Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Marselisborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Louise Gjerlev Mønster, Rudi Stallbohm
|
|
Hold
|
2024 Ke/bk1 (1bk1 Ke, 1bk1 Ke øv, 2bk1 Ke, 2bk1 Ke øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Atomer, ioner, salte og molekyler
Vi har i dette emne arbejdet med det grundlæggende kemi. Vi har arbejde med skalmodeller og fundet systemet i det periodiske system. Derudover har vi kigget på forskellige typer af bindinger og herunder arbejdet med ionforbindelser, salte, krystalstrukturer og fældningsreaktioner. Desuden har vi snakket og molekylebindinger og den geometriske opbygning af molekyler samt disses polaritet.
Vi har gennemført elevforsøgene:
Saltes opløselighed
Salteindhold i havvand
polære og polære opløsningsmidler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Salte og polaritet
|
10-12-2024
|
|
Saltindhold i havvand
|
16-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
2
|
Organisk kemi
I organisk kemi har vi gennemgået alkaner, alkener og alkyner. Vi har snakket om polaritet og den geometriske opbygning af molekylerne. Vi har talt om alkanernes og alkernernes kemiske og fysiske egenskaber. Her har vi fokuseret og et olieraffinederi og på substitution og addition. Desuden har vi gennemgået alkoholer og organiske syrer. Ved hvert område har der været fokus på navngivningen af de organiske stoffer.
Elevøvelse:
Substitution og addition
2g:
Der er arbejdet med opbygningen af organiske molekyler og sammenhængen mellem struktur og egenskaber
Der er gennemgået navngivning af organiske forbindelser efter IUPAC‑reglerne, herunder alkaner, alkener, alkoholer og carboxylsyrer
Der er arbejdet med funktionelle grupper og deres betydning for stoffers reaktivitet
Der er arbejdet med esterdannelse som kondensationsreaktion mellem alkoholer og carboxylsyrer
Esteres egenskaber og anvendelser i hverdagskemi og industri er behandlet
Der er gennemgået forskellige plasttypers opbygning, herunder termoplast, hærdeplast og elastomerer
Der er arbejdet med polymerisationstyper, herunder additions- og kondensationspolymerisation
Sammenhængen mellem polymerers struktur og deres fysiske egenskaber er behandlet
Der er arbejdet med miljømæssige perspektiver på plast, herunder nedbrydning og genanvendelse
Elevøvelser:
Fremstilling af en ester og undersøgelse af dens duft
Undersøgelse af plasttypers egenskaber (densitet, hårdhed, opløselighed)
Identifikation af ukendte plasttyper ved simple laboratorietests
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Organisk navngivning
|
04-02-2025
|
|
Prøve 2
|
26-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Mængdeberegning
I dette forløb har vi arbejdet med stofmængde, Molarmasse og stofmængdekoncentration. Fokus har være på regneopgaver og eleverne er derfor blvet introduceret til de gængse formler for stofmængde og stofmængdekoncentration. Desuden har vi arbejdet med forskellen på aktuel og formel koncentration. Til slut har vi arbejdet med idealgasligningen
Elevøvelser:
Natron
Lightergas
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Rapport Natron
|
20-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Syre/Base kemi
I dette forløb har vi arbejdet med syrer og baser. Vi har skelnet mellem en sur opløsning, en syre, en basisk opløsning, en base og en amfolyt. Vi har arbejdet med forskellige indikatorer og forskellige syre-base-reaktioner med både stærke og svage syrer og baser. Desuden har vi har vi arbejdet med pH-beregning for stærke syrer og baser. eleverne har arbejdet selvstændigt i studiegrupper.
Elevøvelser
Rødkålsindikator
Eddikesyrer i husholdningseddike
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Redoxkemi
I dette forløb har vi arbejdet med redoxkemi. Vi har fokuseret på ar kunne huske navnene for de stoffer/ioner som reagerer. Vi har arbejdet med oxidation og reduktion. Herunder har vi fundet oxidationstal og afstemt redoxreaktioner. Vi har desuden arbejdet med spændingsrækken og havlcellereaktioner.
Elevøvelser:
Jernindhold i ståluld
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kemisk ligevægt
Der er arbejdet med begrebet kemisk ligevægt og dynamisk ligevægt i reversible reaktioner
Der er gennemgået ligevægtskonstanten K og dens betydning for reaktioners forskydning
Der er arbejdet med massevirkningsloven og opstilling af udtryk for K ud fra reaktionsskemaer
Sammenhængen mellem koncentrationsændringer og forskydning af ligevægten er behandlet
Le Châteliers princip er gennemgået og anvendt til at forudsige reaktionsforskydninger
Der er arbejdet med faktorer, der påvirker ligevægten: koncentration, tryk, temperatur og katalysatorer
Der er gennemgået forskellen mellem homogene og heterogene ligevægte
Der er arbejdet med beregninger af ligevægtskoncentrationer ud fra givne startbetingelser
Der er arbejdet med syrer og baser som ligevægtsreaktioner, herunder syre-basestyrke og pH‑beregninger
Sammenhængen mellem ligevægtsforhold og kemiske systemers anvendelse i industri og hverdag er behandlet
Elevøvelser:
Fortynding af edikke og ligevægt
Undersøgelse af ligevægt mellem jern(III)-ioner og thiocyanat (farvelig ligevægt)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Farvestoffer
Der er arbejdet med farvestoffers opbygning og de strukturelle forhold, der giver organiske molekyler farve
Der er gennemgået begrebet chromofor og sammenhængen mellem elektroniske dobbeltbindinger, konjugation og absorption af lys
Der er arbejdet med auxokromers betydning for farvestoffers absorption og farveintensitet
Der er gennemgået sammenhængen mellem molekylers struktur og deres absorptionsspektrum
Der er arbejdet med spektrofotometri som analytisk metode
Lambert-Beers lov er gennemgået, herunder proportionaliteten mellem absorbans, koncentration og lysvej
Der er arbejdet med kalibreringskurver og bestemmelse af ukendte koncentrationer ud fra absorbansmålinger
Der er arbejdet med farvestoffers anvendelse i industri og hverdag, herunder tekstilfarver og fødevarefarver
Der er behandlet miljømæssige perspektiver på farvestoffer, herunder nedbrydning og toksicitet
Elevøvelser:
Bestemmelse af koncentrationen af et farvestof ved hjælp af spektrofotometri og Lambert-Beers lov
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Reaktionskinetik
Der er arbejdet med reaktionshastighed og faktorer, der påvirker hastigheden af kemiske reaktioner
Der er gennemgået begreberne begyndelseshastighed, gennemsnitshastighed og øjeblikshastighed
Der er arbejdet med koncentrationens betydning for reaktionshastighed og med eksperimentel bestemmelse af reaktionsorden
Der er gennemgået hastighedsloven og sammenhængen mellem reaktionsorden og hastighedskonstant
Der er arbejdet med temperaturens betydning for reaktionshastighed, herunder aktiveringsenergi.
Der er arbejdet med katalysatorers virkning og deres rolle i at sænke aktiveringsenergien
Der er gennemgået sammenhængen mellem reaktionsmekanismer og observerede hastighedsudtryk
Der er arbejdet med grafisk behandling af forsøgsdata til bestemmelse af reaktionsorden og hastighedskonstanter
Der er behandlet anvendelser af reaktionskinetik i industri, miljøkemi og biologiske systemer
Elevøvelser:
Landolts forsøg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69172090097",
"T": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69172090097",
"H": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69172090097"
}