Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Marselisborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi C
|
|
Lærer(e)
|
Rudi Stallbohm
|
|
Hold
|
2025 ke/2mus (2mus ke, 2mus ke selv, 2mus ke øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ionforbindelser
Der er arbejdet med dannelsen af ioner ud fra metaller og ikke-metaller
Der er gennemgået sammenhængen mellem ionladning og grundstoffernes placering i det periodiske system
Der er arbejdet med ionbindinger og opbygningen af iongittere
Krystalstrukturer i ionforbindelser er gennemgået
Der er arbejdet med salte som ionforbindelser og med navngivning af salte
Der er arbejdet med saltes opløselighed i vand
Letopløselige og tungtopløselige salte er behandlet
Fældningsreaktioner er gennemgået, herunder tilstandformer.
Sammenhængen mellem ionforbindelsers opbygning og fysiske egenskaber er behandlet
Elevøvelser:
Fældningsreaktioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Molekyler og kovalent binding
Der er arbejdet med kovalent binding som bindingstype mellem ikke-metaller
Der er gennemgået forskellen mellem enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger
Der er arbejdet med molekyler som afgrænsede partikler og elektronprikformler
Elektronparbindinger og fælles elektronpar er gennemgået
Den geometriske opbygning af molekyler er gennemgået
Der er arbejdet med elektronegativitet og polaritet i kovalente bindinger
Polære og upolære molekyler er behandlet
Sammenhængen mellem molekylers opbygning, polaritet og fysiske egenskaber er gennemgået
Elevøvelser:
Salt og fedtindhold i chips
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Mængdeberegning
Der er arbejdet med stoffers opbygning og sammenhængen mellem masse, stofmængde og molarmasse
Der er gennemgået begrebet stofmængde og anvendelsen af formlen n = m/M
Der er arbejdet med koncentrationsbegrebet og beregning af stofmængdekoncentration
Der er gennemgået afstemning af reaktionsskemaer som grundlag for mængdeberegninger
Der er arbejdet med forholdet mellem reaktanter og produkter ud fra det afstemte reaktionsskema
Der er gennemgået beregning af teoretisk udbytte og bestemmelse af praktisk udbytte
Der er arbejdet med begrænsende reaktant og dens betydning for reaktionens udbytte
Der er behandlet anvendelser af mængdeberegning i laboratoriet og i hverdagskemi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Organisk kemi
Der er arbejdet med opbygningen af organiske molekyler og forskellen mellem organiske og uorganiske stoffer
Der er gennemgået kulstofatomets bindingsforhold og betydningen af enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger
Der er arbejdet med uforgrenede og forgrenede alkaner, alkener og alkoholer
Der er gennemgået navngivning af enkle organiske forbindelser
Der er arbejdet med strukturformler, isomeri på begynderniveau og sammenhængen mellem struktur og egenskaber
Der er gennemgået funktionelle grupper som alkohol, carboxylsyre og ester
Der er behandlet organiske stoffers anvendelse i hverdagen, herunder opløsningsmidler, brændstoffer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Syre-base-kemi
Der er arbejdet med syre‑ og basebegrebet ud fra Brønsted‑Lowrys definition
Der er gennemgået syrers og basers egenskaber samt deres reaktion med vand
Der er arbejdet med pH‑begrebet og sammenhængen mellem pH, surhedsgrad og koncentration af hydroniumioner
Der er gennemgået beregning af pH i stærke syrer og baser på begynderniveau
Der er arbejdet med neutralisation som reaktion mellem syre og base
Der er gennemgået indikatorers funktion og farveskift i sure og basiske opløsninger
Der er arbejdet med syrer og baser i hverdagen, herunder fødevarer, rengøringsmidler og miljøperspektiver
Der er behandlet sikkerhed ved håndtering af syrer og baser i laboratoriet
Elevøvelser:
Titrering af hvidvinsedikke
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Redox
Der er arbejdet med redoxbegrebet og forståelsen af oxidation som elektronafgivelse og reduktion som elektronoptagelse
Der er gennemgået oxidationstal og brugen af oxidationstal til at identificere redoxprocesser
Der er arbejdet med at skelne mellem oxidationsmidler og reduktionsmidler
Der er gennemgået afstemning af simple redoxreaktioner ved hjælp af oxidationstal
Der er arbejdet med redoxreaktioner i hverdagen, herunder rustdannelse og forbrænding
Der er gennemgået spændingsrækken og dens anvendelse til at forudsige, om en redoxreaktion kan forløbe spontant
Øvelser:
Bestemmelse af gerningsvåben (jernindhold)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72809919749",
"T": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72809919749",
"H": "/lectio/243/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72809919749"
}