Holdet 1ms3 ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 1ms3 ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau	Kemi C
Lærer(e)	Kresten Skytte Hagen
Hold	2025 ke/ms3 (1ms3 ke, 1ms3 ke øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundlæggende Kemi
Titel 2	Mængdeberegninger og kemiske hævemidler
Titel 3	Blandinger og salt i smør
Titel 4	Syrer og Baser og syreindhold i madvarer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundlæggende Kemi Atomets opbygning, isotoper, det periodiske system, hovedgrupper, perioder, undergrupper, afstemning af reaktionsskemaer, ioner, ionforbindelser, simple ioner (en-atomige ioner) vs fler-atomige ioner (sammensatte ioner), opbygning af ionforbindelser, iongitter, smelte- og kogepunkter, opfyldelse af oktetregel, navngivning af ionforbindelser, reaktion, makroniveau, nanoniveau, det kemiske formelsprog, hvad er en kemisk reaktion Eksperimenter: koncentreret svovlsyre og flormelis (DEMO), saltsyre og ammoniak (DEMO) Litteratur: Kemi 2000 C:
Indhold	Kernestof: Jeg giver en lille intro til kemi C, og ellers så skal vi lige lære hinanden at kende rent fagligt. Vi ses i morgen til start på Kemi. Sidste gang genopfriskede vi afstemning af reaktionsskemaer. I dag genopfrisker vi atomets opbygning. Se disse videoer: Atomer \| Kemi C - 2 Det periodiske system \| Kemi C - 3 Efter at have genopfrisket atomets opbygning, det periodiske system og afstemning af reaktionsskemaer, går vi nu i gang med ionforbindelser. Se denne video som forberedelse: Ionforbindelser \| Kemi C - 5 Periodisk system.docx 21 november 1ms3.docx Vi fortsætter med ionforbindelser, som vi fik introduceret sidst. Se gerne (hvis ikke du har set den endnu) denne video som forberedelse: Ionforbindelser \| Kemi C - 5 1ms3 25 november ionforbindelser.docx description Indtil nu har vi lært om navngivning af ionforbindelser med simple ioner (også kaldet en-atomige ioner). Vi har både set på de forudsigelige ioner fra hovedgrupperne og på de uforudsigelige ioner fra undergrupperne og fra hovedgruppe IV. I dag skal v 1ms3 3 december ionforbindelser .docx Klasseopgave5b .docx
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Mængdeberegninger og kemiske hævemidler Fysisk størrelse, symbol, enhed, formelmasse, masse, molarmasse, stofmængde, hævemidler, massebevarelse, beregningsmetoden stofmængdevejen. Eksperimenter: Opvarmning af hjortetaksalt (ELEV), Opvarmning af natron (ELEV) Litteratur: Kemi 2000 C
Indhold	Kernestof: Vi starter på nyt emne, nemlig mængdeberegninger, idet vi i næste uge, skal lave forsøg med mængdeberegninger. Vi gennemgår side 46-51 i bogen. Jeg anbefaler, at I ser denne video som forberedelse: Måling, mol og masse \| Kemi C - 7 1ms3 5 i dag december.docx description periodisk system og tabel over ioner.docx description Vi fortsætter med mængdeberegning. Vi gennemgår side 47-54 i bogen. Se gerne denne video som forberedelse: Måling, mol og masse \| Kemi C - 7 1ms3 12 december .docx description Vi laver forsøg med opvarmning af hjortetaksalt og efterfølgende mængdeberegninger: Vi laver forsøg med opvarmning af hjortetaksalt og efterfølgemde mængdeberegninger: Da der er kommet ny klasse besætning er fordelingen idag således: Vi fortsætter med mængdeberegning, og så spiser vi lidt kage, da det er sidste gang inden Jul. Se vedhæftede dokumenter.scan_mgkh_2025-12-17-07-16-15.pdf description 1ms3 17 december.docx Vi fortsætter med mængdeberegningerne. Derudover laver vi også lidt forsøg Fysik i 1. blok og kemi i 2. blok: Øvelsesvejledning - Natron.docx description
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Blandinger og salt i smør Hvad er stof, rent stof (kemisk stof) vs blanding, kemisk forbindelse vs grundstof, homogen vs heterogen blanding, faser, masseprocent, masse-ppm, masse-ppb, volumenprocent, volumen-ppb, volumen-ppb, masser er additive (jvf massebevarelsen), voluminer er ikke additive, anvendelser af masseprocent og af volumenprocent, stofmængdekoncentration (kemikernes koncentration og hvorfor det), formel (stofmængdekoncentrationen FØR reaktion) vs aktuel koncentration (stofmængdekoncentrationen EFTER reaktion), fysisk størrelse vs symbol vs enhed, fældningstitrering, titrator og titrand, indikator: 2,7-dichlorfluorescein (ej kendskab til mekanisme), separation, fortynding, fortyndingsligningen. Eksperimenter: Saltindholdet i kærgården (ELEV - rapport), Saltindholdet i Lurpak (ELEV - rapport), Saltindholdet i Læsø smør (ELEV - rapport), Saltindholdet i Gourmet smør (ELEV - rapport) Basiskemi C: s. 100-115
Indhold	Kernestof: Vi skal udvide vores kendskab til mængdeberegninger med nogle nye fysiske størrelser. I første omgang skal vi lære om masseprocent og volumenprocent og måske vi også når til begrebet stofmængdekoncentration (side 108-110 i kapitel 6 i bogen om bland kapitel 5 blandinger.docx description Vi fortsætter, hvor vi slap i forgårs. Vi nåede til og med opgave 5 i: kapitel 5 blandinger.docx I dag skal vi se på, hvordan de forskellige formler arbejder sammen. Vi skal i den forbindelse lave et forsøg (lav en salt-opløsning), som er beskrevet Vi lærer om fortyndingsligningen, som er beskrevet side 110-113 i bogen, og vi laver et forsøg herom (se fil længere nede på siden). Vi laver igen et forsøg, hvor vi laver en opløsning med en bestemt koncentration og et bestemt volumen (en såkaldt st description Fortyndingsligningen og to øvelser.docx description Vi fortsætter med stofmængdekoncentrationen, og ser nu i dag, at den faktisk findes i to versioner: Den formelle og den aktuelle, hvilket er beskrevet på side 7 i dette dokument: kapitel 5 blandinger.docx Forskellen mellem formel og aktuel koncentra description Vi undersøger saltindholdet i lurpak smør og i kærgården. Se vedhæftede øvelsesvejledning og vedhæftede om fældningstitrering. Vi har ikke lært om fældningsreaktioner endnu, og titreringsforsøg er også nyt for jer, men fremgangsmåden er rimelig simpe Vi skal se nærmere på de såkaldte fældningsreaktioner, som er den type reaktion, der fx skete i fredags mellem sølvnitrat og natriumchlorid under forsøget om salt i smør. Jeg anbefaler denne video: Fældningsreaktioner \| Kemi C - 6 og i bogen er fældn 1ms3 28 januar .docx description Jeg anbefaler, at I genser videoen her om fældningsreaktioner: Fældningsreaktioner \| Kemi C - 6 og det kunne også være godt at gense videoen om ionforbindelser fra november: Ionforbindelser \| Kemi C - 5 Afsnit 1ms3 2 februar .docx description Vi laver endnu et titrerings-forsøg. Denne gang undersøger vi Læsø smør og Gourmet smør. Der skal skrives rapport. (1) Fysik i 1. blok og kemi i 2. blok: Vi har virtuel undervisning. Kom ind via dette link på google meet. Meet hvor I får at vide hvad modulet kommer til at indeholde. Vi ses :) Indtil nu har vi fokuseret på ionforbindelser (og mængdeberegning). Vi skal lige bruge et par moduler på den anden vigtige type kemisk forbindelse, nemlig de såkaldte molekyler (som I også lærte om i NV). Læs side 61-67 i bogen, og se denne video: hv 1ms3 16 februar .docx description Vi undersøger saltindholdet i læsø smør og i gourmet smør. Se vedhæftede øvelsesvejledning og vedhæftede om fældningstitrering. fældningstitrering 1ms3 mars.docx Øvelsesvejledning - FældningsTitrering Mars.docx Der skal i øvrigt skrives rapport. (1) Fysik i 1. blok og kemi i 2. blok: (2 )Kemi i 1. blok og Fysik i 2. blok: 1ms3 molekyler (1).docx description 1ms3 densitet.docx description
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Syrer og Baser og syreindhold i madvarer Definition på syre og base, stærk vs svag syre, stærk vs svag base, monohydron vs dihydron vs trihydron syre, klassiske eksempler på syrer og baser, svovlsyres historiske betydning, pH, sur vs neutral vs basisk opløsning, syre-base titrering, pH-indikator, titrand og titrator, vands ionprodukt, amfolyt, vands selvionisering, den øvre grænse for pH i en titrering, simple pH-beregninger, pH i syre-opløsninger, pH i base-opløsninger, ækvivalenspunkt, titrerkurve, titreringsreaktion. Eksperimenter: Citronsyreindholdet i citron (ELEV - Rapport) Citronsyreindholdet i lime (ELEV - Rapport), Citronsyreindholdet i grape (ELEV - Rapport) Citronsyreindholdet i appelsin (ELEV - Rapport), eddikesyreindholdet i italiensk vineddike (ELEV - Journal), eddikesyreindholdet i husholdningseddike (ELEV - Journal), Saltsyre og natron (ELEV - Journal), Saltsyre og potaske (ELEV - Journal), saltsyre og ammoniak (DEMO - Journal), Koncentreret svovlsyre og flormelis (DEMO - Journal) Litteratur: Basiskemi C: 152-172
Indhold	Kernestof: Indtil nu har vi fokuseret på ionforbindelser (og mængdeberegning). Vi skal lige bruge et par moduler på den anden vigtige type kemisk forbindelse, nemlig de såkaldte molekyler (som I også lærte om i NV). Læs side 61-67 i bogen, og se denne video: hv 1ms3 16 februar .docx description Vi undersøger saltindholdet i læsø smør og i gourmet smør. Se vedhæftede øvelsesvejledning og vedhæftede om fældningstitrering. fældningstitrering 1ms3 mars.docx Øvelsesvejledning - FældningsTitrering Mars.docx Der skal i øvrigt skrives rapport. (1) Fysik i 1. blok og kemi i 2. blok: (2 )Kemi i 1. blok og Fysik i 2. blok: Afsnit description 1ms3 molekyler (1).docx description 1ms3 densitet.docx description
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb