftigt overrepræsenterede blandt de relativt fattige Bilag 1 Lektion 10, pp.pptx Opgave om klassesamfundet.docx description Højere middel klasse .pptx description Overklassen.pptx description Underklassen.pptx description Arbejderklassen .pptx description Middelklassen.pptx description Lektion 13, pp.pptx description Gruppearbejde- Pierre Bourdieus begrebsapparat.docx description 5.1: Konfliktteori - hvorfor ulighed? Lektion 14, pp.pptx description 5.2: Funktionalistisk teori - hvorfor ulighed? Lektion 15, pp.pptx description 8.1: Velfærdsstat 8.2: Tre forskellige velfærdsstatsmodeller Velfærdsmodellernes håndtering af ulighed Podcast og interview Ulighedsbegreber rep - Begrebsliste.docx description Ulighedsbegreber rep - Eksempel på udfyldt skema.docx description Holdning økonomisk vilkår blokke.xls description 3.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvalitativ metode? \| METODEBOGEN Lektieopgave To verdener - en by.docx description I må gerne orientere jeg i begreberne fra ulighedsforløbet som lektie (fx slidesene) Plan Bekæmpelse af den nye ulighed Direkte forøgelse af ressourcer Vertikal forøgelse af ressourcer Horisontal forøgelse af ressourcer 9.3: Bekæmpelse af ulighed og social ulighed på plan 1 Opsamling af Feedback: Børnefattigdom i Danmark 5.1: Konfliktteori - hvorfor ulighed? \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Felter og Maxwells dæmon \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Bourdieus begreber og Jimmy fra Blok på bistand (elevark).docx description 6.4: Den sociale uligheds konsekvenser for samfundet som helhed Sammenhængskraft og økonomisk ligheds gavnlighed Arbejdsspørgsmål Politisk ideudvikling Ulighed og fattigdom 25bms.pptx Vi repeterer ulighed, så genlæs lidt af det materiale i har om ulighed. 3se3.jpg description 9.1: Skal ulighed og social ulighed overhovedet bekæmpes? Debat Vi hører de politiske ideoplæg i forberedte sidste gang til mindskelse af uligheden
Omfang	Estimeret: 17,00 moduler Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Økonomi - Hvor er vi på vej hen? Fokus: Behov (mangel og vækstbehov), Maslows behovspyramide Økonomiske modeller som koncept Markeds-, plan- og blandingsøkonomier Marked og prisdannelse Efterspørgsel og udbud, Priselasticitet (herunder adfærdsregulering af afgifter) Økonomiske kredsløb Økonomiske mål (høj BNP-vækst, lav arbejdsløshed, lav inflation, lav ØMU-gæld (statens gæld), balance på de offentlige finanser, balance på betalingsbalancen) Konjunkturer og typer af arbejdsløshed (årsager og mål) Typer af inflation Økonomiske politikker Finanspolitik (multiplikatoreffekten) Pengepolitik Valutapolitik Indkomstpolitik Strukturpolitik Konkurrenceevne Flexicurity Danmarks begrænsede handlemuligheder for at føre økonomiske politikker (EUs konvergenskrav) Keynesianisme vs. neoklassiskerne (Hayek) Faglige mål: Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger Undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed (økonomiske handlemuligheder) Formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
Indhold	Kernestof: Plan 1.2 Hvad er behov, og hvilke typer behov har vi? Behov Økonomiens udfordringer i 2024 1.1 Hvad er økonomiens grundvilkår? 1.3 Hvad er mikro- og makroøkonomi? 1.7 Hvilken mennesketype er homo economicus? 1.5 Hvad er positiv og normativ økonomi? Microsoft Forms QUIZ 2.2 Hvad karakteriserer efterspørgslen efter goder? Arbejdsspørgsmål til 2.2 Hvad karakteriserer efterspørgslen efter goder? Økonomislides 23se1 Gennemse slides fra forrige gang, husk at gemme linket til slides, så I altid kan finde dem frem 1.6 Hvad er økonomiske modeller? 2.1 Hvad er et marked? Økonomislides 23se3 Øvelse: Turen går til Tyrkiet Hurtige arbejdsspørgsmål til udbud og prisdannelse 2.3 Hvad karakteriserer udbuddet af goder? 2.4 Hvordan påvirker ændringer i efterspørgsel og udbud markedsprisen? Økonomi for dummies Spørgsmål til figur 5.2 Spørgsmål til figur 5.4. Undersøg, hvad der sker i det økonomiske kredsløb, hvis: 5.1 Hvordan hænger økonomien sammen i det økonomiske kredsløb? Opgave 1 Hvordan aflæser man konjunkturerne, hvornår er der lav- og højkonjunktur? 5.2 Hvordan måler man størrelsen på en økonomi? (BNP) 5.3 Hvordan udvikler økonomien sig over tid? (Konjunktursvingninger) Ledighedsbegreber Opgave 2 - Udviklingen i arbejdsløsheden 6.5 Hvad er statens budget, og hvorfor kan der opstå underskud i nogle perioder? Opgave 3 - Statens budget 6.2 Hvad er arbejdsløshed og beskæftigelse, og hvordan måles disse? Typer af arbejdsløshed Hvad bør du have/få styr på inden vi går videre med økonomi "Finansminister for en dag" 7.2 Hvad er finanspolitik, og hvordan virker den? Lektiespørgsmål til 7.2 Multiplikatoreffekten Samtale om finanspolitiske udfordringer Lektiespørgsmål til Finanspolitikkens effekt på statsbudgettet Finanspolitikkens effekt på statsbudgettet Økonomislides Rente og inflation 7.4 Hvad er valutapolitik, og hvordan virker den? Valutakurser - faste eller flydende? Arbejdsspørgsmål til 7.4 Hvad er valutapolitik 7.3 Hvad er pengepolitik, og hvordan virker den? Lektiespørgsmål til 7.3 Samtale om valutapolitik på klassen Udvikling af strukturpolitiske tiltag Cases til strukturpolitik.docx description Gennemgang af stukturpolitiske tiltag 7.6 Hvad er strukturpolitik? Spørgsmål Øget fokus på strukturpolitikken? Konkurrenceevnebegrebet og den økonomiske politik i Danmark 7.7 Hvilke økonomiske politikker kan Danmark reelt bruge? Lektiespørgsmål Sådan skriver du i samfundsfag Chatbots 6.3 Hvad er inflation, og hvordan måles inflation? Typer af inflation Noter til notatteksten.docx description I skal starte selv i dag, da jeg kommer fra uni. kl. 12.20. Kapitel 9: Skriv et notat Spørgsmål til 7.9 Diskussion: Skal staten gribe ind, eller skal markedet regulere sig selv? 1.2 Velfærdsstaten – og dens definitioner Arbejdsspørgsmål til: 1.2 Velfærdsstaten – og dens definitioner OBS: Arbejd-selv Vi starter på nyt forløb om velfærdsstaten og dens udfordringer 1.1 Hvad er velfærd? Spørgsmål til lektien: 1.1 Hvad er velfærd? Bilag A3 Læs op på de økonomiske politikker (kort- og langtsigtede) Videokrav Kapitel 6: Økonomiske mål - hvad er en sund økonomi? \| ØKONOMIBOGEN
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Velfærdsstaten under pres Forløbet har taget udgangspunkt i følgende områder: Hvad er velfærd? - Horisontal og vertikal omfordeling - Positiv og negativ selektivisme? - Richard Titmuss “Services specifically for the poor tends to be poor services” - T.H. Marshals: Civile, politiske og sociale rettigheder Velfærdsstatens indretning - udgifter og indtægter Velfærdsstatens tre hovedveje: universelle, selektive og residuale - Velfærdsmodellerne Universalismen i Danmark - Forskellige velfærdsprincipper i pensionsystemet Undersøgelse af "ældrebyrden"/forsørgerbyrden - Befolkningsfremskrivning i statistikbanken Reformering af velfærdstaten - Brugerbetaling - Udlicitering - Privatisering Køb af privat velfærd (i markedet) Undersøgelse af partiernes holdninger til skat og brugerbetaling Frivillighed som løsning (fordele og ulemper) Adfærdsregulering/formyndersamfundet - Jürgen Habermas: system og livsverden - Systemverdenens kolonisering af livsverden - Målrationalitet - Adfærdsregulerende afgifter Solidariteten i velfærdssamfundet - Institutionaliseret solidaritet gennem velfærdsstaten) Velfærdsstaten og det senmoderne individ/samfund - Konkurrencestaten og forringelsen af flexicurity - Accelerationssamfundet (Hartmut Rosa) Faglige mål: Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå Rettigheder og pligter Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog Formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller Formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
Indhold	Kernestof: Martin Thorborg Opgaver til Martin Thorborg Prioriteringsøvelse Klassifikation af det offentliges udgifter efter formål (COFOG), v1:1999 Where in the world is it easiest to get rich? \| Harald Eia \| TEDxOslo (16 min) Millionæren Martin Thorborg boede fire år i USA og vendte tilbage med en opsang til danskerne Arbejd-selv: Korte præsentationer af velfærdsmodellerne Plan Læs om de øvrige to modeller du ikke lavede en præsentation til. OBS. Der er start-selv da jeg kommer fra uni. Den liberale velfærdsmodel (den residuale model) Den konservative velfærdsmodel (den selektive model) Den universelle model (den socialdemokratiske model) Tematekst 1. Hvad er så den universelle model – og er det en fordel? Velfærdsstatens sociale effekter (fra Ghent-systemet og ned) Det danske pensionssystem (pensionskommission) description Spørgsmål til lektien Velfærdsstaterne er forskellige Velfærdsslides 23se3.pptx Arbejd-selv, aflevér nedenstående spørgsmål på elevfeedback Befolkningsfremskrivning (er der en ældrebyrde?) Opgave 3.1 Den demografiske udfordring – flere ældre og færre erhvervsaktive Finansierings- og forventningsudfordringen Lektiespørgsmål Arbejdsspørgsmål (start-selv) Empiri Fordele og ulemper ved frivillige i velfærden Frivillighed og aktive borgere Start-selv med arbejdsspørgsmålene, jeg kommer fra uni. Arbejdsspørgsmål til Habermas og velfærdsstaten Arbejdsspøgsmål til Jodi Dean og de tre solidaritetstyper Arbejdsspørgsmål til Søren Juul – den refleksive solidaritetsform i Danmark Arbejdsspørgsmål til “Vi er mest solidariske med os selv” Søren Juul – den refleksive solidaritetsform i Danmark Tekstboks 4.11: ”Vi er mest solidariske med os selv” Habermas og velfærdsstaten 4.2 Solidaritet – en grundlæggende præmis for den danske model Jodi Dean og de tre solidaritetstyper BNP-vækst-øvelse.xlsx description Se forrige moduls lektie BNP-vækst-øvelse2.xlsx description Arbejd-selv: Læs og svar på spørgsmålene Kapitel 2: Konkurrencestaten som velfærdsstatens arvtager? 2.1 Ove Kaj Pedersen –  konkurrencestatens fader! Arbejdsspørgsmål 2.2 Hvad gør konkurrencestaten ved arbejdsmarkedet? Arbejdsspørgsmål til 2.2 Hvad gør konkurrencestaten ved arbejdsmarkedet? 2.3 Acceleration og fremmedgørelse – konsekvensen af konkurrencestaten? Arbejdsspørgsmål til 2.3 Acceleration og fremmedgørelse – konsekvensen af konkurrencestaten? Opsamling på arbejd-selv Sommereksamen 2021 1bk1 c-niveau - spgm 3.docx description Virtuelt arbejd-selv Læs om den velfærdsmodel jeres navn står under. Grupperne i dag
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	USA - valg, politik og udfordringer
Indhold	Kernestof: Gymnasiestreams: USA’s præsidentvalg 2024: Harris vs. Trump Vi samler op på den virtuelle opgave fra sidste gang, tjek jeres besvarelse (på elevfeedback) og opgaven. 2.2.1: USA er en føderation Arbejdsspørgsmål til 2.2.1 USA er en føderation Gruppediskussion (hvor én skriver noter) Ritzau: "Amerikansk delstat genindfører forbud mod abort efter seks uger". Politiken. 7.10.2024. 1.2: Hvad er USA? 1.2.1: De store forskelles land Lektiespørgsmål Vi fortsætter oplæg (video) fra 00.21.00 USAslides 2se3.pptx Arbejdsspørgsmål til 2.2.2 2.2.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik Arbejdsspørgsmål til 2.2.3 Modulet bliver arbejd-selv, da jeg er på uni. Læs 2.2.2+2.2.3(noget af det)+arbejdsspørgsmålene til begge. 2.2.2: USA er et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati \| USA"S UDFORDRINGER Vælgernes dagsorden til præsidentvalget Issue voting-teori og nærheds- og retningsmodellen \| POLITIKBOGEN 2.5.1: Partierne i amerikansk politik \| USA"S UDFORDRINGER Spørgsmål til partisystemet (Tekst 2.5.1 Partierne i amerikansk politik) Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik \| USA'S UDFORDRINGER Spørgsmål til Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik Virtuelt da jeg er på uni. Lav nedenstående spørgsmål - gem på elevfeedback Partipolitik-gruppearbejde Politikskema USA 2024.docx description De to politiske partiers holdninger og værdier \| USAS UDFORDRINGER Skriftlige prøve på klassen (økonomiske målsætninger og økonomiske politikker) med ExamCookie Samlet feedback økonomi 2024.docx description 2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik? \| USA"S UDFORDRINGER Arbejdsspørgsmål til 2.6 2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om? \| USA"S UDFORDRINGER Arbejdsspørgsmål 2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om? Virtuel-undervisning Grupper Arbejdsspørgsmål til Negative partisanship ... Negative partisanship and negative campaigning \| USA"S UDFORDRINGER Grupper til amerikansk politik (udfyld) 2024 - Evaluering - 2se3 SA - KM - Opinoma Kapitel 2: Beregninger og tal - kvantitativ metode \| METODEBOGEN Formalia ChatGPT - SRO Litteraturhjælper DRTV - USA har det Galt Nok: Fra RIG til FATTIG på 1 dag i NYC!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Køn og ligestilling Familie og kønsroller - Kernefamilie og dobbeltforsørgerfamilie - Familien som social institution - Kønsarbejdsdeling - Den universelle familiepolitiske model - Socialisering, normer og sanktioner i relation til kønsroller - Mental load og usynligt arbejde i familien - Arlie Hochschilds teori om det første, andet og tredje skift Teorier om køn - Simone de Beauvoir: Køn som social konstruktion - Biologisk determinisme - Carole Pateman: Patriarkatsteori og reproduktivt arbejde - Sylvia Walby: Moderne patriarkatsteori og kønsarbejdsdeling - Judith Butler: Diskursivt køn, kønningsprocesser og kønsnormer - Kimberle Crenshaw: Intersektionalitet - Henning Bech: Det valgfrie køn - Michael Kimmel: Maskulinitetsforskning - Raewyn Connell: Hegemonisk maskulinitet Arbejdsmarked og uddannelse - Det kønsopdelte arbejdsmarked - Horisontal og vertikal kønsarbejdsdeling - Glidende kønsarbejdsdeling - Kvindefag og mandefag - Crossovers og kønsbarriererne - Kønssymbolik i forskellige fag (Yvonne Due Billing) - Produktivt vs. reproduktivt arbejde (marxistisk feminisme) - Uddannelsesniveau og køn - Uddannelsesvalg og karriereveje Politik, magt og demokrati - Det smalle og brede politikbegreb - David Eastons definition af politik - Identitetspolitik - Feministiske bølger (første, anden, tredje og fjerde bølge) - Robert A. Dahls magtbegreb - Direkte og indirekte magt - Strukturel og institutionel magt - Diskursiv/sproglig magt - Iris Marion Young: magt over (undertrykkelse) vs. magt til (empowerment) Komparativ metode - Beskrivende og forklarende komparativ metode - Longitudinalundersøgelse vs. tværsnitsundersøgelse - Komparativ analyse af ligestillingsdebatten i Danmark og Sverige - Forklaringsfaktorer: økonomisk udvikling, politiske strategier, kulturelle forskelle Lighedsbegreber - Formel lighed - Chancelighed - Resultatlighed
Indhold	Kernestof: Introduktion til køn og ligestilling (5 ns) Plan Jeres holdninger og erfaring Begrebsafklaring (lighed) Det kønsopdelte uddannelsesvalg 2.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvantitativ metode? \| METODEBOGEN 5.4: Hvordan laver du et metodeafsnit i samfundsfag? \| METODEBOGEN Generelle kommentarer til jeres opgaver 7.1 Sådan går du til mundtlig prøve \| SÅDAN SKRIVER DU SRP Udvikling i uddannelsesniveau krydset med køn Debat: Det kønsopdelte uddannelsesvalg Dilemmaer 1.1: Familien før og nu (4,3 ns) Notetagning Moderne kønsroller? Ingen lektier Quiz Dilemma Kønsroller i reklamer Ingen lektier, men læs lektien fra sidste gang, hvis I ikke allerede har gjort det. Spørgsmål til "Mentale byrder" Samlet feedback til velfærdsopgaven.docx description I får jeres velfærdsopgaver tilbage Mentale byrder: Mødres usynlige arbejde er større, end vi tror Kønsteoriskema (tomt).docx description Udfylde kønsteoriskema 1.7: Teorier om køn Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier Køn og ligestilling (23se3).pptx (slides) Intersektionalitet og kønsforskning De ringer fra radioen Her er børn ikke piger og drenge Begreber Det kønsopdelte arbejdsmarked Opgave: Kønsforskelle i sygeplejefaget 3.1: Det kønsopdelte arbejdsmarked 3.1: Politik, magt og demokrati Udvidelse af politikbegrebet: De tre feministiske bølger \| KØN OG LIGESTILLING Hvad er magt? \| KØN OG LIGESTILLING Danmark og Sverige, feminisme og ligestilling (DR og SVT).mp4 Spørgsmål til videoen Debatten ml DK og S.docx description 4.1: Hvad er komparativ metode? Beskrive eller forklare? Lektiespørgsmål Ligestillingsdebatten i Danmark og SverigePPVUE.ppsx description Komparativ undersøgelse ligestilling Danmark Sverige - elevark.docx description Hvorfor er svenskere så feministiske? Komparative casestudier Ingen lektie Husk gerne en kuglepen eller blyant 1.3: Hvordan stiller du samfundsfaglige spørgsmål? 1.1 Synopsis – skridt for skridt Prøvesæt Køn og ligestilling A niveau (2025).docx description Kapitel 8: Diskutér \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Vi arbejder videre med synopsen. I skal som lektie lave pointer til resten af tekster/figurerne. Synopsis eksempel.docx description Synopsis samfundsfag til årsprøven.docx description Lidt om årsprøven (video) Supplerende stof: Vejnavne i Aarhus diskriminerer kvinder - det skal der laves om på Eksempel på (social-)konstruktivisme
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	International Politik 1: Krigen i Ukraine Magt i international politik - Magtens betydning i det internationale system sammenlignet med nationale samfund - Forskellen mellem anarki og orden (internationalt vs. nationalt samfund) - Grader af anarki: traditionelt anarki, modent anarki, skrøbelige stater, stærke stater Magtbegreber og magtformer - Ressourcemagt vs. magt som relation - Hård magt: militære, økonomiske og teknologiske ressourcer - Blød magt: kultur, ideologi, institutioner, demokrati, kapitalisme, menneskerettigheder - Strukturel magt: symbolsk og materiel kontrol - Offensiv vs. defensiv magt - Interdependens og gensidig afhængighed Magthierarki og polariteter - Det statslige magthierarki: supermagter, stormagter, mellemstore magter, småstater - Unipolaritet (1991-2015): USA som dominerende supermagt - Bipolaritet: USA vs. Kina/Rusland - Multipolaritet: flere stormagter (USA, Kina, Japan, EU, Indien, Brasilien, Rusland) - Magtspredning på tre scener: militær magt, økonomisk magt, decentraliseret magt Krigen i Ukraine - Årsager til og konsekvenser af Ruslands invasion - Militære styrkeforhold mellem Ukraine og Rusland - NATO vs. Rusland: militære kapabiliteter og udgifter - International reaktion: FN-resolution og sanktioner - Begrænsninger ved fysisk/militær magt i moderne konflikter IP-realisme - Anarki som grundvilkår i det internationale system - Selvhjælpssystem og sikkerhedsdilemma - Magtbalance og stormagtskoalitioner - Cyklisk historieopfattelse og pessimistisk verdensanskuelse - Staternes egoistiske natur og kamp for overlevelse - Nulsumsspil og nationale interesser IP-liberalisme - Fremskridt og fornuft i international politik - Demokratisk fredstese: demokratier bekæmper ikke hinanden - Interdependens og økonomisk samarbejde - Internationale institutioner og kollektiv sikkerhed - Plussumsspil hvor alle parter kan vinde - Troen på ret frem for magt Tilladt adgang til undervisningsmateriale på nettet 3se3: https://docs.google.com/document/d/1BZkZP0MtgBr9xxCalWig2Q0jgLnQLTpEa9brj2eWEWg/
Indhold	Kernestof: Verdensnyheder "Bingo" Forstå Ukraines blodige fortid: Krigen udkæmpes ikke kun med geværer og kampvogne - også historien er et våben DR Explainer: Derfor er Ukraine vigtig for Rusland 2.1: Magtens betydning i international politik Spørgsmål til 2.1: Magtens betydning i international politik 2.2: Hvad er magt i international politik? \| GLOBAL POLITIK Den fysiske magts begrænsninger: Krigene i Afghanistan, Irak og Ukraine Arbejdsspørgsmål til 2.1: Magtens betydning i international politik Arbejdsspørgsmål til Den fysiske magts begrænsninger ... Arbejdsspørgsmål til USA's overlegne bløde og strukturelle magt International Politik 2025 (3se3).pptx 2.3: Magtens fordeling mellem aktørerne Arbejdsspørgsmål til 2.3 USA"s overlegne bløde og strukturelle magt \| GLOBAL POLITIK NATO Projected Firepower (2024) Øvelse med realismen IP-realisme Hvad skal med i sammenligningen? NATO-udvidelse Spørgsmål til Debat: Vesten mangler realisme i vores syn på Rusland Debat: Vesten mangler realisme i vores syn på Rusland Spørgsmål til IP-liberalismen Efter krigen må og skal vi være afhængige af Rusland igen.docx description IP-liberalisme Arbejdsspørgsmål til FN's formål og opbygning FN og det 21. århundredes konflikter \| GLOBAL POLITIK Arbejdsspørgsmål Krigen i Ukraine bør være et wake-up call for FN - Altinget FN"s formål og opbygning \| GLOBAL POLITIK Plan Skriftlige øvelse Spørgsmål til 8.1 Danmark som småstat Gunnar Olsen: Debat Grønlandskrise afslutter årtiers dansk boksning over sin egen vægtklasse. Jyllands-Posten. 19.1.25. Christian Bigum: Tophemmelige dokumenter og tonsvis af guldbarrer afslører dramatisk historie. Jyllands-Posten. 12.1.25. description Lars From & Klaus Dohm.: Trumps sabelraslen har et »skræmmende« perspektiv. Jyllands-Posten. 18.1.25. description Lektiespørgsmål til artiklerne Mål (udenrigspolitiske mål) \| GLOBAL POLITIK Udenrigspolitiske mål 8.1: Danmark som småstat \| GLOBAL POLITIK Dansk udenrigspolitik 2025 (3se3).pptx Kina-Taiwan case (udenrigspolitiske mål).docx description Udenrigspolitiske muligheder Danmark bliver en krigsførende nation \| GLOBAL POLITIK Dualisme i udenrigspolitikken Muligheder (udenrigspolitiske muligheder) \| GLOBAL POLITIK Spørgsmål What is NATO? All you need to know NATO"s overlevelse og nye opgaver \| GLOBAL POLITIK Lektiespørgsmål Mindsket eller øget suverænitet? \| GLOBAL POLITIK Opgaver til suverænitet Et militært stærkere EU er nødvendigt for at kunne opretholde Nato Arbejde med kronikken: "Et militært stærkere EU er nødvendigt for at kunne opretholde Nato" 8.2: Danmark og Europa \| GLOBAL POLITIK Lektiespørgsmål til 8.2. Militære truslers standhaftighed \| GLOBAL POLITIK Fire slags ikke-militære trusler \| GLOBAL POLITIK Oplæg om forskellige sikkerhedstrusler Hvad er sikkerhedspolitik? \| GLOBAL POLITIK Vi holder oplæg om ikke-militære sikkerhedstrusler Samlet feedback Virtuelt arbejd selv Kapitel 8: Diskutér CL-øvelse - Ekspertinterviews: Analyse af Vestens militære støtte til Ukraine Hjælpespørgsmål til diskussionen Kom igang med diskussionen Bilagssæt Udenrigspolitik 2025 (mini).docx description Synopsis samfundsfag 1.1 Synopsis – skridt for skridt \| SAMF PÅ B Vi repeterer IP teori og magt. Så find noterne frem! IP fortsat
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	International Politik 2: Dansk udenrigspolitik International politik fortsat med fokus på dansk udenrigspolitik Danmark som småstat - Definition og kendetegn ved småstatsteorien - Multilaterale relationer og deres betydning - Fysiske og ikke-fysiske ressourcer - Balancen mellem tilpasning og aktivisme i dansk udenrigspolitik - Determinisme vs. internationalisme i udenrigspolitisk tradition Udenrigspolitiske mål og muligheder De tre dimensioner af udenrigspolitiske mål: - Sikkerhedspolitiske mål (overlevelse) - Udenrigsøkonomiske mål (velfærd) - Idépolitiske/værdipolitiske mål (værdier) Determinanter, kapabiliteter og instrumenter i dansk udenrigspolitik Danmarks forhold til stormagter - USA's interesser i Danmark og Grønland - Danmarks strategiske position i Arktis - Håndtering af pres fra stormagter - Grønlandsspørgsmålet i geopolitisk kontekst Internationale organisationer NATO og dansk sikkerhedspolitik: - NATOs historiske udvikling fra Den Kolde Krig til i dag - Artikel 5 og kollektiv sikkerhed - Danmarks militærøkonomiske forpligtelser - Magtbalance vs. kollektiv sikkerhed EU og dansk udenrigspolitik: - Fragmenteret vs. integreret Europa - Formel vs. reel suverænitet - De danske EU-forbehold - EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik FN og global sikkerhed: - FN's formål og opbygning - Generalforsamlingen vs. Sikkerhedsrådet - Kapitel VI og VII operationer - FN's udfordringer i det 21. århundrede - Fra internationalt system til internationalt samfund (Den engelske skole) - Pluralisme vs. solidarisme i international politik Sikkerhedspolitiske trusler - Militære trusler - Ikke-militære sikkerhedstrusler: - - Terrorisme - - Migration - - Klimaforandringer - - Cybersikkerhed
Indhold	Kernestof: Plan Skriftlige øvelse Spørgsmål til 8.1 Danmark som småstat Gunnar Olsen: Debat Grønlandskrise afslutter årtiers dansk boksning over sin egen vægtklasse. Jyllands-Posten. 19.1.25. Christian Bigum: Tophemmelige dokumenter og tonsvis af guldbarrer afslører dramatisk historie. Jyllands-Posten. 12.1.25. description Lars From & Klaus Dohm.: Trumps sabelraslen har et »skræmmende« perspektiv. Jyllands-Posten. 18.1.25. description Lektiespørgsmål til artiklerne Mål (udenrigspolitiske mål) \| GLOBAL POLITIK Udenrigspolitiske mål 8.1: Danmark som småstat \| GLOBAL POLITIK Dansk udenrigspolitik 2025 (3se3).pptx Kina-Taiwan case (udenrigspolitiske mål).docx description Udenrigspolitiske muligheder Danmark bliver en krigsførende nation \| GLOBAL POLITIK Dualisme i udenrigspolitikken Muligheder (udenrigspolitiske muligheder) \| GLOBAL POLITIK Spørgsmål What is NATO? All you need to know NATO"s overlevelse og nye opgaver \| GLOBAL POLITIK Lektiespørgsmål Mindsket eller øget suverænitet? \| GLOBAL POLITIK Opgaver til suverænitet Et militært stærkere EU er nødvendigt for at kunne opretholde Nato Arbejde med kronikken: "Et militært stærkere EU er nødvendigt for at kunne opretholde Nato" 8.2: Danmark og Europa \| GLOBAL POLITIK Lektiespørgsmål til 8.2. Militære truslers standhaftighed \| GLOBAL POLITIK Arbejdsspørgsmål Fire slags ikke-militære trusler \| GLOBAL POLITIK Oplæg om forskellige sikkerhedstrusler Hvad er sikkerhedspolitik? \| GLOBAL POLITIK Vi holder oplæg om ikke-militære sikkerhedstrusler Samlet feedback Virtuelt arbejd selv Kapitel 8: Diskutér CL-øvelse - Ekspertinterviews: Analyse af Vestens militære støtte til Ukraine Hjælpespørgsmål til diskussionen Kom igang med diskussionen Bilagssæt Udenrigspolitik 2025 (mini).docx description Synopsis samfundsfag 1.1 Synopsis – skridt for skridt \| SAMF PÅ B Indekstal_Ovelser.xlsx description Indekstal - beregning af indekstal i Excel Kapitel 2: Indekstal \| SÅDAN LAVER DU BEREGNINGER I SAMFUNDSFAG
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Integration og indvandring Fokus: Definitioner (migranter, flygtninge, indvandrer, efterkommer) Integration, assimilation, segregation Dobbeltsocialisering og identitet (Sociologi) - Jeg- og vi-kultur - Tre identitetsvalg hos etniske minoriteter (Thomas Hylland), den rene identitet, bindestregs-identitet og den kreolske identitet Anerkendelse og fordomme (Sociologi) - Axel Honneths teori om behovet for anerkendelse (den private/emotionelle sfære, den retslige sfære, den solidariske/sociale sfære) - Kontaktteorien (Gordon W. Allport) Integration, køn og ligestilling (Sociologi) - Debat og holdninger til opdelt svømning Mønsterbrydere (Sociologi/Ulighed) - Empirisk undersøgelse af andelen af mønsterbrydere blandt minoritetsgrupper Kulturens globalisering (Sociologi/International politik) - Nationalisme - Kulturanalyse (Geert Hofstedes) - Kultur som magtmiddel (blød og hård magt) - Huntingtons sammenstød - Identitet (Etnisk, social, personlig) Rettigheder og pligter - Medborger - Civile, politiske og sociale rettigheder Migration (Sociologi) - Legale migranter, illegal migration, flygtninge - Baumans mobilitetshierarki (Turisten og vagabonden) - Push-pull teorier - Netværksteorier - Fordele og ulemper ved migration Det velfærdsøkonomiske aspekt (Velfærd) - Brain-drain - brain-gain - Bidrag til de offentlige finanser (vestlige og ikke-vestlige) Medier og meningsdannelse (Sociologi) - Aktørorienterede teorier (behaviorisme, kanyleteorien, to-trinshypotesen, referencemodellen) - Strukturelle teorier (Marxistisk syn på medierne, funktionalistisk syn på medierne, kritisk teori) - Socialkonstruktivisme og diskursanalyse Integrationsdiskurs (Politik) - Assimilationsdiskursen - Integrationsdiskursen Faglige mål: Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark Rettigheder og pligter Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold. Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog Formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller Formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi Tilladt adgang til undervisningsmateriale på nettet 3se3: https://docs.google.com/document/d/1BZkZP0MtgBr9xxCalWig2Q0jgLnQLTpEa9brj2eWEWg/
Indhold	Kernestof: Vi starter ny forløb: Integration og indvandring Plan Ingen lektier Arbejdsspørgsmål til lektien 3.2: Når dobbeltsocialiseringen bliver en del af integrationen \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER 3.3: De etniske minoriteter og dobbeltsocialiseringen \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER 3.4: Dobbeltsocialisering - problematisk eller hvad? \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER Vi ser "PerkerDansk" afsnit 2 om "Danskhed" Hvad kan der udledes af nedenstående empiri om integration og identitet? Arbejd-selv Spørgsmål til "At fælde en dom på forhånd - en fordom" Kommunalvalgsworkshops på Administrationsbacheloruddannelsen 3.7: At fælde en dom på forhånd - en fordom \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER Integrationsslides (3se3).pptx Analyse af Mai Mercados debatartikel: Mercado_debatartikel.docx Verdens syv udfordringer. s. 118-126 (migration).pdf description Søndergaard, L. (2012). Verdens syv udfordringer. Forlaget Columbus. s. 118-126. Arbejdsspørgsmål til migration Spørgsmål til 3.9 Honneths teori om anerkendelse 3.9: To teoretiske perspektiver på integration \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER Opgave: Lav en case om anerkendelse Problemformulering Finansministeriet: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2019 description Velfærdsøkonomisk bidrag 6.5. Brain-drain eller brain-gain? \| VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES Videoer: økonomiske begreber udfoldet Ordet fanger VIRTUELT 2.15: At italesætte en virkelighed - diskursteorien \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER Lektiespørgsmål til "At italesætte en virkelighed - diskursteorien" Opgave Lektieopgave MedierNU s. 30-37 (medieteorier).pdf description Spørgsmål til 4.2. Vælgeradfærd \| BYRÅDET 1. Hvad rager kommunen og byrådet mig? \| BYRÅDET 10.2 Hvordan styres kommunen? Byrådet I starten af modulet: 10.1 Hvorfor kommuner? Meningsmåling Aarhus Kommune kort.png OM Mødetid 12.10! Ankomst Vi mødes ude foran Aarhus rådhus kl. 8.00 Vælge elever til "VIA på vejen" Indvandring og integration prøvesæt 2023.docx description Vi skal lave synopsen færdig, så brug også lige 30 min på den hjemme Vi holder synopsiseksaminer Diskursanalyse Kapitel 3: Hvad kan der udledes: Opgave med lineær regression \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG 2.4: Indvandrernes politiske deltagelse - at være medborger \| ÆRKEDANSKER PERKERDANSKER Lektiespørgsmål
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	EU Problemstillinger: Afgivelse af suverænitet: Mellemstatslig og overstatslig integration, formel vs. reel suverænitet. Integration i bredden og dybden. Spill-over effekten. Hvordan fungerer EU: Kommissionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og EU-domstolen. Forordninger og direktiver. Politikken i EU: Det indre marked, den økonomiske union Det demokratiske underskud: De tre demokratiske mangler, to løsningsmodeller (føderale strategi og mellemstatslig løsning), Lissabon-traktaten Synopsistræning med udgangspunkt i selvvalgte EU-problemstillinger. Faglige mål: Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser Tilladt adgang til undervisningsmateriale på nettet 3se3: https://docs.google.com/document/d/1BZkZP0MtgBr9xxCalWig2Q0jgLnQLTpEa9brj2eWEWg/
Indhold	Kernestof: Vi skifter spor og vender blikket mod EU Europæisk integration Suverænitet Hvad er suverænitet? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Forskellige opfattelser af suverænitet \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Hvad betyder europæisk ”integration”? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Lampedusa: 7,000 migrants arrive on Italian island in three days - BBC News Links Grupperne Hvad betyder ”overstatsligt” og ”mellemstatsligt” samarbejde? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Lektiespørgsmål Opgaver KM laver spørgeskema til SRP-Prep. I kan vælge mellem at arbejde med Samf-Dansk, Engelsk-samf eller Historie-samf. Så det skal i overveje hjemmefra. Vi holder de sidste oplæg om EU institutionerne Baggrund: Hvad er ”handelshindringer”? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Hvad er frihandel? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Fri bevægelighed for varer: Fra fællesmarked til indre marked (1973-1993) \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Opgaver - Mette Frederiksens nytårstale 2026.docx description DRTV - Statsministerens nytårstale 2.7 Hvad kendetegner henholdsvis kommunismen og socialdemokratismen? \| POLITIKBOGEN Arbejdsspørgsmål Det indre marked – EU’s kerne \| DET POLITISKE EUROPA EU-slides 23se3.pptx Fra indre marked til økonomisk union: Euroen \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Ekspertgrupper Mini-debat – "Skal Danmark ind i euroen?" Vi skal på universitetet og høre 3 oplæg fra forskere. Alle 3.g elever med samfundsfag på A-niveau skal med. 1343 · Google Maps Kort - se også link til google maps 1stx221_SAMA_23052022_del1.zip description Sådan skriver du i samfundsfag \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Kapitel 10: Guide til beregninger \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG Kapitel 5: Opstil hypoteser \| SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG 194104_a2_tabel2.xlsx description I skal overveje grupper til den skriftlige terminsprøve Hypoteser (fællesdel).docx description 95-% konfidensinterval Se video om hvordan man laver konfidensinterval i Excel description Tilladt adgang til undervisningsmateriale på nettet 3se3 Føderalismen fortsat Neo-funktionalismen: Når stater skal løse konkrete problemer \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Hvordan forklarer neo-funktionalismen EU’s udvikling? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Neofunktionalismen EUYO \| European Anthem - Ode to Joy - Ludwig van Beethoven arr. H. v. Karajan Føderalisme: Visionen om ”Europas forenede stater” \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Hvordan forklarer føderalismen EU’s udvikling? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Vi ser på føderalisme og neofunktionalisme fra forrige modul. Grupper Spørgsmål til liberal intergovernmentatlisme Konstruktivisme: Når ord og værdier skaber virkeligheden \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Hvordan forklarer konstruktivismen EU’s udvikling? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG dagsorden_konstruktivisme.docx description Intergovernmentalisme: Når stater styrker deres egen position via samarbejde \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Hvordan forklarer liberal intergovernmentalisme EU’s udvikling? \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Perspektiv 6: EU og demokratiet \| EU - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Forhandlingsgrupper Forberede et kort Google Slide-præsentation om jeres sociolog 1: Depression som den tidstypiske lidelse (Alain Ehrenberg) 2: Individualisering og gør det selv-biografier (Ulrich Beck) 3: Stolelege og knagefællesskaber (Zygmunt Bauman) 4: Fleksibilitet og omstillingsparathed (Richard Sennett) 5: Forandringstempo og meningsløshed i accelerationssamfundet (Hartmut Rosa) Vi starter på et ungdomsforløb, det kommer til at have lidt om sociologi, arbejdsmarkedet og sociale medier. Men jeg er også åben for jeres ideer. 4.1 Hvad karakteriserer det ”refleksivt moderne”? (Giddens)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Ungdom Forløbet har haft et sociologisk fokus på hvordan ungdomslivet påvirkes af det senmoderne samfunds strukturer, med særligt fokus på sociologiske perspektiver, identitetsdannelse og sociale mediers rolle. Det refleksivt moderne samfund (Giddens) - Aftraditionalisering og svækkelse af traditionelle meningsgivende fællesskaber - Individualisering og refleksivitet som grundvilkår - Udlejring af sociale relationer og intimitet - Muligheder for selvrealisering vs. eksistentiel usikkerhed - Det rene forhold og aktiv tillid som nye sociale fundamener Sociologiske perspektiver på ungdom og det moderne samfund - Alain Ehrenberg: Depression som den tidstypiske lidelse - Ulrich Beck: Individualisering og gør-det-selv-biografier - Zygmunt Bauman: Stolelege og knagefællesskaber - Richard Sennett: Fleksibilitet og omstillingsparathed - Hartmut Rosa: Forandringstempo og meningsløshed i accelerationssamfundet - Erving Goffman: Behovet for at præsentere sig selv - Joshua Meyrowitz: Selvpræsentation på sociale medier
Indhold	Kernestof: Forberede et kort Google Slide-præsentation om jeres sociolog 1: Depression som den tidstypiske lidelse (Alain Ehrenberg) 2: Individualisering og gør det selv-biografier (Ulrich Beck) 3: Stolelege og knagefællesskaber (Zygmunt Bauman) 4: Fleksibilitet og omstillingsparathed (Richard Sennett) 5: Forandringstempo og meningsløshed i accelerationssamfundet (Hartmut Rosa) Vi starter på et ungdomsforløb, det kommer til at have lidt om sociologi, arbejdsmarkedet og sociale medier. Men jeg er også åben for jeres ideer. 4.1 Hvad karakteriserer det ”refleksivt moderne”? (Giddens) Grupperne Rundearbejde Tekstboks: Eksempel på kvalitativ metode (5.1: Hvad er kvalitativ metode?) Opgaven Kodning Interviews med unge (kvalitativdata).docx description Ungdom 23se3.pptx dagsorden-goffman-meyrowitz.docx description Grupper Spørgsmål 8.4: Selvpræsentation på de sociale medier - Joshua Meyrowitz Arbejdsspørgsmål til Mayrowitz Øvelse: Undersøgelse af Instagram baseret på skuldrene af Goffman og Meyrowitz 8.2: Behovet for at præsentere sig selv - Erving Goffman 8.3: Livet som et skuespil Dialogbaseret_undervisning-guide.pdf description Dialogbaseret undervisning 4.1: Sociale medier og netværksindividet \| FRI ELLER FORTABT? Arbejd videre med jeres artikel til dialogcirklen - se forrige modul.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Tilladt adgang uv-materiale på nettet Tilladt adgang til undervisningsmateriale på nettet 3se3: https://docs.google.com/document/d/1BZkZP0MtgBr9xxCalWig2Q0jgLnQLTpEa9brj2eWEWg/ Gælder for alle forløb
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb