Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Marselisborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Dan Enevold Mikkelsen
|
|
Hold
|
2023 HI/se1 (1se1 HI, 2se1 HI, 3se1 HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Europæisk middelalder. Pest og korstog.
Forløbet har haft fokus på følgende:
- Periodisering: Hvordan er perioden traditionelt opdelt og hvad kendetegner denne opdeling.
Vikingetid/tidlig middelalder, højmiddelalder, senmiddelalder.
- Indblik/udblik: Forståelse for hvad der skete i perioden i hhv. Danmark/Aarhus(indblik) og ude i Europa (udblik).
- Feudalsamfundets opbygning (de bedende, de kæmpende og de arbejdende).
- Vasal systemet og dets betydning for magtens fordeling perioden.
- Riddervæsenet: Periodens militære strategi og teknologi, som baggrund for vasal systemet.
- Kirkens rolle i samfundet og det middelalderlige syn på døden og den kristne moral.
- Middelalderens landbrugsrevolution (hjulploven og trevangsbruget).
- Baggrund og årsager til den sorte død, samt gennemgang af samtidige kilder til belysning af individets frygt for den uforklarlige sorte død.
- Den middelalderlige videnskabs forklaring på pestens komme.
- Konsekvenser af pesten i Europa og Danmark på kort og lang sigt.
- Middelaldersamfundet efter den sorte død.
- Korstogene. Kulturmødet mellem de kristne og muslimerne.
- Vi har i forløbet set filmen 'Kingdom of heaven'. Vi har herunder snakket om historiebrug i filmen og om hvordan film generelt kan behandles som levn og i nogle tilfælde som andenhånds Kilde.
- (i 3g skal klassen have forløbet 'Dansk udenrigspolitik 800 til nu' og så kan de lave en perspektivering og forklare Danmarks rolle i det nordiske og europæiske magtspil i perioden.
Ifm. en potentiel mundtlig eksamen skal eleverne have adgang til en online ordbog, men materiale fra de E-bøger og andet materiale fra internettet, som vi har brugt i undervisningen skal på forhånd være downloadet.
Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Romerriget.
Romerriget
Forløbet har haft fokus på følgende:
- Diskutere hvordan samfund og tanker i den klassiske antik har været med til at skabe vores moderne verden.
- At skabe et overblik over den romerske antik ved at fokusere på de vigtigste personer og begivenheder.
- Styreformer og politisk opbygning i Romerriget. Inkl. Patron-klient systemet.
- Den romerske by, den romerske familie og det daglige liv.
- Romerrigets slavesystem. Slavernes rolle, betydning og position i samfundet.
- Gladiatorerne: Samtidens stjerner, men samtidigt slaver.
- De romerske legioner og den enkelte legionær. Hvorfor var de så overlegne på slagmarken?
- Romerrigets sammenbrud. Diskussion af forklaringer.
- Perspektivering til imperier gennem historien, som vi har arbejdet med i andre forløb: Det Spanske imperium i 1500-1600 tallet ('Opdagelser og kolonisering') -Det britiske imperium i 1800 tallet ('Industrialisering, imperialisme og WW1) - Det amerikanske imperium fra 1914 og frem og Nazisternes 1000 års rige 1933-1945 ('Ideologiernes kamp') - De forskellige Kinesiske imperier gennem historien ('Kinas historie').
Andet:
- Ifm. med underemnet slaver og gladiatorer har vi set og arbejdet med filmen 'Gladiator'.
Ifm. en potentiel mundtlig eksamen skal eleverne have adgang til en online ordbog, men materiale fra de E-bøger og andet materiale fra internettet, som vi har brugt i undervisningen skal på forhånd være downloadet.
Faglige mål som primært har været i spil i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
USA, historie og identitet.
Dette forløb har haft følgende overordnede fokusområde:
Grundtræk i fremkomsten af den amerikanske nation samt hvordan nationens selvforståelse udviklede sig.
Vi har således både arbejdet med, hvorledes amerikanerne gennem tiden har defineret sig selv og hvilken indvirkning denne selv-definition har haft på landet indadtil og hvad den har betydet for den rolle USA har spillet internationalt.
Forløbsspecifikke faglige mål:
Eleverne skal kunne:
-redegøre for centrale udviklingslinjer i USA's historie, herunder ekspansionen, immigration, uafhængighedskrigen, borgerkrigen, borgerrettighedsbevægelsen samt deltagelse i 2. verdenskrig, den kolde krig, Korea-krigen, Vietnam-krigen og krigene i Afghanistan og Irak.
-reflektere over amerikanernes identitet som historieskabt og historieskabende. (Hvorledes amerikanerne bruger deres historie til at danne en fælles national identitet og hvorledes denne opfattelse samtidig har betydning for den måde amerikanerne vælger at agere i verden på og forholde sig til nytilkomne)
-forklare hvorfor forestillinger om den amerikanske identitet har ændret sig.
- vurdere hvad naturen og opfattelser af naturen har betydet for den amerikanske historie.
-formidle viden om USA's historie.
-relatere historiske problemstillinger til deres egen tid, f. eks. reflektere over dansk identitet og danske værdier ift. de amerikanske, samt Danmarks internationale engagement og indvandringsproblematikker.
-forholde sig kritisk til forskellig brug af historien.
- Forklare begreberne: City upon a hill, amerikansk exceptionalisme, frontier tesen, the melting pot/the salad bowl teorierne, manifest destiny.
- Diskutere begrebet den amerikanske drøm samt redegøre for bølgerne af indvandrere til USA.
- Redegøre for centrale udviklingslinjer i USAs nyere historie, deltagelsen i 1 og 2. verdenskrig, den kolde krig (Korea-krigen, Vietnam-krigen) og krigene i Afghanistan og Irak.
Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Ifm. en potentiel mundtlig eksamen har eleverne ikke adgang til internet i forberedelsen. Eleverne skal for så vidt det er muligt enten printe, downloade eller på anden måde hente materialet (pensum) ned på deres PC så det kan benyttes uden internetadgang. Som eksempel må man fx. ikke tilgå i-bøger, google drev, lectio eller google i forberedelsen.
Eneste undtagelser for reglen er følgende: nudansk ordbog, fremmedordbog samt links som er brugt i undervisningen og hvor man ikke kan downloade materialet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
USA - Afroamerikansk historie og sydstatskultur.
USA: Afroamerikansk historie og sydtatskultur.
Forløbet har haft fokus på følgende:
- Slaverisystemet i sydstaterne i tiden før borgerkrigen.
- Borgerkrigen og dens konsekvenser på kort og lang sigt.
- Jim Crow lovene og ku klux klan.
- Borgerrettighedskampen: De to poler eksemplificeret af Malcolm X og Martin Luther King.
- Diskussion af spørgsmålene: 1. Er borgerrettighedskampen vundet nu da der har været en afroamerikansk præsident? 2. Har afroamerikanerne opnået lige rettigheder/muligheder i dagens USA?
- Perspektivering til forløbet 'USA-Historie og identitet' for at kunne forklare hvordan nationen opstod herunder hvorfor afroamerikanerne ikke blev omfattet af nationens liberalistiske ideer og fokus på individets frihed.
- Perspektivering til forløbet 'Opdagelser og kolonisering' for at forklare Amerikas tidlige kolonisering og slavesystemets fremkomst, som en konsekvens af den første globaliseringsbølge.
Samarbejde med engelsk i forløbet:
I dette forløb har historie arbejdet tæt sammen med Engelsk. I engelsk har klassen således arbejdet med slave naratives (beretninger fra slaver) og fortællinger om slaveriet på baggrund af deres historiske baggrundsviden. Ligeledes har Historie budt ind og forklaret de historiske omstændigheder bag handlingen i novellen 'To kill a mockinbird', som klassen arbejdede med i engelsk. Engelsk og historie har også sammen afholdt en filmaften, hvor vi så og diskuterede filmene 'Mississippi burning' og 'Selma', som omhandler den afroamerikanske borgerrettighedskamp i 1960erne.
Studietur til Atlanta:
På studieturen til Atlanta stiftede klassen selv bekendtskab med sydens kultur og uligheden mellem rig og fattig ved bla. at lave frivilligt arbejde i det fattige og fortrinsvist afroamerikanske East Atlanta. Klassen så desuden ved selvsyn hvordan racerelationerne stadig betyder noget i syden i dag.
Derudover besøgte vi også EJI (Equal Justice Initiative) museum & memorial i Montgomery (Alabama). Her arbejdede eleverne med personlige beretninger fra afroamerikansk historie fra de første slavegjortes transport til America og frem til nutiden, hvor afroamerikanere stadig er overrepræsenteret i fattigdomsstatistikker og i fængsler.
I Atlanta var klassen på en guidet cykeltur med fokus på civil rights movement bevægelsen i Atlanta. I forlængelse af denne tur deltog klassen også i en sunday service i en kirke og talte med præsten og menigheden.
Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Ifm. en potentiel mundtlig eksamen har eleverne ikke adgang til internet i forberedelsen. Eleverne skal for så vidt det er muligt enten printe, downloade eller på anden måde hente materialet (pensum) ned på deres PC så det kan benyttes uden internetadgang. Som eksempel må man fx. ikke tilgå i-bøger, google drev, lectio eller google i forberedelsen.
Eneste undtagelser for reglen er følgende: nudansk ordbog, fremmedordbog samt links som er brugt i undervisningen og hvor man ikke kan downloade materialet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Opdagelser og Dansk kolonisering
Opdagelser og kolonisering.
Forløbet har haft følgende fokus mål:
- at opnå kendskab til den europæiske ekspansion i 1500-tallet.
- reflektere over europæernes menneskeopfattelse i perioden 1500-1914 og dennes indvirkning på holdningerne til fremmede kulturer og individer.
- Diskution: Hvem opdagede Amerika? (forholde sig til begrebet eurocentrisme samt hvad det vil sige at 'opdage').
- reflektere over opdagelsernes følger ud fra både økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle kriterier.
- Diskutere 'Hvede, stål og bakterier teoriens' betydning for Europæisk kolonisering af verden. Har geografisk og tildels geologisk held har medført ulighed i verden?
- redegøre for de økonomiske og politiske forudsætninger for hhv. dansk og europæisk kolonisering.
- forklare forhold relateret til europæernes syn på afrikanerne samt holdninger til slavehandlen ud fra oplysningstidens menneskesyn.
- Diskutere hvordan den industrielle revolution i Europa gav europæerne et fordel ift. resten af verden, som de brugte til underlægge sig denne.
- reflektere over europæernes menneske opfattelse i perioden 1500-1914 og dennes indvirkning på holdningerne til fremmede kulturer og individer.
- Perspektivere til emnerne Industrialisering, imperialisme og den første verdenskrig.
Fokus på dansk Vestindien:
- Hvad brugte Danmark kolonien til og hvordan gik afkoloniseringen.
- reflektere over koloniseringens følger for de tidligere (og i nogle tilfælde nuværende) kolonier.
- Diskutere om DK bør undskylde for deres slavehandels fortid.
Fokus på Grønland.
- redegøre for de større linjer i udviklingen af Grønland fra koloni til selvstyre.
- Diskutere. Hvorfor vil mange Grønlændere gerne løsrive sig fra DK?
- Diskutere. Hvilke problemer kan man pege på, som gør det svært for Grønland at opnå selvstændighed?
- Diskutere om DK bør undskylde for deres 'opførsel' overfor Grønland.
Ifm. en potentiel mundtlig eksamen skal eleverne have adgang til en online ordbog, men materiale fra de E-bøger og andet materiale fra internettet, som vi har brugt i undervisningen skal på forhånd være downloadet.
Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Industrialisering, imperialisme og WW1
Forløbet har haft fokus på følgende:
- Diskutere hvordan den industrielle revolution i Europa gav europæerne et fordel ift. resten af verden, som de brugte til at underlægge sig denne (herunder perspektivering til forløbet 'Opdagelser og kolonisering').
- reflektere over europæernes menneskesyn i perioden og dennes indvirkning på holdningerne til fremmede kulturer og individer.
- Opnå kendskab til de forskellige former for imperialisme (direkte og indirekte) samt typer af imperialister ('ideologen', 'conquistadoren' og 'politikeren').
- opnå kendskab til imperialismen og reflektere over dennes følger for den moderne verden (både tidligere kolonier og kolonimagter).
- Fokus på det britiske imperium i Indien og Afrika.
- reflektere over imperialismens følger ud fra både økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle kriterier.
- Opnå kendskab til den første verdenskrig.
- Diskutere grunde til krigens udbrud herunder industrialisering og imperialismen.
- Diskutere Versaillesfredens konsekvenser på kort og lang sigt.
- Perspektivere til forløbene. Opdagelser og kolonisering.
Ifm. en potentiel mundtlig eksamen skal eleverne have adgang til en online ordbog, men materiale fra de E-bøger og andet materiale fra internettet, som vi har brugt i undervisningen skal på forhånd være downloadet.
Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Kina - historie og identitet
Forløbet har haft fokus på følgende:
- Oldtiden og de første dynastier. Kinas opståen, Kinas selvopfattelse med perspektivering til i dag (Kina frem til 1700 tallet).
- Mongolernes rolle som først fjende af og siden del af det kinesiske rige (Djengis Khan) og det første møde med europæerne (Marco Polo).
-Fra storhed til sammenbrud. Perioden fra 1700-tallet, hvor Kinas kontakt med Vesten for alvor blev vigtig, til starten af 1900-tallet, hvor det sidste kejserdynasti faldt.
- Den kinesiske selvforståelse, Mødet med vesten: Idéudveksling, handel og krig, Årsagsforklaring: Hvorfor gik det så galt for Kina? Og hvilken indvirkning havde nederlaget til de imperialistiske europæiske magter på den kinesiske selvforståelse? ('De 100 års ydmygelser').
- Perioden 1912-1949, tiden mellem det sidste kejserdynastis fald og det kommunistiske partis magtindtog (Den politiske udvikling efter kejserdømmets fald, Magtkampe i Asien: Forholdet mellem Kina og Japan, Den kinesiske kommunismes sejr).
-Perioden 1949-1976, perioden hvor Mao Zedong (1893-1976) var formand for kommunistpartiet. (Kommunistpartiets strukturering, ideologi, projekter og politikker. Kulturrevolutionen.).
-Perioden 1976 til i dag. (Kinas nye økonomiske politik. Staten og den enkelte borger. Kinas rolle i verden. Kina - verdens nye supermagt).
- Diskutere betydningen af religion i det kinesiske samfund. Herunder det kinesiske kommunistpartis brug/misbrug af religion.
- Perspektivering til forløbet 'Ideologiernes kamp'. Den kinesiske udgave af kommunismen.
- Diskussion: Er Kina ved at overtage rollen som verdens supermagt fra USA?
- Kinesisk selvopfattelse: Riget i midten, verdens ældste civilisation og på vej til at genoptage deres naturlige plads som den førende nation i verden. Kineserne kæmper både med hård og blød magt for at bliver verdens stærkeste magt. Vi har snakket om OBOR = den nye silkevej (One Belt One Road) og konfutze institutterne rundt i verden.
- Konfutses tanker: Hvordan skal den gode borger skulle leve sit liv? Kan vi stadig se træk af Konfutses tanker i Kina i dag?
- Perspektivering til forløbet 'Industrialisering, imperialisme og den første verdenskrig' for dels at forstå hvordan de Europæiske magters opdagelsesrejser og kolonisering af dele af Asien fik indflydelse på Kinesisk selvopfattelse og holdning til 'de fremmede djævle') og dels for at kunne sammenligne de Kinesiske imperier gennem historien med det britiske imperium i 1800 tallet.
- Perspektivering til forløbet 'Ideologiernes kamp' og Kinesernes specielle udgave af kommunismen, som inkorporerer kapitalistisk økonomisk tænkning.
Ifm. en potentiel mundtlig eksamen skal eleverne have adgang til en online ordbog, men materiale fra de E-bøger og andet materiale fra internettet, som vi har brugt i undervisningen skal på forhånd være downloadet.
Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Ideologiernes kamp
Forløbet har haft fokus på følgende:
- Overblik over perioden 1914 til i dag.
- Forskellene mellem de tre store ideologier. 1. Liberalismen 2. fascismen/nazismen 3. socialismen/kommunismen.
- Ideologiernes fremkomst i mellemkrigstiden med fokus på USSR, Nazityskland og USA.
- Den første verdenskrig (optakt, forløb og konsekvenser).
- Antiparlementarismen i mellemkrigstidens Danmark.
- Den nazistiske ideologi og holocaust.
- Den kolde krig storpolitisk og Danmarks rolle.
- Murens fald.
- Den nye verdensorden. Diskussion: Har den liberalistiske ideologi 'vundet'?
- Trussel om en ny kold krig mellem USA og Kina.
-Diskussion af hvordan idelogiernes kamp og den storpolitiske situation siden første verdenskrigs afslutning har haft indflydelse på Danmarks førte politik,
- Perspektivering til forløbet 'Kinesisk historie' for at forstå Kinas udvikling frem mod dens nuværende position som udfordrer til USA's rolle som den dominerende globale magt og Kinas specielle idelogiske blanding af socialistiske/kommunistiske samfundsopbygning og kapitalistisk økonomisk tankegang.
Dette forløb har også fået tilkoblet nogle lektioner fra forløbet 'Danmarkshistorisk overblik med Aarhus som fokus' (forløbet opgives ikke som selvstændigt forløb). Disse lektioner omhandler Danmark og Aarhus under besættelsen.
Ifm. en potentiel mundtlig eksamen skal eleverne have adgang til en online ordbog, men materiale fra de E-bøger og andet materiale fra internettet, som vi har brugt i undervisningen skal på forhånd være downloadet.
Faglige mål dækket i forløbet:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62661382381",
"T": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62661382381",
"H": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62661382381"
}