Holdet 2024 de/de-4 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Design C
Lærer(e) Jens Aarup Rasmussen
Hold 2024 de/de-4 (1de-4)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til design og arkitektur: Postkassen
Titel 2 1. Kommunikationsdesign - branding:
Titel 3 2. Arkitektur: arkitektur og byrum
Titel 4 3. Produktdesign: Stolen: DM + Panton + Memphis
Titel 5 Eksamenspræsentation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til design og arkitektur: Postkassen

I denne introducerende blok er designprocessen - fagets helt centrale metode - blevet præsenteret. Og netop designprocessen er blevet gjort helt konkret vha. øvelsen "Fremtidens postkasse til fremtidens breve", som er blevet gennemført på kun én blok. Selve øvelsen har undervejs været krydret med kreativitetsfremmende øvelser, der stiller skarpt på hvor vigtig en positiv og samarbejdende instilling er for den kreative idéudvikling i grupper undervejs i designprocessen. Denne øvelse viser i praksis helt centrale dele af en designproces; et skarpt blik for at forstå den stillede opgave, arbejde med iterationer, research i forhold til uventede benspænd eller nødvendige ændringer, begrænsede materialer og begrænset tid.  Øvelsen er samtidig en test i evne til at kommunikere gode idéer til andre gruppemedlemmer, en test i evne til at indgå i et samarbejde med en skarp deadline, en øvelse i evne til at løse en allerede defineret opgave tilfredsstillende og en afsløring af evne og vilje til at kaste sig ind i en umiddelbart meningsløs opgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 1. Kommunikationsdesign - branding:

Dette første forløb handler om kommunikationsdesign med særligt fokus på branding

Briefet er følgende:
Brief:
Du skal brande dig selv vha. logomark + logotype på en T-shirt eller trøje

Benspænd/hårde krav:
1. Du skal låne fra logoet fra mindst et kendt highend-brand og låne fra logoet fra mindst et kendt discount-brand, således at disse to brands stadig kan ses i det endelige designforslag
2. Materialet er strygevinyl, som vi skærer på vores skæreplotter; NB: logomark + logotype kan kun skæres i sort/hvid. Elementer i farver skal skæres/klippes i hånden.
3. Både bryst og ryg på din T-shirt/trøje kan indgå i din personlige branding vha. logomark + logotype, men er ikke et krav.

Jeres endelige logomark + logotype + Elementer i farver stryger I på en T-shirt/trøje, som I selv medbringer

Forløbet startes op ved at finde og udvælge en "brand personality" (definition: hvis et givet brand var et menneske, hvordan ville dette menneske i så fald være?) og derefter via en introduktion til AIDA-modellen og Lasswells kommunikationsmodel lave skitseforslag til hvordan denne "brand personality" kunne tænkes at ville fortælle om sig selv vha. af både logomark og logotype. Den målgruppe, der kommunikeres til, er dernæst blevet tilføjet med udgangspunkt i Minervamodellen og der er blevet lavet flere forskellige versioner = iterationer over sammen tankegang.
Derefter er samme tankegang overført på eleverne selv. Hvordan ville du kommunikere dig selv vha. logomark og logotype? Dette gøres med udgangspunkt i fire selvfundne logoer og det gøres i hånden, med høj hastighed og i ”stor skala” på A3 papir.
Ovenstående håndtegninger med logotype og logomark rives nu i stykker og samles til én ”plakat”. Hermed arbejdes der med kompositoriske virkemidler (Motiv, Format, Beskæring, Skarphed, Farver, Lys, Billedets linjer, Bevægelser, synsvinkel). Der er ligeledes arbejdet med muligheden for at integrere piktogrammer i ens logo + tekst. Afslutningsvis er den nysamlede ”plakat” forsøgt organiseret på nye måder vha. farver og begreberne Lys-mørkekontrast, Kold-varmekontrast, Komplementærkontrast, Kvalitetskontrast, Kvantitetskontrast, Egenkontrast er blevet præsenteret og eksemplificeret vha. moderne og klassiske filmplakater.
Der er herefter arbejdet videre med kompositoriske virkemidler som hierarkier og kontraster; herunder størrelseskontrast, farvekontrast, formkontrast, placeringskontrast og styrkekontrast.  virkemidler er forsøgt integreret i designprocesserne vha. nye benspænd, der giver nye iterationer.
Herefter bliver der i højere grad fokuseret på logotype og forskellige fonte. Der bliver derfor præsenteret de overordnede skriftfamilier og forskellige fontes karakteristika og udtryksmuligheder. Hvilket bliver yderligere eksemplificeret med en række kendte brands. Det efterfølgende arbejde tager udgangspunkt i overvejelser over hvem der kommunikeres til (Minervamodellen genaktiveres) og hvordan (AIDA-modellen og Lasswells kommunikationsmodel genaktiveres) og der bruges i udstrakt grad manifold, for at kunne teste forskellige iterationer.
Før det afsluttende arbejde med de enkelte logomark + logotype sætter ind, og dermed hvilket Hovedgreb, der skal finpudses, er der reflekteret over hvordan form, funktion og kommunikation er indbyrdes forbundne; sådan forstået at når et designparameter ændres – f.eks. funktionen (at ville ramme en særlig målgruppe med et særligt budskab), ja så vil det få betydning for formen på logomark og logotype og dermed også få betydning for hvordan kommunikationen lykkes. Som optakt til elevernes individuelle præsentationer af deres designproces og endelige designforslag, er der arbejdet med analyser af professionelt design – igen med særligt fokus på form, funktion og kommunikation; således at analysemetoden kan overføres på lige de professionelle designs, eleverne har brugt undervejs i deres individuelle designprocesser.
Afslutningsvis er de håndlavede logo + tekst (nogle arbejdede digitalt) blevet digitaliseret og skåret ud i strygefolie vha. en plotter og til sidst strøget på en T-shirt.
Som nævnt er forløbet blevet afsluttet ved at eleverne har præsenteret deres designproces frem mod det endelige designforslag vha. en individuel PowerPoint (=digital portfolio) med billeder fra hver elevs individuelle designproces.
Der blev efterfølgende givet feedback ved at en gruppe a 4-5 elever valgte en af deres PowerPoints ud og lavede et kollektiv screencast over den valgte PowerPoint; således at alle gruppens elever øvede sig i mundtlighed på den udvalgte PowerPoint - og fik inspiration til at optimere deres egen PowerPoint over deres egen individuelle designproces

Følgende krav skulle opfyldes i deres PowerPoint
Lav en PowerPoint, hvor I dokumenterer og forklarer jeres designproces frem mod det endelige designforslag til løsning af briefet til branding-forløbet.
Medtag så mange skitser, idéer, udkast, fejl, tests og inspirations-logoer (logomark) og inspirations tekster (logotyper) som muligt undervejs i processen.
Lav også, hvor det giver mening i forhold til processen, en analyse af et af de professionelle logoer, du har været inspireret af i din designproces. Analysér efter modellen i grundbogen side 147-149, som jeg også følger i den analyse, jeg har gennemgået lagt på blokken d. 12-09-2024
HUSK at I meget gerne må forholde jer til Funktion, Form og Kommunikation. Gør det til en del af jeres overvejelser undervejs i jeres proces.
De enkelte billeder, I bruger til at vise jeres designproces skal alle kommenteres; så der er en sammenhæng mellem processens enkelte dele.
I skal lave mindst 10 slides og maksimalt 15 slides.
Husk at reflektere over at en designproces ikke går ligeud, men via nogle snørklede omveje og derfor kommer til at indeholde en række iterationer (meget vigtigt), hvor nye idéer testes eller gamle omformes, osv..
Det, I minimum skal have med, er altså følgende:
1. Vis at I forstår hvad en designproces er (tjek evt. i grundbogen)
2. Vis herunder at I forstår hvad det vil sige at arbejde iterativt
3. Vis viden om forskellige typografier/fonte
4. Vis viden om komposition
5. Vis viden om kommunikationsmodeller
6. Vis viden om modtagergrupper (minervamodellen)
7. Vis at I kan analysere professionelt design

Værker af professionelle designere og arkitekter, der har været anvendt undervejs i forløbet:

PowerPoint 2:
Logoer fra:
Pepsi logomark
Pepsi logotype
Bilka logo
Coca Cola-reklamer fra 1955 og 1970

PowerPoint 3:
JJ2W arkitekter: Den grønne by, tillæg til Politiken, d. 11/10-2018
Eksempler på piktogrammer samt Johannes Ittens farvecirkel
Filmplakater:
Blade Rummer 2049, 2017
The Bourne Identity, 2002
Back to the Future, 1985

PowerPoint 4:
Filmplakater:
Blade Rummer 2049, 2017
The Bourne Identity, 2002
Dune, 2021
Back to the Future, 1985
Josef Muller-Brockmann: Beethoven-plakaten, designet I 1955
Caspar David Friedrich: "Vandringsmanden over tågehavet", 1818, Hamburger Kunsthalle
Josef Muller-Brockmann: Schützt das Kind, 1953

PowerPoint 5:
Logoer fra:
Panasonic, Knoll, BMW, Jeep, Lufthansa, GM, JCPenny, Kawasaki, Motorola, Harley-Davidson, Oral-B, Tpyota, NASA, Honda, Sony, The North Face, Nike, Disney, Coca Cola, Ford – og mange flere.

PowerPoint 6:
Logoer fra:
Pepsi logotype + logomark
Coca Cola logomark + logotype
Nike logomark + logotype
Netto logomark + logotype
Hermés logomark + logotype
Addidas logomark + logotype
Reebok logomark + logotype
TAG Heuer logomark + logotype
Patek Philippe logomark + logotype
Maybach logomark + logotype
Dacia logomark + logotype
Rolls Royce logomark + logotype
Tata Motors logomark + logotype

PowerPoint 8:
Logoer fra:
Pepsi logomark og logotype
Patek Philippe logomark og logotype
Eksempler på kommunikationsstrategier fra både Patek Philippe og Pepsi:
Patek Philippe: ”Begin your own tradition”
Pepsi: “That’s what I like” og “Happiness is a choise






Faglige mål som har været bearbejdet i forløbet

̶ analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
̶ sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

2.2. Kernestof
̶ kommunikationsdesign
̶
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 2. Arkitektur: arkitektur og byrum

Som opvarmning til forløbet brugte vi to hele dage – Kreadagene – til at arbejde med designprocesser med særligt fokus på rumlige forløb i model i 1:50. Efter opvarmningen – som vi trak på undervejs i forløbet – zoomede vi ind på vores fokus på samspillet mellem arkitektur og byrum ved at se en TED Talk med Bjarke Ingels, Jan Gehl præsentere sine visioner for byens rum med fokus på mennesket – herunder ”de 12 kvalitetskriterier”. Og sidst Mikkel Frost fra CEBRA, der fortæller og håndtegningen som medie for tænkningen og formidlingen.
Der blev herefter arbejdet med brainstorm ud fra disse tre arkitekters visioner. Alle tanker var stadig åbne og fokus for forløbet var endnu ikke præsenteret.
I næste blok tog en byvandring i det centrale Aarhus os rundt; så vi mødte og diskuterede det indre rumlige forløb i indkøbscenteret Bruuns Gallerie, ankomsthallen i Aarhus Banegård og Musikhusets foyer. Ude i byen mødte vi nyklassicismen (Aarhus Banegård), modernismen (Aarhus Rådhus), nymodernismen (ARoS). Således fysisk tilstede i musikhusparken, hvor byvandringen endte, blev pulsen taget på de bygninger, der indrammer parken og livet i selve parken. Herefter blev briefet præsenteret, der dermed igangsatte forløbets hoveddel:

Briefet:

Adgangen til Musikhusparken og The Next Level via grunden med Borgbjergskolen og Bora Bora
Rammen:
Fokus: ARoS udvider over de næste år med den underjordiske tilbygning The Next Level i området foran ARoS og Musikskolen/Officersbygningen.
Fokus: Adgangen til Musikhusparken fra krydset ved Banegårdsgade/Frederiks Allé via Borgbjergskolen og Bora Bora-bygningen.   
Udfordring. At åbne for Musikhusparken og The Next Level i langt højere grad for besøgende, der ankommer fra Banegårdsgade/Frederiks Allé.

Brief. Der ønskes et samlet bymiljø designet og udført i model (1:100) i stedet for eller tænkt sammen med (dele af) Bora Bora og Brogbjergskolen, der forholder sig til:
1. At være bindeled til og åbning mod Musikhusparken og The Next Level
2. Jan Gehls 12 kvalitetskriterier,
3. Aarhus identitet og selvforståelse – herunder genbrug/Upcycling af ”elementer” af den eksisterende bebyggelse
4. Og at være klimasikret ud i fremtiden.

Efter byvandringen er briefet således blevet præsenteret og der er sat fokus på forløbets hovedteoretiker, Jan Gehl og vores primære værktøj til at vurdere designprocessens idéer: Jan Gehls 12 kvalitetskriterier for det velfungerende byrum. Dertil har eleverne set ”Livet mellem husene”.

Dernæst er hovedudfordringen ved briefets byggesite blevet problematiseret vha. et program, der kan vise solens gang et givet sted i Danmark på et givet tidspunkt året rundt: den del af musikhusparken, der er umiddelbart foran den bygning, der skal designes, henligger i skygge det meste af dagen. Velfungerende byrum og mindre eller dysfunktionelle byrum er blevet vist og diskuteret.

De kommende blokke er der blevet bygget hurtige mockups udfordret af forskellige benspænd. Mockups fra disse blokke har alle været iterationer over forslag til at løse briefet, men på en sådan måde at ”dagens benspænd” har taget udgangspunkt i nyklassicismen, modernismen, postmodernismen, dekonstruktivismen og ny pragmatismen. Den grundlæggende tanke har her været at få arbejdet væsentlige karakteristika ved de nævnte -ismer ind i hænderne vha. konkret modelbyggeri, - men med udgangspunkt i det konkrete brief og hele tiden med bevidsthed om at vi vha. de forskellige forslag arbejder frem mod et Hovedgreb.

På samme måde er der undervejs i hver blok blevet indlagt forskellige kreativitetsfremmende øvelser, som har haft til formål at skabe en stemning i klasserummet og designgrupperne af at det er ok – ligefrem godt - at præsentere ”dårlige idéer” og at der skal bygges videre på disse idéer i stedet for at skyde dem ned. Det overordnede sigte med disse øvelser har været at få eleverne til at opdage ubevidste måder at tale og være på i en gruppesammenhæng, der ikke fremmer men snarere hæmmer at ny idéer vælder frem fra gruppens medlemmer.

Efter at et Hovedgreb er så godt som sikkert i de enkelte grupper er en analysemodel til arkitektur blevet præsenteret med fokus på designparametrene form, funktion og kommunikation. Tanken med analysemodellen er at kunne sætte faglige begreber på oplevelse af og arbejde med arkitektur.

Selve designprocessen er herefter færdiggjort i mindre grupper, der således har realiseret hovedgrebet i form af gruppens endelige designforslag.
I slutningen af processen, frem mod det endelige designforslag, blev trådene fra designprocesserne i grupperne, herunder inspirationen fra professionelt designet arkitektur samlet vha. analyse af samme ud fra et hovedfokus på form, funktion og kommunikation.

Forløbet blev afsluttet ved at eleverne lavede individuelle screencasts over deres samlede designproces a ca. 7 minutters varighed. Der blev efterfølgende givet mundtlige feedback på disse screencasts vha. et screencast fra læreren til elever i responsgrupper.

Elevernes screencast blev vurderet og kommenteret ud fra følgende fem punkter:
I har igen maksimalt 7 minutter til rådighed.
1) Hvordan I lever op til briefet og briefets fire underpunkter (tjek altid briefet, der er vedhæftet blokken d. 15-11-2022 og står først på alle PowerPoints).
2) En analyse af én bygninger fra arkitekturhistorien, som I har været inspireret af gennem jeres designproces. Lav analysen det sted i processen, hvor inspirationen fra den pågældende bygning har været aktuel. Se mit eks på en analyse på blokken d. 17-01-2023
3) Husk at trække tråde tilbage til de byggeøvelser, hvor vi arbejde med de forskellige historiske ismer - altså mens vi arbejdede os frem til vores endelige designforslag
4) Tanker omkring hvordan I har forholdt jer til at skabe spændende rumlige forløb (tænk på modellerne fra kreadagene i oktober ’22)
5) Anvendelse af tegninger af plan, opstalt og snit, for at formidle og anskueliggøre pointerne i jeres designforslag til en udenforstående
VIGTIGT. Husk at det er tilladt at lave "backtracking". Dvs. at det er helt I i orden at tilføje noget til jeres designproces, som ikke var der dengang I var i selve processen. Det kan være skitser eller hurtige modeller, som I kunne tilføje, for at få pointer, en faglig viden eller overgange mellem processens dele til at stå skarpere. Det kan også være den integrerede analyse af en bygning fra arkitekturhistorien, som I nu – baglæns – placerer hvor det giver bedst mening. Det er ikke snyd - det er formidling:o)

Værker af professionelle designere/arkitekter

Byvandring:
Nielsen, Nielsen og Nielsen. Schmidt, Hammer og Lassen. 3xN: Bruuns Galleri,  2002-2003 (de indre rumforløb og samlende områder)
K.T. Seest: Aarhus Banegård, 1927-1929
Arne Jacobsen og Erik Møller: Aarhus Rådhus, 1938-1941
Carl Lange: Officersbygningen/”Musikskolen”, 1874-1878
Schmidt Hammer Lassen: ARoS, 2004
Kjær og Richter: Musikhuset Aarhus, 1982

Værker som eksempler på velfungerende og dysfunktionelle byrum:
BIG: Bjarke Ingels præsenterer sit forslag til 2World Trade Center, NYC
BO01, Malmø, 2001-2005, forskellige arkitekter
Hack Kampmann: Københavns Politigård, 1918-1924
Lúcio Costa og Oscar Niemeyer: Brasilia. Tegnet i 1956
Campoen i Siena, Toacana, Italien. udviklet fra omkring 1200-tallet

Hovedværker fra grundbogen: Værker af professionelle designere/arkitekter:
Le Corbusier: Villa Savoye, Paris, 1928-1931
Arne Jacobsen: Bella Vista, Klampenborg, 1931-1934
Mies van der Rohe og Philip Johnson: Seagram Building, 1958
Jørn Utzon: Operahuset i Sydney, 1959-1973
Frank Gehry: Guggenheim-museet Bilbao, 1997
Zaha Hadid: Heydar Aliyev Center, 2013, Baku, Aserbajdsjan
BIG: Amager Bakke, 2017

Værker fra PowerPoint 3 og nyklassicisme-PowerPoint:
Hackesche Höfe, 1906, Berlin
William Thornton; Capitol Hill, påbegyndt 1792
C.F. Hansen: Christiansborg Slotskirke; 1810-26
Sir Robert Smirke: British Museum, 1823-47; London

Værker fra PowerPoint 4:
Le Corbusier: Villa Savoye, Paris, 1929-1931
Arne Jacobsen: Bella Vista, 1931-1934, Klampenborg
Mies van der Rohe og Philip Johnson, Seagram Building, 1954-1958
Philip Johnson: Glass House, New Canaan, Connecticut, USA, 1948-49
Jørn Utzon: Operahuset i Sydney, 1959-1973

Værker i PowerPoint 5:
Charles Moore: Piazza d’Italia, New Orleans, 1978
Philip Johnson: The Sony Tower, Manhattan, USA, 1984
Frank Gehry: Guggenheim-museet Bilbao, 1997, Baskerlandet, Spanien
Bernard Tschumi: Parc de la Villette, Paris, 1984-1987
BIG: Amager Bakke – Copenhill, 2017

PowerPoint 7: Analyseeksempler til arkitektur:
Le Corbusier: la cité Radieuse: ‘Unité d’Habitation’, Marseille, 1947-52




Faglige mål der er behandlet og berørt i forløbet

̶ analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
̶ sammenholde design- og arkitektureksempler fra forskellige perioder
̶ sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur
̶ se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ identificere et designproblem og gennemføre en designproces
̶ generere design- og arkitektur-idéer
̶ undersøge et designproblem og designløsninger ud fra forskellige parametre og ved hjælp af forskellige metoder som nævnt i kernestoffet


Kernestof der er behandlet og berørt i forløbet

̶ arkitektur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 3. Produktdesign: Stolen: DM + Panton + Memphis

Stolen: DM + Panton + Memphis

Forløbet centrum er produktdesign af en stol og rundes af med at de enkelte elever laver en samlet mundtlig kommunikation af deres designprocesser og endelige designforslag
Forløbets første te blokke handler om at blive arbejdet ind i forløbets tre centrale modsætninger. På den ene side udvalgte stole som repræsentanter for Danish Modern og den bagvedliggende idéverden og på den anden side Verner Panton og Memphis-gruppens stole-design, samt andre møbler og produkter (lamper), der viser idéverdenen bag Pantons og Memphis’ designs. Der er arbejdet med hurtigtegning af en række ikoniske stole fra Danish Moderns, Verner Pantons og Memphis' universer, for at få et bedre fysisk kendskab til stolene. Endelig er Danish Modern set i forhold til centraleuropæisk funktionalisme (Marcel Breuer, Mies van der Rohe og Le Corbusier).
Herefter er briefet blevet præsenteret:

Der ønskes en ny dansk stol, der trækker på Danish Modern, men skal peppes op med tankegangen bag Verner Pantons og Memphis-gruppens designs. Stolen udføres i træ og alle andre tænkelige og utænkelige materialer.
På den måde skal stolen, I designer, både lægge sig ind i både den danske tradition for håndværk af højeste kvalitet og med blik for stolens historiske arketyper; dvs. den succesfulde Danish Modern tradition fra 1950’erne, der har vunder stor international anerkendelse og udbredelse – og samtidig bliver peppet op med Verner Pantons og Memphis-gruppens’ nytænkende formsprog fra 60'erne, 70'erne og 80’erne.


Hertil er der blevet føjet en række dogmer
Dogmer:
a. Alle udfører deres individuelle stol, men man skal arbejde sammen i designkollektiver a 3-5 personer, hvor man inspirerer hinanden.
b. Vær bevidst om hvilken målgruppe I designer til.
c. Vær i forhold til målgruppe(r) bevidst omkring jeres stols forhold til form, funktion og kommunikation
d. Udvælg én stol fra Danish Modern, ét design fra både Verner Panton og Memphisgruppen (dvs. det behøver ikke være en stol), som jeres primære inspirationskilder
e. Vi bygger målfast så Barbie og Ken kan sidde både godt og smart

Eleverne er herefter i hver blok blevet udfordret vha. en række benspænd. En vekslen mellem at bygge i ekstremt begrænsede materialer, f.eks. kun ispinde til at kunne bygge i alle de materialer, der måtte være i designlokalet. Der er arbejdet med vha. tegning at skitsere og der er bygget detaljer ved egne stolemodeller eller ved faktiske 1:1 stole fra designlokalet. Prototyper er blevet skilt ad og bygget op på ny.

Der er arbejdet med at reflektere over hvor ens eget stoledesign befinder sig i spændingsfeltet mellem Danish Modern og på den anden side Verner Pantons og Memphis' designs og i den forbindelse hvad ens stol i kraft af sin form og sin funktion siger – kommunikerer - om sin ejer til en givet målgruppe. AIDA-modeller og conzooms grupper er her blevet brugt til at få nye idéer til nye iterationer i den videre designproces frem mod et valg af hovedgreb.
Hovedgrebet er søgt udfordret vha. en feltundersøgelse hos Paustian og FDB-møbler i Aarhus C, hvor der var mulighed for at møde møbler, som man kunne sidde i og røre ved mm. Feltundersøgelsen havde også fokus på hvor forskelligt Paustian og FDB-møbler præsenterer deres respektive produkter og dermed også hvilke målgrupper, de forsøger at kommunikere til.

Forløbet er afsluttet ved at hver elev igen har produceret en PowerPoint over sin individuelle designproces. I grupper a ca. 4 elever er der igen blevet udvalgt én PowerPoint, som gruppen i fællesskab har produceret et screencast af 7 minutters varighed over. Eleverne har forholdt sig til følgende rammer for den individuelle PowerPoint:

Du skal bruge erfaringerne fra de screencasts, du har lavet i grupperne, og som jeg har kommenteret.
Husk at leve op til briefet (vedhæftet en af de første blokke) og at din PowerPoint mindst indeholder 10 slides bestående af billeder fra processen ledsaget af tekst i punktform

Jeg vil vurdere din PowerPoint på følgende elementer: 1), 2), 3), 4), 5) og 6)

1) At du argumenterer for hvorfor ændringerne i dit design fra de ene slide til det næste ud er nødvendige ud fra enten ændringer i Form, Funktion eller Kommunikation – eller en kombination. Dette viser at du behersker den iterative designproces og en rød tråd i din Powerpoint
2) En integreret analyse af én af de to stole, I skulle vælge fra Danish Modern og fra enten Verner Panton eller fra Memphis, og som var jeres primære inspirationskilder i designprocessen. Altså kun analyse af én stol.  Der skal igen være fokus på form, funktion og kommunikation. ”Integreret” betyder at analysen kommer dér i din designproces, hvor inspirationen fra den pågældende stol har haft betydning for designprocessen. Se mit eks på analyser af stole og lamper = PowerPoint nr. 6

3) At du viser hvordan forskellige målgrupper har haft betydning for din designproces

4) At du viser at du ved hvad det essentielle ved både Danish Modern, Verner Panton og Memphis er.

5) At du er tydelige omkring hvordan dit Hovedgreb opstod og udviklede sig frem mod det endelige designforslag

6) Anvendelse af tegninger og skitser, for at formidle og anskueliggøre pointerne i dit designforslag til en udenforstående

Husk som ALTID at det er tilladt at lave "backtracking". Dvs. at det er helt i orden at tilføje noget til din designproces, som ikke var der da du var i selve processen. Det kan være skitser eller hurtige modeller, som du kunne tilføje, for at få pointer til at stå skarpere. Det er ikke snyd - det er formiling :o)


Værker af professionelle designere og arkitekter

PowerPoint 1: Danish Modern og centraleuropæisk modernisme

Forløberne for Danish Modern:
Carl Petersen og Kaare Klint: Faaborgstolen, designet 1914
Kaare Klint: Propeltaburetten, KK87830 designet 1930
Kaare Klint: Safaristol, designet 1933
Kaare Klint: Kirkestolen, designet 1936

Danish Modern
Børge Mogensen: ”Folkestolen”, J39, designet 1947
Hans J. Wegner: Påfuglestolen, designet 1947
Finn Juhl: Høvdingestolen, designet 1949
Hans J. Wegner: Den Runde Stol, designet 1949
Hans J. Wegner: CH24 eller Y-stolen, designet 1950
Børge Mogensen: Jagtstolen, designet 1950
Arne Jacobsen: Myren, designet, 1952
Børge Mogensen: Slædestolen eller BM2256, designet 1958

Centraleuropæisk modernisme/funktionalisme
Marcel Breuer: Model B3 eller ”Wassily Chair”, 1925-1926
Marcel Breuer: Cesca-stolen B32, 1925
Mies van der Rohe: Barcelonastolen, 1929
Mies van der Rohe: Brno stolen, 1929-1930
Le Corbusier: LC2, 1928
Le Corbusier: LC1

PowerPoint 2:
Værker af Verner Panton:
Panton Chair, Vitra, 1967-1999
Cone Chair, 1958
Wire Cone, 1958
Heart Cone Chair, 1958
Påfuglestolen, 1959/60
Serie 1-2-3
Flying Chair, 1964
Living Tower, Vitra, 1969
Visiona 2, 1970
Amoebe Highback, 1970
Flowerpot, 1968
Moon Lamp, 1960
Spiral, 1969
Globe, 1969
Panthella, 1971
Europa serien, 1977
Billeder fra bl.a. Varna, Aarhus, 1970

PowerPoint 3:
Memphis-design:
Billeder af Karl Lagerfeldts Monarco-lejlighed og David Bowies Memphis-samling på auktion
Ettore Sottsass: ”Carlton”, 1981
Peter Shire: ”Bel Air”, 1982
Ettore Sottsass: “Beverly”, 1981
Peter Shire: ”Big Sur”, 1986
Nathalie Du Pasquier: ”Denise”, 1987
Michele De Lucchi: ”Flamingo”, 1984
George Sowden: ”George”, 1987
George Sowden: ”Gloucester”, 1986
Marco Zanini: ”Juan”, 1987
Michele De Lucchi: ”Kim”, 1987
Marco Zanini: Lucrezia”, 1984
Ettore Sottsass: ”Mandarin”, 1981
Martine Bedin: Super Lamp, 1981
Ettore Sottsass: Tahiti, 1981
Ettore Sottsass: Bay, 1983
Modsætningspar:
Peter Shire: ”Bel Air”, 1982 overfor Mies van der Rohe: Brno stolen, 1929-1930
Ettore Sottsass: ”Carlton”, 1981 overfor Hans J. Wegner: Den Runde Stol,
designet 1949


PowerPoint 4:
Kun nærbilleder af tre stole

PowerPoint 5:
Ettore Sottsass: “Carlton”, 1981 overfor Børge Mogensen: Den spanske stol, 1958
Verner Panton: Flower Pot, 1968 overfor Panton Wire, 1971
Gio Ponti: Superleggera, 1957
Børge Mogensen: BM2, 1958
Peter Shire: ”Big sur”, 1986


PowerPoint 6:
Breuer: Cesca-stolen, 1928
Peter Shire: Bel Air (uld), 1982
Wilhelm Wagenfeld: WA24: 1924
Martine Bedin: Super Lamp, 1981



Faglige mål der er behandlet i forløbet

̶ analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
̶ sammenholde design- og arkitektureksempler fra forskellige perioder
̶ sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur
̶ se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

2.2. Kernestof

̶ produktdesign
̶ kommunikationsdesign
̶ arkitektur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer