Holdet 2024 ol/3se2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Søren Fogt Bormann
Hold 2024 ol/3se2 (3se2 ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Civil ulydighed - individets forpligtelser
Titel 2 Den antikke litterære utopis udvikling
Titel 3 Selvvurdering og indsigt
Titel 4 Den antikke arkitekturs liv og efterliv
Titel 5 Lev bæredygtigt
Titel 6 Forløb#2
Titel 7 Forløb#4

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Civil ulydighed - individets forpligtelser

I forløbet læses Sofokles’ ”Antígone” som en antik græsk tragedie fra klassisk tid i sin egen ret, herunder med analyse af værket med dele af Aristoteles’ dramateori, såvel som en kilde til individets forpligtelser, når det sættes i etisk udfordrende situationer. Vi har fokus på de moralske bevæggrunde for Antígones og Kreons valg.
Forløbet indledes med uddrag af Fernando Savaters tekst om ”Ordre, vaner og lyster”, hvis moralske dilemmaer anvendes som afsæt for en diskussion af de valg den tyske modstandsgruppe ”Die weisse Rose” træffer i filmen ”Sophie Scholl” fra 2005.
Løbende inddrag klip fra filmen i modulerne, efterhånden som vi arbejder os igennem tragedien.
Forløbet afrundes med læsning af uddrag fra Anouilhs ”Antígone” fra 1946, hvor vi inddrager værkets nære fortid i en samkøring af analyserne af karakteren Kreon.

Antal moduler: 10

Basismaterialer:
Sofokles’ Antígone, overs. Otto Foss


Perspektiverende materiale:
- Uddrag fra Jean Anouilhs Antígone, s. 42--45



Fagbegreber:
- Até
- Tragisk ironi
- Anagnorisis
- Peripeti
- Hamartia
- Sofrosyne
- Metabasis
- Fysis-nomos
- Oikos-polis




Arbejdsformer:
- Individuelt arbejde (nærlæsning)
- Gruppearbejde
- Oplæg for elever.
- Oplæg for klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Den antikke litterære utopis udvikling

Forløbsbeskrivelse:
Homers Odyssé læses i uddrag med henblik på at forstå værket på dets egne præmisser (genrekarakteristika, samfundstype, normer, idealer) og som kilde til samfundsbeskrivelser af utopisk og dystopisk art.
Centralt i forløbet er skildringen af faiakernes samfund, der sammenholdes med kyklopernes samfund, hvor vi arbejder med forvaltningen af xenia og beboernes gudsfrygtighed.
Forløbets hovedfokus på Homers Odyssé perspektiveres til to romerske antikke værker, hvis bud på en utopi sætter det græske epos i perspektiv inden for antikkens egen periodeafgrænsning.
Hele det antikke pensum i forløbet perspektiveres til Thomas Mores ”Utopia” fra 1516, hvori beskrivelsen af det utopiske samfund læses som fortsættelse og ny brug af antikt tankegods.


Basismaterialer:
Homers Odyssé:
- I. Sang: v. 1-297
- VI. Sang.
- IX. Sang, v. 105-540.
- XII. Sang, v. 202-413
- XXII. Sang, v. 302-510.

Vergils 4. ekloge (fra Thomsens ”Veje til Rom”)
Ovids Metamorfoser, I. sang, v. 39-138 (Verdensaldermyterne).


Perspektivmaterialer:
- Thomas More: ”Utopia”, uddrag.



Fagbegreber:
- Andreia
- Oikos
- Polis
- Homerisk lignelse
- Epitet
- Formelvers
- Patronymikon
- Kleos
- Timé


Arbejdsformer:
- Individuel skrivning
- Pararbejde
- Nærlæsning
- Kreative skriftlige øvelser.
- Gruppearbejde
- Gruppeoplæg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Selvvurdering og indsigt

Forløbet tager afsæt i den moderne problemstilling om, hvorvidt man selv er ansvarlig for at tage sig af sit egentlige jeg. Problemstillingen antyder Uffe Steen i kronikken "Intet er umagen værd". Diskussionen af problemstillingen fører vi videre ind i læsningen af forløbets basistekst Platons dialog "Alkibiades". Dialogen arbejder vi med som filosofisk tekst og genre i sin egen ret sideløbende med en diskussion af dialogens mulige perspektiver til nutiden.
Som antik perspektivering af dialogen læses Platons "Hulebillede".


Basistekst:
- Platons dialog "Alkibiades" fra "Kend dig selv".
- Platons "Hulebillede" fra "Kend dig selv".

Perspektivtekst:
- Uffe Steen: "Intet er umagen værd", Kronik i Weekendavisen 18/4-2015

Fagbegreber
- Doxa
- Aporia
- Elenchos
- Episteme
- Dikaiosyne
- Sofrosyne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Den antikke arkitekturs liv og efterliv

I forløbet analyserer vi antikke græske og romerske templer og teater med fokus på at kunne identificere særlige ligheder og forskelle på dem.
Forløbet afrundes med et kort projekt, hvor eleverne arbejder med efterantikke bygninger, og præsenterer, hvordan der i disse bygninger er anvendt arkitekturtræk fra antikken.

Basismonumenter
(Græske)
- Parthenon på Athens Akropolis.
- Erechtheion på Athens Akropolis.
- Athena-Nike- Templet på Athens Akropolis.
- Tholos-tempel i Delfi.
- Zeus-tempel i Athen.
- Hera-tempel 1 i Paestum.

(Romerske)
- Pantheon i Rom.
- Saturn-templet i Rom.
- Colosseum i Rom.
- Portunus-templet i Rom.
- Maison Carrée i Nímes.
- Bacchus-templet i Baalbek.


Efterantikke monumenter:
- Il tempietto og villa rotunda hhv. Rom og Vicenza
- Peterskirken og Peterspladsen, Rom.
- Kongresbygningen og det hvide hus i Washington D.C.
- Vor Frue kirke i København.
- Thorvaldsens museum og Statens Museum for Kunst, København.
- EUR-bydelen ved Rom, særligt Museo della civilta Romana og Palazzo della civilta romana.


Basistektst:
- Uddrag fra Vitruvius' bog om arkitektur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Lev bæredygtigt

Lev bæredygtigt – anvendt romersk stoisk filosofi


Forløbet indledes med at eleverne ekstemporerer prolog I-II-III fra Niels Overgaards Mere er aldrig nok, hvorefter vi fremskriver en moderne lykke-etik – hvad er godt, hvad gavner, hvad skader.
Fra forløbets modul nr. 2 arbejder vi udelukkende med Senecas breve. Brevene bruger vi til at lave en karakteristik af Lucilius og til at forstå centrale begreber (adiafora-logos-sindsro-fatum-affectus) i brevene.
Centralt i forløbet er den praktiske forståelse og anvendelse af brevene; Hvad ønsker Seneca konkret at ændre hos Lucilius? Hvad kan vi selv konkret gøre, hvis vi skal omsætte den stoiske filosofi til handling anno 2025? Eleverne arbejder med at tolke brevene ud fra deres egen virkelighed, og med udgangspunkt i de breve, vi læser, giver de hinanden praktiske lektier for fra modul til modul.


Basistekster:
Senecas breve:
- 1- Tiden.
- 2 – Læsning og fordybelse.
- 15- Om træning
- 16 – Skæbne og frihed
- 47 – Slaveri
- 72 – Vedholdenhed

Perspektivmateriale:
- Niels Overgaard, Mere er aldrig nok, prolog I-II-III.

Moduler: 6.

Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Pararbejde
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde

Fagbegreber:
- Logos
- Virtus
- Ratio
- Affectus
- Adiafora
- Ataraxia
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer