Holdet 2025 bi/se1 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2025 bi/se1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau	Biologi C
Lærer(e)	Per Thaaning Fløng
Hold	2025 bi/se1 (1se1 bi, 1se1 bi øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1 Kuk kuk i hormonerne
Titel 2	Forløb#2 Ged i generne!
Titel 3	Forløb#3 Kroppen i arbejde
Titel 4	Forløb#4 Opskriften på liv og Darwins forklaring
Titel 5	Forløb#5 Hvad skal vi med Brabrand Sø?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

Forløb#1 Kuk kuk i hormonerne

Kuk kuk i hormonerne

Kernetekster:

Yubio C 2025 kapitel 5 siderne 185 – 203 + 214 – 228 = ca 36 sider
5.1 Generelt 185
5.9.3 Kejsersnit 210
5.2 Kønnet og ukønnet formering 185
5.9.4 Amning 212
5.3 Seksuel selektion og sexstrategier 187
5.9.5 For tidligt fødte børn 212
5.3.1 Bryllupsgaver hos edderkopper? 189
5.10 Fosterdiagnostik 213
5.3.2 Gemmeleg eller fangeleg? 189
5.3.3 Hvem er faderen? 190
5.4 Mandens anatomi 191
5.5 Kvindens anatomi 194
5.6 Hormoner og pubertet 197
5.6.1 Hormoner hos manden 199
5.6.2 Hormoner hos kvinden 201
5.7 Samleje, orgasme og befrugtning 203

5.11 Ufrivillig barnløshed 214
5.11.1 Hormonforstyrrende stoffer 215
5.11.2 Kunstig befrugtning 216
5.12 Prævention og abort 218
5.12.1 Æg og sæd mødes ikke 218
5.12.2 Hormonel prævention 220
5.12.3 Nødprævention - fortrydelsespillen 223
5.12.4 Abort 224
5.13 Seksuelt overførte sygdomme 225
5.13.1 Klamydia 225
5.13.2 HPV og celleforandringer 226
5.13.3 Kondylomer 226
5.13.4 HIV og AIDS 227
5.13.5 Herpes 228

Øvelser og videoer:
Video om hormonforstyrrende stoffer
Video: tegnefilm om sex

1: beskytter kondomer mod bakterier
2: Mikroskopi af sædceller
3: rollespil – sex og samfund – samtykke med mere . . .

Didaktiske overvejelser:
Forløb om den hormonelle regulering hos mennesket - og grundlæggende viden om menneskets sexologi - kønssygdomme og prævention., Dermed kernestof for borgere, at forstå den biologi der er indeni og diskutere forhold om kønssygdomme og prævention.

Pejlemærket er at eleverne får kvalificeret viden om hormonforstyrrende stoffer - deres effekter og hvad vi som forbruger kan gøre for at beskytte os mod hormonforstyrrende stoffer.
Desuden er viden om sexologi en del af at være almen dannet og hvis klassen ønsker det - kan jeg godt afsætte en blok til at diskutere forskellige emner, der er relateret til sexologien men som måske ikke lige er strengt biologisk orienteret. Kunne være: abort piller – prævention til mænd – sexuelle minoriteter – krænkelser pga sexuel adfærd . . .

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Beskytter kondomer?	01-12-2025
Jagt på hormonforstyrrende stoffer	10-12-2025

Omfang

Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Faglige
Læse
Diskutere
Personlige
Ansvarlighed
Sociale
Samarbejdsevne
Åbenhed og omgængelighed

Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#2 Ged i generne! Forløb: Ged i generne for 1se1 Kernetekster læses i Yubio C 2025. Kapitel 7 - I alt 22 sider. Siderne: 280 - 282 + 319 – 337 = 20 sider 7.1 Generelt 280 7.5.5 Den genetiske kode 301 7.2 Kromosomer 280 7.2.1 Antal, størrelse og placering 280 7.2.2 Opbygning 282 7.8 Nedarvninger 319 7.8.1 Genetiske grundbegreber 321 7.8.2 Autosomal etgensnedarvning 322 7.8.3 Autosomal togensnedarvning 328 7.8.4 Kønsbundet nedarvning 334 7.8.5 Specielle nedarvninger 337 Forløbstitlen: Ged i generne - refererer til at eleverne introduceres til klassisk genetik - får basal viden om genetiske grundbegreber - og forstår at analyses stamtavler og bestemme deres blodtype - samt forstå sammenhæng mellem blodtype og genotype. Forløbet bliver et turbo-forløb – da jeg for at nå pensum hurtigt skal videre til molekylær genetikken og evolutions biologien. Didaktiske pejlemærker: Så jeg vil arbejde med at få elever til at arbejde selvstændigt med opgaver og opgaveløsninger og arbejde med faglig læsning. Vi afslutter forløbet med at diskutere etiske aspekter omkring abort, fosterdiagnostik og screening for arvelige sygdomme eksempelvis arvelige sygdomme som Huntington chorea. Video: Om Huntington Video om Malou . . og diskussion om gentest og hvad vi kan bruge den information til. Øvelser: Bestemmelse af blodtype Bestemmelse af arvelige egenskaber . . . Yubio øvelse . .
Indhold	Kernestof: Lektie:IngenPlan:1: AFLSUTNING PÅ SEXOLOGIElever får rapport om hormonforstyrrende stoffer retur . . . Elever udarbejder POSTER:Hvad har vi lært i sexologi-forløbet . . . Per medbringer Poster og farvekridt!Elever fremlægger POSTER . . . for venskab Lektie:IngenPlan:Vi arbejder med at forstå klassisk genetik i det nye forløb:Ged i generne.1: Hvad lærte vi sidst?2: Per fortæller ca 5 min om Ged i generne . . 1_Ged_i_generne_1se1.pptx 3: Elever løser arbejdsseddel nr 1 og nr 2.1_Ged i generne_1se1 Lektie:Læs i Yubio C 2025 sider 322 - 328 afsnit 7.8.2 Autosomal et gensnedarvning.Dette er jeres første læse-lektie i Ged i generne forløbet.Det er mange sider - men der står ikke noget på de første sider i lektien som ikke er gennemgået . . I de fø Lektie:Se denne video som er er fortæller ALT hvad der er værd at vide om AB0 blodtype-systemet.AB0 blodtype-systemetPlan:Vi sluttede sidste lektion med at elever skrev biologi-rapport om blodtype-bestemmelse:Her er vedlagt øvelsesvejledning og rappo
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Læse Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forløb#3 Kroppen i arbejde Forløb: Kroppen i arbejde Kernetekst: Yubio C 2025: kapitel 2 siderne 55 – 77 + kapitel 6: 243, 251 + 258 + 265-269. Kapitel 2 2.1 Generelt 55 2.2 Åndedrætssystemet 57 2.2.1 Luftvejenes opbygning 57 2.2.2 Gasudveksling i alveolerne 58 2.2.3 Åndedræt 59 2.3 Blodkredsløbet 62 2.3.1 Kredsløbets opbygning 62 2.3.2 Mere om hjertet 67 2.3.3 Blodets bestanddele 71 2.3.4 Blodtryk, blodprop og venepumpe 73 2.4 Den arbejdende krop 76 2.4.1 Lungeventilation og minutvolumen 76 2.4.2 Reguleringsmekanismer 77 Kapitel 6 6.1 Generelt 243 6.3 Energi til arbejdet 251 6.3.1 Arbejdets faser 252 6.3.2 Næringsstoffer og RQ-værdi 253 6.3.3 Muskeltræthed 255 6.4 Træningslære 257 6.4.1 Konditionstræning 258 6.5 Doping 265 6.5.1 Doping i udholdenhedssport 266 6.5.2 Doping i styrkesport 269 Evt afslutte forløbet med at undersøge forskellige former for doping 6.5 Doping 255 6.5.1 Doping i udholdenhedssport 256 6.5.2 Doping i styrkesport 259 Øvelser: Dissektion af svinehjerte Puls og arbejde Måling af blodtrykket Måling af kondital – steptest og bib-test mm Dykkerrefleks Hæmatokritværdi Pædagogiske tanker: Dette forløb egner sig fantastisk til at eleverne med afsæt i øvelser undersøger kroppen og bliver klogere på metoder og disses styrker og begrænsninger. Jeg vil tilrettelægge undervisningen så eleverne overlades mere og mere til selv at finde viden og selv tilegne sig en forståelse af kroppens basale funktion: transport af ilt – og omsætning af ilt til ATP Jeg har kaldt forløbet: Kroppen i arbejde – og slutter forløbet med kort projektarbejde om doping. Her skal eleverne arbejde selvstændigt og kunne diskutere og evaluere . . .
Indhold	Kernestof: Lektie:Elever bør tjekke disse sider som vi opgiver til eksamen i forløbet: Ged i generne Lektie:IngenPlan:1: Intro til nyt forløb: Kroppen i arbejde 1_1se1_Kroppen i arbejde.pptx 2: Arbejdsseddel1_arb Kroppen i arbejde_1se1.docx 3: Vi ser sammen video fra Præstø fjord . . Kæntring i Præstø Fjord/Per Lektie:Læs i Yubio C 2025 siderne 55 - 58 indtil afsnit 2.2.2 Gasudveksling i alveolerne . . Det er en lille og IKKE svær lektie - disse to figurer er de vigtige:Kroppen består af mange forskellige celletyper, der alle har forskellige arbejdsopgaver Lektie:Læs i Yubio C 2025 siderne: 62 - 71 afsnit: 2.3 Blodkredsløbet. Det ligner umiddelbart en ret stor lektie - men Per har gennemgået en del af de faglige pointer i sidste lektion. Disse figurer er de VIGTIGE - hvis I forstår dem, er de faglige Faste grupper 1se1 Lektie:Læs i Yubio C 2025 siderne 59 - 62 . . EN figur er vigtig!!!!! Læs figur teksten!!!!!! . Lektie:Se denne korte video, af det vi indtil videre har talt om i dette forløb - varighed ca 3 min:Sådan fungerer et sundt hjerteLæs herefter i Yubio C 2025 . . . Plan:1: Hvad lærte vi sidst . . . Elever tjekker op på deres journaler og gør klar t A Lektie:IngenPlan:1: Hvor langt er elever kommet med at besvare battle arbejdsseddel? .
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Læse Projektarbejde Formidling Almene (tværfaglige) Kommunikative færdigheder Sociale Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Forløb#4 Opskriften på liv og Darwins forklaring Opskriften på liv & Darwins forklaring Læreplanens kernestof: genetik og molekylærbiologi, det centrale dogme og mutation evolutionsbiologi: eksempler på evolutionsmekanisme, biologisk variation, naturlig selektion og artsdannelse Kernetekster: Yubio C 2025 Kapitel 1: 1.5 Evolution 39 1.5.1 Den naturlige selektion 41 1.5.2 Dannelsen af nye arter 44 Kapitel 7: 7.1 Generelt 280 7.5.5 Den genetiske kode 301 7.2 Kromosomer 280 7.2.1 Antal, størrelse og placering 280 7.2.2 Opbygning 282 7.3 DNA 283 7.4 Gener 287 7.4.1 Generelt 287 7.4.2 Geners opbygning 288 7.5 Proteinsyntesen 292 7.5.1 RNA 293 7.5.2 Transkription 295 7.5.4 Translation 298 7.7 Mutationer 311-318 Supplerende tekst + video: Tom Fenchel: Evolutionslære, Aktuel Naturvidenskab http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/tema/an3-06evolut.pdf Video: http://hval.dk/mitCFU/Login/?path=L21pdENGVS9pbmZvLmFzcHg Titel på video: Kampen mod Darwin, BBC Links: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/tyrkiet-fjerner-darwin-fra-pensum-paa-skoler-og-gymnasier/6720551 http://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-tror-folk-ikke-pa-evolutionsteorien https://www.b.dk/kommentarer/vores-religioese-instinkter-boer-ikke-stimuleres Øvelser: M&M fitness DNA øvelser – siolering af DNA fra jordbær – evt gel-elektroforese Måske når vi at gå i skoven og se på variation hos anemoner Faglige mål: Darwins forklaring . . livet har udviklet sig ved naturlig selektion – alt liv har en fælles oprindelse - og alt liv er evolutionært beslægtet - derfor kan man lave stamtræer - evolutionen er tilfældig - men samtidig er de levende organismer - super godt adapteret Kreationisternes forklaring . . livet er så komplekst, at det kræver en intelligent designer udviklingen er ikke tilfældig – er tilrettelagt af ”en intelligens”. Diskussion af hvilke muligheder uddannelsessystemet i eksempelvis USA giver for at forske i naturvidenskab – specielt i biologiske discipliner, når man bredt ikke accepterer Darwins forklaring af livet på planeten Jorden. Darwins forklaring >< kreationisme forklaring Kopernikanske revolution . .
Indhold	Kernestof: Lektie:IngenPlan:Per intro til nyt forløb: Opskriften på liv & Darwins forklaring1_DNA_&Darwin_1se1.pptx Øvelse:Isolering af DNA fra jordbær.pdf Der skal skrives journal over denne øvelse . . /Per Lektie:I har en længere læse-lektie for til denne lektion. Elever som ikke har tid til at læse læse-lektien bør som minimum læse, hvad jeg skrever her!DNA molekylet bærer information om, hvordan livet er opbygget. Lektie:Læs i Yubio C 2025 afsnit: 7.5.2 Transkription & 7.5.4 Translation(bemærk at vi springer over 7.5.3 Splicing hos eukaryoter). Jeg ser meget sent (søndag kl 14), at I ikke har fysik overfor biologi. I denne lektion møder alle elever fra Karl-Emil til og med Vilhelm ind til øvelse. Resten af klassen har desværre en mellemblok./Per. Lektie:Læs i Yubio C 2025 afsnit: 1.5 Evolution siderne 39 - 41.Lektien er hurtigt læst - Darwin kommer med en forklaring om, at livet har udviklet sig - og det er DEN GRUNDLÆGGENEDE teori for at forstå biologi - så det er en pænt vigtig lektie!Plan: L
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Forløb#5 Hvad skal vi med Brabrand Sø?

Hvad skal vi med Brabrand Sø? 1se1

Kernetekst i Yubio C 2025 - Kapitel 9 + evt pejce om Brabrand Sø

9.1 Generelt 398
9.2 Økosystemet 398
9.2.1 Biotiske og abiotiske faktorer 398
9.2.2 Fotosyntese og produktion 399
9.2.3 Primærproduktion og respiration 401
9.2.4 Begrænsende faktorer 402
9.3 Fødekæder og kamp om føden 404
9.3.1 Fødekæder 404
9.3.2 Energistrømme 406
9.3.3 Fødenet 408
9.3.4 Rovdyr og byttedyr 408
9.3.5 Konkurrence 409
9.3.6 Biodiversitet 410

4 Søen som økosystem 415
9.4.1 Søens planter 416
9.4.2 Søens dyr 419

9.7 Stofkredsløb 438
9.7.1 Flaskehaven 438
9.7.2 Kulstofkredsløbet 440
9.7.3 Kvælstofkredsløbet 442
9.7.4 Vandets kredsløb 446

Eksperimentelt arbejde:
Vandpest: fotosyntese og respiration
Se på dyr indsamlet i skoven – stereolupper evt også mikroskop

Undersøge biodiversitet og blive klogere på anemonen – se på forskellige dyr fra skoven i stereolup.

Udadrettede aktiviteter:
1: ekskursion til Marselisborg Skov - eleverne undersøger: biodiversitet og genetisk variation hos hvid anemone - desuden laver eleverne en videoaflevering, der forklarer kvælstofskredsløb i en bøgeskov med hvid anemone.

2: ekskursion til Brabrand Sø - hvor eleverne i grupper anvender forskellige metoder til at undersøge økologisk tilstand i en å og en nærliggende sø herunder: secci-skive undersøgelse og makro-index metode, til bestemmelse af vandkvalitet.

Især skal eleverne forstå: energitransport i økosystemer og få en basal forståelse for de metoder som man kan anvende for at forstå og forklare økosystemer i Danmark.

Projekt arbejde:
Eleverne skal skabe en vision for Brabrand Sø.