Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
Institution
|
Marselisborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Kemi C
|
Lærer(e)
|
Simon Vaaben Andersen
|
Hold
|
2024 ke/2se1 (2se1 ke, 2se1 ke øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Introduktionsforløb
I dette forløb har eleverne stiftet bekendtskab med en lang række kemiske begreber på et introducerende niveau.
Først introduceres kemi som som videnskab og helt fundamentalle begreber som stoffer, molekyler, kemiske forbindelser, tilstandsformer, blandinger (homogene eller heterogene) specificeres. Faseovergangene præsenteres og vises gennem demonstrationsforsøget "Diiods sublimation"
Undervejs i forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med sikkerhed i laboratoriet samt forskellige laboratorieteknikker såsom inddampning, ekstraktion, filtrering. Eleverne har arbejdet kvantitativt i "fedt i chips"-øvelsen, hvor fedtindholdet i chips skulle bestemmes.
Demonstrationsforsøg:
-Diiods sublimation
Laboratorieøvelser:
-Fedt i chips (rapportforsøg)
Pensum i dette forløb er:
Kap 1+2 i Kend Kemien 1 (i-bog på Systime)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
|
Titel
2
|
Atomer og molekyler
Først behandles atomernes forskellige isotoper og elektronkonfigurationer. Derefter gennemgås grundstoffernes periodesystem samt ædelgasreglen.
Efter atomet opbygning behandles simple molekylers opbygning. Vi kigger elektronparbindingen (som er en intramolekylære binding). Herunder behandles bindende og ledige elektronpar og simple molekylers navngivning ud fra IUPAC. Dernæst behandles simple molekylers former og her snakker vi blandt andet om rumlige, plane og lineære molekyler.
Slutteligt behandles atomernes elektronegativitet som kan hjælpe med at afgøre om molekylebindinger er polære, upolære eller en ionbinding. Herunder behandles begreberne upolære og polære molekyler samt dipoler og ens-opløser-ens reglen beskrives igen.
I dette forløb er faglig læsning i kemi også blevet behandlet. Eleverne har afprøvet forskellige læsestrategier og vi har behandlet de gode læseteknikker i kemifaget.
Den 8/4 gennemgås teori omkring intermolekylære bindinger, som ligger i forlængelse af dette forløb. Den teori skulle bruges til at lave øvelsen "Smelte- og kogepunkter samt blandbarhed" som blev udført den 1/5.
Demonstrationsforsøg:
- Flammefarver
Laboratorieøvelser:
- Smelte- og kogepunkter samt blandbarhed
Pensum i forløbet er:
Kap. 3 + kap. 5 i Kend Kemien 1 (i-bog på Systime)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- IT
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Pararbejde
|
Titel
3
|
Ioner og salte
Forløbet starter med gennemgang af ioner og ionforbindelser samt navngivning af disse.
Dernæst introduceres vand som et aldeles glimrende opløsningsmiddel (for polære stoffer). Det gennemgås hvordan ioner opløses i vand og hvordan det adskiller sig fra molekylforbindelser der bliver opløst i vand. (ionforbindelserne går i stykker, således at ionerne optræder for sig selv nede i vandet, mens molekylforbindelser er intakte nede i vandet). Dernæst introduceres opløseligheden for salte og reaktionsskemaer for de såkaldte fældningsreaktioner behandles i detaljer. Eleverne laver deres eget skema om hvilke salte der er letopløselige og hvilke der er tungtopløselige ud fra et induktivt mikroskalaforsøg.
Endeligt beskrives laboratoriemetoden fældningstitrering og hvordan denne metode kan bruges til at bestemme forskellige saltes indhold i diverse ting (eks. salt i havvand eller i madvarer). Der laves et forsøg hvori eleverne bestemmer saltindholdet i chips. Dog kommer eleverne frem til resultatet vha. en formel og ikke vha. stofmængdeudregninger. Der eleverne har lært om stofmængdekoncentrationer vender vi tilbage til denne øvelse og formlen for bestemmelse af saltindholdet udledes.
LABORATORIEFORSØG:
Saltes opløselighed i vand (mikroskala)
Saltindhold i chips (Rapportforsøg)
Pensum for dette forløb er kapitel 4 i Kend Kemien 1 (i-bog)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Mængdeberegning
Dette forløb omhandler mængdeberegninger i kemi.
Først behandles reaktionsskemaer og hvordan disse afstemmes ud fra bevarelsessætningerne. Dernæst præsenteres formelmassen for atomer og molekyler hvilket bruges til at forklare stofmængden "et mol". Formlen for stofmængden n introduceres n=m/M hvori begrebet molarmassen (M) også indgår. Der gennemregnes mange regneopgaver omhandlende stofmængder, hvor metoden "vejen over stofmængder" bruges. Her er reaktionsskemaerne vigtige fordi reaktionsforholdende for de indgående stoffer kan aflæses her. I samme omgang behandles begreberne ækvivalente mængder, begrænsende faktorer og udbytte (det teoretiske og det procentiske) også.
I den sidste del af forløbet introduceres begrebet stofmængdekoncentration og formlen c=n/V gennemgås. Forskellen mellem aktuel ([A]) og formel (c(A)) koncentration beskrives.
Dernæst beskrives det hvordan man laver fortyndinger og der redegøres for fortyndingsformlen c_før*V_før=c_efter*V_efter. Endeligt vender vi tilbage til laboratoriemetoden fældningstitrering og denne gang går vi i dybden med de udregninger som ligger til grund for at man kan bestemme forskellige saltes indhold i diverse ting (eks. salt i havvand eller i madvarer).
LABORATORIEØVELSER:
Natriumhydrogencarbonats omdannelse
Pensum i dette forløb er
Kap 6+7 i Kend Kemien 1 (i-bog på Systime)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Skrive
- Personlige
- Selvstændighed
- IT
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
5
|
Syrer og baser
I dette forløb introduceres syre-base kemien. Eleverne præsenteres for Brønsteds definition på syrer/baser og reaktionsskemaer for syrers reaktion med vand behandles grundigt. Herefter introduceres syrer og basers styrker og forskellen mellem en syres styrke og koncentration. Desuden behandles korresponderende syre-base par.
Endeligt introduceres pH-begrebet.
Forløbet afsluttes med en induktiv øvelse, hvor eleverne selv skal designe et forsøg til at rangere citrusfrugter efter deres surhed (dvs. deres indhold af citronsyre).
Laboratorieøvelser:
Organisering af citrusfrugter
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Redoxkemi
Den grundlæggende kemi som gennemgås i dette forløb er redoxreaktioner.
Vi har i den forbindelse været omkring følgende:
Spændingsrækken, oxidationstal, redoxreaktioner, afstemning af simple redoxreaktioner (dvs. udelukkende redoxreaktioner mellem metaller og lignende).
LABORATORIEØVELSER:
Spændingsrækken (mikroskala)
Jernindhold i jerntabletter (rapportforsøg)
DEMONSTRATIONSFORSØG:
Mangan - nogle redoxreaktioner
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Organisk kemi
I dette forløb gennemgås den del af organisk kemi som omhandler carbonhydriderne.
Eleverne introduceres til følgende stofklasser:
-Alkaner (carbonhydrider med enkeltbindinger C-C)
-Alkener (carbonhydrider med en (eller flere) dobbelbindinger C=C)
-Alkyner (carbonhydrider med en (eller flere) trippelbindinger C≡C)
(Disse 3 ovennævnte stofklasser går undertiden under
betegnelsen de alifatiske carbonhydrider.)
-Cykliske carbonhydrider (carbonhydrider med en ringstruktur som ikke er aromatisk)
Der er lagt særligt vægt på alkanernes navngivning. Vi har også kort berørt navngivning af alkener hvor vi har været omkring cis/trans
Ved hver stofklasse er de fysiske egenskaber (kogepunkter, opløselighed og polaritet) blevet behandlet.
Ligeledes er de kemiske egenskaber ved hver stofklasse blevet gennemgået, samt hvilke reaktionstyper de forskellige stofklasser kan indgå i.
Organiske reaktionstyper:
-Forbrændingsreaktioner (alle carbonhydrider, men forbrændingen er forskellig alt efter hvilken type carbonhydrid)
-Substitutionsreaktion (alkaner)
-Eliminationsreaktion (alkanerne (alkener kan også))
-Additionsreaktion (alkener og alkyner)
-polymerisationsreaktion (alkenerne, til fremstilling af bl.a. plastik)
De fleste af ovenstående reaktionstyper er blevet gennemgået ud fra eksempler som er prøvet af i praksis (enten ved laboratorieforsøg eller ved demonstrationsforsøg).
Undervejs har vi fokuseret på intermolekylære bindinger som bruges til at forklare kogepunkter og blandbarhed for de forskellige stofklasser.
Forløbet afsluttes med en induktiv øvelse hvor eleverne selv skal designe et forsøg omkring substitution og addition.
LABORATORIEFORSØG:
- "Substitution og addition"
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66329301561",
"T": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66329301561",
"H": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66329301561"
}