Holdet 3bm BT (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Line Pihlkjær Rasmussen, Steen Vang Petersen
Hold 2023 BT/bm (1bm BT, 1bm BT øv, 2bm BT, 2bm BT øv, 3bm BT, 3bm BT øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1: Introduktion til Bioteknologi
Titel 2 Forløb#2: Cellens biologi og struktur
Titel 3 Forløb#3: DNA - struktur og funktion
Titel 4 Forløb#4: Atomer og molekyler
Titel 5 Forløb#5: Proteiner og enzymer
Titel 6 Forløb#6: Stofmængde og reaktioner
Titel 7 Forløb#7: Syrer og baser i biologi
Titel 8 Repetition
Titel 9 Forløb#8: Cellevækst og -deling
Titel 10 Forløb#9: "Ligner du din mor?" - Genetik og miljø
Titel 11 Forløb#10: Farver og spektrofotometri
Titel 12 Forløb#11: Enzymer -Reaktionshastighed og katalyse
Titel 13 Forløb#12: Ligevægt i biologi
Titel 14 Forløb#13: Nerver og kommunikation
Titel 15 Forløb#14: pH i biologiske systemer
Titel 16 Forløb#15: Genetisk medicin i håndkøb?
Titel 17 Forløb#16: Kemi i miljøet
Titel 18 Forløb#16+: Ioner og salte - repetition
Titel 19 Forløb#17: Kulstof og LEGO-kemi
Titel 20 Forløb#18: Lipid - de fede molekyler
Titel 21 Forløb#19: Økologi og produktion - en ligevægt?
Titel 22 Forløb#20: Kulhydrat - struktur og syntese
Titel 23 Forløb#21: Metabolisme - fra rugbrød til energi
Titel 24 Forløb#22: Hormoner - kroppens dirigenter
Titel 25 Forløb#23: Hormonelt spindelvæv - køn og formering
Titel 26 Forløb#24: Økotoksikologi - hormonelt kaos!
Titel 27 Forløb#25: Dit DNA fortæller alt om dig...næsten!
Titel 28 Forløb#26: Os og dem - Immunologi
Titel 29 Forløb#27: Pillen der fikser det!
Titel 30 Forløb#28: Hvordan bekæmper vi infektionen?
Titel 31 Forløb#29: Kræft - biologi, kontrol og stamceller
Titel 32 Forløb#30: Bioetik i bioteknologi
Titel 33 Forløb#31: Hvordan isolerer man et protein?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1: Introduktion til Bioteknologi

I dette allerførste forløb er eleverne blevet introduceret til faget Bioteknologi, og de er blevet præsenteret for fagets kernestof.
Eleverne præsenteres også for den naturvidenskabelige metode samt vigtigheden af kontroller i forsøg.

Derudover arbejder vi kort med CLP mærkning og generel sikkerhed i laboratoriet.

Forsøg:
- Gasudvikling i alginatkugler (rapportforsøg)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2: Cellens biologi og struktur

I dette forløb har eleverne gennemgået pro- og eukaryote cellers opbygning og struktur. Fokus har været på forskelle og ligheder mellem de to celletyper. Eleverne har beskæftiget sig med en række intracellulære organeller såsom mitokondriet, lysosomer og endoplasmatisk reticulum. Derudover har eleverne arbejdet med cellemembranen og de forskellige transportprocesser, som finder sted henover membranen.

Eleverne er desuden blevet præsenteret for endosymbiont teorien.

Forsøg:
- Mikroskopi af dyre og planteceller
- Osmose - ægsperiment
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3: DNA - struktur og funktion

I dette forløb har eleverne beskæftiget sig med DNA's opbygning (kemiske grupper og bindingstyper), DNA's organisering i et kromosom, DNA replikation og transkription - herunder RNA's struktur samt translation af mRNA til protein. Eleverne har arbejdet i grupper om en videoaflevering omkring proteinsyntesen.

Forsøg:
- Oprensning af DNA fra løg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4: Atomer og molekyler

I dette forløb er Bohr's atommodel blevet gennemgået, samt beskrivelse af massetal, atomnummer og isotoper. Det periodiske system er blevet anvendt i forbindelse med en beskrivelse af skalmodellen og i arbejdet med ioner (simple og sammensatte).
Ionbinding og elektronparbindingen gennemgåes, og eleverne har arbejdet med begreberne "polær" og "upolær" elektronparbinding med inddragelse af beregninger af elektronegativitet.

Forløbet indeholder også besøg på AU til BioA-dag, hvor eleverne deltog i en række foredrag.



Forsøg:
- Molekylmodeller/byggesæt
- Saltes opløselighed
- Demonstration af vand som polært molekyle med en ballon
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5: Proteiner og enzymer

I dette forløb har eleverne arbejdet med proteiner, og de har dukket ned i aminosyrernes opbygning (kemisk og biologisk betydning). De har også set på proteiners opbygning i forhold til den primære, sekundære, tertiære og kvartenære struktur.
Derudover er der blevet arbejdet med enzymer og deres virkemåde, og eleverne har undersøgt, hvordan enzymer påvirkes af ændringer i pH og temperatur.

Forsøg:
- Bromelin i ananas (rapportøvelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6: Stofmængde og reaktioner

I dette forløb har eleverne lært om at afstemme reaktionsskemaer og arbejdet med begreber såsom formelmasse, molarmasse og stofmængde. Den matematiske sammenhæng mellem stofmængde, masse og molarmasse etableres (n = m/M).
Derudover arbejder eleverne med reaktioner for gasser og begrebet "begrænsende faktor" gennemgås.

Eleverne har også arbejdet med koncentration af et stof i en opløsning og er blevet præsenteret for begreberne "aktuel" og "formel" koncentration. De har arbejdet med begrebet fortynding herunder fortyndingsformlen og fortyndingsfaktoren.

Forsøg:
- Natriumhydrogencarbonats omdannelse (rapportforsøg)
- Fortyndingsøvelse - fortynding af KMnO4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7: Syrer og baser i biologi

Eleverne har arbejdet med definitioner af syrer og baser (Arrhenius og Brønsted) for at få det gjort klart, at det er hydronens afgivelse og optagelse, der er centralt for syre/base kemien. Eleverne har også arbejdet med korresponderende syre/basepar samt syrestyrke. Herefter er de blevet præsenteret for vands selvionisering og pH begrebet.



Forsøg:
- Eddikesyreindholdet i husholdningseddike (rapportforsøg)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Repetition

I dette allersidste forløb har vi repeteret nogle af de emner, som eleverne har været igennem i løbet af året.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#8: Cellevækst og -deling

I dette forløb har vi arbejdet med celler og celledeling.

Dyreceller (eukaryote)
Forløbet starter med cellecyklus med interfase og de tilhørende faser (G1, S, G2, M; G0) samt mitose.
Vi gennemgår hvad der specifikt foregår i de enkelte faser. Vi snakker om at nogle celler deler sig ofte (f.eks. hudceller) mens andre deler sig meget sjældent og befinder sig i G0 længe.
Vi snakker også om celledeling og cellevækst - hvilke faktorer skal der til for at stimulere disse processer.
#Fagord: Interfase, mitose, vækstfaktorer, restriktionspunktet, checkpoints, kromatider, mitogen, apoptose.

Vi gennemgår derefter både mitosen og de specifikke fase og derefter meiosen - som er ansvarlig for kønscelledannelsen (dannelse af gameter). Mange af faserne er sammenlignelige - men meiosen har en ekstra delingsfase - som sikrer at der dannes haploide celler. Vigtigt i meiosen i forhold til mitosen er overkrydsning (chiasmata) - der er her den genetiske variation opstår.
#Fagord: centrosom, centriole, tentråde, centromér, diploid, haploid, chiasmata, overkydsning

Vi laver et puslespil med brikker der repræsenterer de enkelte cellestadier - byg det rigtige forløb af faser.


Bakterier (prokaryot) og gær (eukaryot)
Vi snakker om hvordan bakterier formerer sig ved binær fusion og har et kromosom, som finde i cytoplasma uden afgrænsning af kernemembran. Kopiering af kromosomet starter ved OriC - som vi ogsp kender fra DNA manipulation ved brug af plasmider (senere forløb).
Vi taler som eksponentiel vækst og de forskellige faser i bakteriel vækst.
#Fagord: Binær fission, knopskydning, Nølefase, eksponentiel vækstfase, stationær fase, dødsfase, vækstfaktorer.

Vi snakker også om udplaning af bakterier og laver et forsøg med udpladning af bakterie.

FORSØG:
- Mikroskopering af vækstzone i løg
- Udpladning af bakterier
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 6: Præsentation af Meiose 08-09-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#9: "Ligner du din mor?" - Genetik og miljø

Vi starter med at beskrive karyotype - altså hvilke kromosomer har vores celler. Her taler vi om autosomer, som er de kromosompar alle mennesker har. Ellers taler vi om kønskromosomer i cellerne (XX eller XY).
Ved celledelinger kan der ske en ikke-korrekt fordeling af kromosomer - og derved opstår der kromosomtalsanomalier: Der kan være både fejl i antallet af autosomale kromosomer (f.eks. Downs syndrom) eller antallet af kønskromosomer (f.eks. Klinefelters syndrom).
#Fagord: Autosomer, kønskromosomer, homologe kromosomer, heterologe kromosomer, karyotype, non-disjunction, kromosomtalsanomalier,.

Derefter etablerer vi nogle genetiske grundbegreber, som tillader os at tale om genetik.
#Fagord: Genotype, fænotype, dominant, recessiv, monogen, co-dominans, ufuldstændig dominans.

Mendels 1. lov bruges til at forstå hvordan genotyper nedarves - og derefter har vi arbejdet med stantræsanalyser. Her har vi snakket om dominant eller recessiv autosomal nedarvning. I tillæg hertil findes der kønsbunden nedarvning og mitokondriel nedarvning
Medels 2. lov fortæller noget om hvordan flere gene nedarves uafhængigt af hinanden. I forhold til denne lov skal der tages hensyn til forskellige vekselvirkninger imellem generne.
#Fagord: Krydsningsskema, P-, F1- og F2-generationer, homoplasmisk, heteroplasmisk, epistasi, koblede gener.

Forløbet afsluttes med en test i genetiske fagbegreber.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 7: Eksamensopgave - genetik 06-10-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#10: Farver og spektrofotometri

Dette forløb dækker kort baggrunden for at kunne bruge absorption i bioteknologi - som en metode til f.eks. at bestemme ukendte koncentrationer af molekyler der absorberer lys.
Vi snakker kort om hvordan lys kan betragtes som elektromagnetisk stråling og derfor energi. Vi snakker herunder om komplementærfarver - altså den farve der dannes når en specifik bølgelængde er fjernet.
Molekylært henfører vi absorption til specifikke kemiske grupper - chromofore grupper (f.eks. konjugerede dobbeltbindinger).
Det centrale er Lambert Beers lov, som beskriver sammenhængen imellem absorption og koncentration af et stof.

#Fagord: Elektromagnetisk stråling, bølgelængde, konjugerede dobbeltbindinger, delokaliserede elektroner, aromatiske ringe, excitation af elektroner, kuvette, absorptionsspektrum, molare absorptionskoefficient.

FORSØG:
- Absorption af kaliumpermanganat (ikke rapportforsøg)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#11: Enzymer -Reaktionshastighed og katalyse

Forløbet starter med at kigge på en kemisk reaktions hastighed - og hvordan vi kan beskrive den som forbrug af substrat pr. tidsenhed eller dannelse af produkt pr. tidsenhed. Vi gennemgår derefter at en reaktion har en aktiveringsenergi, som er en "bakke af energi" en reaktionen skal over for at kunne forløbe. Vi undersøger hvilke parametre der kan påvirke aktiveringsenergien og derfor også reaktionshastigheden. Herunder introducerer vi også begrebet - en katalysator (nedsætter aktiveringsenergien uden selv at blive forbrugt i reaktionen). Eleverne laver små demonstrationsforsøg for hinanden for at illustrere de enkelte elementer.
#Fagord: Reaktionshastighed, aktiveringsenergi, hastighedsudtryk, reaktionsorden, homogen katalyse, heterogen katalyse.

Derefter snakker vi enzymer og deres evne til at katalysere kemiske reaktioner. Her introduceres ES-komplekset og begreber som det aktive center. Igen snakker vi om hvorledes katalysen er optimal - herunder pH-værdi og temperatur. Eksempelvis kan vi snakke om DNA polymerasen i PCR metoden, som arbejder godt ved 72 grader (Taq-polymerasen).
Vi gennemgår Michealis Menten kinetik og hvorledes vi kan bestemme Vmax og Km for enzymer vha. MM og ved hjælp af Lineweaver-Burk plot.
#Fagord: Reversibel og irreversible inhibitorer, 0. ordens reaktion, 1. ordens reaktion, Michaelis-Menten, Vmax, Km.

Forløbet indeholder en test om enzymer og kinetik.
Forløbet er en optakt til SRO forløb med matematik.


FORSØG:
- Reaktionshastighed; Erythrocin B og hypochlorit (protokolforsøg)
- Landolts fordøg (Rapportforsøg)
- Mol-X-Lab på AU. Øvelse med enzymkinetik af alkalisk fosfatase.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 8: Protokol; Reaktionshastighed 21-10-2024
Aflevering 9: Landolts forsøg 29-10-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#12: Ligevægt i biologi

Hvordan beskriver vi en reaktion der kan forløbe "begge veje" - altså en ligevægtsreaktion?
Vi starter med at definere irreversible og reversible reaktioner. Vi taler også om at en reaktion kan være forskubbet imod venstre eller imod højre. For at beskrive denne situation introducerer vi ligevægtskonstanten. Dette er et tal som er en konstant ved et bestemt tryk og beskriver fordeligen af produkter og reaktanter i en kemisk ligevægt. Størrelsen af ligevægtskonstanten fortæller som ligevægten er forskudt imod produkter eller reaktanter.

Vi introducerer Le Chateliers princip om: at en ligevægt vil prøve at reducere effekten af et ydre indgreb.

#Fagord: Irreversible og reversible reaktioner, ligevægtskonstant, reaktionsbrøk (Y), Forskydning af ligevægt ved indgreb, exoterm reaktion (varmeafgivelse) og endotherm reaktion (optagelse af varme).

FORSØG:
- Coboltkomplekser (Demonstrationsforsøg)
- Indgreb i en ligevægt (Rapportforsøg)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 10: Indgreb i ligevægt 18-11-2024
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#13: Nerver og kommunikation

Opbygningen af nervesystemet gennemgås, med særligt fokus på opbygningen af den perifere nervesystem.
Derefter snakker vi op de forskellige relevante celler, og eleverne præsenterer celle typerne for hinanden. Ydermere beskrives blod-hjerne barrieren i denne sammenhæng, for at tydeliggøre hjernens helt unikke struktur og "isolation".
#Fagord: Nervesystemet, neuron, endeknop, akson, aksonhals, ranviersk indsnøring, dendrit, myelinskede, oligodendrocyt, mikroglia, astrocyt, ependymceller.

Vi gennemgår derefter nerveimpulsen og præsenterer her strukturer som spændingssyrede ionkanaler og synapsen. De spændingsstyrede ionkanaler er helt centrale for at der kan dannes et aktionspotentiale.
#Fagord: Hvilemembranpotentiale, aktionspotentiale, nerveimpuls, triggerområde, depolarisering, hyperpolarisering, Na/K-pumpen, tærskelværdi, præsynaptisk neuron, postsynaptisk neuron, synapsespalte, neurotransmitter.

Forløbet afrundes med gennemgang af hjernens opbygning og centrale strukturer.
I forbindelse med at forstå smerte som en neuronal proces, besøger vi Lektor Christian Vægter på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Christian giver et oplæg om smerte og viser eleverne rundt i grupper til 3 stationer med studerende/PhD studerende:
1. Konfokal mikroskopi - til at se molekylær opbygning i hjernen
2. Cellekulturlab - in vitro kultur af neuroner og andre nerveceller
3. Dissektion af mus og hjerne samt blotlægning af "Iskiasnerven".


FORSØG:
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#14: pH i biologiske systemer

Vi genopfrisker hvad en syre og en base er: En syre afgiver hydron og en base optager hydron :-)
Dernæst tager vi fat i pH, som et tal for hvor høj en koncentration af oxinium (H3O+) der er i en opløsning. Baseret på vands selvionisering kan vi vise sammenhængen imellem pH og pOH (pH + pOH = 14).
Syrer (og baser) har ligevægtskonstanter, som vi betegner styrkekonstanter. Denne konstant beskriver hvor stor del af f.eks. syren der har afgivet sin hydron. En høj styrkekonstant for en syre (Ks) betyder at den har afgivet mange hydroner - men en lille Ks betyder at syren ikke er tilbøjelig til at afgive sine hydroner. OMVENDT - når vi snakker om pKs (altså -log Ks) - så betyder en lille pKs at syren er stærk og en stor pKs betyder syren er svag.

Vi gennemgår hvorledes pH kan beregnes for stærke syrer og for ikke-stærke syrer.  
Derefter tager vi fat i puffere/buffere - en blanding af en ikke-stærk syre og den korresponderende base. Denne blanding kan holde pH stabil i en opløsning. I cellen findes der en række områder, som holde pH konstant ved hjælp af forskellige puffere. pH stabiliteten demonstreres med vand og buffer tilsat Brom-thymol-blåt (pH indikator).
#Fagord: Hydron, styrestyrke, basestyrke, vands selvionisering, pH, pOH, pufferligningen, kolorimetrisk måling af pH (farveskift med indikator), potentiometrisk måling af pH (instrument)

For at illustrere fordelingen imellem en syre og den korresponderende base, laver eleverne en mindre eksperiment med Bjerrumdiagram, hvor pH måles ved hjælp af et pH-meter (potentiometrisk måling).
Titrering genopfriskes fra 1g og gennemføres igen med en polyhydronsyre - nemlig phosphorsyre i cola.
#Fagord: Syrebrøk, ækvivalenspunkt, halvækvivalenspunkt, polyhydronsyre.

FORSØG:
- Puffersystem (demonstrationsforsøg)
- Bjerrumdiagram med potentiometrisk pH måling (ikke rapportforsøg)
- Phosphorsyre i cola (rapportforsøg)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 11: Phosphorsyre i cola 07-02-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb#15: Genetisk medicin i håndkøb?

Genteknologi med udgangspunkt i kloning af gen i plasmid.
Hvordan kan vi flytte et udvalgt gen fra en organisme ind i en anden?
Vi gennemgår processen fra donor-DNA igennem dannelse af DNA segment der kan placeres i plasmid. Dette kan så overføres til bakterier ved varmeshock eller elektroshock. Denne proces betegnes transformation. Vi arbejder med sproget SBOL til at beskrive et plasmid.
#Fagord: Restriktionsenzymer, palindromsekvens, sticky ends, ori, plasmid, transformation, selektion, resistensgen,

Derefter ser vi på hvorledes man kan manipulere menneskeceller med DNA teknologier - herunder RNAi elller CRISPR/Cas9 metoden. Vi tager udgangspunkt i metoderne og ligeledes Luxterna behandling af øjensygdommen Lebers kongenitale amaurose (LCA).
#Fagord: RNAi , short hairpin RNA, ikke-patogen virus (ikke sygdomsfremkaldende), guide RNA, ikke-homolog reparation,homolog rekombination.

Vi afrunder forløbet med en dokumentarfilm og skabelsen af fåret Dolly - og de afledte konsekvenser. Ligeledes indeholder dokumentaren en sekvens med Nana og Lulu- 2 kinesiske børn som er "manipuleret" med CRISR/Cas. Det åbner for en etisk diskussion...

Eleverne gennefører øvelsen om pGLO transformation og producerer efterfølgende et video-oplæg om øvelsen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Virtuelt modul: CRISPR-Cas9 06-02-2025
Aflevering 12: pGLO video 23-02-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb#16: Kemi i miljøet

Forløbets formål er at få intrioduceret redox-kemi og sætte det i forbindelse med miljø.

Vi gennemgår hvorledes vores forbrug af fossile brændstoffer kan danne en masse skadelige stoffer - herunder NO og CO2. Vi arbejde med at forstå hvordan vi kan bruge kemi til at rense røggas. I denne proces introduceres der en række nøglebegreber og forståelse for redox kemi - herunder tildeling af oxidationstal OG afstemning af redoxreaktioner.
Eleverne lavetr et mikroskala forsøg hvor de arbejder med mangans oxidationstal.
#Fagord: Forbrænding, røggasser, oxidationstal, redoxreaktion, oxidation, reduktion.

I selvstændige gruppeforløb arbejder eleverne med populærvidenskabelige artikler om CO2 fangst vha. mikroorganismer og om PFAS forurening og evighedskemikalier (forurening af grundvand)
Eleverne laver kortere præsentationer og holder oplæg.

FORSØG:
- Mikroskala: Mangans oxidationstal (ikke rapport)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tildeling af oxidationstal 25-02-2025
Aflevering 13: Eksamensopgave 23-03-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#16+: Ioner og salte - repetition

Vi samler op på hvorledes ioner navngives og hvordan salte er sammensatte.
Vi laver derefter microanalyse af fældningsreaktioner - et forsøg der er lavet i 1g også.

Forløbet afsluttes med at lave 2 forskellige titreringer af salt chips og salt i havvand - med fluorecein som indikator (virker desværre kun for havvand).
Forsøgene evalueres ved gennemgang i modulet.

Eleverne har således fået repeteret deres kendskab til ioner, ionforbindelser og fældningsbegrebet.
Der er især lagt vægt på de mere fysiologiske sammensatte ioner, som: Phosphat, carbonat, nitrat, sulfat og ammonium.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb#17: Kulstof og LEGO-kemi

Forløbets formål er at give elverne kendskab til nogle vigtige og centrale funktionelle grupper i organisk kemi.
Centralt er det, at kulstof (carbon) skal have 4 bindinger i et organisk molekyle.

Under forløbet introduceres grupperne sideløbende med navngivningsregler. Vi har også fokus på at kunne forstå hvorledes intermolekylære bindinger (Londonbindinger og hydrogenbindinger) påvirker molekylernes fysiske egenskaber.
Eleverne installerer også Marvin Sketch og får kendskab til at arbejde med dette program.

Eleverne gennemfører en mindre øvelse om organiske reaktionstyper, for at blive bekendt med substitutionsreaktion, additionsreaktion og en forbrænding (fuldstændig/ufuldstændig).

2 moduler i forløbet er gennemført i forbindelse med TeoPæd opgave. Her har der været folus på flipped-classroom og grupperdannelse/-arbejde i klasserummet.

FORSØG:
- Organiske reaktionstyper (Aflevering - protokol).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 14: Organiske reaktionstyper 20-04-2025
Aflevering 15: Eksamensopgaver 11-05-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Forløb#18: Lipid - de fede molekyler

Forløbet gennemgår opbygningen af fedtstof - hjovedsagelig med fokus på triglycerider, men omhandler også phospholipid og cholesterol.
Kemisk gennemgås strukturen af triglycerid og muligheden for at have umættede fedtsyrer med dobbeltbindinger i molekylet. Herunder omtales også den geometriske isomeri - angivet med cis/trans navngivning.
Påvirkningen af dobbeltbindinger på fedtstofs smeltepunkt beskrives.
Bestemmelsen af dobbeltbindinger med diiod beskrives og gennemgås i en teoretisk øvelse.

Dannelsen af transfedtsyrer sættes i sammenhæng med information om sundhedsskadelige virkning af denne type fedt.

Forløbet afsluttes med en artikel fra Aktuel Naturvidenskan, som handler om fedt i vores mad (Se Ind i Maden).


FORSØG:
Induktiv øvelse, hvor olie skal blandes med vand. Det stilles en række produkter frem - herunder sennep og æggeblomme samt en række kemikalier.
Spørgsmål: Hvad skal der til for at olie og vand kan blandes?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 16: Eksamensopgave 14-09-2025
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Forløb#19: Økologi og produktion - en ligevægt?

Forløbet gennemgår fagtermer relevant for økologi:

- (Foto)autotrof/hetertrof
- Primærproducenter - herunder BPP, NPP og respirationstab
- Fødenetværk og energistrømme.
- Græsningsfødekæde/Nedbryderfødekæde
- Trofisk niveau
- Sekundær producenter

Nitrogenkredsløbet gennemgåes også i detaljer - herunder Liebigs minimums lov.
Fokus indeholder også forståelsen af Harber-Bosch processen og produktionen af ammoniak til gødning.

Nitrogenfiksering i planter belyses også på basis af artikel fra Aktuel naturvidenskab, som omhandler overførsel af nitrogenfikseringsegenskaber til plnater der normalt ikke ville kunne fiksere nitrogen.

FORSØG:
- Ved hjælp af Arter tages der billeder i økosystemet, som beskriver en fødekæde.
- Snorkling i Aarhus Bugt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
N-fiksering Aktuel Naturvidenskab 03-09-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Forløb#20: Kulhydrat - struktur og syntese

Forløbet omhandler kulhydrater og deres struktur.
Vi starter med at se på monosaccharider og deres struktur - herunder gruppering som f.eks. ketohexose og aldohexose - baseret på tilstedeværelsen af aldehyd-gruppe eller keton.

Derefter gennemgås kulhydraternes stereokemi, men særligt fokus på optisk aktive centre (stereoisomeri). I den forbindelse omtales Fischer og Harworth projektioner og dannelsen af cykliske monosaccharider med fokus på især alpha- og beta-formerne af de cykliske strukturer.
Derefter gennemgås hvorledes en glykosidbinding kan koble 2 monosaccharider til et disaccharid og især hvorledes denne binding kan beskrives (alpha-1,4 eller alpha-1,6 eller beta-1,4). Det reducerende ende beskrives også og kobles til evnen til at åbne den cykliske struktur.

Polysaccharider gennemgås med opbygningen af stivelse og plantefibre og struktur-funktion sammenhængen etableres.

Forløbet afsluttes med gennemgang af fotosyntesens lysprocesser og mørkeprocesser i forbindelse med at lave glucose.
I den forbindelse bliver struktur/funktion af ATP repeteret og funktionen af NADPH som elektrontransportør etableres. Det understreges at dette er en vigtig funktion i biologi - også i forbindelse med respiration og oxidativ phosphorylering, som påbegyndes i det følgende modul.

Der lægges særlig vægt på de lysafhængige processer, som foregår i thylakoid membranen - herunder hvorledes elektronerne bevæger sig (qionon/quinol, Cu2+/Cu+ samt Fe3+/Fe2+).

Forløbet afsluttet med gennemgang af en eksamensopgave, som omhandler omvendt fotosyntese (som også er nævnt i lærebog).

EKSPERIMENTELT:
Analyse af sacccharider med Fehlings væske
Fotosyntese i spinat og analyse af pigment
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 17: Saccharider og Fehling 28-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Forløb#21: Metabolisme - fra rugbrød til energi

Forløbet starter med at gennegå klasser af enzymer, som kan opdeles efter deres funktion:
Oxidoreduktaser
Transferaser
Hydrolaser
Lyaser
Isomeraser
Ligaser
Translokaser

Eleverne gennemgår disse enzymklasser i grupper og laver viden deling i matrixgrupper.

Derefter tager vi fat i glykolysen og beskriver funktionen af denne - herunder redegøres der for substrat-niveau phosphorylering.
Ydermere understreges det hvor der forbruges energi og hor der høstes energi.

Derefter snakker vi kort om anaerob respiration - hvor der kan dannes alkohol eller mælkesyre (lactat) fra det pyruvat der er dannet som slutprodukt i glykolysen. Da pyruvate ikke kommer videre i citronsyrecyklus, resulterer dette i at der ikke er stort udbytte i gæringsprocessen. Men det er nødvendigt for at gendanne (oxidere) NADH til NAD+.

Pyruvat omdannes til acetyl-CoA - en proces som danner endnu et NADH molekyle (der skal transporteres ind i mitokondriet efterfølgende).
I citronsyrecyklus omsættes acetyl-CoA i en cyklus der udskiller 2 x CO2 men samtidig danner ATP og reduceret NADH.  

NADH oxideres efterfølgende i den oxidative phosphorylering i mitokondriets indre membran - en proces, som i en del sammenhænge ligner hvad der sker i thylakoidmembranen i planters grønkorn.  

Transporten af elektroner i elektrontransportkæden gennemgåes i detalje med tilhørende animation. Det er centralt at erkende at transporten af elektroner pumper hydroner ud af matrix og således danner en høj koncentration i det intermembranale rum. Denne gradient af hydroner benyttes til at danne ATP i en proces, hvor hydronerne transporteres igennem en ATPase.

Det endelige energiregnskab gennemgås og det tydeliggøres at dette energiudbytte er langt større end hvis pyruvat omsættes ved gæring (2 ATP versus 30 ATP).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 Forløb#22: Hormoner - kroppens dirigenter

Forløbet beskriver klasser af hormoner: Peptidhormoner; aminosyrederivater samt steroidhormoner.
Hormonernes aktivitet kan betegnes som endokrin, parakrin eller autokrin.
Ligeledes omtales det hvorledes hormoner kan signalere via negativ feedback eller positiv feedback - hvor førstnævnte ofte finder relevans i biologiske systemer.

Det gennemgås ligeledes hvilke virkningsmekanismer de relevante klasser af hormoner bruger. Herunder arbejder vi med peptidhormoners inteaktion med receptorer på celleoverfladen. Det gennemgås også om denne interaktion signalerer via tyrosin-kinase aktivitet eller via G-protein koblet signalering.
Som et eksempel på peptidhormon signalering arbejder vi med forståelse af insulin og kontrollen af blodsukkerniveau og gennemfører en øvelse med blodsukkermåling.

For at illustrere betydningen af hormonel signalering på basis af steroidhormoner, udfører eleverne YES/YAS øvelsen, som forsøger at finde hormonforstyrrende stoffer i forskellig relevante produkter, som eleverne selv tilvejebringer.
Forståelse af hormoners aktivitet og funktion - specifikt D-vitamin -  etableres også i forbindelse med en tidligere eksamensopgave.

FORSØG:
- Blodsukker niveau hos elever der indtager forskellige fødevarer
- YES/YAS forsøg (Individuel videoaflevering)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejdsspørgsmål - Hormoner 26-10-2025
Aflevering 18: Eksamensopgaver 16-11-2025
Aflevering 19: YES/YAS - videoaflevering 30-11-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 25 Forløb#23: Hormonelt spindelvæv - køn og formering

Udviklingen af kønskarakteristika hos både kvinden og manden gennemgås i dette forløb.
De centrale kirtler og strukturer hos både kvindes og mandens kønsorganer beskrives og tildels en funktion.

Centrale hormoner som GnRH, LH og FSH sættes i forbindelse med udviklingen af sædceller i mandes testikler. Her understreges vigtigheden af celletyperne Leydig-celler og Sertoli-celler i forbindelse med udviklingen af sædcellen. Herunder ligeledes stimulering af testosteron produktion via LH og dannelse af bindingsprotein i Sertoli-cellerne, som resultat af FSH stimulering.   

Ligeledes beskrives funktionerne af LH og FSH i æggestokkens Thecaceller og Granulosaceller i forbindelse med dannelsen af østrogen.
Derefter følger en gennemgang af kvindes mensturationscyklus, men vægt på hormonernes specifikke roller og syntese. Aktiviteten af østrogen og progesteron beskrives og der inddrages betragtning er af feedback mekanismer involveret. Ydermere beskrives det hormonelle svar på en befrugtning af ægget i æggelederen.

Eleverne arbejder i grupper og beskriver relevante metoder til fosterdiagnostik - herunder NIPT.

Forløbes afsluttes med et besøg på en Fertilitetsklinik - hvor eleverne har mulighed for at se de praktiske elementer i forbindelse med kunstig befrugtning.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forplantning 28-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 26 Forløb#24: Økotoksikologi - hormonelt kaos!

Forløbet startes med at forstå begrebet: Fordelingsligevægt - altså hvordan fordeles et stof i 2 forskellige faser.
Det giver afsæt til at snakke om LD50 og LC50 - som indikerer hvor giftigt et givent stof er.

Herefter arbejdes der med begreberne bioakkumulering og biomagnificering.
Yderligere omtales begreberne antagonist og agonist. Disse begreber sættes i sammenhæng med YES/YAS øvelsen om hormonforstyrrende stoffer (Forløb #23).

Eleverne ser en DR dokumentar om hvorledes man i blodprøver kan finde hormonforstyrrende stoffer og hvorledes disse potentielt kan reduceres ved at udskifte fødevarer/produkter i hverdagen.

Eleverne laver i grupper posterpræsentationer med afsæt i 2 artikler fra Aktuel Naturvidenskab:
- Mellemkødet sladrer om skadelige kemikalier.
- Kønsforvirring (hos zebrafisk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 27 Forløb#25: Dit DNA fortæller alt om dig...næsten!

Forløbet startes med at gennemgå mutationer, som basis for evolution: Kromosommutationer samt genmutationer.
Begreberne homologt og heterologt kromosom benyttes og konsekvenserne af punktmutationer og indelmutationer etableres. Herunder omtales også mutationer i CpG-regioner.
Med udgangspunkt i forståelsen af mutationers nødvendighed for udvikling, præsenteres eleverne for Naturlig selektion og artsdannelse (herunder taxonomi).


Derefter flyttes fokus til hvorledes man kan analysere DNA og sekvens på basis af bioinformatik.
Det præsenteres af informationen der benyttes i bioinformatik kan være basret på DNA sekvens eller på protein/aminosyresekvens.

Programmet UGENE installeres og eleverne bruger det til alignment øvelser - baseret på nukleotid-sekvens og aminosyre-sekvens.
Vi benytter en række øvelser dannes fra BiD (Biotekundervisere i Danmark). I forbindelse med øvelserne gennemgås der hvilke kriterier der er for alignmets (transitioner/transversioner).

Forløbet konkluderes med en øvelse


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 28 Forløb#26: Os og dem - Immunologi

Forløbet starter med at opdele immunsystemet i det ydre og det medfødte/specifikke forsvar.
Det ydre forsvar består af barrierer som f.eks. slimhinder, hud, tårevæske og mavesyre.

Vi starter derefter på det der i lærerbogen betegnes det Uspecifikke forsvar (i modsætning til det specifikke). Jeg gør væsentlige indvendinger imod denne betegnelse - da dette forsvar ikke er u-specifikt, men benytter andre bevarede elementer på mikroorganismer som sukkerstrukturer mm. Derfor betegner jeg dette for det medfødte forsvar.
Vi arbejder med cellerne i det medfødte forsvar og forklarer herunder begrebet fagocytose.

Ydermere snakker vi om komplementsystemet, som et element af det medfødte forsvar.
Cytokiner præsenteres som signalmolekyler, der tillader cellerne at tale sammen. Ligeledes præsenteres interferoner som molekyler der specifik hæmmer virus infektion.
Cytokiner og interferoner er bindeled imellem det medfødte og specifikke forsvar.

Vi gennemgår derefter betydningen og funktionen af MHC-I og MHC-II molekyler på overfladen af hhv. kernebærende celler og på overfladen af fagocyter.

I det specifikke forsvar gennemgås funktionen af B- og T-celler og opbygningen af antistoffer beskrives.
Helt centrale elementer for det specifikke forsvar er:

- MHC I
- MHC II
- T-celle receptoren (TCR)
- B-celle receptoren (BCR)
- CD4 T-celler
- CD8 T-celler

Denne viden benyttes til at sammensætte forløbet af en infektion - og for at forstå hvordan de 2 systemer arbejder sammen og hvilken rolle den enkelte celletype eller molekyle spiller i denne proces.

ELISA og Western blotting gennemgås til sidst i forløbet, som centrale metoder som benytter antistoffer som bærende elementer.

Eleverne gennemfører en ELISA test, som findes i Fight the Bit kittet fra LIFE.
Eksperimentet inkluderes ikke som aflevering - men resultaterne diskuteres.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 20: Fuldt eksamenssæt 23-01-2026
Terminsprøve 29-01-2026
Virtuel_ MHC - kroppens identifikationspapirer 06-02-2026
Aflevering 21: Eksamensopgaver 22-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 29 Forløb#27: Pillen der fikser det!

Forløbet omhandler lægemiddelkemi og forståelsen af hvordan lægemidler udvikles og virker.
Forløbet starter med at forstå hvilke udfordringer der er for et lægemiddel og funktionen heraf: Hvor skal lægemidlet virke (Farmakodynamik) og hvordan skal lægemidlet komme derhen og hvordan nedbryder kroppen det (Farmakokinetik).
Ydermere gennemgås de forskellige niveauer i forbindelse med godkendelse af et lægemiddel (Fase-forsøg). I tillæg hertil omtales laboratorieforsøg, dyreforsøg og forsøg med mennesker der modtager lægemidlet eller snydemedicin (placebo).

Derefter introduceres eleverne til spejlbilledisomeri og betydningen heraf rent kemisk og i forbindelse med interaktionen med f.eks. målproteiner: Det er afgørende at kendes den rumlige struktur af lægemidlet helt præcist, fordi det kan afgøre, om det kan vekselvirke med målproteinet.
Ligeledes præsenteres begreberne logP og logD, som tal der beskriver fordelingen af lægemidlet i vand og organisk fase (f.eks. fedt) - og denne afhængighed af pH (logD).

Derefter påbegyndes en øvelse med syntese af acetylsalicylsyre, som indbefatter omkrystallisation og analyser af renhed baseret på smeltepunkt og tyndtlagskromatografi (TLC). Syntesen afleveres som en rapport.

Forløbes af sluttes med at se en dokumentar om Thalidomid skandalen, som tydeligt viser at stereokemi kan have n voldsom indvirkning på biologi.
Thalidomid affæren; DR2 (lånt på CFU)

FORSØG:
- Syntese af acetylsalicylsyre.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 22 ; Eksamensopgaver 12-04-2026
Aflevering 23: Acetylsalicylsyre 26-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 30 Forløb#28: Hvordan bekæmper vi infektionen?

Forløbet omhandler antibiotikas funktion og anvendelse.

Eleverne inddeles i grupper og arbejder med forskellige antibiotika og/eller hvorledes disse produceres.
Eleverne holder oplæg for hinanden og deler deres produkter i fællesmappe.

Vi afslutter forløbet med at se en dokumentar, om bruge af penicillin i landbruget og konsekvenserne heraf med udviklingen af multiresistens. (Den dag penicillinen ikke virker).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 31 Forløb#29: Kræft - biologi, kontrol og stamceller

Forløbet handler generelt om celler og cellevækst og differentiering.
Vi starter med cancer/kræft og gennemgår hvad det er der potentielt sker når der udvikles kræft - ophobning af genetiske modifikationer og mutationer.
I denne forbindelse taler vi om hvorleds oncogener (protooncogener) og tumorsuppressorgener kan understøtte dannelsen af kræft.

Efterfølgende gennemgår vi stamceller - som eleverne i forbindelse med deres forløb om etik allerede har stiftet bekendskab med.
Det vigtigste her er ideen om totipotens, pluripotens, multipotens og oligopotens.
Behandlingspotentiale for stamceller gennemgås og der lægges særlig vægt på inducerede pluripotente stamceller i forbindelse med behandling.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stamceller - resume af artikel 23-04-2026
Aflevering 24: Eksamenssæt 05-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 32 Forløb#30: Bioetik i bioteknologi

Forløbet er et kort samarbejde med Religion, hvor eleverne har gennemgået forsskellige etiske holdninger.

Eleverne opdeles i grupper og vælger hver især en artikel, som du vil lave en poster med og præsentere for hinanden og for religionsunderviseren.
I forbindelse med posterarbejdet tager de udgangspunkt i lærebog fra religion og baseret på hjemmesider fra Etisk Råd.

Eleverne tager udgangspunkt i forskellige etiske stillinger i forbindelse med deres oplæg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 33 Forløb#31: Hvordan isolerer man et protein?

Forløbet beskriver kort hvorledes proteiner kan renfremstilles. Der er vægt på følgende seperationsteknikker:
- Fældning
- Dialyse
- Gelfiltrering - som burde have heddet gel permeationskromatografi (GPC). Dette bruges, da filtrering jo typisk tilbageholder større elemnter. I GPC er det jo netop omvendt - her gennerænger de store proteiner søjlens matrix først.
- Ionbytningskromatografi.
- Hydrofob interaktionskromatografi (bruges ikke så ofte i forskning)
- Affinitetskromatografi.

Derudover er der nogle teknikker der støtter sig til karakterisering af proteiner:
- SDS-PAGE. Her udfoldes proteinerne med SDS; sodium (natrium) dodecylsulfat. Separerer på basis af størrelse.
- Isolektrisk fokusering

Det er centralt her, at eleverne har et kendskab til metoderne og forstår deres seperationsprincip.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer