Holdet 2024 ol/3ms1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Sebastian Fogh Nordentoft
Hold 2024 ol/3ms1 (3ms1 ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antigone
Titel 2 Antik arkitektur
Titel 3 Demokrati
Titel 4 Homer: Odysseen
Titel 5 Klassisk kærlighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antigone

Introduktion til teatret i oldtidens Grækenland både som arkitektur (skene, orkestra, parodos osv.) og som politisk-kulturel institution til bearbejdning af Athens politiske og religiøse problematikker
Undervejs i gennemgangen af tragedien frem mod et bud på det sandt tragiske i tragedien er følgende centrale tematikker og begreber blevet grundigt undersøgt:
Fokus på Kreon-, Antigone- og Haimon-karaktererne
Fokus på nomos vs. fysis - polis vs. oikos - mand vs. kvinde
Fokus på udblik til samtidige politiske forhold i Athen; den demokratiske livsform (dvs. den "moderne" og offentlige) vs. den overleverede tradition med udgangspunkt i det private - slægten og hjemmet (oikos).
Som perspektiv arbejdes der med Jean Anouihls Antigone.

BASISTEKSTER
Sofokles: Antigone (Oversat af Otto Steen Due)

PERSPEKTIVTEKSTER
Jean Anouihl: ”Antigone” (på dansk ved Poul la Cour), 1965, s. 42-54

Forløbets omfang er ca. 50 nms
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Antik arkitektur

Forløb om arkitektur, der tager udgangspunkt i i-bogen "Kunsten at se på monumenter".
Fokus har været på den græske tempelarkitektur og dens udformning i den doriske, ioniske og korinthiske orden. Desuden har vi set på hvordan romerne omformede og brugte den græske arkitektur og endelig har vi beskæftiget os med perspektivperioderne renæssance, barok, klassicisme, historicisme.

Gennemgåede basismonumenter er: (Eleverne eksamineres i ukendt basismonument)
Det første Heratempel i Pæstum
Athenernes skatkammer i Delfi
Parthenon
Hefeisteion
Athena Nike templet
Erechteion
Apollontemplet i Didyma
Apollontemplet i Bassae
Pergamonaltret
Portunustemplet på Forum Boarium
Pantheon
Titusbuen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Demokrati

Forløbet køres tværfagligt med historie og tager udgangspunkt i det moderne demokratis udfordringer især med udgangspunkt i David van Reybroucks begreber om legitimitetskrise, effektivitetskrise og episodisme både internationalt og i Danmark. Herfra fokuserede vi på det athenske demokrati for at forstå hvordan det fungerede og hvordan man forholdt sig til det i antikken – formålet var at se om det antikke demokrati kunne bruges som inspiration til at revitalisere det moderne demokrati og i den forbindelse arbejde innovativt med antikke løsningsforslag.

Basistekster:
Thukydid: "Perikles' gravtale" i uddrag
Platon: "Staten", Hulebilledet (i Kend dig selv)
Platon: "Staten 8, bog: Om demokratiet"
Polybios: Roms Historie 6. bog kap. 6-18, i Peter Ørsted: "Arven fra Rom", Columbus, 2000, s. 15-25

Perspektivtekster:
Reybrouck, David van: ”Imod valg – til forsvar for demokratiet”, Tiderne Skifter, 2015, uddrag af s. 23-33
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Homer: Odysseen

Homer-forløb med udgangspunkt i Odysseen og med et fokus på Odysseus møde med forskellige kvindelige udfordringer i form af Kalypso, Kirke og Penelope.
Indføring i den episke genres karakteristika: musepåkaldelsen, metrik (daktylisk hexameter), stilistiske virkemidler, helteskikkelsens fokus på timé og kleos, kontraktforholdet mellem mennesker og guder.
Viden om den mundtlige tradition; rapsodens teknikker og Det homeriske spørgsmål.
Homerlæsningen er blevet perspektiveret til Vergils værk Æneiden.

Basistekster
Homers Odysseen (Oversat af Otto Steen Due): 1. sang (vers 1-305), 5. sang (vers 1-227), 10. sang (vers 187-399), 12. sang (vers 33-263), 19. sang (vers 104-163), 23. sang (vers 1-245).
Vergils Æneiden (Oversat af Otto Steen Due): 1. sang (vers 1-33) og 2. sang (vers 13-249)

Perspektivtekster læst på klassen:
- Konstantin Kavafis: Ithaka
- Klaus Rifbjerg: Penelope på Ithaka
- Margaret Atwood: Penelopiaden (uddrag)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Klassisk kærlighed

Med udgangspunkt i Hulebilledet og udvalgte taler fra Platons "Symposion" (Aristofanes og Sokrates) beskrives forholdet til kærlighed i antikken med særligt fokus på kærligheden mellem mænd - begreberne pæderastia/paideia. Som en slags kontrast til denne maskuline filosofiske kærlighedsopfattelse læses tre digte af Sapfo, før vi læser uddrag af Ovids "Elskovskunsten" samt to Catul-digte, for at undersøge den romerske kærlighedsopfattelse. Kærlighedstråden føres videre op i tid med fokus på den kristne kærlighedsopfattelse, romantikkens brug af den platoniske kærlighed senere eksempler på litteratur, der forholder sig til den antikke kærlighedsopfattelse.

Basistekster
Platon: Staten - Hulebilledet
Platon: Symposion
- Aristofanes' tale
- Sokrates' tale
Sapfo: Påkaldelse af Afrodite, Det bedste i verden, Synet
Catul: Digt nr. 5 og nr. 7
Ovid: Uddrag af Elskovskunsten

Perspektivering:
Paulus’ Agape
Johannes’ første brev
Schack von Staffeldt: Under Lillas Vinduer, 1804
Pontoppidan: Af "De dødes rige" (uddrag fra "Samtiden anbefalet"), 1912-16
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer