Holdet 2023 Fy/bm - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 Fy/bm - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau	Fysik B
Lærer(e)	Janne Bundgaard Ladegaard
Hold	2023 Fy/bm (1bm Fy, 1bm Fy øv, 2bm Fy, 2bm Fy øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Atommodeller og atomets opbygning
Titel 2	Indre energi
Titel 3	Bæredygtig udvikling
Titel 4	Den nære astronomi
Titel 5	Grundlæggende om bølger
Titel 6	Lydbølger
Titel 7	Lydbølger og snorbølger
Titel 8	Fra lyd til lys og kvantefysikken
Titel 9	Kosmologi
Titel 10	Atomer og kernehenfald
Titel 11	Mekanik
Titel 12	Atomer og kernehenfald (...fortsat)
Titel 13	Mekanik (...fortsat)
Titel 14	Elektricitet
Titel 15	Innovation: Stenbatterier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Atommodeller og atomets opbygning Introduktion til fysik og fysiske størrelser, atomets opbygning, protontal, neutrontal, nukleontal, isotop, ion, nuklider, elementarpartikler, elementarladning, atommodellens udvikling; rosinbollemodellen, planetmodellen, Bohrs atommodel, orbitalmodellen Kernestof: * Kvantefysik * atomers og atomkerners opbygning Dokumentar: * Atomets opdagelse: Titanernes kamp Øvelse: * Densitetsmåling * Kvalitativ (og kvantitativ) undersøgelse af spektrallampers lys
Indhold	Kernestof: 1. Introduktion til fysik 1.1 Hvad er fysik? 1.2 Eksperimenter og beregninger 1.3 Kosmisk zoom Phet: Build an atom 4.1.1 Atomets byggesten 4.1.2 Atomets opbygning Dokumentar: "Atomets opdagelse: Titanernes kamp" 4.1.3 Atommodellens udvikling OneNote_1bm Fy Hvorfor falder elektronerne ikke ind på atomkernen? 2: Energi 2.1 Energiformer 2.4 Energisætningen 2.1.1 Energiformer og energiomdannelse 2.1.2 Termodynamikkens 1. hovedsætning 2.1.3 Energikvalitet og 2. hovedsætning 2.2.2 Elektrisk energi og effekt 2.2 Energi og effekt Supplerende stof: 2.7 Historiske atommodeller 2.2 Elektriske felter Atommodeller De første atommodeller.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Indre energi Grundlæggende om energi, energiformer, energiomdannelse, termodynamikkens 1. og 2. hovedsætning, energikvalitet, termisk energi, temperatur, specifik varmekapacitet, varmetransport, latent energi, faser, faseovergange, specifik smeltevarme, specifik fordampningsvarme, kemisk energi og brændværdi, nyttevirkning Kernestof: * Energi * beskrivelse af energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning * indre energi og energiforhold ved temperatur- og faseændringer Øvelser * Blyposen * Effekten af jeres hånd * Demoforsøg: Bestemmelse af aluminiums specifikke varmekapacitet * Bestemmelse af aluminiums specifikke varmekapacitet * Bestemmelse af vands fordampningsvarme * Bestemmelse af is smeltevarme * Model af et oliefyr Opgaver: * To små forsøg * Fysikprøve 1
Indhold	Kernestof: OneNote_1bm Fy Hvorfor falder elektronerne ikke ind på atomkernen? 2: Energi 2.1 Energiformer 2.4 Energisætningen 2.1.1 Energiformer og energiomdannelse 2.1.2 Termodynamikkens 1. hovedsætning 2.1.3 Energikvalitet og 2. hovedsætning 2.2.2 Elektrisk energi og effekt 2.2 Energi og effekt 2.3 Stof og varme 2.3.1 Termisk energi og temperatur 2.3.2 Tilstandsformer og faseovergange 2.3 Temperatur 2.2.3 Termisk energi og specifik varmekapacitet 2.6 Varmefylde 2.5 Indre energi 2.3.3 Latent energi, specifik smeltevarme og specifik fordampningsvarme 2.7 Fordampning og smeltning 2.2.1 Kemisk energi og brændværdi 2.2.4 Nyttevirkning Supplerende stof: 2.7 Historiske atommodeller 2.2 Elektriske felter Atommodeller De første atommodeller.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Bæredygtig udvikling Supplerende stof: Energiforsyning, traditionel energi vs. vedvarende energi, bæredygtig udvikling, bæredygtige ressourcer, bæredygtigt byggeri (OUH bygger nyt). Projekt: * Bæredygtig energi Øvelser: * Optimering af solceller
Indhold	Kernestof: 2.10 Nyttevirkning og energikvalitet Øvelsesvejledning_Optimering af solceller .docx Supplerende stof: TEMA: 2.4 Energiforsyning 2.4.1 Traditionelle kraftværker 2.4.2 Kraft-varmeværker 7. Tema: Bæredygtig udvikling 7.1 Bæredygtig udvikling 7.2 Vores energiforbrug 7.3 Fossile brændsler og atomkraft 7.4 Vedvarende energi Solceller_kompendium .pdf 3.8.2 Solenergi Solfangere og solceller 3.4 Energikilder og miljø Solcelleenergi.dk Solceller i Marokko
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Den nære astronomi Historiske verdensbilleder; herunder geo- vs. heliocentrisk, Keplers love, Newtons gravitationslov, stjerner, planeter, måner, Solsystemets dannelse og dets bestanddele, dag og nat, årstider; herunder dagbue og solhøjde, vendekredse, Månens faser, sol- og måneformørkelser, Solen - vores stjerne Kernestof: * Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede * Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart observerbare naturfænomener Øvelse: * Journaløvelse: Parallaksemåling * Planetbevægelser * Bestemmelse af tyngdeaccelerationen * Observationer af nattehimlen (Stellarium) * Besøg på Ole Rømer Observatoriet * Bestemme solhøjde * Afstandskvadratloven Dokumentar: * Jordens kredsløb om Solen: Kredsløbet * Solsystemets skabelse * Jordens kredsløb og Solen: Rotationen * Jordens kredsløb om Solen: Hældningen
Indhold	Kernestof: 4.6 Historiske verdensbilleder 9.1 Lysår 9.2 Parallaksemetoden 5.1.2 Den videnskabelige revolution 5.4 Tema: Verdensbilledets udvikling 9.3 Solsystemet 9.1 Rejsen starter: Jorden 5.1 Kræfter i fysik Eksperimenter til kapitel 1. Intro 5.2.1 Det moderne solsystem 4.5 Solsystemet Øvelse: Observationer af nattehimlen 4.2 Jordens rotationer 8.1 Jorden 5.2.3 Årstiderne 4.3 Jorden og Månen 8.2 Månen 5.2.5 Sol- og måneformørkelse 9.2 Månen 9.4 Solen - vor egen stjerne 4.4 Jorden og Solen 5.1 Solsystemets dannelse og opbygning
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Grundlæggende om bølger Hvad er en bølge?, Tværbølger og llængdebølger, energitransport, harmonisk bølge, bølgelængde, amplitude, periode/svingningstid, bølgeligningen, bølgeegenskaber; refleksion og totalrefleksion, brydning, diffraktion og interferens Kernestof: Bølger * grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens Supplerende stof: * Totalrefleksion og anvendelse af totalrefleksion Øvelse: * Interferensmønster bag dobbeltspalte * Eftervisning af brydningsloven og totalrefleksion
Indhold	Kernestof: 3.1 Bølger 3.1 Grundlæggende om bølger 3.1.3 Bølgers fysik 3.1.4 Bølgeligningen 3.2 Diffraktion og interferens 2.5 Bølgeegenskaber 3.3 Refleksion og brydning af bølger Supplerende stof: 3.4 Totalrefleksion
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Lydbølger Udbredelse af lyd som trykvariationer, menneskets frekvensspektrum, ørets opbygning og hørelse, toner, støj, hvid støj... Kernestof: * Bølger * grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens * lyd ... som eksempler på bølger Supplerende stof: * Hørelsen Øvelse: * Bestemme klassens og JB's "hørbare" område * Bestemmelse af lydens hastighed
Indhold	Kernestof: 4.1 Grundlæggende om lyd 2.6 Toner 4.2 Lyd, toner og støj Supplerende stof: 2.4 Opfattelse af lyd
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Lydbølger og snorbølger Udbredelse af lyd som trykvariationer, menneskets frekvensspektrum, ørets opbygning og hørelse, toner, støj, hvid støj, snorbølger og stående bølger. Kernestof: * Bølger * grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens * lyd ... som eksempler på bølger Øvelse: * Bestemme klassens og JB's "hørbare" område * Bestemmelse af lydens hastighed * Forsøg med snorbølger
Indhold	Kernestof: 2.6 Toner 4.2 Lyd, toner og støj 4.3 Guitaren Forsøg med strengbølger 1. del Forsøg med strengbølger 2. del Forsøg med strengbølger 3. del Supplerende stof: 2.4 Opfattelse af lyd
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Fra lyd til lys og kvantefysikken Det elektromagnetiske spektrum, fotoner, fotoners energi, øjets opbygning og synet, det synlige lys, "Hvor kommer lyset fra?" (varmestråling og emissionsspektre), kvantefysikkens verdensbillede, lys i naturen, emission og absorption Kernestof: * Lyd og lys * det elektromagnetiske spektrum, fotoner og atomers absorption og emission af stråling * fysiske egenskaber ved ... lys. Supplerende stof: * Lyskilder - termiske vs. moderne * Lys i naturen * Kvantefysikkens verdensbillede - herunder partikel-bølgedualitet, komplementaritet, ubestemtshedsrelationen Dokumentar: * "Store danske videnskabsmænd: Niels Bohr" Øvelse: * Forsøg med synssansen * Interferensmønster bag dobbeltspalte (modelforsøg) * Laserens bølgelængde * Eksperiment med natriumlampe og natriumgas * Bestemmelse af hydrogen, helium og kviksølv linjespektre
Indhold	Kernestof: 3. Lys 3.1 Det elektromagnetiske spektrum 5.1 Lys og bølgeegenskaber 7.1 Felter 7.2 Elektromagnetiske bølger 3.2.4 Diffraktion 3.4.3 Diffraktion i optisk gitter 3.4.4 Gitterligningen 3.5 Gitterligningen 11.2 Interferens 11.5 Lys 16.2.1 Kvantisering og den fotoelektriske effekt 7.4 Den fotoelektriske effekt og fotoner 3.3 Synligt lys 6.2 Temperaturstråling og fotoner 6.4 Grundstoffernes fingeraftryk 4.2.2 Sortlegemestråling (supplerende) 1. Indledning - Hvad er en sensor? 1.4 At arbejde med sensorer 12.4 Emissions- og absorptionsspektre 12.2 Fotoner 12.3 Bohrs atommodel 4.2.2 Atomare emissionsspektre 4.2.3 Atomare absorptionsspektre 3.9 Partikler eller bølger 4.2.1 Lys som partikler: Fotonen 4.1.3 Atommodellens udvikling Supplerende stof: 3.4 Øjets anatomi 3.4.6 Termiske lyskilder 4.2.5 Moderne lyskilder 1.1 De menneskelige sanser komplementaritet \| lex.dk – Den Store Danske Ubestemthedsrelation 12.5 Kvantefysikkens verdensbillede 3.8 Lys i naturen 3.4.8 Regnbuen 4.2.6 Nordlys
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Kosmologi Stjerner og stjerners livscyklus, HR-diagrammer, galakser, Solsystemets skabelse, afstandsstigen, Universet, dopplereffekt, rødforskydning, Hubbles lov, Big Bang, grundstofdannelse Kernestof: * Grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse og spektrallinjers rødforskydning * Grundstoffernes dannelseshistorie Dokumentar: * Atomets opdagelse - Nøglen til kosmos * Vores uendelige Univers (5): Big Bang Foredrag: * Teleskopet - vores øje til Universet Øvelse: * Dopplereffekt * Et elastikunivers
Indhold	Kernestof: 5.4 Stjernedannelse 5.2 Hvad kendetegner en stjerne? 4.1 Jordens dannelse 5.1 Solsystemets dannelse og opbygning 12.1 Grundlæggende om stjerner 12.2 Afstandsbestemmelse 12.3 Mælkevejen – vor egen galakse 12.4 Galaksehobe og superhobe 12.5 Universet 12.6 Universets udvidelse 4.6 Dopplereffekt \| Orbit B stx 12.7 Hubbles lov \| Orbit B stx 12.8 Big Bang 12.9 Big Bang-teoriens grundlag Vejen til fysik C_VI. Historien om alting Hvorfor er den kosmiske baggrundsstråling et bevis på Big Bang? Big Bang-teorien bekræftet af nye temperaturmålinger 5.1 En sol i forandring \| Astronomi 12.11 Sådan bliver grundstofferne dannet \| Orbit B stx Supplerende stof: 4.4 Hertzsprung-Russell-diagrammet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Atomer og kernehenfald Atomkerner, kernekort, ioniserende stråling, kernehenfald (alfahenfald, betahenfald (plus og minus), gammahenfald, elektronindfangning) , kernereaktioner, bevarelsessætninger, kerneenergi, Q-værdi, annihilation og pardannelse, registrering af radioaktivitet, henfaldsloven, halveringstid, aktivitet, halveringstykkelse, kræft, fysiske mutagener, • dosisberegning for α- og β-stråling, nuklearmedicinske undersøgelser Kernestof: * ... atomkerners opbygning * Ækvivalensen mellem masse og energi, herunder Q-værdi ved kernereaktioner * Radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven Supplerende stof: * Nuklearmedicinske undersøgelser * Absorption af stråling Øvelse: * Kernehenfald og terningekast * Afstandskvadratloven * Bestemmelse af halveringstiden for Ba-137 * Absorption af γ-stråling
Indhold	Kernestof: 11.1 Atomer \| Orbit B stx 11.2 Atomkerner \| Orbit B stx 11.3 Atomkerners opbygning \| Orbit B stx 11.4 Kernehenfald \| Orbit B stx 11.5 Henfaldsloven \| Orbit B stx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Mekanik Bevægelsesligninger, frit fald, kræfter og bevægelse, Newtons love, det skrå kast, arbejde, mekanisk energi i tyngdefelt nær Jorden, tryk, trykket i en væskesøjle, opdrift, Kernestof: * Kinetisk og potentiel energi i tyngdefeltet nær Jorden * Kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension * Kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift * Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension. Supplerende stof: * Det skrå kast (tværfagligt projekt med matematik) Øvelser: * Bestemmelse af tyngdeaccelerationen * Undersøgelse af retlinjet bevægelse med Fable-robot * Det skrå kast * Mekanisk energi ved frit fald * Trykket i en væskesøjle * Archimedes lov
Indhold	Kernestof: 10.1 Hvad mekanik handler om \| Orbit B stx 10.2 Stedfunktion og hastighedsfunktion \| Orbit B stx 10.3 Acceleration \| Orbit B stx Undersøgelse af retlinjet bevægelse med Fable-robot
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Atomer og kernehenfald (...fortsat) Atomkerner, kernekort, ioniserende stråling, kernehenfald (alfahenfald, betahenfald (plus og minus), gammahenfald, elektronindfangning) , kernereaktioner, bevarelsessætninger, kerneenergi, Q-værdi, annihilation og pardannelse, registrering af radioaktivitet, henfaldsloven, halveringstid, aktivitet, halveringstykkelse, kræft, fysiske mutagener, • dosisberegning for α- og β-stråling, nuklearmedicinske undersøgelser Kernestof: * ... atomkerners opbygning * Ækvivalensen mellem masse og energi, herunder Q-værdi ved kernereaktioner * Radioaktivitet, herunder henfaldstyper, aktivitet og henfaldsloven Supplerende stof: * Nuklearmedicinske undersøgelser * Absorption af stråling Øvelse: * Kernehenfald og terningekast * Afstandskvadratloven * Bestemmelse af halveringstiden for Ba-137 * Absorption af γ-stråling
Indhold	Kernestof: 11.9 Kerneenergi \| Orbit B stx 11.6 Aktivitet \| Orbit B stx 11.7 Strålingens udbredelse \| Orbit B stx Rapportvejledning: Halveringstid og halveringstykkelse Supplerende stof: Kræft \| Bioteknologi Temamodul: Hvad er kræft? \| Bioteknologi Yubio A 11.8 Ioniserende strålings biologiske virkning \| Orbit B stx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Mekanik (...fortsat) Bevægelsesligninger, frit fald, kræfter og bevægelse, Newtons love, det skrå kast, arbejde, mekanisk energi i tyngdefelt nær Jorden, tryk, trykket i en væskesøjle, opdrift, Kernestof: * Kinetisk og potentiel energi i tyngdefeltet nær Jorden * Kinematisk beskrivelse af bevægelse i én dimension * Kraftbegrebet, herunder tyngdekraft, tryk og opdrift * Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension. Supplerende stof: * Det skrå kast (tværfagligt projekt med matematik) Øvelser: * Bestemmelse af tyngdeaccelerationen * Undersøgelse af retlinjet bevægelse med Fable-robot * Det skrå kast * Mekanisk energi ved frit fald * Trykket i en væskesøjle * Archimedes lov
Indhold	Kernestof: 10.6 Kræfter \| Orbit B stx Forces and motion 10.7 Kræfter og bevægelse \| Orbit B stx 10.8 Jævn bevægelse \| Orbit B stx 10.9 Frit fald \| Orbit B stx 10.11 Arbejde og mekanisk energi \| Orbit B stx 10.13 Tryk og opdrift \| Orbit B stx Øvelsesvejledning_Tryk og opdrift.docx 1.10 Densitet \| Orbit B stx Supplerende stof: 6.8 Fordybelsesafsnit: Det skrå kast uden luftmodstand \| MAT A3 stx 1.2 Det skrå kast \| Orbit A stx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Elektricitet Elektriske kredsløb, elektrisk ladning, strømstyrke, Kirchoff's 1. lov, spændingsforskel, resistans, resistor, Ohm's lov, resistivitet, resistans og temperaturafhængighed, elektrisk effekt, Joule's lov, serie- og parallelkobling, energibånd, sensorer (med særlig fokus på termistorer) Kernestof: Elektriske kredsløb * simple elektriske kredsløb med stationære strømme beskrevet ved hjælp af strømstyrke, spændingsfald, resistans og energiomsætning, herunder eksempler på kredsløb med elektriske sensorer Øvelser: * Undersøgelse af Fable-robotters sensorer * (I,U)-karakteristikker * Joule's lov * Serie- og parallelkoblinger * Måling af resistans og resistivitet * Lav en termoføler
Indhold	Kernestof: 6. Elektricitet \| Orbit B stx 6.1 Elektrisk strøm \| Orbit B stx 6.2 Spændingsforskel \| Orbit B stx 6.3 Ohms lov \| Orbit B stx Øvelsesvejledning_(I,U)-karakteristikker.docx 6.4 Elektrisk effekt \| Orbit B stx 6.7 Resistivitet \| Orbit B stx Øvelsesvejledning_Joules lov.docx 6.8 Serie- og parallelkobling \| Orbit B stx 6.2.2 Erstatningsresistans \| En verden af fysik B 6.2.3 Resistansen i en metaltråd \| En verden af fysik B 6.2.4 Resistansens temperaturafhængighed \| En verden af fysik B Opgave: Resistansens temperaturafhængighed 6.9 Halvledere 6.3.5: TEMA: Solceller 6.3 Sensorer 6.3.1 Energibånd i faste stoffer \| En verden af fysik B 6.3.2 Termistorer \| En verden af fysik B
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	Innovation: Stenbatterier Innovationsforløb med bygning og målinger på stenbatterier. Udgangspunkt i materiale fra Engeneering for the future: https://engineerthefuture.dk/undervisning/engineering-i-gymnasiet/undervisningsmaterialer/engineering-forloeb/design-dit-eget-stenbatteri/
Indhold	Supplerende stof: Elevopgave_Narrativ_udfordring_kriterier_Design dit eget stenbatteri.docx Elevvejledning_Stens varmekapacitet_Design din eget stenbatteri.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb