Holdet 2024 Ke/bk1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Louise Gjerlev Mønster, Rudi Stallbohm
Hold 2024 Ke/bk1 (1bk1 Ke, 1bk1 Ke øv, 2bk1 Ke, 2bk1 Ke øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomer, ioner, salte og molekyler
Titel 2 Organisk kemi
Titel 3 Mængdeberegning
Titel 4 Syre/Base kemi
Titel 5 Redoxkemi
Titel 6 Kemisk ligevægt
Titel 7 Farvestoffer
Titel 8 Reaktionskinetik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomer, ioner, salte og molekyler

Vi har i dette emne arbejdet med det grundlæggende kemi. Vi har arbejde med skalmodeller og fundet systemet i det periodiske system. Derudover har vi kigget på forskellige typer af bindinger og herunder arbejdet med ionforbindelser, salte, krystalstrukturer og fældningsreaktioner. Desuden har vi snakket og molekylebindinger og den geometriske opbygning af molekyler samt disses polaritet.

Vi har gennemført elevforsøgene:
Saltes opløselighed
Salteindhold i havvand
polære og polære opløsningsmidler
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Salte og polaritet 10-12-2024
Saltindhold i havvand 16-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Organisk kemi

I organisk kemi har vi gennemgået alkaner, alkener og alkyner. Vi har snakket om polaritet og den geometriske opbygning af molekylerne. Vi har talt om alkanernes og alkernernes kemiske og fysiske egenskaber. Her har vi fokuseret og et olieraffinederi og på substitution og addition. Desuden har vi gennemgået alkoholer og organiske syrer. Ved hvert område har der været fokus på navngivningen af de organiske stoffer.

Elevøvelse:
Substitution og addition



2g:
Der er arbejdet med opbygningen af organiske molekyler og sammenhængen mellem struktur og egenskaber

Der er gennemgået navngivning af organiske forbindelser efter IUPAC‑reglerne, herunder alkaner, alkener, alkoholer og carboxylsyrer

Der er arbejdet med funktionelle grupper og deres betydning for stoffers reaktivitet

Der er arbejdet med esterdannelse som kondensationsreaktion mellem alkoholer og carboxylsyrer

Esteres egenskaber og anvendelser i hverdagskemi og industri er behandlet

Der er gennemgået forskellige plasttypers opbygning, herunder termoplast, hærdeplast og elastomerer

Der er arbejdet med polymerisationstyper, herunder additions- og kondensationspolymerisation

Sammenhængen mellem polymerers struktur og deres fysiske egenskaber er behandlet

Der er arbejdet med miljømæssige perspektiver på plast, herunder nedbrydning og genanvendelse

Elevøvelser:

Fremstilling af en ester og undersøgelse af dens duft

Undersøgelse af plasttypers egenskaber (densitet, hårdhed, opløselighed)

Identifikation af ukendte plasttyper ved simple laboratorietests

Bestemmelse af ethanolindhold ved destillation

Esterdannelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Organisk navngivning 04-02-2025
Prøve 2 26-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mængdeberegning

I dette forløb har vi arbejdet med stofmængde, Molarmasse og stofmængdekoncentration. Fokus har være på regneopgaver og eleverne er derfor blvet introduceret til de gængse formler for stofmængde og stofmængdekoncentration. Desuden har vi arbejdet med forskellen på aktuel og formel koncentration. Til slut har vi arbejdet med idealgasligningen

Elevøvelser:
Natron
Lightergas
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport Natron 20-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Syre/Base kemi

I dette forløb har vi arbejdet med syrer og baser. Vi har skelnet mellem en sur opløsning, en syre, en basisk opløsning, en base og en amfolyt. Vi har arbejdet med forskellige indikatorer og forskellige syre-base-reaktioner med både stærke og svage syrer og baser. Desuden har vi har vi arbejdet med pH-beregning for stærke syrer og baser. eleverne har arbejdet selvstændigt i studiegrupper.

Elevøvelser
Puffersystemer
Rødkålsindikator
Eddikesyrer i husholdningseddike
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Redoxkemi

I dette forløb har vi arbejdet med redoxkemi. Vi har fokuseret på ar kunne huske navnene for de stoffer/ioner som reagerer.  Vi har arbejdet med oxidation og reduktion. Herunder har vi fundet oxidationstal og afstemt redoxreaktioner. Vi har desuden arbejdet med spændingsrækken og havlcellereaktioner.

Elevøvelser:
Bestemmelse af jernindholdet i ståluld
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kemisk ligevægt

Der er arbejdet med begrebet kemisk ligevægt og dynamisk ligevægt i reversible reaktioner

Der er gennemgået ligevægtskonstanten K og dens betydning for reaktioners forskydning

Der er arbejdet med massevirkningsloven og opstilling af udtryk for K ud fra reaktionsskemaer

Sammenhængen mellem koncentrationsændringer og forskydning af ligevægten er behandlet

Le Châteliers princip er gennemgået og anvendt til at forudsige reaktionsforskydninger

Der er arbejdet med faktorer, der påvirker ligevægten: koncentration, tryk, temperatur og katalysatorer

Der er gennemgået forskellen mellem homogene og heterogene ligevægte

Der er arbejdet med beregninger af ligevægtskoncentrationer ud fra givne startbetingelser

Der er arbejdet med syrer og baser som ligevægtsreaktioner, herunder syre-basestyrke og pH‑beregninger

Sammenhængen mellem ligevægtsforhold og kemiske systemers anvendelse i industri og hverdag er behandlet

Elevøvelser:

Fortynding af eddike og ligevægt
Indgreb i kemisk ligevægt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Farvestoffer

Der er arbejdet med farvestoffers opbygning og de strukturelle forhold, der giver organiske molekyler farve

Der er gennemgået begrebet chromofor og sammenhængen mellem elektroniske dobbeltbindinger, konjugation og absorption af lys

Der er arbejdet med auxokromers betydning for farvestoffers absorption og farveintensitet

Der er gennemgået sammenhængen mellem molekylers struktur og deres absorptionsspektrum

Der er arbejdet med spektrofotometri som analytisk metode

Lambert-Beers lov er gennemgået, herunder proportionaliteten mellem absorbans, koncentration og lysvej

Der er arbejdet med kalibreringskurver og bestemmelse af ukendte koncentrationer ud fra absorbansmålinger

Der er arbejdet med farvestoffers anvendelse i industri og hverdag, herunder tekstilfarver og fødevarefarver

Der er behandlet miljømæssige perspektiver på farvestoffer, herunder nedbrydning og toksicitet

Elevøvelser:

Farvestofindhold i shaker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Reaktionskinetik

Der er arbejdet med reaktionshastighed og faktorer, der påvirker hastigheden af kemiske reaktioner

Der er gennemgået begreberne begyndelseshastighed, gennemsnitshastighed og øjeblikshastighed

Der er arbejdet med koncentrationens betydning for reaktionshastighed og med eksperimentel bestemmelse af reaktionsorden

Der er gennemgået hastighedsloven og sammenhængen mellem reaktionsorden og hastighedskonstant

Der er arbejdet med temperaturens betydning for reaktionshastighed, herunder aktiveringsenergi.

Der er arbejdet med katalysatorers virkning og deres rolle i at sænke aktiveringsenergien

Der er gennemgået sammenhængen mellem reaktionsmekanismer og observerede hastighedsudtryk

Der er arbejdet med grafisk behandling af forsøgsdata til bestemmelse af reaktionsorden og hastighedskonstanter

Der er behandlet anvendelser af reaktionskinetik i industri, miljøkemi og biologiske systemer

Elevøvelser:
Landolts forsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer