Holdet 2025 Bi/2Bi-3 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Steen Vang Petersen
Hold 2025 Bi/2Bi-3 (2Bi-3, 2Bi-3 øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1: Nerver og kommunikation
Titel 2 Forløb#2: Økologi - havets biologi
Titel 3 Forløb#3: Hjerte og lunger - et perfekt samarbejde
Titel 4 Forløb#4: Kost og energi
Titel 5 Forløb#5: Hormoner - kroppens dirigenter
Titel 6 Forløb#6: Mikrobiologi - samarbejde eller sygdom?
Titel 7 Forløb#7: Dig og dine gener - hvem er du?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1: Nerver og kommunikation

Forløbet startes med at repetere strukturen af cellemembranen og gennemgå hvordan denne struktur kan definere "uden for cellen" og "indenfor cellen". Herunder gennemgås de forskellige transportmekanismer, som simpel diffusion og faciliteret diffusion - som begge er drevet af en koncentrationsgradient over membranen. Der ud over er der også fokus på den aktive transport - som kræver energi og som transporterer molekyler imod en koncentrationsgradient. Endocytose og exocytose defineres ligeledes.

Vi gennemgår opbygningen af nervesystemet og definerer det sensoriske, motoriske og autonome system - herunder parasympatisk og sympatisk nervesystem.
Derefter gennemgås opbygningen af en nervecelle - herunder de centrale elementer for funktion som f.eks. dendrit, axon, endeknop. Ydermere præsenteres de forskellige transportproteiner, som er vigtige for transporten af ioner over neuronets membran: Na+/K+-pumpen; transmitterstof-aktiverede ionkanaler og spændingsaktiverede ionkanaler. Med afsæt i disse funktioner, gennemgås aktionspotentialet. Herunder etableres det, af der både kan være fremmende og hæmmende signaler, der påvirker nerven, og at det er summen af disse i triggerområdet der definerer om tæskelværdien opnås.

Det gennemgås også hvordan det elektriske signal kan påvirke endeknoppen, således at der frigives transmitterstof fra den præ-synaptiske neuron. Herunder omtaler vi også måder hvorpå signalet leveret af neurotransmitteren i synapsen kan fjernes, således at nervestimulation ophører. Herunder definerer vi også den faglige og biologiske betydning af af synapsen.

Eleverne afrunder forløbet med produktion af posters i mindre grupper, som omhandler forskelige euforiserende stoffers påvirkning på nervesystemet.

Forløbet inkluderer:
- Dokumentaren "Afhænighedens gåde" fra DR2
- DRTV Explainer - Derfor bliver du afhængig af opioider (https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-bliver-du-afhaengig-af-opioider_422606).

Elevernes arbejde med neurobiologi benyttes i forbindelse med "Naturvidenskabsfestival" på skolen, hvor eleverne i grupper genenmfører mindre forsøg sammen med besøgende folkeskoleelever, for at eksemplificere: Smagssansen, følesansen, hjernens opbygning samt stimulering af muskelsammentrækning med elektrisk impuls.


ØVELSER:
- Stroops test
- Test af smagsløg
- Hudens sansereceptorer
- Elektrisk impulstimulering af muskler
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Præsentation: Nervesystemet 26-08-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2: Økologi - havets biologi

Forløbet startes med en snorkeltur på Marselisborg Havn for at undersøge havnmiljø og dyreliv - herunder tilstedeværelsen af alger og muslinger.
Før turen har elverne kort repeteret betydningen af økosystemer og dannelsen af iltsvind. Ligeledes har vi kort gennemgået fødekæder i havet baseret på materiale fra WWF (Opdag Havet).

Forløbet fortsættes med at arbejde med fotosyntesen - blandt andet ved at høste pigment fra alger indsamlet ved Aarhus havn. Øvelsen isolerer pigmenter fra alger, og eleverne etablerer et absorptionsspektrum af materiale og udfører kromatografisk analyse for at separerer pigmenter i ekstraktet.

Derefter arbejde eleverne med fotosyntesen. Både lysprocessen og mørkeprocessen gennemgås, og vi arbejder i detaljeret med hvordan der ved spaltningen af vand i lysprocessen kan høstes elektroner der kan bruges til at danne energi i form af ATP og NADPH (redox processer). Ydermere gennemgår vi, hvordan disse energi-holdige molekyler kan benyttes i Clavin-cyklus (mørkeprocessen) til at danne glucose ud fra CO2. Som konklusion af fotosyntesen, laver eleverne en stop-motion film med legoklodser, der skal vise de 2 processer.

Herefter arbejde vi fokuseret med økologi og gennemgår energi-flow i økosystemer og definerer herunder centrale begreber, som f.eks. abiotiske og biotiske faktorer, primærproducent, trofisk niveau, konsument samt sammenhængen imellem BPP, NPP og respiration.

Med afsæt i forståelsen af nedbryderfødekæder gennemgår vi stofkredsløb, herunder nitrogen, phosphor og kulstof. Især kredsløbet for nitrogen er i fokus.
Eleverne forsøger i den sammenhæng i et mindre forsøg at danne et springlag.

For at sætte hav, fotosyntese og stofkredsløb i kontekst, arbejder elverne afslutningsvis med eutrofiering, hvor arbejdet tager afsæt i artikel fra Aktuel Naturvidenskab (Gødning fra landbrug gør særligt ondt på dansk havmiljø).

Forløber afsluttes med et foredrag fra Offentlige Foredrag i Naturvidenskab med Stig Markager, som omtaler eutofiering og økosystemernes stabilitet (Havets kolaps og vejen tilbage; (https://ofn.au.dk/abstract/166).

ØVELSER:
- Snorkling ved Marselisborg Havn
- Filtration af blåmuslinger (gær opløst i basin)
- Isolering og analyse af pigment fra alger (rapportøvelse)
- Dannelse af springlag
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejdsark: Økologi 26-09-2025
Aflevering#1: Alger - pigment og fotosyntese 28-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3: Hjerte og lunger - et perfekt samarbejde

Forløbet startes med at gennemgå sammenhængen imellem lunge og hjerte - og hele præmissen for systemet, nemlig respiration og dannelse af ATP.
Blodkredsløbet præsenteres og opbygningen af hjertemuskulaturen gennemgås - herunder strukturen af forkammer, hjertekammer, hjerteklapper og kranspulsårer.
Sener i forløbet inddrages elektriske impulser i SA knuden, AV knuden samt funktionen af Purkinjefibre.
I forlængelse heraf gennemgår eleverne opbygningen af kredsløbet med vener og arterier og præsenteres her for blodtryk, slagvolumen og puls.
Eleverne ser dokumentaren fra DR1 "Din krop indefra - blodprop i hjertet".

Herefter arbejder eleverne med lungernes funktion og placerer denne funktion i kredsløbet. Her er der fokus på gasudvikling i lungens strukturelle elementer som bronchier, bronchioler og alveoler. Specielt fokus placeres på diffusionen af dioxygen og kuldioxid imellem lunge og cirkulationen. Betydningen af hæmoglobin og myoglobin som transportører af dioxygen og kuldixoid inddrages. Vi diskuterer også bloddoping og brugen af EPO til at dannes flere røde blodceller. I den forbindelse måler eleverne også deres egen hæmatokritværdi.
Forløbet om lunge afsluttes med endnu en dokumentar fra DR1 "Din Krop indefra - KOL"

Forløbet afsluttet med genenmgang af respirationen - hvorfor er der behov for dioxygen. Her gennemgås både den aerobe respiration, som giver det maksimale udbytte af energi men også anaerob respiration samt gæringsprocesser. Transporten af elektroner i mitochondriet gennemgåes IKKE i detaljer, men præsenteres i genenmgang og med klar reference til fotosyntesen - som på mange måde har tilsvarende elementer og redox-processer.


ØVELSER:
- Måling af puls og blodtryk under hvilke og aktivitet.
- Dissektion af svinehjerte (Rapportøvelse - video).
- Lungespirometri på 2 frivillige - fælles øvelse.
- Hæmatokritværdi (blodprocent).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering: Dissektion af svinehjerte 13-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4: Kost og energi

Forløbet startes med at eleverne repeterer makromolekylerne fra kosten - dvs. protein, fedt og kulhydrater. Her er der fokus på opbygning og struktur.
Eleverne instrueres derefter i af anføre indtag af fødevarer for en dag og ligeledes anføre hvilke aktiviteter de har genenmført på dagen. Derefter bruges energiindhold og forbrug for at lave det samlede energiregnskab for eleven, for at rammesætte sammenhængen imellem optag af kalorier og forbrug.

Efter at have repeteret fordøjelsessystemets funktion fra c-niveau, introduceres den nyere betegnelse "Ultraforarbejdede fødevarer" og eleverne arbejder med båden en artikel fra videnskab.dk; primære data fra videnskabelig artikel; information fra Fødevarestyrelsen samt fra en artikel fra Berlinske. Disse elementers afsæt i vores sundhed diskuteres.

Forløbet fortsættes for at forstå hvorledes blodsukker reguleres. Her arbejder eleverne med hormonerne isulin og glucagon for at forstå hvorledes kroppen opretholder et konstant niveau af glucose i blodet (blodsukker). Med afsæt i denne forståelse arbejder eleverne selvstændigt med årsager og konsekvenser for type-1 og type-2 diabetes. Dette arbejde tager afsæt i materiale fra Videncenter for Diabetes (https://videncenterfordiabetes.dk/viden-om-diabetes) samt fra Diabetesforeningen (https://diabetes.dk/din-diabetes/).

Forløbet afsluttes med at 4 frivillige elever møde fastende til modul og derefter indtager forskellige fødevarer med efterfølgende måling af blodsukkerniveau.

For at repetere betydningen af enzymer i fordøjelsen udføre der en øvelse der skal rammesætte og repetere enzymers aktivitet og funktion.

Øvelser:
- Måling af blodsukker efter indtagelse af fødevare.
- Aktivitet af katalse (rapportøvelse).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejdsark: Kost og energi 28-11-2025
Arbejd-selv modul: Diabetes 19-01-2026
Rapport: Katalase 08-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5: Hormoner - kroppens dirigenter

Med afsæt i forståelsen af hormonerne insulin og glucagon i forbindelse med regulering af blodsukkerniveau, påbegynder vi forløbet med at definere hormoner som endokrine, parakrine eller autokrine. Ydermere definerer vi hormonproducerede organer som hypothalamus og hypofysen.
Derefter fokuserer vi på typer af hormoner, med hovedvægt på vandopløselige hormoner (her typisk peptidhormoner) og fedtopløselige hormoner (steroid-struktur). I denne sammenhæng gennemgås det hvorledes disse fysiske egenskaber påvirker deres funktion herunder: produktion i cellerne (oplagring versus ingen oplagring); transport i blodet (opløst eller via transportprotein) samt signallering i celle.

Det etableres, at vandopløselige hormoner ikke kan diffundere over cellens membran og derfor typisk må binde på en receptor på overfladen af cellen. Signalet transmiteres derefter ind i cellen. Disse receptorer kan klassificeres som enten tyrosinkinase receptorer (f.eks. ved insulin) eller som G-protein koblede receptorer.
Kontrol af hormonproduktion gennemgås også og eleverne arbejde med positiv og negativt-feedback, og forståelse af, at når hormonet ikke kan opbevares (fedtopløseligt) - så er det en relevant måde at kontrollere niveau på ved at lave feedback.

Vi diskuterer hvorledes Wegovy fungerer og snakker kort om hvordan denne hormon-analog kan være med til at regulere en række processer i kroppen. Dette forklares også i en DRTV Explainer: Hvordan vikrer den nye slankemedicin? (https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvordan-virker-den-nye-slankemedicin_391319).
Med afsæt i en artikler fra videnskab.dk og fra dr.dk arbejder eleverne selvstændigt med hvordan lys påvirker koglekirtlens produktion af melatonin og derved påvirker søvnrytmen.



Efter at eleverne har fået et godt indblik i hormoners struktur og funktion, rammesættes hormoner i forbindelse med hormonforstyrende stoffer.
Denne del startes med at se en dokumentar fra DR1: "Sundhedsmagasinet: Hormonforstyrrende stoffer".
Derefter taler vi om økotoksikologi, bioakkumulering og biomagnificering og præsenterer kort DDT som et eksempel på denne type problem.   
I forbindelse med hormonforstyrrende stoffer, opsætter eleverne et forsøg med karse og egne medbragte plejeprodukter. Forsøge forsøger at illustrere hormonforstyrrende stoffers aktivitet.

For at placere hormonforstyrende stoffer i sammenhæng med køn og udvikling af køn, arbejder eleverne først med celledelinger - mitose og meiose.
Her arbejder vi med at forstå hvordan genetisk variation opstår i meiosen som funktion af overkrydsning i 1. meiotiske deling.
Derefter arbejder eleverne med forplantning og herunder udviklingen af kønsceller hos manden samt dannelse og funktion af mandlige kønshormoner. Ligeledes arbejder eleverne med de kvindelige kønshormoner og placere disse i forhold til kvindens cyklus. Vi arbejder især med forståelse af hvorledes niveauet af både mandlige og kvindelige kønshormoner reguleres.

Forplantning og køn afsluttes med fokus på sygdommen Endometriose, hvor sygdommens årsag og symptomer gennemgås med materiale fra sundhed.dk og dr.dk samt en dokumentar fra DR1 "Din krop indefra - Endometriose".

ØVELSER:

- Hormonforstyrrende stoffer og karse (rapportøvelse)
-
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hormoner og søvn 05-02-2026
Arbejdsark: Kvindens cyklus 19-03-2026
Rapport: Hormoner og hormonforstyrrende stoffer 22-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6: Mikrobiologi - samarbejde eller sygdom?

Forløbet startes med at snakke kort om patogener og definere at nogle mikroorganismer kan gøre os syge.
I den forbindelse snakker vi kort og overordnet om immunforsvaret og rolle i at bekæmpe infektioner. Mere specifikt taler vi om at plasma celler i blodet har evnen til at producere antistoffer, som kan. reagerer med antigener i en lås-og-nøgle analogi eller en hånd-og-handske analogi. Det understregers at antistoffer er meget specifikke og der henvises til deres analyser af blodtype i NV grundforløb. For at illustrere celler i blodet der kan producere disse antistoffer laves blodudstryg af elevernes eget blod.

Derefter startes forløbet Fight the Bite fra LIFE - og eleverne gennefører modul 1 (slangegifte og toksiner) og modul 2 (ELISA). I dette forløb bruges også materiale fra videnskab.dk vedrørende slangegiftes bestandele og anvendelse (https://videnskab.dk/naturvidenskab/slangearters-gift-er-unikke-cocktails-af-draeberproteiner/).

Derefter er der fokus på mikrobiologi herunder opbygningen af virus og smittespredning. Herefter gennemgås bakterievækst og vækstfaktorer som har betydning herfor. Ydermere præsenteres mikrobiomet, som en vigtig del af vores normale biologi - herunder mikrobiom på huden og i vores tarme. Denne forståelse etableres ved at snakke om probiotika og om fæcestransplantation.  
Eleverne opdeles i grupper og arbejder selvstændigt med forståelse af infektionssygdomme, bakterieinfektioner og virusinfektioner i et matrixformat.

Forløbet afsluttet med en gennemgang og diskussion af multiresistente bakterier og hvorledes denne resistens udvikles og opretholdes i bakterier. Denne forståelse udvides med DR1 dokumentaren "Den dag penicillinen ikke virker" med fokus på MRSA bakterier og svineproduktion.
Eleverne gennemfører øvelser hvor de opsamler jord fra Marselisborgskoven og laver en analyse af bakterier i dette materiale på agarplader. Ligeledes analyserer eleverne bakteriel resistens vha. agardiffusionsmetoden.


ØVELSER:
- Blodudstrygning og mikroskopi
- Slangegift - effekt på blod (hæmolytisk eller koagulation)
- ELISA - bestemmelse af antistoffer der genkender specifikke toksiner i slangegifte
- Resistens vha. agardiffusionsmetoden
- Hvor er der bakterier? (analyse af bakterier i jord fra skoven).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Slangegifte 09-04-2026
Videoaflevering: Mikrobiologi 03-05-2026
Video: Figuren viser... 15-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7: Dig og dine gener - hvem er du?

Forløbet starter med at eleverne laver posters, som repeterer centrale elementer fra biologi c - herunder DNA; Gener og kromosomer; Proteinsyntese; arv og variation. De præsenterer poster for hinanden på tværs af grupperne.
Forløbet rammesættes omkring short-tandem repeats (STR)-regioner i den humane arvemasse. For at introducere eleverne til hvorledes disse kan anvendes, tager vi fat i en række nyheder fra dr.dk hvor kriminalsager af ældre dato er blevet opklaret ved hjælp af STR analyse og stamtræer. Denne anvendelse illustreres ved DRTV dokumentaren "Kriminelt: Jeg kan finde drabsmændene".
Efter denne introduktion gennemgås opbygningen af DNA, replikationsprocessen, transkriptionsprocessen og translationsprocessen. Her under arbejder vi med polymeraser, genstruktur, promotor region, intron/exon, præ-mRNA og mRNA, ribosomer, tRNA og protein.
Ydermere arbejder eleverne med PCR teknikken og principperne for teknologien - herunder de tre trin: denaturering, annealing, elongering.

Dernest arbejder eleverne med mutationer - både på kromosomale mutationer og punktmutationer, og herunder begreberne: tavs, mis-sense, og non-sense mutationer.
Denne forståelse benyttes til at definere en allel og yderligere forstå hvordan en allel nedarves baseret på principperne i Mendels 1. og 2. lov. Der fokuseres på normal P, F1 og F2 generationer og udspaltningsforholdet 9:3:3:1 i F2 generationen af heterozygote individer. Begreberne epistasi og koblede gener berøres kort.
Nedarvning og principper for STR analyser afrundes.


Forløbet afsluttet med en kort genopfriskning af principper for evolution. Her lægges der vægt på den genetiske variation der opstår ved mutationer og overkrydsning i meiosen (kønnet formering) og ligeledes behovet for at reproduktionsoverskud, således at der opstår konkurence imellem individer i en flok.
Som eksempel på tilpasning og evolution tages afsæt i menneskets tilpasning til oprejst gang og eleverne arbejder her med en artikel fra information og med en kort videopræsentation fra Det Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

ØVELSER:
- Oprensning af DNA fra spyt
- PCR analyse af eget DNA med STR-specifkke primere
- Gelelektroforese af PCR produkter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer