Holdet 3De-2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Design B
Lærer(e) Jens Aarup Rasmussen
Hold 2025 De/3De-2 (3De-2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Kommunikationsdesign: etiketter
Titel 2 2. Tøjdesign; Kønnet mode og upcycling
Titel 3 3. Produktdesign: kodning af bestik og 3D-print
Titel 4 4. Kommunikationsdesign: Logo
Titel 5 5. Gymnasieelever designer Godsbanens nye Byrum!
Titel 6 6. Jørn Utzon og tilbygningens kunst
Titel 7 Eksamenspræsentation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Kommunikationsdesign: etiketter

Brief til forløb i kommunikationsdesign

Et øl-, sodavands- eller spiritusfirma har henvendt sig til dig. De har følgende opgave til dig:

1. Lav en etiket til enten:

a. En øl-producent, hvor humle er en del af etikettens logomark. Der skal også indgå logotyper i etiketten. Etiketten skal appellere til målgruppen og samtidig passe til øl-producentens værdier.


b. En sodavandsproducent/juiceproducent, hvor etikettens logomark trækker visuelt på de frugter, der indgår. Der skal også indgå logotyper i etiketten. Etiketten skal appellere til målgruppen og samtidig passe til sodavandsproducentens værdier.


c. En spiritusproducent, hvor etikettens logomark trækker på visuelle elementer fra basisingrediens og/eller fremstillingsprocessen. Der skal også indgå logotyper i etiketten. Etiketten skal appellere til målgruppen og samtidig passe til spiritusproducentens værdier.



d. En producent der ikke traditionelt producerer drikkevarer, men som ønsker at udvide sin produktportefølje med netop drikkevarer. Etikettens logomark skal derfor trække på det som producenten traditionelt er kendt for. Etiketten skal appellere til målgruppen og samtidig passe til producentens værdier.



Dogmer/benspænd/hårde krav
a. Det valgte øl-, sodavands-,  spiritus- eller ikke-drikkevareproducerende firma skal eksistere i virkeligheden, men produktet, I laver logomark og etiket til, må gerne være en nyskabelse fra det valgte firma.
b. I må arbejde enten analogt (tegning i hånden) eller digitalt (f.eks.: Design uden navn – Etiket (canva.com) eller lignende) eller med en kombination
c. I jeres designproces skal I være i dialog med mindst tre forskellige professionelle etiket-designs, som indeholder både logomark og logotype.
d. De valgte professionelle designs skal repræsenterer perioden fra 1945 til i dag.
e. Hvis tiden tillader det, kan flaskens/dåsens bagside tilføjes en etiket med en fortælling om flaskens indhold (storytelling), hvorved firmaets værdier yderligere kan understreges.

Herefter igangsættes forløbet med en række øvelser, hvorefter eleverne selvstændigt færdiggør deres designforslag til løsning af briefet.

Som opvarmning er der arbejdet med brand personality, for at komme hurtigt ind under huden på kendte brands' logomark og logotyper. Dertil er der arbejdet med kommunikation ud fra AIDA-modellen og Lasswells kommunikationsmodel, som er blevet introduceret sammen med Gallups kompas og Minervamodellen.

Herefter er der i forundersøgelsen blevet arbejdet målrettet vha. moodboard med at finde den målgruppe, man ønsker at rette sit design efter. Det visuelle hovedgreb skal på dette tidspunkt ikke være landet endnu; processen skal stadig være åben.

Ved et feltstudie i Føtex food og Aarhus Vinhandel er en mængde forskellige etiketters virkning blevet holdt op imod hinanden, for netop at få inspiration til det visuelle hovedgreb.

Der er herefter fokuseret særligt på analyse af forskellige fonte og derefter særligt på analyse af kompositoriske virkemidler og appelformer.

I forsøg på at lande et visuelt hovedgreb er der researchet yderligere på det valgte firmas profil og dets værdier. Herefter er designforslagene blevet arbejdet færdig og designprocessen er afsluttet med et gruppe-screencast over en udvalgt designproces fra en af gruppens deltagere. Dette første screencast har fokuseret på følgende:
Brug af så mange faglige greb som muligt frem mod Hovedgrebet.
og det Endelige Designforslag.
At argumentere for de valgte ændringer på vej gennem processens iterationer.
Analyse af et professionelt design, der har haft afgørende betydning undervejs i designprocessen; dette med særligt fokus på Form, Funktion og Kommunikation.

Kommunikationsdesign af professionelle designere fra PowerPoint nr. 2:
Pepsi
Bilka
Coca Cola reklamer fra hhv. 1955 og 1970
Tuborg Rå
Campari
Orangina


Kommunikationsdesign af professionelle designere fra PowerPoint nr. 3:
Logomark fra Firefox
Fanta
Sunkist
Filmplakat: Back To The Future 3
Bladerummer 2049
The Bourne Identity


Kommunikationsdesign af professionelle designere fra PowerPoint nr. 5.2:
Logomark og logotype fra hhv
Pepsi Cola
Patek Philippe

Kommunikationsdesign af professionelle designere fra PowerPoint nr. 6:
Sunkist
Øcola
Don's fra Skærsøgaard
Frederiksdal vin af kirsebær
Cocio
Schweppes
Campari
Logomark og logotype fra en række forskellige mindre champagne-huse
Skærsøgaard Gold Top

Faglige mål:

analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
̶ sammenholde design- og arkitektureksempler fra forskellige perioder
̶ sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur
̶ se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶ kommunikationsdesign
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Tøjdesign; Kønnet mode og upcycling

Dette forløb i Design og arkitektur B fokuserer på tøjdesign, herunder hvordan man på den ene side kan arbejde med at kønne mode og på den anden side samtidig have fokus på bæredygtighed og særligt upcycling.
Eleverne er i vid udstrækning sat fri til at gennemføre deres egen designproces med de nødvendige iterationer foranlediget af deres egen vej over forhindringer og gennem research frem mod et hovedgreb og det endelige designforslag.
Briefet lyder:

"Brief:
Kønnet mode og upcycling
Der ønskes en nydesignet overdel (jakke, frakke, blazer, cardigan mv.) med en tydelig kønsprofil og som består af upcyclede genbrugsmaterialer.
Endvidere ønskes jeres design udført på en sådan måde, at der er et tydeligt koncept eller en tydelig fremgangsmåde i det endelige designforslag - som vil kunne inspirere eller kunne kopieres af "almindelige mennesker"; så man kan lave privat upcycling af egen gaderobe.
Benspænd:

    Overdelen skal forholde sig analytisk og kreativt til relevante selvvalgte perioder i det 20- århundredes tøjdesign som her bruges som kulturarv
        Parallelt hermed kan kulturarv også opfattes som f.eks. Hermés forholder sig visuelt til traditionel hestetransport i form af læderseletøj, kareter mv.
    Overdelen skal bestå af selvfundet secondhand-tøj
    Det skal fremgå tydeligt af det endelige designforslag at væsentlige elementer af designet er blevet upcyclet
    Overdelen skal være en del af en defineret brand personality - herunder Jungs arketyper, der forholder sig til målgrupper


Der er undervejs arbejdet med analyser af centrale nedslag i det 20. århundredes tøjdesign samtidig med at Jungs arketyper er blevet præsenteret som et supplerende målgrupperedskab i forhold til minervamodellen og conzooms grupper, der begge allerede har været brugt i tidligere forløb og derfor forventes at kunne blive brugt som fortrolige redskaber.

Analyser af professionelt design:
Christian Dior: “Bar", spring/summer 1947
Yves Saint Laurent: "The Mondrian Dress", Fall/Winter, 1965
Paco Rabanne: “Twelve Unwearable Dresses.”,1966
Vivienne Westwood og Malcolm McLaren (Sex Pistols): "Bondage suit", 1976, England.
Vivienne Westwood og Malcolm McLaren (Sex Pistols): "Seditionaries ensemble", 1976
Saint Laurent Rive Gauche, pyjamas-sæt, printet silkecrepe, c. 1970, Frankrig
Halston, pyjamas-sæt, printet crepe de chine, c.1976, USA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Produktdesign: kodning af bestik og 3D-print

Produktdesign med indbygget kommunikationsdesign:

Tema:  produktdesign; kodning af bestik og 3D-print

Brief:
Udtænk gennem en designproces en bestikserie. Fra serien udvælges ét centralt stykke bestik, som bliver det endelige designforslag. Dette endelige designforslag skal fremstå i målfast prototype og i 3D-print.

Der arbejdes i grupper

Udfordring:
"Siden 1950'erne og 1960'erne er der ikke kommet mange banebrydende bestik på markedet. Dem, der er blevet tegnet, er stort set variationer over de velkendte temaer." (Dikson, Thomas: Dansk design, 3. udgave, Gyldendal 2017, p. 128)

Primære dogme/benspænd

Du skal designe din bestikserie, således at den bliver formmæssigt kodet med spændingen mellem nedenstående to poler - som den således også kommunikerer:

På den ene side
Louis Sullivans “Form follows function” og Ludwig Mies van der Rohes “Less is more”
og på den anden side
Robert Venturis ”Less is a bore”


Forløbet igangsættes med elevoplæg om ismerne Præmodernismen, De Stijl, Bauhaus og Funktionalismen med særligt fokus på hvordan -ismerne kommer til udtryk i produktdesign. Der laves hurtige skitser i hånden, for at arbejde dagens -ismer ind og generere idéer

De følgende to blokke arbejder vi os igennem -ismerne Pop Art og Postmodernisme med et særligt fokus på henholdsvis Verner Pantons og Memphis-gruppens produktdesign – og det diskuteres hvor vidt Memphis-gruppen også arbejdede med dekonstruktion. Der arbejdes hele tiden med nye hurtige skitser og dermed nye idéer.

Den følgende blok bruges på at bygge hurtige modeller med fokus på sidemøbler og eleverne opfordres til at zoome ind på fire møbler der i særlig grad vil gøre dem i stand til at leve på til briefets krav om spænding mellem ”Less is more” og Less is a bore”.

Den efterfølgende blok gøres det samme men med fokus på lamper. Der skal hermed gøres muligt at foretage et kvalificeret valg af hvad der skal være det primære designfokus – sidemøbel eller lampe – og hvad der skal have sekundært fokus.

Den følgende blok arbejdes der videre med modellerne efter at et valg af fokus er blevet truffet – og en analysemodel med fokus på form, funktion og kommunikation præsenteres.

Der arbejdes videre med modellerne og Conzoom præsenteres som et mere detaljeres redskab til at målrette sit design. Blokken har endvidere fokus på Verner Panton og Pop Art.

Følgende blok arbejder vi igen videre og suger ny næring til designprocessens iterationer ved at zoome nærmere ind på Poul Henningsens designunivers. Herefter gøres det primære og det sekundære design færdig.

Forløbet afsluttes med at eleverne individuelt producerer en PowerPoint, som dokumenterer hele designprocessen og reflekterer over hvordan briefet er blevet løst. Eleverne har fået individuel feedback på deres proces-Powerpoint.



Designs af professionelle designere og arkitekter

Værker fra PowerPoint 2: ” Spændinger i møbler og lamper - fokus på siddemøbler + byggeøvelser”:
Gio Ponti: Superleggera, 1957
Alvar Aalto: Paimio armchair 41, 1931

Værker fra PowerPoint 3 ”Spændinger i møbler og lamper - fokus på lamper + byggeøvelser”:
Wilhelm Wagenfeld: WA24: 1924
PH: treskærmslampen, 1926
PH: Tivolilampen, 1949
Verner Panton: Moon, 1960
Verner Panton: Panthella, 1971
Verner Panton: Pantop, 1980
Martine Bedin: Super Lamp, 1981
Ettore Sottsass: Tahiti, 1981
Ettore Sottsass: Bay, 1983
Tejo Remy: Milk Bottle Lamp, 1991

Værker fra “Stilhistorisk oversigt fra Pop Art til i dag
Verner Panton: Cone Chair, 1958
Verner Panton: Heart Cone Chair, 1958
Verner Panton: Påfuglestolen, 1959/60
Verner Panton: Serie 1-2-3
Verner Panton: Panton Chair, Vitra, 1967-1999
Verner Panton: Living Tower, 1969
Verner Panton: Visiona 2, 1970
Verner Panton: Totalindretningen af Varnapalæet v. Aarhus, 1970
Repræsentative bygninger fra Fristaden Christiania, 1971
Arne Jacobsen: Danmarks Nationalbank, 1965-78; eksteriør og interiør
Charles Moore: Piazza d’Italia, New Orleans, Louisiana, USA, 1978
Poul Gernes postmodernistiske udsmykning af Paladsbygningen på Axeltorv i København, 1988
Renzo Piano og Richard Rogers: Centre Georges Pompidou, 1977
Ettore Sottasass: Carlton; 1981
Peter Shire: ”Bel Air”, 1982
Ettore Sottsass: “
Peter Shire: Beverly”, 1981
Martine Bedin: Super Lamp, 1981
Ettore Sottsass: Tahiti, 1981
Ettore Sottsass: Bay, 1983
Frank Gehry: Hotel Margués De Riscal, 2006; eksteriør og interiør
BIG:VM  Bjerget, 2008
Eksempel på Tiny House



Værker fra “4 Analyser af siddemøbler og lamper”:
Breuer: Cesca-stolen, 1928
Panton: Hjertestolen, 1958
Wilhelm Wagenfeld: WA24: 1924
Martine Bedin: Super Lamp, 1981
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Kommunikationsdesign: Logo

Brief til forløb nr. 2 i kommunikationsdesign: "Logo"

I har allerede designet et stykke upcyclet tøj og en bestikserie. I kan nu vælge om I vil lave et logo til det ene eller til det andet med udgangspunkt i den designproces, der ligger bag det valgte produkt.
Der er følgende krav til jer:

Der skal indgå logotyper, og gerne referencer til corporate typefaces fra firmaer, der indgår i designprocesserne
Logoet skal visuelt referere til eksisterende logomark indenfor jeres genre (tøj eller bestik) og trække på de erfaringer I har gjort jer undervejs i den designproces, der ledte frem til jeres endelige produkt-designforslag.
Der skal være visuelle referencer til de firmaers historie, der står bag de produkter, I har trukket på i jeres designproces
I skal forholde jer til hvilken eller hvilke målgrupper, I kommunikerer jeres logo til
 - og samtidig være i overensstemmelse med de værdier, der ligger bag jeres tøj eller bestikserie
Og endelig skal I forholde jer til at jeres logo skal kunne fungere som vinyltryk på en trøje efter eget valg

Derudover har JR følgende benspænd til jer:

I må arbejde enten analogt (tegning i hånden) eller digitalt (div. programmer) eller med en kombination
I jeres designproces skal I være i dialog med mindst tre forskellige professionelle designs, som indeholder enten logomark eller logotype – eller begge dele.
De valgte professionelle designs skal findes i perioden fra 1900 til i dag (hovedvægten kan lægges efter 1945).
Ét af de professionelle designs skal behandles analytisk undervejs i designprocessen

Herefter igangsættes forløbet med en række øvelser, hvorefter eleverne selvstændigt færdiggør deres designforslag til løsning af briefet.

Som opvarmning er der arbejdet med brand personality, for at komme hurtigt ind under huden på kendte brands' logomark og logotyper. Dertil er der arbejdet med kommunikation ud fra AIDA-modellen og Lasswells kommunikationsmodel, som er belvet (gen)introduceret sammen med Gallups kompas og Minervamodellen.

Herefter er der i forundersøgelsen blevet arbejdet målrettet vha. moodboard med at finde den målgruppe, man ønsker at rette sit design efter. Det visuelle hovedgreb skal på dette tidspunkt ikke være landet endnu; processen skal stadig være åben.

Ved et feltstudie i Føtex food er en mængde forskellige etiketters virkning blevet holdt op imod hinanden, for netop at få inspiration til det visuelle hovedgreb.

Der er herefter fokuseret særligt på analyse af forskellige fonte og derefter særligt på analyse af kompositoriske virkemidler og appelformer.

I forsøg på at lande et visuelt hovedgreb er der researchet yderligere på det valgte firmas profil og dets værdier. Herefter er designforslagene blevet arbejdet færdig og designprocessen er afsluttet med et individuelt screencast over designprocessen ud fra følgende krav:
"Der skal indgå analytiske refleksioner undervejs i præsentationen og et professionelt eksempel på etikettedesign, som i har været i dialog med undervejs, skal analyseres med udgangspunkt i analyseelipsen (designbogen p. 137-138). Jeres screencast må maksimalt vare 7 minutter"

Kommunikationsdesign af professionelle designere fra PowerPoint nr. 2:
Hermés (logo og logomark)
Coca Cola reklamer fra hhv. 1955 og 1970
Carlsberg 0,0%

Kommunikationsdesign af professionelle designere fra PowerPoint nr. 5:
Chanel no.5
Gucci
Netto
Campari
(eks. fra kunsthistorien: Robert Mapplethorpe: Thomas 1987 og Flower 1988)
Hermes
Arla

Kommunikationsdesign af professionelle designere fra PowerPoint nr. 6:
Josef Muller-Brockmann: Beethoven, 1955
Rexona, 1971
Versace Eros
Coca Cola

Kommunikationsdesign af professionelle designere fra PowerPoint nr. 7
Pepsi Cola (logo og logomark)
Patek Philippe (logo og logomark)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Gymnasieelever designer Godsbanens nye Byrum!

Gymnasielever designer den nye Sydhavn
Projekt af i alt 15 modulers varighed. Forløbet afholdes i tæt samarbejde med Søren Søndergaard-Pedersen og Villads Hastrup fra Forum-Arktitekter. Projektet er støttet af Statens Kunstfond.

Introduktion til hovedopgaven:
Aarhus Kommune har under arbejdet med at skabe en bilfri by  besluttet at det store
parkeringsareal ved Sydhavnen i Aarhus C skal omdannes til et nyt byrum for
bydelens brugere. Derfor har de kontaktet arkitekterne fra Marselisborg Gymnasiums
designhold, som nu får muligheden for at sætte deres eget præg på Sydhavnen.
I vil i de kommende uger arbejde som arkitekter!

Med hjælp fra FORUM Arkitekter, skal I prøve kræfter med analyse, skitsering,
byrumsdesign, grafik og formidling - hele arkitektens værktøjskasse skal i brug!
Når man arbejder midt i et tæt bebygget område, er der mange hensyn, der skal
tages. Det er derfor vigtigt at I sætter jer grundigt ind i Sydhavnens historie, aktører
og layout. Arkitekterne spørger altid sig selv:
● Hvad er her i forvejen?
● Hvem designer vi for?
● Hvordan kommer man rundt i området?
● Hvad er der brug for her?
● Hvem er de nærmeste naboer?
Det er vigtigt for kommunen at eleverne arbejder ud fra en analyse af konteksten, så det sikres at borgerne inddrages og at det nye byrum passer godt ind i området.
Læs derfor opgavebeskrivelsen grundigt igennem og markér de informationer, I skal huske at inddrage i jeres designproces.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Jørn Utzon og tilbygningens kunst

Jørn utzon og tilbygningens kunst
Forløbet består overordnet af 4. dele
1. Forløbet tager udgangspunkt i en praktisk øvelse – ”It’s hip to be square” + ”don’t be a square” - over to blokke med fokus på at skabe rum omkring en skalafigur i bevægelse i målestoksforholdet i 1:50. Formålet med øvelsen er vha. kraftige benspænd, herunder begrænsede materialer, begrænset plads og en tydeligt defineret opgave at få blik for mennesket i rummet og arbejde med begrebspar til at kunne tale om rumlige former og disse formers indvirkning på mennesket i rummet. Der er herunder arbejdet overfladisk med hovedværker fra arkitekturhistorien. Som en afslutning på dette opvarmende forløb blev der arbejdet med at generere først todimensionelle former ud fra s/h fotos af passagerne fra de to foregående blokke. Derefter blev de todimensionelle former gjort tredimensionelle. Og afslutningsvis blev de sat sammen i et sammenhængende forløb – igen med udgangspunkt i begrebsparene fra første leksion.
2. Anden del del består i på tid at bygge Operahuset i Sydney i appelsinskaller og på den måde nærme os hovedpersonen for forløbet. Herunder skal der løbende fotograferes, for at fastholde designprocessens delelementer. Der er fokuseret på samarbejde og idégenerering i et designfællesskab og dermed på en designproces’ dynamikker i miniatureformat; dvs. på kun én blok. Samtidig er der fokuseret på at få et formmæssigt førstehåndskendskab til Utzons designunivers, samt at få blik for hvordan enkle former fra naturen kan inspirere til arkitektoniske former.
3. I forløbets anden del. Som også er forløbets hoveddel, er der hjemmefra blevet læst fremstillingstekst om Utzons arkitektoniske grundtanker vist på et udvalg af Utzons hovedværker. Herefter er briefet blevet præsenteret:
Tegn og byg i 1:50 (dvs. til skalafiguren) en ny overetage til den nye undervisningsfløj på Marselisborg gymnasium – inspireret af Jørn Utzons arkitektur
Dertil er der føjes nogle dogmer, som der skal arbejdes efter forløbet igennem:
1. Dan nye grupper på 4 medlemmer, der gerne udgøres af blandet køn og blandet studieretning
2. Hver gruppe udfører deres egen individuelle overetage, som øves på taget af den ”fælles skole” (som jeg bygger en model af). Se også situationsplan
3. I har kun de nuværende tage (på den nye undervisningsfløj og på multihallen) at udfolde jer på
4. I kan tillade jer den luksus (modsat virkelige arkitekter) ikke at skulle tænke på økonomi.
5. Sørg for undervejs at inddrage Jan Gehl (det får I mere at vide om i det kommende)
6. Sørg for undervejs at dokumentere alle dele af jeres proces i jeres portfolio med fotos, tegninger osv.
Herefter blev der foretaget feltanalyser af taget hvor tilbygningen skal være (vi måtte nøjes med taget på multihallen pga.adgangsforholdene) og hvorfra man vil kunne se ud over og ned på området omkring tilbygningen og af området rundt om Marselisborg Gymnasium på gadeplan hvorfra vil skulle opleve den nye tilbygning. Allerede her blev de første skitser og idéer nedfældet.
Herefter er de første indledende modeller blevet lavet og der er blevet fikseret inspirerende tanker fra brainstorm i et mindmap vha. bubbl.us
Der er herefter blevet arbejdet videre med tilbygningen med fokus på hvilke bygninger fra stilhistorien, der kunne trækkes inspiration fra. Hvilke bygninger af Utzon der kunne trakkes på.
Herefter er Jan Gehl og hans tolv kvalitetskriterier for god arkitektur i samspil med uderum blevet præsenteret som et benspænd de enkelte grupper nu også skulle forholde sig til i forhold til deres tilbygning til Marselisborg Gymnasium. Hvordan er der omkring bygningen set nedefra? Får man lyst til at komme ind i og op på taget af bygningen? Og hvordan er der at være dér?
Undervejs i forløbet er der blevet foretaget en arkitekturhistorisk rejse fra historicismen og op til i dag med fokus på centrale hovedværker fra arkitekturhistorien.
Ligeledes er der undervejs i forløbet blevet foretaget en række kreativitetsfremmende øvelser, vis generelle mål har været at få os til at tænke ud af vante tankebaner og i stedet frigøre tanken til at kunne foretage nye og uventede kombinationer.
4. Forløbets sidste del er gruppernes præsentation af deres endelige forslag til en ny tilbygning med fokus på interessante udfordringer undervejs i designprocessen. Med fokus på Jan Gehls kvalitetskritier i forhold til de endelige forslag. Og med fokus på inspiration fra Utzon og arkitekturhistorien

Værker af professionelle designere og arkitekter der er gennemgået i forløbet:
BIG: Via 57 West, NYC, 2013-2016
BIG: Forslag til Two World Trade Center, NYC, endnu ikke opført
Jørn Utzon: Operahuset i Sydney: 1959-1973
Jørn Utzon: Can Lis, Mallorca, 1972
Jørn Utzon: Bagsværd kirke, Danmark, 1973-1976
Jørn Utzon: Fredensborghusene, Danmark, 1959-1963
Jørn Utzon: Kuwaits parlament, 1983
Jørn Utzon: Utzon Center, Aalborg, 2008


2.1. Faglige mål
Generelt og i sammenhæng med problemorienterede teoretiske forløb eller konkrete projekter skal eleverne kunne:
̶ analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
̶ sammenholde design- og arkitektureksempler fra forskellige perioder
̶ sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur
̶ se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
I en designproces skal eleverne kunne:
̶ identificere et designproblem og gennemføre en designproces
̶ generere design- og arkitektur-idéer
̶ undersøge et designproblem og designløsninger ud fra forskellige parametre og ved hjælp af forskellige metoder som nævnt i kernestoffet
̶ kombinere resultaterne af idégenerering og nogle undersøgelser i et konkret designprojekt
̶ foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces
̶ detaljere nogle få aspekter af et designprojekt eller et element af et designprojekt
̶ arbejde iterativt
̶ formidle deres designprocesser, designløsninger og designanalyser visuelt og mundtligt
̶ være i stand til at bevæge sig mellem praksis og teori, det abstrakte og det konkrete, mellem helhed og detaljer, samt mellem det kendte og det endnu ukendte.
̶ beskrive formålet med deres visualiseringer.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
2
Kernestoffet er:
Genstandsfelter, der behandles som enkeltområde eller integreret
̶ produktdesign
̶ kommunikationsdesign
̶ arkitektur
Designparametre
̶ form, funktion og kommunikation er fagets overordnede centrale parametre, der ses i et kulturelt, historisk perspektiv
Designteori
̶ punktnedslag i design- og arkitekturhistorien primært med fokus på tiden fra 1750 til i dag
̶ design og arkitektur set som kulturarv
̶ designprocessens elementer på et beskrivende niveau
Visualiseringsmetoder på elementært niveau
̶ skitsering i forskellige faser af en designproces
̶ mindst en af følgende former: tegninger, collage, fotos, 3d-computermodellering
̶ rumlige modeller fx prototyping, mock-ups og lignende
̶ målfaste tegninger og/eller målfaste rumlige modeller
Researchmetoder på elementært niveau
̶ undersøgelse baseret på iagttagelse og sammenligning
̶ skitserende og eksperimenterende undersøgelser
̶ informationssøgning
̶ mindst én metode til undersøgelse af forskellige interessenter herunder brugeren
̶ aflæsning af enkle designrepræsentationer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer