Holdet 2025 ke/2se1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e) Peter Synnestvedt Jepsen
Hold 2025 ke/2se1 (2se1 ke, 2se1 ke øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer og det periodiske system
Titel 2 Ioner og ionforbindelser
Titel 3 Mængdeberegninger og kagebagning
Titel 4 Molekylforbindelser
Titel 5 Mængdeberegninger: Koncentrationer
Titel 6 Carbonhydrider og plastic
Titel 7 Syrer og baser: Hvorfor er citroner sure?
Titel 8 Redoxreaktioner og batterier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstoffer og det periodiske system

Vi har i dette forløb arbejdet med:
Grundstoffer og elektronstruktur
Det periodiske system
Ædelgasreglen
kemiske forbindelser og tilstandsformer
Kemiske reaktioner og afstemning af disse
Bæredygtighed og grundstoffer
Laboratorieteknikker såsom inddampning, filtrering og ekstraktion igennem øvelsen "Fedt i chips", hvor fedtindholdet i chips skulle bestemmes.

Afsnit i Isis Kemi C (I-bog på Ibog.dk/systime): https://isiskemic.systime.dk/
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5

Afsnit 9 i "Grundstoffer og bæredygtighed", Alt er Kemi:
https://alterkemi.dk/undervisning/grundstoffer-baeredygtighed/

Større eksperimentel arbejde:
Fedt i chips
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Det periodiske system, ædelgasreglen og reaktionsskemaer. Introduktion til eksperimentelt arbejde og metoder i kemi
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Ioner og ionforbindelser

Forløbet startede med en gennemgang af ioner og ionforbindelser, herunder navngivning og opbygning. Ved dannelsen af ioner blev der taget udgangspunkt i ædelgasreglen for de første 20 grundstoffer.
Derefter arbejdede vi med opløseligheds- og fældningsreaktioner, hvor eleverne udarbejdede induktivt deres egen opløselighedstabel, der angav om ionforbindelser var let- eller tungtopløselige, i øvelsen "Saltes opløselighed i vand (MIKROSKALA)".
Desuden er det gennemgået hvad der sker på det mikroskopiske niveau, når en ionforbindelse/ et salt opløses i vand.

Demonstrationsforsøg: Flammefarver


Afsnit i Isis Kemi C:
2.1
2.2
2.3
3.6
3.7

Større eksperimentelt arbejde:
Saltes opløselighed i vand (mikroskala)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Mængdeberegninger og kagebagning

Forløbet tog udgangspunkt i formelmassen for atomer og molekyler/ionforbindelser, hvilket er blevet brugt til at forklare stofmængden "et mol". Vi har efterfølgende i forløbet arbejdet med begreberne stofmængde (n), molarmasse (M) og masse (m) samt sammenhængen mellem de tre (m=n*M).
I den forbindelse har vi lavet beregningsskemaer til at bestemme udbyttet af en reaktion. Ved brug af beregningsskemaer, er der lagt vægt på vigtigheden af afstemning af reaktionsskemaer, da reaktionsforholdene netop kun kan aflæses efter afstemning. Herunder har vi snakket om ækvivalente mængder og begrænsende faktor.

Desuden har vi øvet laboratorie sikkerhed, herunder CLP-mærkning

Afsnit i Isis Kemi C i-bog:
3.1
3.2
3.3

Større eksperimentelt arbejde:
Opvarmning af natron
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Molekylforbindelser

Begrebet molekylforbindelse er blevet indført.

Dernæst er begrebet elektronparbindinger blevet behandlet med fokus på at forklare antallet af bindinger ud fra atomernes elektronstruktur samt ædelgasreglen. Til det er der blevet brugt elektronprikformler, der viser elektroner i yderste skal med prikker (evt krydser), som yderligere er blevet brugt til at forklare begreberne bindende og ledige elektronpar.
Vi har behandlet navngivning af simple molekyler samt deres rumlige struktur (plane, lineære eller tetraedisk opbygning).

Til sidst er atomernes elektronegatitivtet blevet handlet, som kan bruges til at afgøre om elektronparbindinger er polære eller upolære. Dette er ydermere blevet brugt til at vurdere om molekylforbindelser kan opløses i polære (f.eks. vand) eller upolære opløsningsmidler (f.eks. rensebenzin) ved at argumentere ud fra polaritet og ens-opløser-ens-reglen.

Elektronparbindinger
elektronprikformler
Molekylforbindelsers formler og navne
Molekylers form
Elektronnegativitet og polaritet
Blandbarhed for molekyler

Afsnit i Isis Kemi C:
2.4
2.5
2.6

Større eksperimentelt arbejde:
Opløselighed og blandbarhed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Mængdeberegninger: Koncentrationer

Eleverne er blevet introduceret til begrebet stofmængdekoncentration og formlen herfor (c=n/V). Forskellen mellem aktuel ([A]) og formel koncentration (c(A)) er blevet beskrevet.
Dernæst har vi arbejdet lidt med fortyndinger og beskrevet hvad der sker på det mikroskopiske niveau ved en fortynding.
Endelig har vi gennemgået laboratoriemetoden "fældningstitrering", som er en metode, der f.eks. kan bruges til at bestemme saltindholdet i fødevarer. Eleverne har selv bestemt saltindholdet i øvelsen "Saltindhold i chips"


Afsnit i Isis Kemi C i-bog:
3.4
3.5
3.6
3.7

Større eksperimentelt arbejde:
Saltindhold i chips
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Carbonhydrider og plastic

Vi har i dette forløb arbejdet med carbonhydrider med fokus på alkaner og alkener.
Eleverne er blevet introduceret til stofklasserne:
- Alkaner (carbonhydrider med enkeltbindinger C-C)
- Alkener (carbonhydrider med en (eller flere) dobbeltbindinger C=C)
- Alkyner (carbonhydrider med en (eller flere) trippelbindinger C≡C)

Herunder har vi navngivet ligekædede og forgrenede alkaner og alkener samt isomeri (cis/trans for alkener).
Derudover har vi arbejdet med alkaner og alkeners fysiske egenskaber (primært opløselighed) og kemiske egenskaber:
- substitutionsreaktion (alkaner)
- Additionsreaktion (alkener og alkyner)
- Forbrændingsreaktion (alle carbonhydrider)
- Polymerisationsreaktion (alkenerne, til fremstilling af bl.a. plastic)

Afslutningsvis har vi undersøgt plast, herunder begreberne monomer og polymer samt forskellige plastypers egenskaber.

I dette forløb har vi arbejdet undersøgelsesbaseret både mht. teori (inspireret af det tænkende klasserum) og eksperimentelt med en induktiv øvelse, hvor eleverne selv skulle designe et forsøg omkring substitution og addition.

Afsnit i Isis Kemi C i-bog:
6.1
6.2
6.3
6.5
6.6

Basis Kemi C (PDF):
side 129-132
side 135-138
PDF-filerne er vedhæftede under navnet "substitution og addition teori.pdf"

Større eksperimentelt arbejde:
Substitution og addition
Plastlab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Syrer og baser: Hvorfor er citroner sure?

Vi har i dette forløb introduceret begreberne syre og base, korresponderende syrebasepar, syrebasereaktion og pH. Herunder er forskellen på stærke syrer (alle syrermolekyler afgiver sin hydron) og ikke-stærke syrer (kun en procentdel af syrermolekylerne afgiver sin hydron) behandlet. I den sammenhæng er forskellen på en syrers styrke og koncentration blevet tydeliggjort.
Specielt er der i forløbet lagt fokus på oxoniumioner og hydroxidioner samt sammenhængen mellem de to og disses sammenhæng med pH.
Vi har kigget på beregninger af pH i simple opløsninger samt indikatorer og syrebasetitrering. Syre-basetitrering er i forsøget  "Organisering af citrusfrugter" blevet brugt til at rangere citrusfrugter efter deres surhed, altså indhold af citronsyre.

Afsnit i Isis Kemi C ibog:
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.7

Større eksperimentelt arbejde:
Indikatorer (lille forsøg)
Organisering af citrusfrugter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Redoxreaktioner og batterier

Vi har i dette forløb arbejdet med redoxreaktioner, som reaktioner, hvor der overføres elektroner. I forlængelse af dette har eleverne i forsøget "Spændingsrækken" selv lavet deres egen mini-version af den fulde spændingsrækken ved at undersøge forskellige metallers reaktivitet. I forlængelse af dette har vi undersøgt hvorfor redoxreaktioner er centrale i batterier.

Oxidationstal er blevet præsenteret og brugt  til at vurdere, hvilket stof der oxideres og hvilket der reduceres i en kemisk reaktion (men ikke afstemning med oxidationstal). Ved forsøget "Nogle redoxreaktioner" har eleverne set at mangans farve afhænger af hvilket oxidationstal det har samt at mangan med forskellige oxidationstal kan dannes ved at variere på pH-værdien

Afsnit i Isis Kemi C i bog:
5.1
5.2
5.3

Afsnit i "fremtidens batterier - C-niveau", Alt er Kemi
https://alterkemi.dk/undervisning/fremtidens-batterier-c-niveau/
1
2.1
2.2

Større eksperimentelt arbejde:
Spændingsrækken
Nogle redoxreaktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde