Holdet 3ms2 ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Rikke Forsberg
Hold 2025 ol/3ms2 (3ms2 ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Skyld og skæbne
Titel 2 Demokrati
Titel 3 Græsk kunst: skulptur
Titel 4 Homer
Titel 5 Mytologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Skyld og skæbne

Med udgangspunkt i Herodot og Sofokles ser vi på grækernes skæbnesyn. Vi taler endvidere om historiegenren (Herodot) og tragediegenren (Sofokles). I forbindelse med tragediegenren taler vi desuden om struktur, opbygning, formål, virkning og særlige karakteristika. I denne forbindelse inddrager vi kort Aristoteles og dennes tanker om tragedien. Vi taler også om den græske tragedies funktion i det græske samfund. Med perspektivteksterne ser vi på moderne tiders syn på skæbne, held og tilfældigheder. Eleverne introduceres endvidere for begreberne mythos og logos og vi taler om den græske gudeverden.

Basistekster:
Herodot: historien om kong Kroisos fra Herodots Historie 1, Bog I-IV (Gyldendal 2016). Oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø.
Sofokles: "Ødipus" (oversat af Marcel Lech)
Ovid "Myten om Daedalus og Icarus" (8.sang vv. 183-235) fra "Metamorfoserne" (oversat af Otto Steen Due).

Perspektivering:
Paul Auster: "Hvorfor skrive?" (uddrag af Den røde notesbog og andre sande historier/Samlerens bogklub 1998 s. 36-46)
Bjarne Nørum: "Statsledere begår hybris", Kristeligt Dagblad, 26/10-2007.
Lærke Cramon: "Jeg har smidt skyklapperne" (interview Lone Frank), Dagbladet Information, 8/8-2015.
Woody Allens film "Match Point" (2005)

Omfang antikke basistekster: ca. 105 sider.

Tilladte hjælpemidler internet forberedelse eksamen:

Ordbøger:
https://www.ordbogen.com/da/mobile/
https://ordnet.dk/ods/forside

Grundbog oldtidskundskab:
(Vi har kun brugt den en lille smule (til Homer-intro)):
https://paideia.systime.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati

Fokus i forløbet er på demokratitankens historiske og ideologiske baggrund samt de forskellige holdninger til demokrati i antikken primært men også i det moderne demokrati.

Basistekster:
Herodot: 'Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd' fra M.H. Hansen "Kilderne til det athenske demokrati" (2007) pp. 73-77

Thukydid: 'Perikles' gravtale' fra M.H. Hansen (2007) pp. 77-86

Platon - "Staten":
"Hulebilledet" (uddrag 7.bog) (læst i "Kend dig selv - et Platon-udvalg" af Mejer og Tortzen (2000))
Uddrag af 8. bog, side 335 (nederst) til side 347 (siden ned), om de eksisterende styreformer (vi er særligt interesserede i Platons syn på demokratiet) - oversat af Otto Foss (1999)

Polyb: om de tre forfatninger og om den romerske statsforfatning fra Polybios' "Roms Historie", 6. bog, kapitel 6-10 og kapitel 11-18 (fra Peter Ørsted, Arven fra Rom, Columbus 2000).

Cicero: "Om staten", uddrag 1. bog, kap. 39-45 og 69-70. Fra Old-portalen. Teksten er oversat af Per Krarup (1969).

Perspektiveringsmateriale:
Abraham Lincoln: 'Gettysburgtalen' (1863) fra Johnny Thiedecke "Drømme eller Mareridt" (2006) p. 53.
Lars Løkke-tale over faldne soldater (2011)
Artikel: David Budtz Pedersen, Dagbladet Information 6.6.2015: "Hvorfor ikke bare trække lod?"
Essay: Andrew Sullivan "Demokratisk forfald", Weekendavisen 3.6.2016
Artikel: Preston Greene "Lever vi i virkeligheden i en computersimulation", Politiken 1.9.2019
Artikel: "To techmilliardærer deler ud af deres fascination for Romerriget ...", Politiken, 2024

Dokumentaren "Jagten på det demokratiske klasseværelse" (om Det Frie Gymnasium), sendt på DR2, 22/8-2011 med efterfølgende diskussion om fordele og ulemper ved direkte demokrati og repræsentativt demokrati (set på MitCFU).

Herudover har vi læst introduktionstekster til Platon-læsningen og om, hvordan det athenske demokrati fungerede.

Omfang antikke basistekster: ca. 50 sider.

Tilladte hjælpemidler internet forberedelse eksamen:

Ordbøger:
https://www.ordbogen.com/da/mobile/
https://ordnet.dk/ods/forside

Grundbog oldtidskundskab:
(Vi har kun brugt den en lille smule (til Homer-intro)):
https://paideia.systime.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Græsk kunst: skulptur

Fra arkaisk til moderne skulptur. Fokus i forløbet er via analyseeksempler at belyse den antikke kunstopfattelse samt den kunsthistoriske udvikling.

Vi gennemgår arkaisk, klassisk og hellenistisk skulptur og derudover kigger vi på romersk skulptur. Dette perspektiveres med efterantik skulptur, hvor fokus er på perioderne renæssance, barok og nyklassicisme. Som grundbog er "Græsk Kunst" (Fich m.fl. 1999) blevet brugt.

Følgende monumenter er blevet gennemgået (billeder af alle skulpturer kan findes i bogen "Græsk Kunst" eller i mine PowerPoints):

Arkaisk skulptur:

• Auxerre-koren (ca. 640-630 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 83
• Berliner-koren (580-570 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 102
• Kleobis og Biton/Dioskurerne (ca. 580 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 96
• Tidlig kouros fra Sounion (590-580 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 99
• Peplos-koren (ca. 530 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 102
• Kouros fra Anavysos (530-520 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 99
• Kritios-drengen (490-480 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 65

Tidlig klassisk skulptur:

• Vognstyreren fra Delfi (ca. 475 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 195
• Bronzestatue fra Kap Artemision (ca. 460 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 196
• Diskoskasteren af Myron (ca. 450 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 198
• Tempelskulpturer fra Olympia (470-456 f.Kr.) (arkitektonisk skulptur) ”Græsk Kunst” side 188-89

Højklassisk skulptur:

• Spydbæreren (ca. 440 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 199
• Portræt af Perikles (ca. 425 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 163
• Karyatiderne (ca. 420 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 172

Senklassisk skulptur:

• Afrodite fra Knidos af Praxiteles (ca. 370 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 217
• Hermes med Dionysos-barnet (ca. 350 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 217
• Skraberen af Lysippos (ca. 330 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 218
• Euripides-portræt (fra 300-tallet f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 211
• Alexander-portræt (fra 300-tallet f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 225

Hellenistisk skulptur:

• Demosthenes (ca. 280 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 232
• Gallergrupperne (230-220 f.Kr,) ”Græsk Kunst” side 233
• Nike fra Samothrake (o. 200 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 238
• Pan og Afrodite (ca. 100 f.Kr.) "Græsk Kunst" side 245
• Laokoon-gruppen (ca. 100 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 242
• Sovende satyr (ca. 200 f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 246
• Gammel markedskone (200-tallet f.Kr.) ”Græsk Kunst” side 239

Romersk skulptur (se slides):

Republikansk portræt af gammel mand
Taleren/L’Arringatore
Hærføren fra Tivoli (også "Græsk Kunst" side 249)
Portræt af Pompejus Magnus (også "Græsk kunst" side 250)
Augustus Prima Porta
Antinoos-skulpturer
Marcus Aurelius-rytterstatue

PERSPEKTIVERENDE SKULPTUR:

Renæssancen (se slides for alle de nedenstående skulpturer):

Donatello: David
Botticelli: Venus' fødsel
Leonardo da Vinci: anatomiske studier
Michelangelo: David
Michelangelo: Udsmykning af det Sixtinske Kapel
Michelangelo: Moses
Giambologna: Sabinerindernes rov

Barokken (se slides for nedenstående skulpturer):

Giovanni Lorenzo Bernini: Apollon og Daphne
Giovanni Lorenzo Bernini: Pluto og Proserpina
Giovanni Lorenzo Bernini: David
Giovanni Lorenzo Bernini: Den hellige Teresas ekstase

Nyklassicismen (se slides):

Bertel Thorvaldsen: Jason med det gyldne skind" (også "Græsk kunst" side 290).
Bertel Thorvaldsen: Amor og Psyche

Vi har også set Disneys "Herkules" (1997)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Homer

Med de homeriske helte som udgangspunkt diskuteres det, hvordan heltebilledet udvikler sig i og efter antikken. Den antikke episke heltetype perspektiveres med moderne helteidealer og alternative helteopfattelser. Endvidere også fokus på Odysseus’ rejse og på rejsen som tema i værket og i eftertidens litteratur.

Derforuden selvfølgelig også en grundig indføring i Homers episke univers.

Basistekster:
Homer:
"Iliaden": hele 1. sang (på nær passagen vers 223-303) og 6. sang, vers 237-529.
"Odysseen": 1. sang (kun til og med vers 95), 5. sang (uddrag vers 149-227) og hele 9. sang.

Perspektivering:
Scener fra Wolfgang Petersens film "Troja" (2004).
Kavafis digt "Ithaka" og Rifbjergs digt "Penelope fra Ithaka".

Omfang antikke basistekster: ca. 43,5 sider.

Tilladte hjælpemidler internet forberedelse eksamen:

Ordbøger:
https://www.ordbogen.com/da/mobile/
https://ordnet.dk/ods/forside

Grundbog oldtidskundskab:
(Vi har kun brugt den en lille smule (til Homer-intro)):
https://paideia.systime.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mytologi

I dette forløb har vi læst epos fra romersk kejsertid. Vi har læst myter fra Ovids værk "Metamorfoserne".

Fokus i forløbet har været på myten som udtryk for verdensanskuelse og som forklaringsmodel samt græsk og romersk mytologi og religion.

Kernebegreber i forløbet: normativ myte, deskriptiv myte, hybris, nemesis, antropomorfe guder.

Endvidere har der været fokus på værkets form og genre. Vi har koblet med Homer og kigget efter genretræk. Fx. homeriske lignelser. Vi har også sammenholdt, hvordan guderne optræder hos henholdsvis Homer og Ovid.

Basistekster:

Alle fra Ovids "Metamorfoser":

Myten om Daedalus og Icarus (8. sang, vers 183-235)
Myten om Arachne (6. sang, vers 1-145)
Myten om Apollon og Daphne (1. sang, vers 442-567)

Alle myter er læst i Otto Steen Dues oversættelse (Gyldendal 2020).
Perspektiverende tekst:

Emily Cullen ”Dafnes svar” (2019), oversat af Sara Ahrendt Svenningsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer