Holdet 1mu-4 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Musik C
Lærer(e) Rosita Seeberg
Hold 2025 mu/1mu-4 (1mu-4)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Lyden af Julemusik
Titel 3 Countrymusikken i nye klæder
Titel 4 Forløb #4 - Barokken
Titel 5 Soul - musik med sjæl i

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Eleverne er i dette forløb blevet introduceret til musikfaget gennem refleksioner over musik, hvad musik egentlig er, og hvad vi bruger det til / hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med. Her er eleverne indledningsvist blevet introduceret til vidt forskellig musik - fra AI-genereret popmusik til avantgarde lydkunst - og derved reflekteret over, hvor grænserne mellem musik og lyd egentlig går.

Derudover er har eleverne arbejdet med grundlæggende musikteoretiske begreber. Vi har primært fokuseret på rytmer og begreberne puls, takt og tempo. Dette er gjort gennem teoretiske øvelser i par og i grupper samt rytmesammenspil og SDS-øvelser på gulvet.

Til sidst har eleverne også arbejdet med form- og instrumentationsanalyse, som de også har anvendt praktisk, når de har analyseret deres sammenspilsnumre.

Eleverne har stiftet bekendskab med følgende begreber:

Rytme:
- Puls, tempo og rytme
- Downbeat, backbeat og offbeat
- Takter, taktarter og nodeværdier
- Underdelinger
- Betoning

Form:
- Formled: Intro, vers, pre chorus / bro, omkvæd, kontraststykke, mellemspil, solo, outro
- Formtyper: Popform, udvidet popform, strofisk form
- Formskema
- Instrumentation  

Analyse:
- Udtrykstrekanten (tekst, musik, billede)


Analyserede sange:
- Suzanne Vega: Luka (indholdsanalyse)
- Tobias Rahim: "Når mænd de græder" (formanalyse)
- Minds: Hurtige hænder (form- og instrumentationsanalyse)
- Dua Lipa: Levitating (form- og instrumentationsanalyse)

Kor:
- For vi kan ikke leve alene (koncert for hele skolen)

Sammenspil:
- Dua Lipa: Levitating
- Minds: Hurtige hænder
- Burhan G: Jeg vil ha dig for mig selv (rotation)
- Santana: Oye Como Va (rytmesammenspil)

Fællessange:
- For vi kan ikke leve alene
- Hey Jude
- Sensommervise
- Noget om helte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Lyden af Julemusik

Formål og indhold:
Formålet med forløbet var at opnå et kendskab til julemusikkens stilistiske træk /genretræk gennem induktivt arbejde med auditiv analyse og beskrivelse af form, sound & instrumenter.
Derudover har forløbet haft det formål at arbejdet med indstudering og instrumentkendskab i forbindelse med sammenspil af et julenummeret "Mistletoe" (Justin Bieber) med henblik på opførelse ved en af skolens julemorgensamlinger ”UA” i slutningen af december.

Gennem forløbet trænes altså både analytiske færdigheder gennem auditiv analyse, musikalsk vokabularium i forbindelse med mundtlig analyse af numrene samt praktiske færdigheder under sammenspilsarbejdet.

Faglige mål:
- Musikkundskab:
- identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode.
- sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Musikudøvelse:
- synge og spille en- og flerstemmige sange og satser inden for et dansk og internationalt repertoire
- samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.

Kernestof:
Musikkundskab:
– musikalske parametre studeret gennem væsensforskellige perioders og genrers musik, herunder vestlig kunstmusik
– væsensforskellige perioders og genrers musikhistoriske og musikkulturelle forhold, herunder danske
– kortere tekster med relation til kernestoffet.

Anvendt materiale:
Musikudøvelse
̶ et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland
̶ et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og/eller instrumentalsatser fra ind- og udland
- samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikstykke.

Tekster med relation til kernestoffet:
• Hoffman, Charlotte Price: ”Hvad giver et godt julehit” via videnskab.dk på link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-giver-et-godt-julehit/

Musik med relation til kernestoffet:
Fællessang:
• Rasmus Seebach: ”Lille Store Verden”

Sammenspil:
• Justin Bieber: ”Mistletoe”

Supplerende stof:
o Lærerpowerpoint omkring hook, break & gimmick, form & sound med inspiration fra kapitel 2+3+6 fra ”Rockmusik i tid og rum” (Grønager, Rønnenfelt).  

Arbejdsformer: Tavleundervisning, selvstændigt gruppearbejde, pararbejde, sammenspil og Projektarbejde m. oplæg om instrumentkendskab.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Countrymusikken i nye klæder

Countrymusikken i nye klæder – fra Dolly til Beyoncé
Fokus:
Forløbet har taget udgangspunkt i en strømning på den amerikanske popscene, hvor større popikoner i løbet af de sidste par år har vendt sig mod countrygenren med stor succes. Af eksempler kan Lil Nas X, Beyoncé, Post Malone bl.a. nævnes.
Selvom musikken har opnået stor succes både nationalt og internationalt, har bevægelsen også skabt grundlag for nogle store diskussioner, da flere af numrene ikke er blevet ”anerkendt” officielt som countrynumre, med det resultat, at store countryradiostationer ikke har spillet numrene, og at numrene ikke har kunnet modtage priser til CMA (Country Music Awards).
Hændelserne stiller i den forbindelse flere store spørgsmål, som forløbet har har til formål at opnå et indblik i: Hvad er countrymusik – og hvornår er noget ”country nok” til at blive kategoriseret som country? Hvorfor vælger store internationale, etablerede musikere som Beyoncé & Post Malone pludselig at vende sig mod countrygenren – og hvad har race, feminisme & appropriation med sagen at gøre?  Det er disse spørgsmål, som forløbet har haft til hensigt at undersøge.

Formål & indhold:
Formålet med forløbet har været:
At give eleverne en forståelse for, hvordan musikfaget spiller ind i højaktuelle problemfelter og debatter, og vise dem hvad vi kan med musikfaget, når vi har en musikalsk indgangsvinkel. I den forbindelse har vi arbejdet metodisk på forskellig vis gennem udtryksfeltsanalyse, auditiv analyse, musikekstern & musikintern analyse.
Derudover har forløbet sigtet mod, at eleverne stiftede bekendtskab med countrygenren og den genrestilistiske træk, herunder dens instrumenter og folkemusikalske træk, autenticitetsbegrebet samt genrens problemfelter og debatområder. Forløbet berører også overordnet countrymusikkens historie.  
Undervejs har der desuden været en rig inddragelse af SDS-elementer og andre praksismusikalske øvelser, der har haft til formål at styrke elevernes periodefornemmelse og rytmiske forståelse og arbejde videre på fundamentet fra grundforløbet.

Undervejs i forløbet har vi arbejdet lidt med grooveslangen (SDS-øvelse) m. fokus på at arbejde med forståelsen af groove, periode, form, og kropsliggørelsen af de rytmiske analysebegreber (backbeat, downbeat, offbeat, claves, 4. dele 8. dele osv.).

Centrale fagbegreber fra forløbet:
- Livelyd & studiolyd (sound)
- Autenticitetsbegrebet
- Genrestilistiske træk
- Instrumentalisering
- Simpel harmonik ”Three chords and the truth”.
- Stemmebrug (twang)

Faglige mål:

Musikkundskab:
-identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem
metode
̶ sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng
̶ opsøge og anvende fagrelevant kildemateriale
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag. (engelsk/historie)
- analyse af primært klingende musik med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi.

Musikudøvelse:
̶ synge og spille en- og flerstemmige sange og satser inden for et dansk og internationalt repertoire
̶ samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.

Kernestof:

Musikkundskab:
– grundlæggende musiklære og hørelære
– musikalske parametre studeret gennem Countrygenren og dens udvikling
– væsensforskellige perioders og genrers musikhistoriske og musikkulturelle forhold, herunder danske
– anvendelse og forståelse af musikalsk-digitale formidlingsformer (musikipedia)
– kortere tekster med relation til kernestoffet.

Musikudøvelse
̶ et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland
̶ et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og/eller instrumentalsatser fra ind- og udland
̶ grundlæggende stemmedannelse og basale instrumentale teknikker
̶ samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikstykke.


Anvendt materiale:

Tekster med relation til kernestoffet:
- Aare, Grønager & Rønnenfelt: ”Udtrykstrekanten”, s. 160, i Rockmusik i tid og rum, (2006).
- Hearbeats v. Jacob Bogh: ”Countrymusikkens rødder” (Podcast uddrag) fra serien musikkens rødder: Countrymusikkens historie (fra serien Musikkens Rødder)
- DR: ”Countrysanger med læbestift og kulturkrig i sydstaterne” (2024) https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-countrysanger-med-laebestift-_-kulturkrig-i-sydstaterne_428983

Musik med relation til kernestoffet:
- Jimmy Rodgers “T for Texas/ Blue Yodel no. 1” (1928)
- Post Malone: “Back to Texas” (2024).
- Adeem the Artist: “Middle of a heart” (2022).
- Jason Aldean: “Try that in a small town” (2023).
- Beyoncé: “Jolene” (2024)
- Dolly Parton: ”Jolene” (1973).
- Lil Nas X ft. Billy Ray Cyrus: ”Old town Road” (2019)
- Nicklas Sahl: ”Hurrying up to die” (2026)

Fællessang:
- John Denver: ”Take me home Country roads” (1971).

Sammenspil:
- John Denver: ”Take me home Country roads” (1971).
- Billy Ray Cyrus ”Achy Breaky Heart”.

Supplerende stof:
- Musikipedia øvelse ”Stamtoner”: https://www.musikipedia.dk/oevelser/cirkel/1
- Selvfundet materiale i forbindelse med instrumentkendskab.
- Læreroplag om emnerne:
o Countrymusikkens tilblivelse
o Performancepersona & countrymusikken på den politiske scene

Arbejdsformer:
Tavleundervisning, selvstændigt gruppearbejde & pararbejde. Projektarbejde m. oplæg om instrumentkendskab.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb #4 - Barokken

Forløbets indhold og fokus:
I dette forløb har vi arbejdet med en klassiske musik med fokus på barokken.
Undervejs i forløbet har vi blandt andet arbejdet med nodelæsning, melodisk analyse, formanalyse, læsning orkesterpartiturer- og opbygning, fokuseret lytning og basalt musikhistorisk kendskab.
Vi har fokuseret på barokken som musikhistorisk periode samt formtypen rondo. Undervejs har eleverne opnået et basalt kendskab til Vivaldi & Bach som repræsentanter for barokken.
I forlængelse af forløbet har vi været i Musikhuset og hørt en generalprøve med symfoniorkestret, hvor de dog udelukkende har spillet wienerklassisk & romantisk musik (Strauss, Wagner & Beethoven). I den forbindelse har vi talt om forskellene i forhold til barokken, og vi har behandlet den klassiske musiks opførelsespraksis og de normer og konventioner, der hører Musikhuset og Symfonisk Sal til.
I forbindelse med vores arbejde med den melodiske analyse har vi arbejdet med at analysere 5 forskellige højskolesange, som vi også har sunget. Derudover har vi arbejdet med 2-stemmig sang af ”Den Jeg Elsker” som et løbende praksiselement igennem forløbet.

Undervejs har vi haft fokus på partiturmusik og nodebaseret analyse gennem partiturer, mens det auditive har været inddraget løbende og supplerende.

Centrale begreber fra forløbet:
- Barokken (1600-1750) som musikhistorisk periode m. tilhørende stilistiske træk. (terassedynamik, fortspinnung osv. )
- Centrale komponister i tiden (Bach & Vivaldi)
- Komponistens rolle i barokken
- Rondoen som central formtype i barokken
- Homofoni vs. polyfoni
- Kvintcirklen & tonearter
- Melodisk analyse – og forminddeling (periode, fraser, motiver, spring, buebevægelse, trinvisbevægelser, sekvensering osv.)


Faglige mål:
Musikkundskab
- identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode.
- sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng
- opsøge og anvende fagrelevant kildemateriale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og

Musikudøvelse
- synge og spille en- og flerstemmige sange og satser inden for et dansk og internationalt repertoire

Kernestof:
Musikkundskab
– grundlæggende musiklære og hørelære
– musikalske parametre studeret gennem væsensforskellige perioders og genrers musik, herunder vestlig kunstmusik
– væsensforskellige perioders og genrers musikhistoriske og musikkulturelle forhold, herunder danske
– anvendelse og forståelse af musikalsk-digitale formidlingsformer
– kortere tekster med relation til kernestoffet.

- Musikudøvelse:
- et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland
- grundlæggende stemmedannelse


Anvendt materiale:
Tekster med relation til kernestoffet:
- Thomas Hammer: ”Melodisk analyse fagbegreber” – oversigt.
- Lars Brix (om Vivaldi) (2018): ”Den røde præst” uddrag fra barokmusikkens historie, tilgået 06.04.26 via link: https://www.musikipedia.dk/barokken/indblik
- ”Barok – klassik – romantik” u.forf, u.år (PDF).
- Lasse Grubbe (2021): ”Nodeværdier og pauser” via musikipedia.dk, tilgået via link: https://www.musikipedia.dk/nodevaerdier
-

Musik med relation til kernestoffet:
- Højskolesange, som eleverne har analyseret:
o ”I østen stiger solen op (1837)
o ”Livstræet” (1987)
o ”Sensommervise” (1982)
o ”Se, nu stiger solen” (1953)
o ”Kære linedanser” (1998)
- Antonio Vivaldi: ”Il Gardellino” (ca. 1728).
- Antonio Vivaldi: ”Efteråret 1. sats” (1723)

Supplerende stof:
- Musikipedia:
o Læsning af toner i F-nøglen: https://www.musikipedia.dk/oevelser/opgave/72
o Læsning af toner i G-nøglen:  https://www.musikipedia.dk/oevelser/opgave/49

Fællessang:
- ”I østen stiger solen op (1837)
- ”Livstræet” (1987)
- ”Sensommervise” (1982)
- ”Se, nu stiger solen” (1953)
- ”Kære linedanser” (1998)
- ”Den jeg elsker” (1989) Søs Fenger & Helmig (SAT-arrangement)

Arbejdsformer:
Individuelt arbejde, gruppearbejde, auditiv og visuel analyse, fællessang og arbejde med 2-stemmig korsang.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Soul - musik med sjæl i


Forløbets indhold og fokus
Formålet med forløbet har været at opnå et kendskab til soulmusikken i 1960’erne og arbejde med denne i en historisk, samfundsmæssig, kulturel og stil- og genremæssig sammenhæng.
Undervejs i forløbet har vi beskæftiget os med forskellige afarter af soul, herunder sydstatssoul, motown og funk, med tilhørende forskellige genremæssige og stilistiske træk. Vi har berørt soulmusikken som et udtryk for en kulturel og historisk bevægelse, og undersøgt hvordan musikken har været et middel, der spiller sammen med den amerikanske historie i bekæmpelsen af segregation. Derudover har vi kigget på, hvilke rødder soulmusikken trækker på (blues, gospel & R&B).
Undervejs har vi kigget på pladeselskabernes betydning og de musikalske kendetegn, som pladeselskaberne fostrede (Motown, Stax & Fame). Vi har løbende undervejs analyseret eksempler på fra både sydstatssoul, motown og James Brown-soul, som indgår som kendt stof til eksamen. Vi har også kigget på elementer af soulen, der har forplantet sig til diskoen og derudover med udblik til Thomas Helmig & Earth Wind and Fire.
Undervejs i forløbet har vi også arbejdet med forskellige typer af harmonik m. fokus på forskellen på bluesharmonik og funktionsharmonik.
Derudover har vi arbejdet med selvvalgte eksamenssammenspilsnumre i grupper og indstuderingen og arrangeringen af disse. Disse har vi desuden spillet live til forårsfestivalen, et aftenarrangement for elever og forældre på skolen.
Afsluttende har vi samlet op på grundlæggende teori, musikalske parametre og analysepraksis.

Faglige mål
Musikkundskab
- Identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode.
- Sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng.
- Opsøge og anvende fagrelevant kildemateriale.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Musikudøvelse
- Synge og spille en- og flerstemmige sange og satser inden for et dansk og internationalt repertoire.
- Samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.

Kernestof
Musikkundskab
• Grundlæggende musiklære og hørelære.
• Musikalske parametre studeret gennem væsensforskellige perioders og genrers musik.
• Væsensforskellige perioders og genrers musikhistoriske og musikkulturelle forhold.
• Et særligt studeret område (Soul)
• Anvendelse og forståelse af musikalsk-digitale formidlingsformer.
• Kortere tekster med relation til kernestoffet.

Musikudøvelse:
- Et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland
- Et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og/eller instrumentalsatser fra ind- og udland
- Samarbejde om indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikstykke.

Anvendt materiale.
Tekster med relation til kernestoffet:
- Hammer & Jensen: ”Soul”, Systime, Aarhus C, (1998) (følgende uddrag)
o Kapitel 1: ”Soulens Rødder” s.7-12
o Kapitel 2: ”Soul og 1960’erne” s. 18-21.
o Kapitel 3: ”Sydstatssoul” s. 23-30, 40-46.
o Kapitel 4: ”James Brown” s.68-77, 80-81.
o Kapitel 5: ”Motown – The sound of young America”: s. 82-83, 88-98, 101-102
- Aare, Grønager & Rønnenfelt: ”Soundbox-modellen”, s.118, i Rockmusik i tid og rum, (2006).

- Jakob Jensens oversigter:
o ”Oversigt over 1960’er-soulmusik s.1 & 2 (PDF: ”Stax studiet vs. Motown studiet).
o Jakob Jensen: ”Oversigt over 1960’er-soulmusik s.3-5 (PDF: ”Sydstatssoul vs. Motown vs. James Brown”.
o ”Bluesens elementer og udvikling”.
o ”Analyse af rytmisk musik” - https://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/rytmisk/Analyse%20af%20rytmisk%20musik/Analyse%20af%20rytmisk%20musik.pdf

Musik med relation til kernestoffet:
- Sam & Dave:”Hold on i’m coming”, Sam & Dave (1967).
- The Supremes: “You can’t hurry love” (1966).
- James Brown: “Soul Power” (1971).

Supplerende stof:
- Optræden af The Supremes med nummeret “You can’t hurry love” fra The Ed Sullivan Show, (1966) https://www.youtube.com/watch?v=Itn438i30hk
- Optræden af Sam & Dave med nummeret ”Hold on, i’m coming” fra deres Stax & Volt Tour i 1966. https://www.youtube.com/watch?v=Fowldx4hRtI
- The Supremes: https://www.youtube.com/watch?v=Itn438i30hk
- James Brown, der kæmper sig tilbage til mikrofonen under ”Please Please Please” at the TAMI show (1964): https://www.youtube.com/watch?v=vruy2GRUsV8
(2.00-3.00)
- Eric Clapton: “Sweet home Chicago”.
- Adam Neely: ”How to practice music (without your instrument): https://www.youtube.com/watch?v=Xr8WSJiECdM
- The Temptations: ”My Girl” (1965)
- Thomas Helmig: “Den jeg Elsker” (1989) (brug perspektiverende som dansk perspektiv på soulelementer).
- Earth Wind and Fire: “Lets Groove” (1981).

Fællessang:
- ”Teachers Blues” (Ukendt årstal og komponist). Den blå sangbog s. 418.

Eksamensnumre til den praktiske prøve:


Arbejdsformer Tavleundervisning, gruppearbejde m. analyse af numrene, selvstændigt projektarbejde med eksamenssammenspil, pararbejde med analyse af numrene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer