Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Marselisborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Ida Høegh Kallesøe
|
|
Hold
|
2024 Ke/bk2 (1bk2 Ke, 1bk2 Ke øv, 2bk2 Ke, 2bk2 Ke øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Atomet
Pensum: Isis kemi C, afsnit
- 1.1: Grundstoffer
- 1.2: Elektronstruktur
- 1.3: Grundstoffernes periodesystem
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kager
Pensum: Isis kemi C, afsnit
- 2.1: Ioner
- 2.2: Ionforbindelser
- 2.3: Ioner og ionforbindelsers navne
- 2.4: Molekyleforbindelser
- 2.6: Elektronegativitet
- 3.1: Størrelsen stofmængde og enheden mol
- 3.2: Beregningsskemaet
- 3.3: Mængdeberegninger med gasser
- 3.4: Stofmængdekoncentration
- 3.5: Formel og aktuel koncentration
- 3.6: Fældningstitrering
Øvelser:
- Saltindhold i havvand
- En teskefuld natron
- Saltindhold i Chips og kage
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Smag på pH: Syrer og baser
Pensum: Isiskemi C, afsnit
- 4.1: Syrer og baser
- 4.2: Vand
- 4.3: Vigtige syrer og baser
- 4.4: pH
- 4.5: Måling af pH
- 4.6: Blanding af syrer og baser
- 4.7: Syre-basetitrering
Øvelser:
- Smagen af syre (kobling mellem smagssansen og pH-begrebet)
- Identifikation af syre/baser ud fra indikatorer
- Titrering af citrusfrugter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Plastik og organisk kemi
Pensum, Isiskemi C, afsnit:
- 6.1: Carbonhydrider
- 6.2: Alkaner og deres navne
- 6.3: Alkanernes egenskaber
- 6.5: Alkener
Øvelse:
- Fremstilling af bioplast ud fra mælk og kartoffel
- Organiske reaktionstyper
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Redoxkemi: Ren luft?
Eleverne er i stand til at kunne forklare:
- Redoxkemi: spændingsrækken, oxidation, reduktion, redoxreaktion, oxidationstal.
- Redoxreaktioner: afstemning af reaktionsskema, massebevarelse, ladningsbevarelse.
Eleverne har arbejdet med:
- Hvilke ioner metallerne danner.
- Kende betydningen af et metals og hydrogens placering i spændingsrækken.
- Bruge spændingsrækken til at forudsige om reaktioner mellem metaller og metalioner vil forløbe.
- Afstemme enkle redoxreaktionsskemaer ved optælling af atomer og ladninger.
- Finde oxidationstal for de enkelte atomer i et reaktionsskema og afgøre, om det er en redoxreaktion.
- Benytte oxidationstal til at afstemme et redoxreaktionsskema
Øvelse: Spændingsrækken i mikroskalaforsøg
Rapportforsøg: Jernindhold i jerntabletter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kemiske ligevægte
Dette forløb dækker over:
- Irreversibel reaktion, reversibel reaktion, ligevægt, dynamisk ligevægt.
- Massevirkningsloven (ligevægtsloven), reaktionsbrøk (Y), ligevægtskonstant (Kc), ligevægtsudtryk.
- Indgreb i ligevægt: tilførsel af stof, fjernelse af stof, ændring af temperatur, exoterm, endoterm, Le Chateliers princip.
- Homogen ligevægt
Eleverne er blevet øvet i at:
- Opskrive reaktionsbrøken og ligevægtsudtrykket for en vilkårlig homogen ligevægt.
- Bestemme enheden for en reaktionsbrøk/ligevægtskonstant.
- Afgøre ud fra ligevægtskonstantens størrelse om en ligevægt er forskudt mod produktsiden eller reaktantsiden.
- Afgøre forskydningens retning i en ligevægt forårsaget af tilførsel af stof, fjernelse af stof og temperaturændring.
Øvelse:
Forskydning af en ligevægt
Videoaflevering:
Forskydning af ligevægt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Hovedpinepiller og organisk kemi
Dette forløb dækker over:
- Organiske stofklasser: Alkoholer, aldehyder, ketoner, phenoler, ethere.
- Intermolekylære kræfter: Van-der-Walls-kræfter, dipol-dipol-kræfter, hydrogenbindinger.
- Reaktionstyper: Substitutionsreaktion, additionsreaktion, eliminationsreaktion, redoxreaktion, kondensationsreaktion.
- Strukturisomeri: Kædeisomeri, funktionsisomeri, stillingsisomeri.
- Carboxylsyrer: carboxylsyregruppe, carboxylation, methansyres homologe serie.
- Estere: esterbinding, kondensationsreaktion, esterhydrolyse.
- Aminer: primære aminer, sekundære aminer, tertiære aminer.
Eleverne er blevet øvet i at:
- Gøre rede for opbygningen alkoholer, ketoner, aldehyder, phenoler og etherer, samt tegne strukturformler og navngive simple molekyler tilhørende disse organiske stofklasser.
- Forklare de tre typer af intermolekylære kræfter, og hvordan disse er afgørende for forbindelsers fysiske egenskaber.
- Gøre rede for fremstilling af alkoholer herunder fremstillingen af ethanol.
- Opskrive reaktionsskemaer for oxidation af henholdsvis primære, sekundære og tertiære alkoholer.
Skelne mellem udvalgte stofklasser inden for den organiske kemi.
- Gøre rede for fremstillingen af carboxylsyrer ud fra oxidation af primære alkoholer.
- Forklare carboxylsyrernes fysiske egenskaber på baggrund af de intermolekylære kræfter, der opstår mellem molekylerne.
- Forklare, hvorfor carboxylsyrer kan reagere som syrer.
- Forklare, hvordan en ester kan dannes ud fra en carboxylsyre og en alkohol.
Øvelser:
- Identifikation af alkoholer
- 3 Små øvelser som understøtter teori om intermolekylære kræfter og alkoholer
- Syntese af acetylsalicylsyre inkl. omkrystallisation, oprensning, TLC og smeltepunksanalyse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Syrer og baser
Dette forløb dækker over:
- Syrers styrke, basers styrke, styrkekonstanterne Ks og Kb, styrkeeksponenterne pKs og pKb.
- pH, pOH, vands selvionisering, neutral, sur, basisk.
- Puffersystem, syrebrøk, basebrøk, pufferkapacitet.
- Titrerkurve, monohydron syre, dihydron syre, polyhydron syre.
Eleverne er blevet øvet i at:
- Opskrive ligevægtsudtrykket for en syres reaktion med vand.
- Opskrive ligevægtsudtrykket for en bases reaktion med vand.
- Regne frem og tilbage Ks og pKs henholdsvis Kb og pKb.
- Beregne pH for en stærk syre opløst i vand.
- Beregne pH for en base på formen Me(OH)n opløst i vand, fx NaOH.
- Beregne pH for en ikke stærk syre opløst i vand.
- Beregne pH for en ikke stærk base opløst i vand.
- Beregne pH for et puffersystem.
- Forklare titrerkurvers udseende.
Rapportøvelse:
Fosforindhold i cola (via. potentriometrisk titrering)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Industriel kemi
Dette forløb dækker over:
- Reaktionshastighed, hastighedsudtryk, reaktionsorden, hastighedsfordeling, spontanitet.
- Katalyse, homogen katalyse, heterogen katalyse, aktiveringsenergi.
- Spektrofotometer, intensitet, absorbans, Lambert-Beers lov, den molare absorptionskoefficient, kuvette, standardkurve.
Eleverne er blevet øvet i at:
- Opskrive reaktionshastigheden ud fra reaktanter og produkter.
- Bestemme reaktionsordenen for en reaktion ud fra hastighedsudtrykket.
- Tegne en standardkurve.
- Beregne koncentration ud fra absorbans og standardkurve.
Øvelser:
- Landolts forsøg
- Reaktionshastighed - Reaktion mellem metaller og syrer
Krystalviolet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Det vi spiser
Dette forløb dækker over:
- Spejlbilledisomeri, R/S-isomeri, asymmetrisk carbonatom, racemisk blanding.
- Saccharid (carbohydrat, kulhydrat), monosaccharid, aldohexose, D- og L-form, D-glucose, D-glucopyranose, \alpha- og \beta-form.
- Ketohexose, keto-enolomlejring, fructose, fructopyranose, fructofuranose,
- Disaccharid, glykosid-binding, hydrolyse, enzym.
- Polysaccharid, stivelse, amylose, amylopectin, glucogen, cellulose.
- Aminosyre, peptid, amidbinding, amfoion, protein, proteinstruktur.
- Z/E-isomeri (cis/trans-isomeri).
Eleverne er blevet øvet i at:
- De tre hovednæringsgrupper.
- Afgøre om et carbonatomer asymmetrisk.
- Afgøre om der er tale om R-form eller S-form.
- Tegne strukturformlen for en aldohexose.
- Gøre rede for ringslutning af aldohexose.
- Tegne strukturformlen for en ketohexose.
- Gøre rede for sammenbinding af to monosaccharider til et disaccharid.
- Gøre rede for sammenbinding af monosaccharider til et polysaccharid.
- Gøre rede for en aminosyrers generelle opbygning.
- Gøre rede for sammenbindingen af to aminosyrer til et dipeptid.
- Afgøre om der er tale om Z-form eller E-form.
Øvselser:
- Optisk aktivitet af D-glucose
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69172100246",
"T": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69172100246",
"H": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69172100246"
}