Holdet 2024 ol/3bk1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Søren Fogt Bormann
Hold 2024 ol/3bk1 (3bk1 ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den sakrale konge
Titel 2 Den antikke kampskildring
Titel 3 Den antikke arkitekturs liv og efterliv
Titel 4 Det moralsk fromme og retfærdige menneske
Titel 5 Lev bæredygtigt
Titel 6 Lev bæredygtigt - Romersk filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den sakrale konge

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet tager afsæt i en åben klassediskussion af eksempler på syndebuksmekanismen og på besværet med at træffe svære valg. Begge dele skaber afsæt for det indledende arbejde med Sofokles’ tragedie, som i forløbet primært læses i sin egen ret som antik tragedie fra den højklassiske periode i Athen.
I forløbet arbejder vi med skildringen af Ødipus og Kreon, dramatiseringer af udvalgte passager samt Sofokles’ brug af tragisk ironi i løbet af værket. Som teoretisk ramme anvendes Aristoteles’ dramateori, som han gør rede for i sit værk ”Om digtekunsten”/ ”Poetikken”.
Forløbet afrundes med læsning af René Gírards anvendelse af Ødipusmyten som ofringsritual.

Basislitteratur:
- Sofokles: ”Kong Ødipus”
- Aristoteles: ”Om digtekunsten”, kap. 15-16-18.
- Uddrag fra Sofokles' "Ødipus i Kólonos"

Perspektiverende litteratur:
- Hans Jørgen Lundager: ”René Gírard”, s. 57-63.




Fagbegreber:
- Até
- Tragisk ironi
- Anagnorisis
- Peripeti
- Sofrosyne
- Hamartia
- Metabasis
- Oikos-polis





Arbejdsformer:
- Nærlæsning
- Individuelt skrivearbejde
- Pararbejde
- Oplæg
- Dramatisering af passager fra værket
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Den antikke kampskildring

Den antikke kampskildring – Homers Iliade


I forløbet læses Homers Iliade både som en kilde til diverse kampskildringer og i sin egen ret som antikt epos. Forløbet tager udgangspunkt i en komparativ analyse af to scener fra filmen ”Intet nyt fra vestfronten” fra filmatiseringerne fra 1930 og 2022, hvori vi diskuterede menneskesynet og krigssynet.
Forløbet rummer desuden genrefagligt arbejde med Homers Iliade med anvendelse af genrekarakteristika, helteidealer og motivation for at kæmpe i den trojanske krig.
Forløbet afrundes med læsning af uddrag af paralleltekster fra ”Intet nyt fra vestfronten”, ”I stålstormen” og ”Monte Cassino”, der alle tre står som centrale krigsskildringer i det 20. årh. litteratur.



Basistekster:

Homers Iliade:
- I. sang, v. 1-427.
- III. sang, v. 1-145 + 346-382.
- VI. sang, v. 312-529.
- XX. sang, v. 293-503.
- XXII. sang, v. 1-213.

Paralleltekster:
”Intet nyt fra vestfronten”, Erich Maria Remarque.

”I stålstormen”, Ernst Jünger.

”Monte Cassino”, Sven Hazel.




Antal moduler:
10.

Fagbegreber:
- Andreia
- Oikos
- Polis
- Homerisk lignelse
- Epitet
- Formelvers
- Patronymikon


Arbejdsformer:
Nærlæsning
Pararbejde
Diskussiongrupper
Gruppeoplæg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Den antikke arkitekturs liv og efterliv

I forløbet analyserer vi antikke græske og romerske templer og teater med fokus på at kunne identificere særlige ligheder og forskelle på dem.
Forløbet afrundes med et kort projekt, hvor eleverne arbejder med efterantikke bygninger, og præsenterer, hvordan der i disse bygninger er anvendt arkitekturtræk fra antikken.

Basismonumenter
(Græske)
- Parthenon på Athens Akropolis.
- Erechtheion på Athens Akropolis.
- Athena-Nike- Templet på Athens Akropolis.
- Tholos-tempel i Delfi.
- Zeus-tempel i Athen.
- Hera-tempel 1 i Paestum.

(Romerske)
- Pantheon i Rom.
- Saturn-templet i Rom.
- Colosseum i Rom.
- Portunus-templet i Rom.
- Maison Carrée i Nímes.
- Bacchus-templet i Baalbek.


Efterantikke monumenter:
- Il tempietto og villa rotunda hhv. Rom og Vicenza
- Peterskirken og Peterspladsen, Rom.
- Kongresbygningen og det hvide hus i Washington D.C.
- Vor Frue kirke i København.
- Thorvaldsens museum og Statens Museum for Kunst, København.
- EUR-bydelen ved Rom, særligt Museo della civilta Romana og Palazzo della civilta romana.


Basistektst:
- Uddrag fra Vitruvius' bog om arkitektur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Det moralsk fromme og retfærdige menneske

Forløbet tager afsæt i den moderne problemstilling om, hvem der kan gøre sig til herre over et andet menneskes liv eksemplificeret ved et uddrag af Dostojevskijs "Forbrydelse og straf" samt klip fra Woody Allens film "Match point". Diskussionen fortsættes over i læsning af og arbejde med Platons dialog "Euthyphron", der både læses som tematisk kilde i diskussionen og som en filosofisk tekst af Platon i egen ret.
Som antik perspektivering af dialogen læses "Hulebilledet"

Basistekst:
- Platons dialog "Euthyprhon" overs. af Ole Balslev.
- Platons "Hulebillede" fra "Kend dig selv".

Paralleltekst:
- Uddrag fra Dostojevskijs "Forbrydelse og straf".

Perspektivmateriale:
- Klip fra Woody Allens film "Match Point".


Fagbegreber
- Doxa
- Aporia
- Elenchos
- Episteme
- Dikaiosyne
- To hosion
- To anosion.
- Sofrosyne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Lev bæredygtigt

Lev bæredygtigt – anvendt romersk stoisk filosofi


Forløbet indledes med at eleverne ekstemporerer prolog I-II-III fra Niels Overgaards Mere er aldrig nok, hvorefter vi fremskriver en moderne lykke-etik – hvad er godt, hvad gavner, hvad skader.
Fra forløbets modul nr. 2 arbejder vi udelukkende med Senecas breve. Brevene bruger vi til at lave en karakteristik af Lucilius og til at forstå centrale begreber (adiafora-logos-sindsro-fatum-affectus) i brevene.
Centralt i forløbet er den praktiske forståelse og anvendelse af brevene; Hvad ønsker Seneca konkret at ændre hos Lucilius? Hvad kan vi selv konkret gøre, hvis vi skal omsætte den stoiske filosofi til handling anno 2025? Eleverne arbejder med at tolke brevene ud fra deres egen virkelighed, og med udgangspunkt i de breve, vi læser, giver de hinanden praktiske lektier for fra modul til modul.


Basistekster:
Senecas breve:
- 1- Tiden.
- 2 – Læsning og fordybelse.
- 15- Om træning
- 16 – Skæbne og frihed
- 47 – Slaveri
- 72 – Vedholdenhed

Perspektivmateriale:
- Niels Overgaard, Mere er aldrig nok, prolog I-II-III.

Moduler: 6.

Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Pararbejde
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde

Fagbegreber:
- Logos
- Virtus
- Ratio
- Affectus
- Adiafora
- Ataraxia
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Lev bæredygtigt - Romersk filosofi

Lev bæredygtigt – anvendt romersk stoisk filosofi


Forløbet indledes med at eleverne ekstemporerer prolog I-II-III fra Niels Overgaards Mere er aldrig nok, hvorefter vi fremskriver en moderne lykke-etik – hvad er godt, hvad gavner, hvad skader.
Fra forløbets modul nr. 2 arbejder vi udelukkende med Senecas breve. Brevene bruger vi til at lave en karakteristik af Lucilius og til at forstå centrale begreber (adiafora-logos-sindsro-fatum-affectus) i brevene.
Centralt i forløbet er den praktiske forståelse og anvendelse af brevene; Hvad ønsker Seneca konkret at ændre hos Lucilius? Hvad kan vi selv konkret gøre, hvis vi skal omsætte den stoiske filosofi til handling anno 2025? Eleverne arbejder med at tolke brevene ud fra deres egen virkelighed, og med udgangspunkt i de breve, vi læser, giver de hinanden praktiske lektier for fra modul til modul.


Basistekster:
Senecas breve:
- 1- Tiden.
- 2 – Læsning og fordybelse.
- 15- Om træning
- 16 – Skæbne og frihed
- 47 – Slaveri
- 72 – Vedholdenhed

Perspektivmateriale:
- Niels Overgaard, Mere er aldrig nok, prolog I-II-III.

Moduler: 6.

Arbejdsformer:
- Læreroplæg
- Pararbejde
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer