Holdet 2023 HI/se3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Søren Vrist Christensen
Hold 2023 HI/se3 (1se3 HI, 2se3 HI, 3se3 HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken
Titel 2 Danmarks tilblivelse
Titel 3 DHO. Danmark i 60'erne og 70'erne
Titel 4 Middelalderen
Titel 5 Renæssancen, reformationen og de store opdagelser
Titel 6 Enevælde, oplysningstid og revolution
Titel 7 Danmark i 1800-tallet
Titel 8 Industriel revolution og imperialisme
Titel 9 Europa 1914-1945
Titel 10 Den kolde krig
Titel 11 Kinas historie
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken

Forløbet omhandler det antikke samfund i Grækenland og Rom. De første moduler bruges til introduktion til historiefaget, bekendtgørelsen, historiebevidsthedsbegrebet og historisk metode, herunder arbejdet med kilder og kildekritik.

I forløbet stifter eleverne blandt andet bekendtskab med de græske bystater, perserkrigene, Alexander den Store, filosofi og religion i Grækenland, republikkens styreform, de puniske krige, årsagerne til Roms succes, rigdom og slaveri i Rom, centrale romerske kejsere, religion i Romerriget, gladiatorkampe, kristenforfølgelserne under Nero samt årsagerne til Romerrigets undergang.

Forløbet giver eleverne indblik i forskellige styreformer, demokratiske idéer, imperialisme, kulturmøder og samspillet mellem politik, religion og samfund i antikken. Der arbejdes samtidig med forbindelser mellem antikken og nutiden, blandt andet i forhold til demokrati, politisk retorik, historiesyn og brugen af antikken i moderne kultur.

Undervisningen tager hovedsageligt udgangspunkt i Carl Johan Brylds ”Verden før 1914”, men der arbejdes også med forskellige materialetyper såsom taler, skriftlige kilder, dokumentarer, modeller og digitale simulationer. Eleverne arbejder løbende med historisk metode, kildekritik og analyse af forskellige kildetyper.

I undervisningen varieres der mellem lærerstyret undervisning, cooperative learning-øvelser, par- og gruppearbejde samt forskellige former for IT-didaktik. Forløbet fungerer samtidig som en introduktion til historiefagets arbejdsformer og til progressionen fra redegørelse til analyse og diskussion af historiske problemstillinger.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarks tilblivelse

Forløbet omhandler Danmarks tilblivelse og vikingetiden. Da forløbet er relativt kort, fungerer det primært som en introduktion til centrale udviklingslinjer i Danmarks tidlige historie. Eleverne stifter bekendtskab med Danmarks oldtid, de første danskere, vikingetiden, vikingetogterne, nordisk mytologi, Jellingdynastiet samt kristendommens indførelse i Danmark.

Der arbejdes med stats- og nationsdannelse, kulturmøder og overgangen fra nordisk religion til kristendom. Samtidig introduceres eleverne til nogle af de fortællinger og fortolkninger, der har været med til at forme forståelsen af den danske fortid og nationale identitet.

Undervisningen tager udgangspunkt i både historiske fremstillinger, skriftlige kilder, dokumentarfilm og arkæologisk materiale. Eleverne arbejder med kildekritik og analyse af forskellige kildetyper.

I undervisningen varieres der mellem lærerstyret undervisning, cooperative learning-øvelser, par- og gruppearbejde samt forskellige former for IT-didaktik.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO. Danmark i 60'erne og 70'erne

På Marselisborg Gymnasium gennemfører alle klasser det samme DHO-forløb, hvor eleverne arbejder med Danmark i 1960’erne og 1970’erne med særligt fokus på økonomisk vækst, udbygningen af velfærdsstaten, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og ungdomsoprøret.

Forløbet har samtidig fokus på introduktion til DHO-opgaven og arbejdet med historiefagets metoder. Eleverne arbejder blandt andet med redegørelse, kildeanalyse, diskussion, litteraturhenvisninger og brugen af noter samt med at formulere og besvare historiske problemstillinger.

Gennem arbejdet med velfærdsstat, kønsroller og ungdomskultur får eleverne indsigt i centrale samfundsforandringer i efterkrigstiden og deres betydning for det moderne Danmark. Der arbejdes løbende med forbindelser mellem perioden og nutidige diskussioner om velfærd, ligestilling, identitet og generationskonflikter.

Undervisningen tager udgangspunkt i både historiske fremstillinger og forskellige typer kildemateriale, herunder tekster, billeder og statistisk materiale. Eleverne arbejder desuden med kildekritik og vurdering af materialers anvendelighed i forbindelse med skriftligt arbejde.

I undervisningen varieres der mellem lærerstyret undervisning, cooperative learning-øvelser, par- og gruppearbejde samt forskellige former for IT-didaktik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Middelalderen

Forløbet dækker den europæiske middelalder. Her arbejder eleverne med feudalisme, naturalieøkonomi, kirkens magt og betydning, korstogene samt pestens konsekvenser for det europæiske samfund. Derudover behandles Islams opståen og udvikling til en verdensreligion.

Forløbet giver eleverne indsigt i samspillet mellem religion, politik og samfund i middelalderen samt i de kulturmøder og konflikter, der opstod mellem den kristne og den muslimske verden. Der arbejdes samtidig med middelalderens betydning for Europas videre udvikling og med forbindelser til nutidige diskussioner om religion, identitet og forholdet mellem Europa og Mellemøsten.

I afslutningen af forløbet arbejder eleverne med forskellige former for historiebrug og erindringskultur knyttet til middelalderen. Her undersøges blandt andet, hvordan middelalderen er blevet fortolket og fremstillet i senere tiders historieskrivning, populærkultur og medier.

Undervisningen tager udgangspunkt i både historiske fremstillinger, skriftlige kilder, taler, dokumentar-klip og andre digitale materialer. Eleverne arbejder løbende med kildekritik og analyse af forskellige kildetyper.

I undervisningen varieres der mellem lærerstyret undervisning, cooperative learning-øvelser, par- og gruppearbejde, og dertil gøres der brug af forskellige former for IT-didaktik samt flipped classroom.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Renæssancen, reformationen og de store opdagelser

I dette forløb arbejder eleverne med den europæiske renæssance med udgangspunkt i Norditalien. I det indledende modul skitseres perioden overordnet, og eleverne lærer om nogle af de forudsætninger, der gjorde renæssancen mulig, herunder økonomisk opblomstring, pengeøkonomiens tilbagevenden, udviklingen af bankvæsenet, befolkningsvækst, borgerskabets fremvækst, humanisme, fascinationen af antikken samt ønsket om individualisme og det at sætte mennesket i centrum. Der arbejdes desuden med renæssancens fokus på matematik, naturvidenskab, dannelse og bibelforskning ved Erasmus af Rotterdam.

I de efterfølgende moduler arbejder eleverne med renæssancens kunst, skulpturer og arkitektur og med forbindelserne mellem kunst, religion og menneskesyn. Der arbejdes samtidig med antikkens betydning for renæssancen og med renæssancens betydning for senere europæisk kultur og videnskab.

Derefter behandler forløbet reformationen, hvor eleverne lærer om Martin Luthers opgør med den katolske kirke, årsagerne til reformationens gennemslag samt den katolske modreformation. Der arbejdes her med religionens betydning for samfund, politik og menneskers livsvilkår samt med konsekvenserne af de religiøse konflikter i Europa.

Forløbet fokuserer herefter på de store opdagelser og de forandringer, som opdagelserne førte med sig. Eleverne arbejder blandt andet med kolonialisme, kulturmøder, synet på oprindelige folk, imperialisme og trekantshandel. Der perspektiveres løbende til nutidige diskussioner om kolonial arv og Europas forhold til resten af verden.

Undervisningen tager udgangspunkt i både historiske fremstillinger, billeder, kort, taler, breve og andre skriftlige kilder. Eleverne arbejder løbende med kildekritik, analyse af forskellige kildetyper og med historiebrug, blandt andet gennem arbejdet med renæssancens kunst og fremstillinger af kolonitiden.

I undervisningen variereres der mellem lærerstyret undervisning, forskellige former for social læring herunder cooperative learning-strukturer, par- og gruppearbejde, og dertil gøres der brug af forskellige former for IT-didaktik samt flipped classroom.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Enevælde, oplysningstid og revolution

I dette forløb arbejder eleverne med styreformen enevælde, som prægede store dele af Europa i 1600- og 1700-tallet. Forløbet tager udgangspunkt i den franske enevælde, hvor eleverne blandt andet lærer om kongemagtens legitimering, samfundsopbygning og merkantilismen som økonomisk teori og praksis.

Efterfølgende introduceres eleverne til oplysningstidens tanker og filosofi med udgangspunkt i Locke, Montesquieu, Rousseau og Voltaire. Der arbejdes her med oplysningstidens syn på mennesket, frihed, magt og samfund samt med de idéer, der senere fik stor betydning for udviklingen af moderne demokrati og menneskerettigheder.

I de efterfølgende moduler behandles årsagerne til revolutionerne i Amerika og Frankrig. Der arbejdes både med oplysningsfilosofiens betydning og med sociale, økonomiske og politiske årsager til revolutionernes udbrud. I forbindelse med den franske revolution arbejder eleverne blandt andet med stændersamfundet, utilfredsheden blandt de forskellige samfundsgrupper og revolutionens forskellige faser.

Undervisningsforløbet afdækker den franske revolutions forløb og konsekvenser, men eleverne introduceres også til Napoleonskrigene og junirevolutionen. Derudover arbejdes der med revolutionsteori samt med Det Arabiske Forår, hvor eleverne perspektiverer revolutionære bevægelser fra 1700-tallet til nyere tid

Undervisningen tager udgangspunkt i både historiske fremstillinger, politiske tekster, billeder og computerspil. Eleverne arbejder løbende med kildekritik, analyse af forskellige kildetyper og med at diskutere historiske problemstillinger og forskellige forklaringer på samfundsmæssige forandringer.

I undervisningen varieres der mellem lærerstyret undervisning, forskellige former for social læring herunder cooperative learning-strukturer, par- og gruppearbejde, og dertil gøres der brug af forskellige former for IT-didaktik samt flipped classroom.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmark i 1800-tallet

Forløbet fokuserer på dansk politik i 1800-tallet og er et af forløbene med særligt fokus på Danmarks historie. Eleverne arbejder indledningsvist med Slaget på Reden, Københavns bombardement, statsbankerotten og tabet af Norge, som markerede afslutningen på Danmarks rolle som regional stormagt.

Forløbets hovedfokus er begivenhederne i årene 1848-1850, hvor Danmark fik en fri forfatning, og hvor Treårskrigen blev udkæmpet. Eleverne arbejder med overgangen fra enevælde til demokrati, fremvæksten af nationale bevægelser samt de politiske og nationale konflikter, der prægede helstaten. Der arbejdes samtidig med stats- og nationsdannelse og med udviklingen af dansk national identitet i 1800-tallet.

Forløbet afsluttes med krigen i 1864 og de konsekvenser, nederlaget fik for Danmark. Her arbejdes blandt andet med betydningen af 1864 for dansk selvforståelse.

Undervisningen tager udgangspunkt i både historiske fremstillinger, billeder, taler, politiske tekster og andre skriftlige kilder. Eleverne arbejder løbende med kildekritik, analyse af forskellige kildetyper og med at diskutere forskellige forklaringer på politiske og samfundsmæssige forandringer.

I undervisningen varieres der mellem lærerstyret undervisning, forskellige former for social læring herunder cooperative learning-strukturer, par- og gruppearbejde, og dertil gøres der brug af forskellige former for IT-didaktik samt flipped classroom.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Industriel revolution og imperialisme

Den første del af forløbet omhandler den industrielle revolution med særligt fokus på udviklingen i England. I de indledende moduler arbejder eleverne med landbrugsrevolutionen, befolkningsvæksten og fremkomsten af nye industrier. Eleverne lærer om dampmaskinen og de forandringer, den medførte, herunder nye produktionsformer, teknologiske fremskridt og udviklingen af moderne transport.

Efterfølgende introduceres eleverne til Adam Smith og den økonomiske liberalisme, hvorefter der arbejdes med urbanisering, industrialiseringens konsekvenser og arbejdernes forhold på de nye fabrikker. Dette leder videre til en præsentation af Karl Marx og hans tanker om socialisme og kommunisme. Forløbet giver dermed eleverne indsigt i de ideologiske strømninger, der voksede frem som reaktion på industrialiseringens samfundsforandringer.

I anden halvdel af forløbet arbejder eleverne med imperialismen. Der er fokus på de økonomiske, sociale, teknologiske og nationalistiske årsager til, at de europæiske stater praktiserede imperialisme i slutningen af 1800-tallet. Eleverne arbejder særligt med "The Scramble for Africa" og med de konsekvenser, imperialismen fik for både europæiske stater og de koloniserede områder. Der arbejdes samtidig med sammenhængen mellem industrialisering og imperialisme.

Forløbet giver eleverne indsigt i centrale udviklingslinjer, der har været med til at forme den moderne verden, herunder industrialisering, globalisering, ideologier og internationale magtforhold.

Undervisningen tager udgangspunkt i både historiske fremstillinger, statistisk materiale, billeder, politiske tekster, dokumentar-klip og andre skriftlige kilder. Eleverne arbejder løbende med kildekritik, analyse af forskellige kildetyper og med at diskutere forskellige forklaringer på historiske og samfundsmæssige forandringer. Der arbejdes desuden med historiebrug gennem analyser af blandt andet koloniale fremstillinger i populærkulturen.

I undervisningen varieres der mellem lærerstyret undervisning, forskellige former for social læring herunder cooperative learning-strukturer, par- og gruppearbejde, og dertil gøres der brug af forskellige former for IT-didaktik samt flipped classroom.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Europa 1914-1945

Forløbet dækker 1. verdenskrig, mellemkrigstiden og 2. verdenskrig. I modulerne om 1. verdenskrig har eleverne primært arbejdet med årsagerne til og optakten til krigen, mens selve krigshandlingerne har spillet en mere sekundær rolle. Der arbejdes blandt andet med imperialisme, nationalisme, alliancepolitik og spørgsmålet om skyld for krigens udbrud. Dertil behandles fredsforhandlingerne i Versailles og de udfordringer, som fredsslutningen skabte i efterkrigstidens Europa.

I de efterfølgende moduler arbejder eleverne med den politiske og økonomiske udvikling i mellemkrigstiden. Eleverne lærer om den russiske revolution, magtkampen efter Lenins død og udviklingen under Stalin, herunder femårsplanerne, kollektiviseringen og industrialiseringen. Der arbejdes samtidig med forskellige ideologier og styreformer samt med forholdet mellem demokrati og diktatur.

Eleverne arbejder desuden med Hitlers og nazistpartiets vej til magten i Tyskland samt med de økonomiske, politiske og sociale forhold, der muliggjorde nazismens fremgang. I forlængelse heraf behandles appeasementpolitikken og de internationale spændinger og alliancer, der ledte frem mod 2. verdenskrigs udbrud.

Derefter undervises eleverne i krigens forløb og i de karakteristika, der kendetegnede den moderne total krig. Undervejs behandles Holocaust med fokus på både baggrund og gennemførelse. Forløbet afsluttes med et fokus på den tyske besættelse af Danmark, modstandsbevægelsen og de forskellige fortolkninger af besættelsestiden.

Forløbet giver eleverne indsigt i ideologiernes kamp i det 20. århundrede, nationale og internationale konflikter samt samspillet mellem politiske, økonomiske og sociale udviklinger. Der arbejdes løbende med forbindelser mellem perioden og nutidige diskussioner om demokrati, autoritære styreformer, propaganda, menneskerettigheder og erindringskultur.

Undervisningen tager udgangspunkt i både historiske fremstillinger, taler, politiske dokumenter, billeder, filmklip, rollespil og andre skriftlige kilder. Eleverne arbejder løbende med kildekritik, analyse af forskellige kildetyper og med at diskutere historiske problemstillinger og forskellige forklaringer på samfundsmæssige forandringer.

I undervisningen varieres der mellem lærerstyret undervisning, forskellige former for social læring herunder cooperative learning-strukturer, par- og gruppearbejde, og dertil gøres der brug af forskellige former for IT-didaktik samt flipped classroom.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den kolde krig

Forløbet omhandler Den Kolde Krig fra afslutningen af 2. verdenskrig til Sovjetunionens opløsning. Eleverne arbejder blandt andet med begyndelsen på den kolde krig, de to blokkes ideologier og alliancer, Danmarks rolle under den kolde krig, stedfortræderkrige, Cuba-krisen, udviklingen i 1980’erne samt afslutningen på den kolde krig. Forløbet afsluttes med en perspektivering til nutiden gennem en diskussion af forholdet mellem Rusland og Vesten i dag.

Forløbet adskiller sig fra de øvrige forløb ved, at eleverne selv har ansvaret for store dele af undervisningen. I grupper planlægger og gennemfører eleverne undervisningsmoduler om centrale emner inden for den kolde krig. De udvælger materiale og kilder, planlægger aktiviteter, gennemfører faglige oplæg og står for lektieopsamling og diskussioner. Formålet er at styrke elevernes evne til selvstændigt at tilegne sig historisk viden, formulere historiske problemstillinger og formidle fagligt stof til andre.

Gennem forløbet arbejder eleverne med ideologiernes kamp i det 20. århundrede samt udviklingen af Danmarks udenrigspolitiske position. Der lægges vægt på sammenhængen mellem fortid og nutid, blandt andet gennem arbejdet med aktuelle sikkerhedspolitiske spændinger og spørgsmålet om, hvorvidt verden i dag bevæger sig mod en ny kold krig.

Undervisningen tager udgangspunkt i historiske fremstillinger, taler, politiske dokumenter, billeder, filmklip og andre skriftlige kilder. Eleverne arbejder løbende med kildekritik, analyse af forskellige kildetyper og med at diskutere forskellige forklaringer på historiske begivenheder og udviklingslinjer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kinas historie

I dette forløb arbejder eleverne med Kinas historie fra oldtiden til i dag. Forløbet er holdets forløb med særligt fokus på et samfund uden for Europa og USA, og undervisningen anlægger gennemgående et kinesisk perspektiv på de historiske udviklinger og begivenheder, der behandles.

Forløbet indledes med Kinas internationale betydning i dag med særligt fokus på den kinesiske økonomi og Kinas rolle i det globale samfund. Herefter arbejder eleverne med de første kinesiske dynastier, Kinas guldaldre og storhedstid samt de forestillinger om stat, samfund og omverden, der har præget kinesisk historie gennem århundreder.

Efterfølgende behandles mødet mellem Kina og Europa, herunder perioden hvor Kina i høj grad lukkede sig om sig selv, samt europæernes gradvise åbning af Kina i 1800-tallet. Der arbejdes blandt andet med opiumskrigene, de ulige traktater og de konsekvenser, som mødet med de europæiske stormagter fik for det kinesiske samfund og den kinesiske selvforståelse.

I den sidste del af forløbet arbejder eleverne med Mao og det kommunistiske Kina samt udviklingen frem mod det moderne Kina. Forløbet afsluttes med et fokus på det kinesiske samfund i dag og på Kinas voksende rolle i international politik og økonomi.

Forløbet giver eleverne indsigt i kulturmøder, imperialisme, globalisering, ideologier og forskellige historiesyn. Der arbejdes løbende med sammenhænge mellem fortid og nutid, blandt andet i relation til Kinas position som stormagt, Belt and Road-initiativet og aktuelle spændinger mellem Kina og Vesten.

Undervisningen tager udgangspunkt i både historiske fremstillinger, statistisk materiale, taler, breve, avisartikler og andre skriftlige kilder. Eleverne arbejder med kildekritik, analyse af forskellige kildetyper og med at undersøge, hvordan historien bruges aktivt i den kinesiske stats legitimering og i forståelsen af Kinas rolle i verden i dag.

I undervisningen varieres der mellem lærerstyret undervisning, forskellige former for social læring herunder cooperative learning-strukturer, par- og gruppearbejde, og dertil gøres der brug af forskellige former for IT-didaktik samt flipped classroom.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologiforløb

Kronologiforløbet gennemføres i slutningen af 3.g og har til formål at skabe sammenhæng mellem de enkelte undervisningsforløb fra det samlede treårige forløb. Eleverne arbejder med at placere centrale begivenheder, udviklingslinjer og forandringer i en kronologisk sammenhæng og med at identificere kontinuitet og brud i historien. Forløbet fungerer samtidig som eksamensforberedelse, hvor eleverne træner historiske problemstillinger, perspektivering og anvendelse af viden på tværs af de gennemførte forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer