Holdet 1bk sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 1bk sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Marselisborg Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold	2025 sa/bk (1bk sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Politik
Titel 2	Økonomi
Titel 3	Velfærdsstatens udfordringer
Titel 4	Ulighed i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Politik Forløbet har taget udgangspunkt i følgende områder: Politik og politiske styreformer - David Eastons definition af politik. - Forskelle mellem autokrati, demokrati og teokrati. - Magtens tredeling i forskellige styreformer. Demokrati - Direkte og repræsentativt demokrati - Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati (Ross vs. Koch) Ideologier + forgreningerne - Klassisk liberalisme (Locke) - Økonomisk liberalisme (Smith, den usynlige hånd) - Socialisme og kommunisme (Marx) - Konservatisme (Burke, organisk samfundssyn) Politiske skillelinjer (fordelings- og værdipolitisk akse) - Fordelingspolitisk akse (statens størrelse, lighed/ulighed) - Værdipolitisk akse (gammel vs. ny politik) - Placering af de danske partier på akserne Partiadfærd - Molins model - Downs model - Issue-ownership - Klasseparti vs. catch all-parti Vælgeradfærd - Kerne- og marginalvælgere - Issue-voting - Egotropisk og sociotropisk vælger - Downs medianvælgermodel ---- IKKE GENNEMGÅET ENDNU (evt. i forbindelse med rep) ---- Mediernes rolle i politik - Medialisering - Spin - Priming og framing - Kamp om den politiske dagsorden
Indhold	Kernestof: Ingen lektier, jeg glæder mig til at møde jer Rollespillet PP.pdf description 4.3 Politik på mange niveauer 5.2: Liberalisme \| LUK SAMFUNDET OP! Spørgsmål til klassisk liberalisme Spørgsmål til økonomisk liberalisme Kapitel 5: Politiske ideologier \| LUK SAMFUNDET OP! Lektiespørgsmål Billeder 5.4: Socialisme \| LUK SAMFUNDET OP! Spørgsmål til konservatismen vendespil.html description 5.3: Konservatisme \| LUK SAMFUNDET OP! Spørgsmål til fordelings- og værdipolitik Fordelingspolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Værdipolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Fordelingspolitisk citatjagt 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik \| LUK SAMFUNDET OP! Grupper Case partiadfærd fødevareudspil.docx description Spørgsmål til casen Lektiespørgsmål til Værdipolitik 5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd? \| LUK SAMFUNDET OP! Lektiespørgsmål til 5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd? Opgave Figur 1: Meningsmåling fra Voxmeter Færdiggør opgaven fra sidste gang (casen om fødevarechecks som bestikkelse til vælgerne) Kampagnepitch Debatduel – Ross vs. Koch 6.2: Hvad er et demokrati? \| LUK SAMFUNDET OP! Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati \| LUK SAMFUNDET OP!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Økonomi Forløbet har taget udgangspunkt i følgende områder: Behov og privatøkonomi - Maslows behovspyramide - Mangelbehov og vækstbehov - Knappe ressourcer og forbrugersamfund Veje til behovsopfyldelse - Markedet - Civilsamfundet - Staten Markedet - Udbud, efterspørgsel og prisdannelse - Hvad styrer forbrug (pris, kvalitet, status, reklamer, netværk) Det økonomiske kredsløb - Husholdninger, virksomheder, det offentlige og udlandet - Skatter, afgifter og tilskud - Indkomstskat, personfradrag, disponibel indkomst - Progressiv beskatning og økonomiske incitamenter - Indkomstoverførsler Økonomiske mål - BNP og økonomisk vækst - Lav arbejdsløshed (typer og konsekvenser) - Lav og stabil inflation (samt deflation og konkurrenceevne) - Overskud på betalingsbalancen - Balance på det offentlige budget - Bæredygtig udvikling og grøn vækst - Målkonflikter Konjunkturer - Opgangskonjunktur og højkonjunktur - Nedgangskonjunktur og lavkonjunktur (recession, stagnation) Økonomisk politik - Finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv, tre instrumenter) - Pengepolitik (renten, Nationalbanken, fastkurspolitik) - Strukturpolitik (stramnings- og opkvalificeringsstrategien) Markedsregulering - Skal politikerne blande sig i markedet?
Indhold	Kernestof: 8.2: Hvordan fungerer markedet? Arbejdsspørgsmål til markedet Kapitel 8: Økonomiske ressourcer, forbrug og behov 8.1: Behov, prioriteringer og privatøkonomi Lektiespørgsmål til 8.1 1 Undersøg, hvad der sker i det økonomiske kredsløb, hvis: 2 Skatter, afgifter og tilskud 2 Definér følgende begreber fra teksten: Skatter, afgifter og tilskud (brug kun teksten, ikke internettet) 3 Beregn skatten 4 Økonomi for dummies 8.3: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb Gruppe Plan BNP-tabel Arbejdsspørgsmål til arbejdsløshed Spørgsmål til inflation Samfundsfag C (2025bk).pptx 8.4: Hvad er god økonomi? Tre første økonomiske mål Flere spørgsmål 8.5: Udsving i økonomien Tre sidste økonomiske mål 8.5: Udsving i økonomien \| LUK SAMFUNDET OP! Spørgsmål til Pengepolitik og strukturpolitik Grupper Finanspolitik Lektiespørgsmål til finanspolitik Runde 1 Runde 2 (evt.) 8.7: Skal politikere blande sig i markedet? Prøveeksamen - Økonomi - 1bk (2026).docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Velfærdsstatens udfordringer Forløbet har taget udgangspunkt i følgende områder: Velstand og velfærd - Forskellen på velstand (BNP) og velfærd (livskvalitet) - Allardts tre velfærdsbehov: at have, at elske, at være Velfærdstrekanten - Markedet - Staten - Civilsamfundet Esping-Andersens tre velfærdsmodeller - Den universelle (socialdemokratiske) model - Den residuale (liberalistiske) model - Den korporative (konservative) model Den danske velfærdsstat - Er den virkelig universel? - Universelle ydelser vs. behovsprøvede ydelser - Dilemmaet om behovsprøvning Interne udfordringer - Demografisk pres og forsørgerbyrden (faldende fødselsrate, flere ældre) - Forventningspres og "tipping point" (Jørgen Goul Andersen) - Stigende ulighed og individualisering (privatskoler, privat sundhedsforsikring, lønforsikringer) - Flexicurity under pres (platformøkonomi, social dumping) Eksterne udfordringer - Globalisering og outsourcing - EU og vandrende arbejdstagere - Immigration som udfordring og ressource *Strategier - Nedskæringsstrategien - Udvidelsesstrategien - Omprioriteringsstrategien
Indhold	Kernestof: Opgave: De tre velfærdsmodeller Tre velfærdsmodeller Personerne Kapitel 9: Velfærdsstat eller konkurrencestat 9.2: Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velfærd Grupper Plan Gruppearbejde Niels Th. Dahl: "Velfærdsstatens dilemma: Skal alle have lige adgang til hjælp?". 27.4.2025. Jyllands-Posten. Uddrag. Fortsættelse af oplæg (Nadia) Grupperne Stationsarbejde i grupper Fælles diskussion 9.3: Velfærdsstatens udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! 9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! Stamgrupper Jeres fastepladser Individuel skriveopgave (5 min) Minister: vi kommer ikke udenom flere udlændinge.docx description Spørgsmål til "Minister: vi kommer ikke udenom flere udlændinge" 9.5: Velfærdsstatens eksterne udfordringer \| LUK SAMFUNDET OP! Casearbejde Matrixgrupperne 9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien \| LUK SAMFUNDET OP! Lektiespørgsmål Prøveeksamen — Forbedring og optagelse af præsentation Prøveeksamen - Velfærdsstatens udfordringer - 1bk (2026).docx description Vi laver en prøveeksamen - genlæs alt om velfærdsstaten.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Ulighed i Danmark Forløbet har taget udgangspunkt i følgende områder: Ulighedsbegrebet - Ulighed og social ulighed - Livschancer - Udvikling fra økonomisk til sociokulturelt fokus Social stratifikation - AE-rådets fem klasser (overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse, uden for arbejdsmarkedet) - Inddelingsgrundlag: indkomst, uddannelse og erhvervsstilling Levevilkår - Bolig, sundhed, arbejdsmiljø, fritid, netværk - Konkrete tal fra klassesamfund.dk Pierre Bourdieu - Habitus - Økonomisk, kulturel og social kapital - Kulturel kapital i tre former: kropslig, objektiveret, institutionaliseret - Symbolsk kapital - Felt Basil Bernstein - Begrænset sprogkode - Udvidet sprogkode - Skolens usynlige fordel Social mobilitet - Generationsmobilitet og karrieremobilitet - Positiv og negativ social arv - Mønsterbrydere - Chanceulighed og mulighedslighed Fattigdom - Absolut og relativ fattigdom - Danmarks Statistiks tre indikatorer: lavindkomst, relativ fattigdom, økonomisk sårbarhed - Eksklusion, devaluering og marginalisering Strategier mod ulighed - Forebyggelse, kompensation, reparation - Partiernes ideologiske holdninger (K, S, EL, LA) *Former for (u)lighed - Formel lighed - Chanceulighed - Resultatlighed
Indhold	Kernestof: En vej — to verdener Dagens program 4.5: Levevilkår \| LUK SAMFUNDET OP! Lektiespørgsmål til 4.5: Levevilkår 4.4: Basil Bernstein - sproget er en kode, som har betydning \| LUK SAMFUNDET OP! Gruppearbejde: Klassernes kapitaler Grupper Matrixgrupper 4.3: Pierre Bourdieu \| LUK SAMFUNDET OP! Lektieopgave Gruppearbejde: Social arv og uddannelsesvalg 4.6: Social mobilitet, social arv og ulighed \| LUK SAMFUNDET OP! Former for ulighed \| LUK SAMFUNDET OP! Lektiespørgsmål (forbered så I kan svare mundtligt): Mini-undersøgelse i Statistikbanken Skam og flovhed - modtagere af julehjælp kæmper ikke kun med økonomien.docx description Arbejdsspørgsmål til artiklen: Skam og flovhed 4.7: Ulighed ja, men er der også fattigdom i Danmark? \| LUK SAMFUNDET OP! Absolut og relativ fattigdom \| LUK SAMFUNDET OP! Lektiespørgsmål Plan Videoer Tre strategier til at bekæmpe ulighed.docx description Politisk ideudvikling Gamle eksamensopgaver Læs op på forløbet 'Ulighed i Danmark' som vi har kørt nu Grupperne
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb