Holdet 3se1 ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Sebastian Fogh Nordentoft
Hold 2025 ol/3se1 (3se1 ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Drama og demokrati
Titel 2 Homer: Odysseen
Titel 3 Det gode liv
Titel 4 Antik arkitektur (Virtuelt forløb)
Titel 5 Klassisk kærlighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Drama og demokrati

Moderne udgangspunkt: Er valg den eneste form for demokrati?
Hvordan adskilte verdens første demokrati sig fra de moderne demokratier? Hvilken demokratikritik blev der fremført i antikken og hvilke dele af den er stadig relevant i dag?
Hvilken rolle kunne dramaet spille i det athenske demokrati?

I læsningen af "Antigone" fokuseres der endvidere på:
- At eleverne kommer til klarhed over tragediens oprindelse
- At eleverne bevidstgøres om dramaets individuelle og samfundsmæssige funktioner
- At eleverne omsætter begreberne skyld, skam og skæbne samt evner at føre tragedie-temaer op til i dag - fx vedr. magt, civil ulydighed, kønsroller mv.

Basistekster
Herodot: forfatningsdebatten
Thukydid: Perikles' gravtale
Den gamle oligark: Athenernes statsforfatning
Sofokles: 'Antigone' (Otto Steen Due overs.)

Perspektivtekster:
Harris, Henriette: "Den virkelige historie om ikonet Sophie Scholl", i: Information 03-07-10;
Nørum, Bjarne: "Statsledere begår hybris",i: Kristeligt Dagblad, 26-10-07
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Homer: Odysseen

Homer-forløb med udgangspunkt i Odysseen og med et fokus på Odysseus møde med forskellige kvindelige udfordringer i form af Kalypso, Kirke og Penelope.
Indføring i den episke genres karakteristika: musepåkaldelsen, metrik (daktylisk hexameter), stilistiske virkemidler, helteskikkelsens fokus på timé og kleos, kontraktforholdet mellem mennesker og guder.
Viden om den mundtlige tradition; rapsodens teknikker og Det homeriske spørgsmål.
Homerlæsningen er blevet perspektiveret til Vergils værk Æneiden.

Basistekster
Homers Odysseen (Oversat af Otto Steen Due): 1. sang (vers 1-305), 5. sang (vers 1-227), 10. sang (vers 187-399), 12. sang (vers 33-263), 19. sang (vers 104-163), 23. sang (vers 1-245).
Vergils Æneiden (Oversat af Otto Steen Due): 1. sang (vers 1-33) og 2. sang (vers 13-249)

Perspektivtekster læst på klassen:
- Konstantin Kavafis: Ithaka
- Klaus Rifbjerg: Penelope på Ithaka
- Margaret Atwood: Penelopiaden (uddrag)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det gode liv

Filosofisk forløb hvor vi læser tekster, der på forskellige måde tematiserer "det gode liv", og som kommer med forskellige bud på, hvad det kan være. Fokus er på Platon/Sokrates opfattelse og den stoiske filosofis syn på det gode liv. Desuden har der været udblik til epikuræismen.
Ofte inddrages forskellige syn på døden, og vi ser på, hvordan synet på døden påvirker synet på "det gode liv". Desuden inddrages det athenske demokrati og dets rolle i Sokrates' forsvarstale.

Basistekster
Sokrates' Forsvarstale, kapitel 5-10, 16-19 & 29-33 (Læst i Kend dig selv)
Seneca: ”Om Sindsro”
Seneca: Brev 54 ”Om døden”
Epikur: Brev til Menoikeus

Perspektivtekster:
Brinkmanns Briks på P1: De første 18:30 min af episoden "Stå fast"
Sven Brinkmann: Lad os gå glip af noget mere, Politiken, 2016
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Antik arkitektur (Virtuelt forløb)

Hele dette forløb har kørt virtuelt og projektbaseret. Eleverne har taget udgangspunkt i i-bogen "Kunsten at se på monumenter" og lærerproducerede PowerPoint-slides med læreroplæg på internet-siden Nearpod.com. Derudover har eleverne lavet to screencast-afleveringer, som de har fået lærer-feedback på.
Efter en Nearpod med introduktion til græsk arkitektur og de tre ordner lavede eleverne en screencast-analyse af enten Parthenon, Erechteion eller Athene-Niketemplet på Akropolis.
Derefter har eleverne arbejdet med, hvordan romerne omformede og brugte den græske arkitektur og endelig har de beskæftiget sig med perspektivperioderne renæssance, barok, klassicisme og historicisme.
Afslutningsvis lavede eleverne endnu en screencast med en fuld analyse af et antikt monument og et selvvalgt perspektivmonument.

Basismonumenter, som eleverne har arbejdet med: (Eleverne eksamineres i ukendt basismonument)
Athenernes skatkammer i Delfi
Parthenon
Athena Nike templet
Erechteion
Portunus-templet på Forum Boarium
Pantheon
Titusbuen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Klassisk kærlighed

Med udgangspunkt i Hulebilledet og udvalgte taler fra Platons "Symposion" (Aristofanes og Sokrates) beskrives forholdet til kærlighed i antikken med særligt fokus på kærligheden mellem mænd - begreberne pæderastia/paideia. Som en slags kontrast til denne maskuline filosofiske kærlighedsopfattelse læses tre digte af Sapfo, før vi læser uddrag af Ovids "Elskovskunsten" samt to Catul-digte, for at undersøge den romerske kærlighedsopfattelse. Kærlighedstråden føres videre op i tid med fokus på den kristne kærlighedsopfattelse, romantikkens brug af den platoniske kærlighed senere eksempler på litteratur, der forholder sig til den antikke kærlighedsopfattelse.

Basistekster
Platon: Staten - Hulebilledet
Platon: Symposion
- Aristofanes' tale
- Sokrates' tale
Sapfo: Påkaldelse af Afrodite, Det bedste i verden, Synet
Catul: Digt nr. 5 og nr. 7
Ovid: Uddrag af Elskovskunsten

Perspektivering:
Paulus’ Agape
Johannes’ første brev
Schack von Staffeldt: Under Lillas Vinduer, 1804
Pontoppidan: Af "De dødes rige" (uddrag fra "Samtiden anbefalet"), 1912-16
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer