Holdet 2025 ke/2mse - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e) Rudi Stallbohm
Hold 2025 ke/2mse (2mse ke, 2mse ke øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ionforbindelser
Titel 2 Molekyler og kovalent binding
Titel 3 Mængdeberegning
Titel 4 Organisk kemi
Titel 5 Syre-base-kemi
Titel 6 Redox

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ionforbindelser

Der er arbejdet med dannelsen af ioner ud fra metaller og ikke-metaller

Der er gennemgået sammenhængen mellem ionladning og grundstoffernes placering i det periodiske system

Der er arbejdet med ionbindinger og opbygningen af iongittere

Krystalstrukturer i ionforbindelser er gennemgået

Der er arbejdet med salte som ionforbindelser og med navngivning af salte

Der er arbejdet med saltes opløselighed i vand

Letopløselige og tungtopløselige salte er behandlet

Fældningsreaktioner er gennemgået, herunder tilstandformer.

Sammenhængen mellem ionforbindelsers opbygning og fysiske egenskaber er behandlet


Elevøvelser:


Fældningsreaktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Molekyler og kovalent binding

Der er arbejdet med kovalent binding som bindingstype mellem ikke-metaller

Der er gennemgået forskellen mellem enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger

Der er arbejdet med molekyler som afgrænsede partikler og elektronprikformler

Elektronparbindinger og fælles elektronpar er gennemgået

Den geometriske opbygning af molekyler er gennemgået

Der er arbejdet med elektronegativitet og polaritet i kovalente bindinger

Polære og upolære molekyler er behandlet

Sammenhængen mellem molekylers opbygning, polaritet og fysiske egenskaber er gennemgået

Elevøvelser:

Salt og fedtindhold i chips
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mængdeberegning

Der er arbejdet med stoffers opbygning og sammenhængen mellem masse, stofmængde og molarmasse

Der er gennemgået begrebet stofmængde og anvendelsen af formlen n = m/M

Der er arbejdet med koncentrationsbegrebet og beregning af stofmængdekoncentration

Der er gennemgået afstemning af reaktionsskemaer som grundlag for mængdeberegninger

Der er arbejdet med forholdet mellem reaktanter og produkter ud fra det afstemte reaktionsskema

Der er gennemgået beregning af teoretisk udbytte og bestemmelse af praktisk udbytte

Der er arbejdet med begrænsende reaktant og dens betydning for reaktionens udbytte

Der er behandlet anvendelser af mængdeberegning i laboratoriet og i hverdagskemi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Organisk kemi

Der er arbejdet med opbygningen af organiske molekyler og forskellen mellem organiske og uorganiske stoffer

Der er gennemgået kulstofatomets bindingsforhold og betydningen af enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger

Der er arbejdet med uforgrenede og forgrenede alkaner, alkener og alkoholer

Der er gennemgået navngivning af enkle organiske forbindelser

Der er arbejdet med strukturformler, isomeri på begynderniveau og sammenhængen mellem struktur og egenskaber

Der er gennemgået funktionelle grupper som alkohol, carboxylsyre og ester


Der er behandlet organiske stoffers anvendelse i hverdagen, herunder opløsningsmidler, brændstoffer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Syre-base-kemi

Der er arbejdet med syre‑ og basebegrebet ud fra Brønsted‑Lowrys definition

Der er gennemgået syrers og basers egenskaber samt deres reaktion med vand

Der er arbejdet med pH‑begrebet og sammenhængen mellem pH, surhedsgrad og koncentration af hydroniumioner

Der er gennemgået beregning af pH i stærke syrer og baser på begynderniveau

Der er arbejdet med neutralisation som reaktion mellem syre og base

Der er gennemgået indikatorers funktion og farveskift i sure og basiske opløsninger

Der er arbejdet med syrer og baser i hverdagen, herunder fødevarer, rengøringsmidler og miljøperspektiver

Der er behandlet sikkerhed ved håndtering af syrer og baser i laboratoriet

Elevøvelser:

Titrering af hvidvinsedikke
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Redox

Der er arbejdet med redoxbegrebet og forståelsen af oxidation som elektronafgivelse og reduktion som elektronoptagelse

Der er gennemgået oxidationstal og brugen af oxidationstal til at identificere redoxprocesser

Der er arbejdet med at skelne mellem oxidationsmidler og reduktionsmidler

Der er gennemgået afstemning af simple redoxreaktioner ved hjælp af oxidationstal

Der er arbejdet med redoxreaktioner i hverdagen, herunder rustdannelse og forbrænding

Der er gennemgået spændingsrækken og dens anvendelse til at forudsige, om en redoxreaktion kan forløbe spontant

Øvelser:
Bestemmelse af gerningsvåben (jernindhold)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer