Holdet 2024 mu/1mu-1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Musik C
Lærer(e) Andreas Svendgaard Kristensen
Hold 2024 mu/1mu-1 (1mu-1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb #1 Grundforløb i musik
Titel 2 Countrymusikken i nye klæder
Titel 3 UA & MGP-sangskrivning
Titel 4 Forløb #4 Klassisk musik/partiturmusik
Titel 5 Soul - musik med sjæl i

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb #1 Grundforløb i musik

Forløbets indhold og fokus:
Fokus har været at give eleverne en grundlæggende forståelse for musikfagets forskellige arbejdsområder, herunder både den praktiske, teoretiske og performative side.

Forløbet har budt på et gennemgående arbejde med en 3-stemmig korsats af ”Vi kan ikke leve alene” (Tøsedrengene), hvor eleverne har fået et kendskab til stemmebrug og flerstemmig korsang, som vi opførste for skolen i slutningen af grundforløbet.
Sideløbende med dette arbejde har vi arbejdet med SDS-øvelser, formanalyse, udtryksfeltsanalyse, grooveanalyse, stamtoner, nodeværdier, partiturlæsning & sammenspil – både rotation og traditionelt sammenspil.
Altså har forløbet overordnet introduceret eleverne til forskellige områder af musikfagets kernefaglighed.

Faglige mål
Musikkundskab:
- Identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Musikudøvelse:
- synge og spille en- og flerstemmige sange og satser inden for et dansk og internationalt repertoire
- samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.

Kernestof
Musikkundskab:
- Grundlæggende musiklære og hørelære.
- Grundlæggende kendskab til formanalyse.
- Musikalske parametre studeret gennem væsensforskellige perioders og genrers musik, herunder vestlig kunstmusik
- Anvendelse og forståelse af musikalsk-digitale formidlingsformer (musikipedia her)
- Kortere tekster med relation til kernestoffet.

Musikudøvelse:
- et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland
- et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og/eller instrumentalsatser fra ind- og udland
- Grundlæggende stemmedannelse og basale instrumentale teknikker
- samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikstykke.

Anvendt materiale.
Tekster med relation til kernestoffet:

Musik med relation til kernestoffet:
- Blachmann & Remee: ”Like this (Give Me A Kiss)”, 1994
- Tøsedrengene: “Vi kan ikke leve alene”, 1983
- Suzanne Vega: ”Luca”, 1987
- Benjamin Hav: ”Hurra”, 2021
- Dua Lipa ”Dance the night”, 2023
- Burhan G: “Jeg vil ha’ dig for mig selv”, 2010
- Shawn Mendes: ”Theres nothing holdin’ me back”, 2016
- Beyoncé: “Texas Hold Em’”, 2024.
- Pil: “Omvendt”, 2021

Fællessang:
- Jens Johansen: Salsakanon

Korsang:
- SAT korarrangement af "Vi kan ikke leve alene" (Tøsedrengene).

Sammenspil:
- 12 dag (Medina),
- Come as you are (Nirvana)
- Wonderwall (Oasis).
- Burhan G: "Jeg vil ha' dig for mig selv " (rotationssammenspil)
- Oye Como Va - percussionøvelse i rytmelæsning & sammenspil.

Arbejdsformer:
Tavleundervisning, korindstudering, pararbejde, gruppearbejde, lærerstyret sammenspil, rotationssammenspil og selvstændigt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Countrymusikken i nye klæder

Countrymusikken i nye klæder – fra Dolly til Beyoncé
Fokus:
Forløbet har taget udgangspunkt i en strømning på den amerikanske popscene, hvor større popikoner i løbet af de sidste par år har vendt sig mod countrygenren med stor succes. Af eksempler kan Lil Nas X, Beyoncé, Post Malone bl.a. nævnes.
Selvom musikken har opnået stor succes både nationalt og internationalt, har bevægelsen også skabt grundlag for nogle store diskussioner, da flere af numrene ikke er blevet ”anerkendt” officielt som countrynumre, med det resultat, at store countryradiostationer ikke har spillet numrene, og at numrene ikke har kunnet modtage priser til CMA (Country Music Awards).
Hændelserne stiller i den forbindelse flere store spørgsmål, som forløbet har har til formål at opnå et indblik i: Hvad er countrymusik – og hvornår er noget ”country nok” til at blive kategoriseret som country? Hvorfor vælger store internationale, etablerede musikere som Beyoncé & Post Malone pludselig at vende sig mod countrygenren – og hvad har race, feminisme & appropriation med sagen at gøre?  Det er disse spørgsmål, som forløbet har haft til hensigt at undersøge.

Formål & indhold:
Formålet med forløbet har været:
At give eleverne en forståelse for, hvordan musikfaget spiller ind i højaktuelle problemfelter og debatter, og vise dem hvad vi kan med musikfaget, når vi har en musikalsk indgangsvinkel. I den forbindelse har vi arbejdet metodisk på forskellig vis gennem udtryksfeltsanalyse, auditiv analyse, musikekstern & musikintern analyse.
Derudover har forløbet sigtet mod, at eleverne stiftede bekendtskab med countrygenren og den genrestilistiske træk, herunder dens instrumenter og folkemusikalske træk, autenticitetsbegrebet samt genrens problemfelter og debatområder. Forløbet berører også overordnet countrymusikkens historie.  
Undervejs har der desuden været en rig inddragelse af SDS-elementer og andre praksismusikalske øvelser, der har haft til formål at styrke elevernes periodefornemmelse og rytmiske forståelse og arbejde videre på fundamentet for grundoforløbet.

Konsekvent i forløbet har vi arbejdet med grooveslangen (SDS-øvelse) m. fokus på at arbejde med forståelsen af groove, periode, form, og kropsliggørelsen af de rytmiske analysebegreber (backbeat, downbeat, offbeat, claves, 4. dele 8. dele osv.).

Centrale fagbegreber fra forløbet:
- Livelyd & studiolyd (sound)
- Autenticitetsbegrebet
- Genrestilistiske træk
- Instrumentalisering
- Simpel harmonik ”Three chords and the truth”.
- Stemmebrug (twang)
Musikkundskab:
-identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem
metode
̶ sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng
̶ opsøge og anvende fagrelevant kildemateriale
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag. (engelsk/historie)
- analyse af primært klingende musik med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi.

Musikudøvelse:
̶ synge og spille en- og flerstemmige sange og satser inden for et dansk og internationalt repertoire
Musikkundskab:
– grundlæggende musiklære og hørelære
– musikalske parametre studeret gennem Countrygenren og dens udvikling
– væsensforskellige perioders og genrers musikhistoriske og musikkulturelle forhold, herunder danske
– anvendelse og forståelse af musikalsk-digitale formidlingsformer (musikipedia)
– kortere tekster med relation til kernestoffet.

Musikudøvelse
̶  et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland
̶  grundlæggende stemmedannelse og basale instrumentale teknikker
̶  samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikstykke.
Tekster med relation til kernestoffet:
- Aare, Grønager & Rønnenfelt: ”Udtrykstrekanten”, s. 160, i Rockmusik i tid og rum, (2006).
- Hearbeats v. Jacob Bogh: ”Countrymusikkens rødder” (Podcast uddrag) fra serien musikkens rødder: Countrymusikkens historie (fra serien Musikkens Rødder)
- DR: ”Countrysanger med læbestift og kulturkrig i sydstaterne” (2024) https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-countrysanger-med-laebestift-_-kulturkrig-i-sydstaterne_428983


Musik med relation til kernestoffet:
- Dixie chicks: “Daddy Lessons” (2018) (The chicks version – live) på albummet DCX MMXVI: https://open.spotify.com/track/02ivhzVqpP8qQXvY5S2pM6?si=c569469a426d4f4a
- Beyoncé: “Daddy Lessons” (2016) https://open.spotify.com/track/71OvX5NNLrmz7rpq1ANTQn?si=54e9bbb1940a41d6
- CMA-versionen: (Live m. Beyoncé) (2016) til country music awards:
o Videoen: https://www.youtube.com/watch?v=Jj1T7uHdBcY  
o Den efterfølgende optagelse: https://open.spotify.com/track/02ivhzVqpP8qQXvY5S2pM6?si=5aed853006b94c6c
- Jimmy Rodgers “T for Texas/ Blue Yodel no. 1” (1928)
- Post Malone: “Back to Texas” (2024).
- Adeem the Artist: “Middle of a heart” (2022).
- Jason Aldean: “Try that in a small town” (2023).
- Beyoncé: “Jolene” (2024)
- Dolle Parton: ”Jolene” (1973).
-       Lil Nas X ft. Billy Ray Cyrus: "Old Town Road" (2019)

Fællessang:
- John Denver: ”Take me home Country roads” (1971).

Supplerende stof:
- Musikipedia øvelse ”Stamtoner”: https://www.musikipedia.dk/oevelser/cirkel/1
- Selvfundet materiale i forbindelse med instrumentkendskab.
- Læreroplag om emnerne:
o Countrymusikkens tilblivelse
o Performancepersona& & countrymusikken på den politiske scene

Anvendt materiale:
Tavleundervisning, selvstændigt gruppearbejde & pararbejde. Projektarbejde m. oplæg om instrumentkendskab.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 UA & MGP-sangskrivning

Indhold & formål:
UA & MPG- sangskrivning
Forløbet er sammenslået af vores arbejde med UA (Under Avendtskrensen – et arrangement på skolen, hvor eleverne har spillet et julenummer) og derudover er et kreativt sangskrivningsforløb, hvor eleverne har beskæftiget sig med sangskrivning med henblik på at deltage i skolens lokale MGP. Begge elever har haft fokus på det praksismusikalske.

Formålet med UA-delen har været at arbejde koncentreret med eleverne om indstudering af et godt musikalsk produkt, vi har fremført for skolen til en morgensamling.

Formålet med MGP-delen har været at opnå en forståelse for den kreative og innovative proces, det er at skrive sange, og i den forbindelse få et konkret forhold til musikkens forskellige parametre, som eleverne skal tage stilling til, når de skal skrive og orkestrere en selvskreven sang, og giver den et specifikt udtryk (rytmik, harmonik, melodik, tekst, form & sound).


Faglige mål:
Centrale elementer fra forløbet:
- Popform
- Hooklinjer, gimmick & breaks
- De musikalske parametre: (rytmik, harmonik, melodik, tekst, form & sound).
Musikkundskab:
- Arbejde med de forskellige musikalske parametre i sangskrivningsprocesen, og herved opnå en viden om deres anvendelse, virkning og effekt.

Kernestof:
Musikudøvelse
̶ synge og spille en- og flerstemmige sange og satser inden for et dansk og internationalt repertoire
̶ samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum
Musikudøvelse:
̶ et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland
̶ et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og/eller instrumentalsatser fra ind- og udland
̶ grundlæggende stemmedannelse og basale instrumentale teknikker
̶ samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikstykke.
Tekster med relation til kernestoffet:
- Gennemgået stof på baggrund af kapitel 2 i Rockmusik i Tid og Rum (2006): ”Hook, break & gimmick” (s.21-28).

Anvendt materiale:
Musik med relation til kernestoffet:
- Selvskrevne numre.
- Justin Bieber: ”Mistletoe” (2011)

Sammenspilsnumre:
- Mistletoe
- Selvskrevne numre.

Arbejdsformer:
Sammenspil, kreativt og innovativt projektarbejde m. sangskrivning, gruppearbejde. Induktivt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb #4 Klassisk musik/partiturmusik

Formål & indhold:
Klassisk musik
I dette forløb har vi snust til den klassiske musik og opnå en forståelse for, hvordan vestlig kunstmusik har udviklet sig fra barokken til romantikken.
Undervejs i forløbet har vi blandt andet arbejdet med nodelæsning, melodisk analyse, akkordopbygning- og læsning symfoniorkestrets opbygning, fokuseret lytning og basalt musikhistorisk kendskab.
Vi har primært fokuseret på barokken som musikhistorisk periode samt formtypen rondo, mens wienerklassikken og romantikken kun er blevet berørt gennem perspektiverende nedslag.
Undervejs har eleverne opnået et basalt kendskab til Vivaldi, Haydn, Mozart og Tchaikovsky som repræsentanter for henholdsvis barokken, wienerklassikken og romantikken.

Undervejs i forløbet har vi været i Musikhuset og hørt en generalprøve med symfoniorkestret, hvor de har spillet Weinbergs cellokoncert og Tchaikovskys 6. symfoni. I den forbindelse har vi talt om den klassiske musiks opførelsespraksis og de normer og konventioner, der hører Musikhuset og Symfonisk Sal til.

Undervejs har vi haft fokus på partiturmusik og analytiske gennem partiturer, mens det auditive har været inddraget løbende og supplerende.

Centrale begreber fra forløbet:
- Kvintcirkel
- Akkordbrydninger & opbygninger
- Intervaller
- Akkorder
- Funktionsharmonik
- Melodisk analyse (periode, fraser, motiver osv.)

Faglige mål:
Musikkundskab
- identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode.
- sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng
- opsøge og anvende fagrelevant kildemateriale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og

Kernestof:
Musikudøvelse
- synge og spille en- og flerstemmige sange og satser inden for et dansk og internationalt repertoire

Musikkundskab
– grundlæggende musiklære og hørelære
– musikalske parametre studeret gennem væsensforskellige perioders og genrers musik, herunder vestlig kunstmusik
– væsensforskellige perioders og genrers musikhistoriske og musikkulturelle forhold, herunder danske
– anvendelse og forståelse af musikalsk-digitale formidlingsformer
– kortere tekster med relation til kernestoffet.

- Musikudøvelse:
- et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland
- grundlæggende stemmedannelse

Anvendt materiale:
Tekster med relation til kernestoffet:
- DR: ”Vilde vidunderlige dyr: Ræven jager i byen” (2022). https://www.dr.dk/drtv/se/vilde-vidunderlige-dyr_-raeven-jager-i-byen_175883 m. tilhørende partitur.
- Thomas Hammer: ”Melodisk analyse fagbegrebet” – oversigt.
- Thomas Hammer: ”Rytmisk analyse fagbegreber”.
- Musikipedia:
o ”Intervaller”: https://www.musikipedia.dk/intervaller
o Øvelse: ”Hvilket interval er det?”. https://www.musikipedia.dk/oevelser/opgave/117
o Øvelse: ”Hvilken akkord er det?” : https://www.musikipedia.dk/oevelser/opgave/261
- ”Rondoen” – Klassikken, u.forf, u.år (PDF).
- ”Barok – klassik – romantik” u.forf, u.år (PDF).

Musik med relation til kernestoffet:
- DR: ”Vilde vidunderlige dyr: Ræven jager i byen” (2020). https://www.dr.dk/drtv/se/vilde-vidunderlige-dyr_-raeven-jager-i-byen_175883 m. tilhørende partitur.
- DR: ”Den danske sangskat” – (2020) https://www.dr.dk/studie/musik/den-danske-sangskat
- Højskolesange, som eleverne har analyseret:
o ”I østen stiger solen op (1837)
o ”Livstræet” (1987)
o ”Sensommervise” (1982)
o ”Se, nu stiger solen” (1953)
o ”Kære linedanser” (1998)
- Antonio Vivaldo: ”Il Gardellino” (ca. 1728).
- Weinberg: ”Cellokoncert i c-mol”. (1957)
- Tchaikovsky: ”6. symfoni” (1893)
- The Police: ”Every breath you take” (1983)
- Mozart: ”Klaversonate nr. 16 i c-dur” (1788).

Fællessang:
- ”I østen stiger solen op (1837)
- ”Livstræet” (1987)
- ”Sensommervise” (1982)
- ”Se, nu stiger solen” (1953)
- ”Kære linedanser” (1998)
- ”Solen er så rød mor” (1924)
- ”Jeg ved en lærkerede” (1921)
- ”En Kort en lang” Brygmann (2001)

Arbejdsformer:
Individuelt arbejde, gruppearbejde, auditiv og visuel analyse, masser af fællessang.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Soul - musik med sjæl i


Forløbets indhold og fokus
Formålet med forløbet har været at opnå et kendskab til soulmusikken i 1960’erne og arbejde med denne i en historisk, samfundsmæssig, kulturel og stil- og genremæssig sammenhæng.
Undervejs i forløbet har vi beskæftiget os med forskellige afarter af soul, herunder sydstatssoul, motown og funk, med tilhørende forskellige genremæssige og stilistiske træk. Vi har berørt soulmusikken som et udtryk for en kulturel og historisk bevægelse, og undersøgt hvordan musikken har været et middel, der spiller sammen med den amerikanske historie i bekæmpelsen af segregation. Derudover har vi kigget på, hvilke rødder soulmusikken trækker på (blues, gospel & R&B).
Undervejs har vi kigget på pladeselskabernes betydning og de musikalske kendetegn, som pladeselskaberne fostrede (Motown, Stax & Fame). Vi har løbende undervejs analyseret eksempler på fra både sydstatssoul, motown og James Brown-soul, som indgår som kendt stof til eksamen. Vi har også kigget på elementer af soulen, der har forplantet sig til diskoen og derudover med udblik til Thomas Helmig & Earth Wind and Fire.
Undervejs i forløbet har vi også arbejdet med forskellige typer af harmonik m. fokus på forskellen på bluesharmonik og funktionsharmonik.
Derudover har vi arbejdet med selvvalgte eksamenssammenspilsnumre i grupper og indstuderingen og arrangeringen af disse. Disse har vi desuden spillet live til forårsfestivalen, et aftenarrangement for elever og forældre på skolen.
Afsluttende har vi samlet op på grundlæggende teori, musikalske parametre og analysepraksis.

Faglige mål
Musikkundskab
- Identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode.
- Sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng.
- Opsøge og anvende fagrelevant kildemateriale.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Musikudøvelse
- Synge og spille en- og flerstemmige sange og satser inden for et dansk og internationalt repertoire.
- Samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.

Kernestof
Musikkundskab
• Grundlæggende musiklære og hørelære.
• Musikalske parametre studeret gennem væsensforskellige perioders og genrers musik.
• Væsensforskellige perioders og genrers musikhistoriske og musikkulturelle forhold.
• Et særligt studeret område (Soul)
• Anvendelse og forståelse af musikalsk-digitale formidlingsformer.
• Kortere tekster med relation til kernestoffet.

Musikudøvelse:
- Et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland
- Et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og/eller instrumentalsatser fra ind- og udland
- Samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikstykke.

Anvendt materiale.
Tekster med relation til kernestoffet:
- Hammer & Jensen: ”Soul”, Systime, Aarhus C, (1998) (følgende uddrag)
o Kapitel 1: ”Soulens Rødder” s.7-12
o Kapitel 2: ”Soul og 1960’erne” s. 18-21.
o Kapitel 3: ”Sydstatssoul” s. 23-30, 40-46.
o Kapitel 4: ”James Brown” s.68-77, 80-81.
o Kapitel 5: ”Motown – The sound of young America”: s. 82-83, 88-98, 101-102
- Aare, Grønager & Rønnenfelt: ”Soundbox-modellen”, s.118, i Rockmusik i tid og rum, (2006).

- Jakob Jensens oversigter:
o ”Oversigt over 1960’er-soulmusik s.1 & 2 (PDF: ”Stax studiet vs. Motown studiet).
o Jakob Jensen: ”Oversigt over 1960’er-soulmusik s.3-5 (PDF: ”Sydstatssoul vs. Motown vs. James Brown”.
o ”Bluesens elementer og udvikling”.
o ”Analyse af rytmisk musik” - https://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/rytmisk/Analyse%20af%20rytmisk%20musik/Analyse%20af%20rytmisk%20musik.pdf

Musik med relation til kernestoffet:
- Sam & Dave:”Hold on i’m coming”, Sam & Dave (1967).
- The Supremes: “You can’t hurry love” (1966).
- James Brown: “Soul Power” (1971).

Supplerende stof:
- Optræden af The Supremes med nummeret “You can’t hurry love” fra The Ed Sullivan Show, (1966) https://www.youtube.com/watch?v=Itn438i30hk
- Optræden af Sam & Dave med nummeret ”Hold on, i’m coming” fra deres Stax & Volt Tour i 1966. https://www.youtube.com/watch?v=Fowldx4hRtI
- The Supremes: https://www.youtube.com/watch?v=Itn438i30hk
- James Brown, der kæmper sig tilbage til mikrofonen under ”Please Please Please” at the TAMI show (1964): https://www.youtube.com/watch?v=vruy2GRUsV8
(2.00-3.00)
- Eric Clapton: “Sweet home Chicago”.
- Adam Neely: ”How to practice music (without your instrument): https://www.youtube.com/watch?v=Xr8WSJiECdM
- The Temptations: ”My Girl” (1965)
- Thomas Helmig: “Den jeg Elsker” (1989) (brug perspektiverende som dansk perspektiv på soulelementer).
- Earth Wind and Fire: “Lets Groove” (1981).

Fællessang:
- ”Teachers Blues” (Ukendt årstal og komponist). Den blå sangbog s. 418.

Eksamensnumre til den praktiske prøve:
- Merro 8 & Olivver: ”Lige her” (2024).
- Coco O: ”Hardest Thing” (2018).
- Sam Smith: ”You’re not the only one” (2014).

Arbejdsformer Tavleundervisning, gruppearbejde m. analyse af numrene, selvstændigt projektarbejde med eksamenssammenspil, pararbejde med analyse af numrene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer