Holdet 3de-1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3de-1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau	Design C
Lærer(e)	Jens Aarup Rasmussen
Hold	2025 de/3de-1 (3de-1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Introduktion til designfaget
Titel 2	1. Kommunikationsdesign: etiketter
Titel 3	2. Produktdesign: Stolen: DM + Panton + Memphis
Titel 4	3. Den danske villa til det 21. årh.
Titel 5	Eksamenspræsentation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Introduktion til designfaget
Indhold	Kernestof: Velkommen til design og arkitektur c. I denne første blok vil jeg give jer en helt enkel introduktion til hvordan faget virker. Vi kommer til at arbejde med det vedhæftede, men I behøver ikke forberede noget. Glæd jer:o) 26031-01-02-ab1153baff.jpg p_27348-01-02-6b9abf5764.jpg 800px-HelveticaSpecimenCH.svg.png 800px-Bauer_Bodoni.png WmEgyptienne.png 800px-BSSpec.svg.png
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	1. Kommunikationsdesign: etiketter Brief til forløb i kommunikationsdesign Et øl-, sodavands- eller spiritusfirma har henvendt sig til dig. De har følgende opgave til dig: 1. Lav en etiket til enten: a. En øl-producent, hvor humle er en del af etikettens logomark. Der skal også indgå logotyper i etiketten. Etiketten skal appellere til målgruppen og samtidig passe til øl-producentens værdier. b. En sodavandsproducent/juiceproducent, hvor etikettens logomark trækker visuelt på de frugter, der indgår. Der skal også indgå logotyper i etiketten. Etiketten skal appellere til målgruppen og samtidig passe til sodavandsproducentens værdier. c. En spiritusproducent, hvor etikettens logomark trækker på visuelle elementer fra basisingrediens og/eller fremstillingsprocessen. Der skal også indgå logotyper i etiketten. Etiketten skal appellere til målgruppen og samtidig passe til spiritusproducentens værdier. d. En producent der ikke traditionelt producerer drikkevarer, men som ønsker at udvide sin produktportefølje med netop drikkevarer. Etikettens logomark skal derfor trække på det som producenten traditionelt er kendt for. Etiketten skal appellere til målgruppen og samtidig passe til producentens værdier. Dogmer/benspænd a. Det valgte øl-, sodavands- eller spiritusfirma skal eksistere i virkeligheden, men produktet, I laver logomark og etiket til, må gerne være en nyskabelse fra det valgte firma. b. I må arbejde enten analogt (tegning i hånden) eller digitalt, - eller med en kombination c. I jeres designproces skal I være i dialog med mindst tre forskellige professionelle etiket-designs, som indeholder både logomark og logotype. d. De valgte professionelle designs skal repræsenterer perioden fra 1900 til i dag. e. Hvis tiden tillader det, kan flaskens/dåsens bagside tilføjes en etiket med en fortælling om flaskens indhold (storytelling), hvorved firmaets værdier yderligere kan understreges. Herefter igangsættes forløbet med en række øvelser, hvorefter eleverne selvstændigt færdiggør deres designforslag til løsning af briefet. Som opvarmning er der arbejdet med brand personality, for at komme hurtigt ind under huden på kendte brands' logomark og logotyper. Dertil er der arbejdet med kommunikation ud fra AIDA-modellen og Lasswells kommunikationsmodel, som er blevet introduceret sammen med Gallups kompas og Minervamodellen. Herefter er der i forundersøgelsen blevet arbejdet målrettet vha. moodboard med at finde den målgruppe, man ønsker at rette sit design efter. Det visuelle hovedgreb skal på dette tidspunkt ikke være landet endnu; processen skal stadig være åben. Ved et feltstudie i nærområdet er en mængde forskellige etiketters virkning blevet holdt op imod hinanden, for netop at få inspiration til det visuelle hovedgreb. Der er herefter fokuseret særligt på analyse af forskellige fonte og derefter særligt på analyse af kompositoriske virkemidler og appelformer. I forsøg på at lande et visuelt hovedgreb er der researchet yderligere på det valgte firmas profil og dets værdier. Herefter er designforslagene blevet arbejdet færdig og designprocessen er afsluttet med et gruppe-screencast over en udvalgt designproces fra en af gruppens deltagere. Dette første screencast har fokuseret på følgende: Brug af så mange faglige greb som muligt frem mod Hovedgrebet. og det Endelige Designforslag. At argumentere for de valgte ændringer på vej gennem processens iterationer. Analyse af et professionelt design, der har haft afgørende betydning undervejs i designprocessen; dette med særligt fokus på Form, Funktion og Kommunikation. Kommunikationsdesign af professionelle designere fra PowerPoint nr. 2: Pepsi Bilka Coca Cola reklamer fra hhv. 1955 og 1970 Tuborg Rå Campari Orangina Kommunikationsdesign af professionelle designere fra PowerPoint nr. 3: Logomark fra Firefox Fanta Sunkist Filmplakat: Back To The Future 3 Bladerummer 2049 The Bourne Identity Kommunikationsdesign af professionelle designere fra PowerPoint nr. 5.2: Logomark og logotype fra hhv Pepsi Cola Patek Philippe Kommunikationsdesign af professionelle designere fra PowerPoint nr. 6: Sunkist Øcola Don's fra Skærsøgaard Frederiksdal vin af kirsebær Cocio Schweppes Campari Logomark og logotype fra en række forskellige mindre champagne-huse Skærsøgaard Gold Top Faglige mål: analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat ̶ sammenholde design- og arkitektureksempler fra forskellige perioder ̶ sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur ̶ se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: ̶ kommunikationsdesign
Indhold	Kernestof: Opstart af forløb om kommunikationsdesign. Fokus på etiketter. Briefet præsenteres + øvelser:o) Rikke Slot Kristensen m.fl.: Designbogen, PRAKSIS; sider: 90-93, 99-130 Kristensen, Koch og Klausen, Designbogen, Nyt Teknisk Forlag, 2017, Del 2, det hele.pdf description 2. Kommunikationsdesign og branding, c, arbejde med logomark, logotype, kommunikations- og segmentmodeller ud fra brandpersonality, 2023, v2.pptx description 703.png Brief til forløb i kommunikationsdesign Vi er nu i fuld gang med forundersøgelsen. Dagens fokus er at vælge en målgruppe 3. Kommunikationsdesign og branding, c, de første roughs, dekonstruktion, diskussio, fonte, farver, 2023.pptx description Videre arbejde med designprocessen - vi er stadig i forundersøgelsen og leger med forskellige muligheder. I forhold til den grafiske fremstilling af en designproces (den kendte visualisering herunder) er vi kun i starten, hvor alt kan gå i alle retni image.png 4. Øvelser med fonte, 2023.pptx description Vi arbejde med komposition. Se lektien til i onsdags 6. Kommunikationsdesign og branding, Komposition og appelformer, 2023.pptx description Denne blok er en arbejdselv-blok Fra vores "feltanalyse" i sidste blok bedes I lægge et billede af den etiket, som inspirerede jer mest, ud på elevfeedback. Så tager vi en runde i starten af timen, hvor I kort fortæller hvorfor den valgte etiket talte til jer. 5. Kommunikationsdesign og branding, Efterbehandling af byvandring + Dieter Rams.pptx description 5.1. Analysemodel til kommunikationsdesign. Fra. Bek, Jesper, Design og arkitektur, L&R, 2017, p. 147-149.pdf description 5.2. Analyser af professionelt design. Pepsi Patek Philippe.pptx description I løbet af denne blok er I så godt som færdige med jeres visuelle hovedgreb, der skal finpudses og færdiggøres i løbet af de sidste to blokke I denne og næste blok får vi besøg af designer Mikkel Venge, der laver workshop med os og eleverne fra 3De-2 Medbring hjemmefra den flaske eller dåse, som jeres færdige etiket skal sættes på. Det kan sagtens være at I endnu ikke har lagt jer fast på hvilken flaske/dåse, I skal bruge. I så fald medbringer I bare flere. Vi nærmer os afslutningen på vores designprices. I har blokken til at arbejde i retning af "færdig". Jeg kommer rundt og sparer med jer. Færdiggørelse af det endelige designforslag Der skal ske to overordnede ting i denne gode blok: Afslutning af forløbet. Følgende skal ske: Afsnit
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	2. Produktdesign: Stolen: DM + Panton + Memphis Stolen: DM + Panton + Memphis Forløbet centrum er produktdesign af en stol og rundes af med at de enkelte elever laver en samlet mundtlig kommunikation af deres designprocesser og endelige designforslag Forløbets første te blokke handler om at blive arbejdet ind i forløbets tre centrale modsætninger. På den ene side udvalgte stole som repræsentanter for Danish Modern og den bagvedliggende idéverden og på den anden side Verner Panton og Memphis-gruppens stole-design, samt andre møbler og produkter (lamper), der viser idéverdenen bag Pantons og Memphis’ designs. Der er arbejdet med hurtigtegning af en række ikoniske stole fra Danish Moderns, Verner Pantons og Memphis' universer, for at få et bedre fysisk kendskab til stolene. Endelig er Danish Modern set i forhold til centraleuropæisk funktionalisme (Marcel Breuer, Mies van der Rohe og Le Corbusier). Herefter er briefet blevet præsenteret: Der ønskes en ny dansk stol, der trækker på Danish Modern, men skal peppes op med tankegangen bag Verner Pantons og Memphis-gruppens designs. Stolen udføres i træ og alle andre tænkelige og utænkelige materialer. På den måde skal stolen, I designer, både lægge sig ind i både den danske tradition for håndværk af højeste kvalitet og med blik for stolens historiske arketyper; dvs. den succesfulde Danish Modern tradition fra 1950’erne, der har vunder stor international anerkendelse og udbredelse – og samtidig bliver peppet op med Verner Pantons og Memphis-gruppens’ nytænkende formsprog fra 60'erne, 70'erne og 80’erne. Hertil er der blevet føjet en række dogmer Dogmer: a. Alle udfører deres individuelle stol, men man skal arbejde sammen i designkollektiver a 3-5 personer, hvor man inspirerer hinanden. b. Vær bevidst om hvilken målgruppe I designer til. c. Vær i forhold til målgruppe(r) bevidst omkring jeres stols forhold til form, funktion og kommunikation d. Udvælg én stol fra Danish Modern, ét design fra henholdsvis Verner Panton og Memphis-gruppen (dvs. behøver ikke være en stol), som jeres primære inspirationskilder e. Vi bygger målfast så Barbie og Ken kan sidde både godt og smart Eleverne er herefter i hver blok blevet udfordret vha. en række benspænd. En vekslen mellem at bygge i ekstremt begrænsede materialer, f.eks. kun ispinde til at kunne bygge i alle de materialer, der måtte være i designlokalet. Der er arbejdet med vha. tegning at skitsere og der er bygget detaljer ved egne stolemodeller eller ved faktiske 1:1 stole fra designlokalet. Prototyper er blevet skilt ad og bygget op på ny. Der er arbejdet med at reflektere over hvor ens eget stoledesign befinder sig i spændingsfeltet mellem Danish Modern og på den anden side Verner Pantons og Memphis' designs og i den forbindelse hvad ens stol i kraft af sin form og sin funktion siger – kommunikerer - om sin ejer til en givet målgruppe. Minerva-modellen og conzooms grupper er her blevet brugt til at få nye idéer til nye iterationer i den videre designproces frem mod et valg af Hovedgreb. Hovedgrebet er søgt udfordret vha. en feltundersøgelse hos Thorsen Møbler og FDB-møbler i Aarhus C, hvor der var mulighed for at møde møbler, som man kunne sidde i og røre ved mm. Feltundersøgelsen havde også fokus på hvor forskelligt Thorsen Møbler og FDB-møbler præsenterer deres respektive produkter og dermed også hvilke målgrupper, de forsøger at kommunikere til. Forløbet er som de to foregående afsluttet ved at grupper i fællesskab har lavet et screencast af 7 minutters varighed med udgangspunkt i en valgt PowerPoint over en af gruppemedlemmernes designproces. Eleverne har forholdt sig til følgende rammer for den fælles præsentation: I grupperne skal I samle jeres fælles erfaringer fra de foregående to forløb; således at I alle er helt skarpe på hvordan man formidler en designproces og hvordan et maksimum af faglighed og research har virket undervejs i processen. Dette screencast bliver jeres fælles referencescreencast:o) Et overordnet krav er at I skal leve op til briefet og at alle i gruppen skal have ordet undervejs i det nu 10 min. lange screencast. Jeg vil vurdere jeres PowerPoint på følgende elementer: 1), 2), 3), 4), 5) og 6) 1) At du argumenterer for hvorfor ændringerne i dit design fra de ene slide til det næste ud er nødvendige ud fra enten ændringer i Form, Funktion eller Kommunikation – eller en kombination. Dette viser at du behersker den iterative designproces og en rød tråd i din Powerpoint 2) En integreret analyse af én af de to stole, I skulle vælge fra Danish Modern og fra enten Verner Panton eller fra Memphis, og som var jeres primære inspirationskilder i designprocessen. Der skal igen være fokus på form, funktion og kommunikation. ”Integreret” betyder at analysen kommer dér i din designproces, hvor inspirationen fra den pågældende stol har haft betydning for designprocessen. Se mit eks på analyser af stole og lamper = PowerPoint nr. 6 3) At du viser hvordan forskellige målgrupper har haft betydning for din designproces 4) At du viser at du ved hvad det essentielle ved både Danish Modern og enten Verner Panton eller Memphis er. 5) At du er tydelige omkring hvordan dit Hovedgreb opstod og udviklede sig frem mod det endelige designforslag 6) Anvendelse af tegninger og skitser, for at formidle og anskueliggøre pointerne i dit designforslag til en udenforstående Husk som ALTID at det er tilladt at lave "backtracking". Værker af professionelle designere og arkitekter PowerPoint 1: Danish Modern og centraleuropæisk modernisme Forløberne for Danish Modern: Carl Petersen og Kaare Klint: Faaborgstolen, designet 1914 Kaare Klint: Propeltaburetten, KK87830 designet 1930 Kaare Klint: Safaristol, designet 1933 Kaare Klint: Kirkestolen, designet 1936 Danish Modern Børge Mogensen: ”Folkestolen”, J39, designet 1947 Hans J. Wegner: Påfuglestolen, designet 1947 Finn Juhl: Høvdingestolen, designet 1949 Hans J. Wegner: Den Runde Stol, designet 1949 Hans J. Wegner: CH24 eller Y-stolen, designet 1950 Børge Mogensen: Jagtstolen, designet 1950 Arne Jacobsen: Myren, designet, 1952 Børge Mogensen: Slædestolen eller BM2256, designet 1958 Centraleuropæisk modernisme/funktionalisme Marcel Breuer: Model B3 eller ”Wassily Chair”, 1925-1926 Marcel Breuer: Cesca-stolen B32, 1925 Mies van der Rohe: Barcelonastolen, 1929 Mies van der Rohe: Brno stolen, 1929-1930 Le Corbusier: LC2, 1928 Le Corbusier: LC1 PowerPoint 2: Værker af Verner Panton: Panton Chair, Vitra, 1967-1999 Cone Chair, 1958 Wire Cone, 1958 Heart Cone Chair, 1958 Påfuglestolen, 1959/60 Serie 1-2-3 Flying Chair, 1964 Living Tower, Vitra, 1969 Visiona 2, 1970 Amoebe Highback, 1970 Flowerpot, 1968 Moon Lamp, 1960 Spiral, 1969 Globe, 1969 Panthella, 1971 Europa serien, 1977 Billeder fra bl.a. Varna, Aarhus, 1970 PowerPoint 3: Memphis-design: Billeder af Karl Lagerfeldts Monarco-lejlighed og David Bowies Memphis-samling på auktion Ettore Sottsass: ”Carlton”, 1981 Peter Shire: ”Bel Air”, 1982 Ettore Sottsass: “Beverly”, 1981 Peter Shire: ”Big Sur”, 1986 Nathalie Du Pasquier: ”Denise”, 1987 Michele De Lucchi: ”Flamingo”, 1984 George Sowden: ”George”, 1987 George Sowden: ”Gloucester”, 1986 Marco Zanini: ”Juan”, 1987 Michele De Lucchi: ”Kim”, 1987 Marco Zanini: Lucrezia”, 1984 Ettore Sottsass: ”Mandarin”, 1981 Martine Bedin: Super Lamp, 1981 Ettore Sottsass: Tahiti, 1981 Ettore Sottsass: Bay, 1983 Modsætningspar: Peter Shire: ”Bel Air”, 1982 overfor Mies van der Rohe: Brno stolen, 1929-1930 Ettore Sottsass: ”Carlton”, 1981 overfor Hans J. Wegner: Den Runde Stol, designet 1949 PowerPoint 4: Kun nærbilleder af tre stole PowerPoint 5: Ettore Sottsass: “Carlton”, 1981 overfor Børge Mogensen: Den spanske stol, 1958 Verner Panton: Flower Pot, 1968 overfor Panton Wire, 1971 Gio Ponti: Superleggera, 1957 Børge Mogensen: BM2, 1958 Peter Shire: ”Big sur”, 1986 PowerPoint 6: Breuer: Cesca-stolen, 1928 Peter Shire: Bel Air (uld), 1982 Wilhelm Wagenfeld: WA24: 1924 Martine Bedin: Super Lamp, 1981 Faglige mål der er behandlet i forløbet ̶ analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat ̶ sammenholde design- og arkitektureksempler fra forskellige perioder ̶ sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur ̶ se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder 2.2. Kernestof ̶ produktdesign ̶ kommunikationsdesign
Indhold	Kernestof: Olesen, Christian Holmsted, Den danske stol - en international affære, Strandberg publishing, 2018.pdf description Vi sætter i dag et nyt forløb i gang, hvor vi kommer til at arbejde primært med stoledesign. I dagens blok vil vi fokusere på Danish Modern og arbejde os ind i det univers. 1. Danish Modern - stolen + centraleuropæisk modernisme. 2023.pptx description Olesen, Christian Holmsted: Den danske stol - en international affære, Strandberg publishing, 2018; sider: 8-15 Noter til dagens tekst. Ida Engholm: Verner Panton. Fra, Store danske designere, Lindhardt og Ringhof, 2008; sider: 637-645 Noter til dagens tekst 1. 2024, Brief, stolen, Danish Modern Panton Memphis, 3de-1.docx description Ida Engholm, Verner Panton. Fra, Store danske designere, Lindhardt og Ringhof, 2008, afsnittet Et vellykket eksperiment, p. 637-645.pdf description 2. Verner Panton - værker, 2023.pptx description Den blev kaldt »underlig« og »afskyelig«: "Paven af design" skabte en ny designstil, der blev verdensberømt 26-memphis-2.w710.h473.jpg Memphis Milano Official Store - Post Design Gallery The Memphis Design Movement Is Having a Moment 3. Memphis - stole + lamper, 2023.pptx description I dag begynder vi for alvor selve byggeprocessen hvor vi tager udgangspunkt i Wegner-stole og pepper med primært Memphis. Tjek altid briefet på forløbets anden blok Oversigt over Hans J. Wegner lænestole •https://youtu.be/PoE3svH8ehw https://youtu.be/k0nsK6v4c4Y 4. 2023, Produktdesign, Stolen, DM + Panton + Memphis, de første prototyper + detaljeringer, 2024.pptx description NB: Blokken er virtuel Virtuel tegne-blok. I samme ånd som sidste blik har vi fokus på detaljeringer af centrale elementer af jeres forslag til løsning af briefet. Arbejd evt. på følgende måde - hovedsagen er at I har 4-5 tegninger, hvor I har flyttet jer i designprocessen image.png Kære 3de-1 Vi bygger flere prototyper 5. 2025, Produktdesign, Stolen, DM, Panton, Memphis, anden runde prototyper, med detaljeringer og grillspyd (4).pptx description Plan for blokken 6. 2024. Produktdesign, Stolen, DM + Panton + Memphis, fokus på analyser af siddemøbler og lamper.pptx description Hjemmefra: Bek, Jesper, Design og arkitektur - grundbog til c-niveau, kap. 5, Designanalyse.pdf description Særligt fokus på målgrupper ud fra minervamodellen og conzoom Minervamodellen conzoom®Danmark \| Geomatic Jesper Bek: Design og arkitektur, Lindhardt & Ringhof; sider: 73-76 Rikke Slot Kristensen m.fl.: Designbogen, PRAKSIS; sider: 13-22 Dagens opgave: Bek, Jesper, Design og arkitektur - grundbog til c-niveau, kap. 2, Designparametre.pdf description Kristensen, Koch og Klausen, Designbogen, Nyt Teknisk Forlag, 2017, Del 1, Produktdesign, p. 8-88.pdf description Ekstra byggeblok. I har blokken til at færdiggøre jeres stole:o) I har blokken til at færdiggøre jeres individuelle PowerPoint over jeres designproces I har blokken til at lave jeres sidste fælles screencast.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4

3. Den danske villa til det 21. årh.

Den danske villa til det 21. århundrede

Brief:
Udtænk og byg målfast i 1:200, 1:100 eller 1:50 vha. en designproces et forslag til ”Den danske villa til det 21 århundrede”
Projektet skal udføres i grupper a 3

Dogmer:

1. Forslaget skal være i dialog med den danske tradition for enfamilieshuse fra 1950’erne (form og funktion). Dvs. der er ikke krav om at villaen kun er til én familie

2. Anvend i jeres designproces centrale tanker fra Christian Nordberg-Schulz’ teorier om bl.a. Genius Loci; således at forslaget forholde sig til de givne forhold på byggegrunden: terræn, jordbund, udsigt, sol, klima, mm. (form og funktion)

3. Forslaget skal på innovativ vis indtænke centrale elementer af Jørn Utzons arkitekturunivers (form og funktion) – der skal herunder kunne argumenteres for hvorfor de valgte elementer er centrale for Utzons univers

4. Forslaget skal være bæredygtigt: dvs.:
a. Skal være selvforsynende med energi
b. Skal være opbygget af moduler; således at huset vil kunne opdeles i enkeltdele og genbruges
c. Skal indeholde elementer af genbrug

Forløbet har fokus på gennem en designproces først at udvælge typisk dansk terræn, så tilstrækkeligt afvekslende og interessant at begrebet genius loci siden kan udfoldes grundigt i den efterfølgende designproces med selve huset - den danske villa til det 21. århundrede.
Derefter er Jørn Utzons arkitekturunivers og dets bærende idéer blevet præsenteret – og bygget i hurtige modeller. Efterfølgende er der zoomet ind på det danske villabyggeri fra 1950'erne og frem med særligt fokus på Utzons eget hus i Hellebæk og med fokus på Exners' og Kjærholms huse som eksempler på andre måder at udfolde tidens udfordringer i forhold til økonomi, plads, materialer mm.
De første idéer og skitser er efterfølgende blevet udfordret ved at lave hurtige mockups på en terrasseret (topografisk) byggegrund over et typisk dansk morænelandskab (bygget i pap af læreren), for også herigennem at søge at udfolde rummenes indretning, placering og orientering efter tanken om genius loci frem mod et hovedgreb. Et Hovedgreb som dertil skal integrere krav om energimæssig selvforsyning og anvendelse af genbrugsmaterialer.
Herefter følger designprocessen som en vekslen mellem briefets krav, terræns krav, teori og Hovedgrebets trinvise forandring og realisering.

Undervejs i forløbet er eleverne som inspiration blevet præsenteret for arkitektoniske hovedværker fra Historicismen, over Art Nouveau, Præmodernismen, De Stijl, Bauhaus, Funktionalisme, Art Deco, Streamline, Modernisme, Popart, Postmodernisme, Dekonstruktivisme, Hightech, Nymodernsime og til design efter årtusindeskifter,

Forløbet er afsluttet ved at eleverne producerede en Serial Vision over deres endelige designforslag.

Afslutningsvis udarbejdede grupperne en PowerPoint ud fra følgende ramme:
Husk at bruge af jeres erfaringer fra de tidligere forløb og se mine screencast-feedbacks igennem som det første. I skal tydeligt forholder jer til den snørklede vej gennem designprocessen med alle dens iterationer Husk "backtracking", hvis I mangler nogle iterationer eller noget faglighed til at skabe bro/rød tråd mellem processens dele...
I får efterfølgende mundtlig feedback på jeres PowerPoint
Det, I skal fokusere på, er følgende:
1. Briefet
2. Som altid From, Funktion og Kommunikation - som skaber den røde tråd mellem jeres slides
3. Vis at I bruger tanken om Genius Loci i jeres designproces
4. Vis referencer til danske enfamiilieshuse
5. At I forholder jer til målgrupper
6. At I forholder jer til arkitekturhistorien
7. At I forstår Utzons centrale idéer om arkitektur
8. At I viser hvornår jeres Hovedgreb opstår
9. At I viser de sidste justeringer frem mod Det Endelige Designforslag
10. At I viser hvordan en analyse af et stykke professionelt designet arkitektur har gjort en forskel for jeres designproces

Værker af professionelle designere og arkitekter:

Fra: Dirckinck-Holmfeld og Keiding, Introduktion. IN. Utzons egne huse, Utzonbiblioteket, Arkitektens Forlag, 2004:
Jørn Utzon: Can Feliz, Mallorca, 1994
Jørn Utzon: Can Lis, Mallorca, 1971
Jørn Utzon: Sydney Operaen, 1959-1973
Jørn Utzon: Bagsværd Kirke, model og galleri, 1976
Jørn Utzon: Model til Herning Eksportskole, 1969
Jørn Utzon: Espansiva byggesystemet, illustrationer, 1969

Fra: Norberg-Schulz, Christian: Jørn Utzon og det oprindelige. IN: Utzonbiblioteket, Arkitektens Forlag, 2004:
Nærbilleder, tegninger og skitser fra Can Lis og Can Feliz

Fra: PowerPoint nr. 1.1:
Sydney Operaen, Australien, 1959-1973
Can Lis, Mallorca, 1972
Bagsværd Kirke, Danmark, 1973-1976
Fredensborghusene, Danmark, 1959-1963
Kuwaits Parlament, Kuwait, 1983
Utzon Center, Aalborg, Danmark, 2008

Fra: PowerPoint 3; (fra bogen: Sheridan, Michael, Mesterværker - enfamiliehuset i dansk arkitekturs guldalder, Strandberg Publishing, 2011):
Jørn Utzons hus i Hellebæk, 1952
Kjærholms hus, 1960-1961
Exners hus, 1960-1962

Faglige mål:

analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
̶ sammenholde design- og arkitektureksempler fra forskellige perioder
̶ sætte ord på kropslige erfaringer med design og arkitektur
̶ se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶ arkitektur

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Designproces-PowerPoint, villaen	24-04-2026

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Eksamenspræsentation
Indhold	Kernestof: Erfaringer fra jeres PowerPoints over Den danske villa: Eksamen i design og arkitektur, designskema til elev, 2025.docx description Emner for holdet 3de-1 (22 elever), 2026 I denne blok får følgende elever ca. 10 min hver til at få feedback på deres eksamenspræsentation:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb