Holdet 2024 De/3De-B-2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Design B
Lærer(e) Jens Aarup Rasmussen
Hold 2024 De/3De-B-2 (3De-B-2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Gymnasieelever designer den nye Sydhavn
Titel 2 2. Tøjdesign; Kønnet mode og upcycling
Titel 3 3. Kommunikationsdesign: plakaten
Titel 4 4. Produktdesign: "3D-print: Kodning af møbler"
Titel 5 5. Den danske villa til det 21. årh.
Titel 6 Eksamenspræsentation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Gymnasieelever designer den nye Sydhavn

Gymnasielever designer den nye Sydhavn
Projekt af i alt 15 modulers varighed. Forløbet afholdes i tæt samarbejde med Søren Søndergaard-Pedersen og Villads Hastrup fra Forum-Arktitekter. Projektet er støttet af Statens Kunstfond.

Introduktion til hovedopgaven:
Aarhus Kommune har under arbejdet med at skabe en bilfri by  besluttet at det store
parkeringsareal ved Sydhavnen i Aarhus C skal omdannes til et nyt byrum for
bydelens brugere. Derfor har de kontaktet arkitekterne fra Marselisborg Gymnasiums
designhold, som nu får muligheden for at sætte deres eget præg på Sydhavnen.
I vil i de kommende uger arbejde som arkitekter!

Med hjælp fra FORUM Arkitekter, skal I prøve kræfter med analyse, skitsering,
byrumsdesign, grafik og formidling - hele arkitektens værktøjskasse skal i brug!
Når man arbejder midt i et tæt bebygget område, er der mange hensyn, der skal
tages. Det er derfor vigtigt at I sætter jer grundigt ind i Sydhavnens historie, aktører
og layout. Arkitekterne spørger altid sig selv:
● Hvad er her i forvejen?
● Hvem designer vi for?
● Hvordan kommer man rundt i området?
● Hvad er der brug for her?
● Hvem er de nærmeste naboer?
Det er vigtigt for kommunen at eleverne arbejder ud fra en analyse af konteksten, så det sikres at borgerne inddrages og at det nye byrum passer godt ind i området.
Læs derfor opgavebeskrivelsen grundigt igennem og markér de informationer, I skal huske at inddrage i jeres designproces.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Tøjdesign; Kønnet mode og upcycling

Dette forløb i Design og arkitektur B fokuserer på tøjdesign, herunder hvordan man på den ene side kan arbejde med at kønne mode og på den anden side samtidig have fokus på bæredygtighed og særligt upcycling.
Eleverne er i vid udstrækning sat fri til at gennemføre deres egen designproces med de nødvendige iterationer foranlediget af deres egen vej over forhindringer og gennem research frem mod et hovedgreb og det endelige designforslag.
Briefet lyder:

"Brief:
Kønnet mode og upcycling
Der ønskes en nydesignet overdel (jakke, frakke, blazer, cardigan mv.) med en tydelig kønsprofil og som består af upcyclede genbrugsmaterialer.
Endvidere ønskes jeres design udført på en sådan måde, at der er et tydeligt koncept eller en tydelig fremgangsmåde i det endelige designforslag - som vil kunne inspirere eller kunne kopieres af "almindelige mennesker"; så man kan lave privat upcycling af egen gaderobe.
Benspænd:

    Overdelen skal forholde sig analytisk og kreativt til relevante selvvalgte perioder i det 20- århundredes tøjdesign som her bruges som kulturarv
        Parallelt hermed kan kulturarv også opfattes som f.eks. Hermés forholder sig visuelt til traditionel hestetransport i form af læderseletøj, kareter mv.
    Overdelen skal bestå af selvfundet secondhand-tøj
    Det skal fremgå tydeligt af det endelige designforslag at væsentlige elementer af designet er blevet upcyclet
    Overdelen skal være en del af en defineret brand personality - herunder Jungs arketyper, der forholder sig til målgrupper


Der er undervejs arbejdet med analyser af centrale nedslag i det 20. århundredes tøjdesign samtidig med at Jungs arketyper er blevet præsenteret som et supplerende målgrupperedskab i forhold til minervamodellen og conzooms grupper, der begge allerede har været brugt i tidligere forløb og derfor forventes at kunne blive brugt som fortrolige redskaber.

Analyser af professionelt design:
Christian Dior: “Bar", spring/summer 1947
Yves Saint Laurent: "The Mondrian Dress", Fall/Winter, 1965
Paco Rabanne: “Twelve Unwearable Dresses.”,1966
Vivienne Westwood og Malcolm McLaren (Sex Pistols): "Bondage suit", 1976, England.
Vivienne Westwood og Malcolm McLaren (Sex Pistols): "Seditionaries ensemble", 1976
Saint Laurent Rive Gauche, pyjamas-sæt, printet silkecrepe, c. 1970, Frankrig
Halston, pyjamas-sæt, printet crepe de chine, c.1976, USA


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Kommunikationsdesign: plakaten

Brief til forløb i kommunikationsdesign

Brief til "Plakaten"

Et allerede eksisterende firma (med en lang historie bag sig) ønsker at lancere et nyt produkt, der trækker tråde tilbage til firmaets eksisterende produkt-portefølge, men samtidig også vil pege frem mod en mere bæredygtig fremtid.
Firmaet, som I selv vælger, har følgende benspænd til jer:

1. Plakaten skal bruge firmaets logomark
2. Der skal indgå logotyper (og gerne firmaets egne, dvs. corporate typefaces)
3. Der skal være visuelle referencer til firmaets historie
4. Plakaten skal appellere til firmaets målgruppe
5. - og samtidig være i overensstemmelse med firmaets værdier

Derudover har JR følgende benspænd til jer:

1. I må arbejde enten analogt (tegning i hånden) eller digitalt (div. programmer) eller med en kombination
2. I jeres designproces skal I være i dialog med mindst tre forskellige professionelle plakat-designs, som indeholder både logomark og logotype.
a. De valgte professionelle plakatdesigns skal repræsenterer perioden fra 1945 til i dag.
b. Ét af de professionelle plakatdesigns skal behandles analytisk undervejs i designprocessen

Hereftder igangsættes forløbet med en række øvelser, hvorefter eleverne selvstændigt færdiggør deres designforslag til løsning af briefet.

Som opvarmning er der arbejdet med brand personality, for at komme hurtigt ind under huden på kendte brands' logomark og logotyper. Dertil er der arbejdet med kommunikation ud fra AIDA-modellen og Lasswells kommunikationsmodel, som er belvet (gen)introduceret sammen med Gallups kompas og Minervamodellen.

Herefter er der i forundersøgelsen blevet arbejdet målrettet vha. moodboard med at finde den målgruppe, man ønsker at rette sit design efter. Det visuelle hovedgreb skal på dette tidspunkt ikke være landet endnu; processen skal stadig være åben.

Ved et feltstudie i Føtex food er en mængde forskellige etiketters virkning blevet holdt op imod hinanden, for netop at få inspiration til det visuelle hovedgreb.

Der er herefter fokuseret særligt på analyse af forskellige fonte og derefter særligt på analyse af kompositoriske virkemidler og appelformer.

I forsøg på at lande et visuelt hovedgreb er der researchet yderligere på det valgte firmas profil og dets værdier. Herefter er designforslagene blevet arbejdet færdig og designprocessen er afsluttet med et individuelt screencast over designprocessen ud fra følgende krav:
"Der skal indgå analytiske refleksioner undervejs i præsentationen og et professionelt eksempel på etikettedesign, som i har været i dialog med undervejs, skal analyseres med udgangspunkt i analyseelipsen (designbogen p. 137-138). Jeres screencast må maksimalt vare 7 minutter"

Kommunikationsdesign af professionelle designere fra PowerPoint nr. 2:
Hermés (logo og logomark)
Coca Cola reklamer fra hhv. 1955 og 1970
Carlsberg 0,0%

Kommunikationsdesign af professionelle designere fra PowerPoint nr. 5:
Chanel no.5
Gucci
Netto
Campari
(eks. fra kunsthistorien: Robert Mapplethorpe: Thomas 1987 og Flower 1988)
Hermes
Arla

Kommunikationsdesign af professionelle designere fra PowerPoint nr. 6:
Josef Muller-Brockmann: Beethoven, 1955
Rexona, 1971
Versace Eros
Coca Cola

Kommunikationsdesign af professionelle designere fra PowerPoint nr. 7
Pepsi Cola (logo og logomark)
Patek Philippe (logo og logomark)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Produktdesign: "3D-print: Kodning af møbler"

Produktdesign med indbygget kommunikationsdesign:

Tema: Kodning af møbler og lamper

Brief:
Udtænk gennem en designproces et sammenhængende møbelunivers. Fra dette univers udvælges ét centralt og repræsentativt møbelelement som det endelige designforslag. Dette endelige designforslag skal fremstå i målfast prototype og med væsentlige dele i 3D-print.

Der arbejdes i grupper

Primære dogme/benspænd

Du skal designe dit møbelunivers, således at det bliver formmæssigt kodet med spændingen mellem nedenstående to poler - som de således også kommunikerer:

På den ene side
Louis Sullivans “Form follows function” og Ludwig Mies van der Rohes “Less is more”
og på den anden side
Robert Venturis ”Less is a bore”


Forløbet igangsættes med elevoplæg om ismerne Præmodernismen, De Stijl, Bauhaus og Funktionalismen med særligt fokus på hvordan -ismerne kommer til udtryk i produktdesign. Der laves hurtige skitser i hånden, for at arbejde dagens -ismer ind og generere idéer

De følgende to blokke arbejder vi os igennem -ismerne Pop Art og Postmodernisme med et særligt fokus på henholdsvis Verner Pantons og Memphis-gruppens produktdesign – og det diskuteres hvor vidt Memphis-gruppen også arbejdede med dekonstruktion. Der arbejdes hele tiden med nye hurtige skitser og dermed nye idéer.

Den følgende blok bruges på at bygge hurtige modeller med fokus på sidemøbler og eleverne opfordres til at zoome ind på fire møbler der i særlig grad vil gøre dem i stand til at leve på til briefets krav om spænding mellem ”Less is more” og Less is a bore”.

Den efterfølgende blok gøres det samme men med fokus på lamper. Der skal hermed gøres muligt at foretage et kvalificeret valg af hvad der skal være det primære designfokus – sidemøbel eller lampe – og hvad der skal have sekundært fokus.

Den følgende blok arbejdes der videre med modellerne efter at et valg af fokus er blevet truffet – og en analysemodel med fokus på form, funktion og kommunikation præsenteres.

Der arbejdes videre med modellerne og Conzoom præsenteres som et mere detaljeres redskab til at målrette sit design. Blokken har endvidere fokus på Verner Panton og Pop Art.

Følgende blok arbejder vi igen videre og suger ny næring til designprocessens iterationer ved at zoome nærmere ind på Poul Henningsens designunivers. Herefter gøres det primære og det sekundære design færdig.

Forløbet afsluttes med at eleverne individuelt producerer en PowerPoint, som dokumenterer hele designprocessen og reflekterer over hvordan briefet er blevet løst. Eleverne har fået individuel feedback på deres proces-Powerpoint.



Designs af professionelle designere og arkitekter

Værker fra PowerPoint 2: ” Spændinger i møbler og lamper - fokus på siddemøbler + byggeøvelser”:
Gio Ponti: Superleggera, 1957
Alvar Aalto: Paimio armchair 41, 1931

Værker fra PowerPoint 3 ”Spændinger i møbler og lamper - fokus på lamper + byggeøvelser”:
Wilhelm Wagenfeld: WA24: 1924
PH: treskærmslampen, 1926
PH: Tivolilampen, 1949
Verner Panton: Moon, 1960
Verner Panton: Panthella, 1971
Verner Panton: Pantop, 1980
Martine Bedin: Super Lamp, 1981
Ettore Sottsass: Tahiti, 1981
Ettore Sottsass: Bay, 1983
Tejo Remy: Milk Bottle Lamp, 1991

Værker fra “Stilhistorisk oversigt fra Pop Art til i dag
Verner Panton: Cone Chair, 1958
Verner Panton: Heart Cone Chair, 1958
Verner Panton: Påfuglestolen, 1959/60
Verner Panton: Serie 1-2-3
Verner Panton: Panton Chair, Vitra, 1967-1999
Verner Panton: Living Tower, 1969
Verner Panton: Visiona 2, 1970
Verner Panton: Totalindretningen af Varnapalæet v. Aarhus, 1970
Repræsentative bygninger fra Fristaden Christiania, 1971
Arne Jacobsen: Danmarks Nationalbank, 1965-78; eksteriør og interiør
Charles Moore: Piazza d’Italia, New Orleans, Louisiana, USA, 1978
Poul Gernes postmodernistiske udsmykning af Paladsbygningen på Axeltorv i København, 1988
Renzo Piano og Richard Rogers: Centre Georges Pompidou, 1977
Ettore Sottasass: Carlton; 1981
Peter Shire: ”Bel Air”, 1982
Ettore Sottsass: “
Peter Shire: Beverly”, 1981
Martine Bedin: Super Lamp, 1981
Ettore Sottsass: Tahiti, 1981
Ettore Sottsass: Bay, 1983
Frank Gehry: Hotel Margués De Riscal, 2006; eksteriør og interiør
BIG:VM  Bjerget, 2008
Eksempel på Tiny House



Værker fra “4 Analyser af siddemøbler og lamper”:
Breuer: Cesca-stolen, 1928
Panton: Hjertestolen, 1958
Wilhelm Wagenfeld: WA24: 1924
Martine Bedin: Super Lamp, 1981






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Den danske villa til det 21. årh.

Den danske villa til det 21. århundrede

Forløbet har fokus på gennem en designproces at designe Den danske villa til det 21. århundrede på et typisk dansk terræn i målestok 1:200, 1:100 eller 1:50. Eleverne blev givet et allerede bygget terræn, så tilstrækkeligt afvekslende og interessant at begrebet genius loci siden kan udfoldes grundigt i den efterfølgende designproces med selve huset.
Først er Jørn Utzons arkitekturunivers og dets bærende idéer blevet præsenteret og efterfølgende er der zoomet ind på det danske villabyggeri fra 1950'erne og frem med særligt fokus på Utzons eget hus i Hellebæk og med fokus på Exners' og Kjærholms huse som eksempler på andre måder at udfolde tidens udfordringer i forhold til økonomi, plads, materialer mm.
De første idéer og skitser er efterfølgende blevet udfordret med krav om målfaste plantegninger, for også herigennem at søge at udfolde rummenes indretning, placering og orientering efter tanken om genius loci frem mod et hovedgreb. Et Hovedgreb som dertil skal integrere krav om energimæssig selvforsyning og anvendelse af genbrugsmaterialer.
Herefter følger designprocessen som en vekslen mellem briefets krav, terræns krav, teori og Hovedgrebets trinvise forandring og realisering.

Undervejs i forløbet er eleverne som inspiration blevet præsenteret for arkitektoniske hovedværker fra Historicismen, over Art Nouveau, Præmodernismen, De Stijl, Bauhaus, Funktionalisme, Art Deco, Streamline, Modernisme, Popart, Postmodernisme, Dekonstruktivisme, Hightech, Nymodernsime og til design efter årtusindeskifter,

Forløbet er afsluttet med at der igen blev produceret et gruppe-screencast over en PowerPoint fra gruppens arbejde med at løse briefet. Dette er gjort ud fra følgende ramme:

Husk at bruge af jeres erfaringer fra de tidligere forløb og se mine screencast-feedbacks igennem. I skal tydeligt forholder jer til (1) den snørklede vej gennem designprocessen med alle dens iterationer- hvorunder I viser så meget faglig viden i aktion som muligt (husk "backtracking", hvis I mangler nogle iterationer eller noget faglighed til at skabe bro/rød tråd mellem processens dele...), (2) kravene i briefet, (3) den anvendte arkitekturhistoriske inspiration undervejs.
I får efterfølgende mundtlig feedback på jeres PowerPoint

Brief:
Udtænk og byg målfast i 1:200, 1:100 eller 1:50 vha. en designproces et forslag til ”Den danske villa til det 21 århundrede”
Projektet skal udføres i grupper a 3

Dogmer:

1. Forslaget skal være i dialog med den danske tradition for enfamilieshuse fra 1950’erne (form og funktion). Dvs. der er ikke krav om at villaen kun er til én familie

2. Anvend i jeres designproces centrale tanker fra Christian Nordberg-Schulz’ teorier om bl.a. Genius Loci; således at forslaget forholde sig til de givne forhold på byggegrunden: terræn, jordbund, udsigt, sol, klima, mm. (form og funktion)

3. Forslaget skal på innovativ vis indtænke centrale elementer af Jørn Utzons arkitekturunivers (form og funktion) – der skal herunder kunne argumenteres for hvorfor de valgte elementer er centrale for Utzons univers

4. Forslaget skal være bæredygtigt: dvs.:
a. Skal være selvforsynende med energi
b. Skal være opbygget af moduler; således at huset vil kunne opdeles i enkeltdele og genbruges
c. Skal indeholde elementer af genbrug


Værker af professionelle designere og arkitekter:

Fra: Dirckinck-Holmfeld og Keiding, Introduktion. IN. Utzons egne huse, Utzonbiblioteket, Arkitektens Forlag, 2004:
Jørn Utzon: Can Feliz, Mallorca, 1994
Jørn Utzon: Can Lis, Mallorca, 1971
Jørn Utzon: Sydney Operaen, 1959-1973
Jørn Utzon: Bagsværd Kirke, model og galleri, 1976
Jørn Utzon: Model til Herning Eksportskole, 1969
Jørn Utzon: Espansiva byggesystemet, illustrationer, 1969

Fra: Norberg-Schulz, Christian: Jørn Utzon og det oprindelige. IN: Utzonbiblioteket, Arkitektens Forlag, 2004:
Nærbilleder, tegninger og skitser fra Can Lis og Can Feliz

Fra: PowerPoint nr. 1.1:
Sydney Operaen, Australien, 1959-1973
Can Lis, Mallorca, 1972
Bagsværd Kirke, Danmark, 1973-1976
Fredensborghusene, Danmark, 1959-1963
Kuwaits Parlament, Kuwait, 1983
Utzon Center, Aalborg, Danmark, 2008

Fra: PowerPoint 3; (fra bogen: Sheridan, Michael, Mesterværker - enfamiliehuset i dansk arkitekturs guldalder, Strandberg Publishing, 2011):
Jørn Utzons hus i Hellebæk, 1952
Kjærholms hus, 1960-1961
Exners hus, 1960-1962

Faglige mål:

analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
̶ sammenholde design- og arkitektureksempler fra forskellige perioder
̶ sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur
̶ se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶ arkitektur



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Designproces-PowerPoint, villaen 04-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer