Holdet 3d HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Trine Noes Olesen
Hold 2023 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 1960'erne og 1970'erne: velfærd, oprør og hippier
Titel 3 Kina i kejseriget (før 500)
Titel 4 Kina og kommunismen
Titel 5 Kampen om det gode samfund - 1914-1945
Titel 6 Den kolde krig - 1945-1990
Titel 7 (Folkedrab)
Titel 8 National identitet, demokrati og industri (DK1800)
Titel 9 Middelalder, Reformation og Renæssance
Titel 10 Oplysning og revolution
Titel 11 (Kronologi og nyeste tid)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Forløbet beskæftiger sig med Danmarks tilblivelse og vikingernes samfund. Vi går særligt i dybden med vikingetogter, vikingernes erobringer, udbredelse i perioden omkring 800-1050 og overgangen til kristendom, men berører også samfundets opbygning og kvindernes rolle.
Vi arbejder desuden med, hvordan vikinger og vikingetiden er blevet brugt fra 1800-tallet og frem til i dag som en måde at spejle dansk national identitet og kultur. Eleverne er i den forbindelse introduceret til begrebet historiebrug.
Slutteligt arbejder vi med forståelsen af begrebet 'periodisering' og bruger det på Vikingetiden for at få en forståelse for, hvorfor perioden er sat til at begynde i 793 og slutte ca. 1050.

Kernestof:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
-  mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiebrug og –formidling
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- kendskab til periodiseringsprincipper

Frederiksen, Peter, "Vores Danmarkshistorie, 2021, s. 22-47.
Udleveret som kompendium til eleverne med titlen "Danmark bliver til 800-1050"

Følgende kilder fra er benyttet:
Kilde 1: Hedningernes hærgen på Lindisfarne, 793 (Den Angelsaksiske krønike)
Kilde 2: Ibn Fadlan om vikingerne, 921,
Kilde 3: Alkuins brev til klostret Lindisfarne, 793,
Kilde 5. Munk Abbo om Vikingernes belejring af Paris, 885/886
Kilde 6: Svend Tveskægs erobring af England, 1013,
Kilde 8: En arabisk købmand i Hedeby, 975,
Kilde 9: Widukind om Poppos jernbyrd, 0. 960,
Kilde 10: Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen, slut. 1000-tallet

Dokumentar:
Historien om Danmark, S1E3: Vikingetiden: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565

Film: 1. afsnit af serien "Vikings" sendt på www.netflix.com
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 1960'erne og 1970'erne: velfærd, oprør og hippier

Dette forløb handler om Ungdomsoprøret og hippiebevægelsen i DK.
Som optakt til de samfundsforandringer der sker i løbet af perioden, er eleverne først introduceret til den opblomstrende, socialdemokratiske velfærdsstat og den tidlige debat denne medførte (debatten om folkepensionen allerede i 1956 og bl.a. de kritiske røster imod den). Vi har desuden set på, hvordan den enkelte borger/særligt arbejderne fik flere penge ml. hænderne og i forlængelse heraf, hvordan parcelhuskvartererne skyder op rundt omkring i Danmark med en voksende materialisme til følge. Videre har vi undersøgt, hvordan ungdommen gradvis begynder at reagere mod denne materialisme og slutteligt haft fokus på Ungdomsoprørets start og selve studenteroprøret på universiteterne, på rødstrømperne og på hippiebevægelsen/boformer.

Afslutningsvis har vi perspektiveret 1968-bevægelsen til nutidens fokus på den enkeltes frihed med fokus på den utilstrækkelighedsfølelse, der hos mange kan være bagside af medaljen, når alle muligheder er åbne. Dermed har vi også arbejdet med, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.  

Faglige mål:
- Hovedlinjer i Danmarks og Europas historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Kernestof:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund
- gennem tiderne skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende


Grundbog:
Frederiksen, Peter, "Vores Danmarkshistorie" s. 248-263, inkl. de trykte kilder heri. (Udleveret i kompendium med titlen 1960'erne og 1970'erne - velfærdsstat, studenteroprør og hippiebevægelse.

Hjortkjær, Christian, "Utilstrækkelig", 16 min. Her hentet fra:  https://www.youtube.com/watch?v=AQgsulpcXmY

Primære kilder:
Gallupundersøgelse 1968, ”Danskernes holdning til studenteroprøret 1968” og
Gallupundersøgelse 1969 "danskernes holdning til studenteroprøret", hentet fra www.danmarkshistorien.dk
Billede af The Beatles i DK, 1964.
Billede, ”Scooterpigen” i Billedbladet, 1962.
Gallup, ”Hver fjerde husmoder har udearbejde”, hentet fra www.danmarkshistorien.dk
”Antal beskæftigede i Industri, landbrug, off. Sektor 1950.” Industrirådets grafservice, dansk statistik.
Billede, ”Maos lyst”, 1968
Billede, ”Studerende KU besætter festsalen 1970” Billede: Lars Hansen/Ritzau Scanpix
Femø lejravis, 1972.  
Artikel, ”Man blev bare hurtigt voksen”, trykt in: Information 15.08., 2015.
Poul Møller, af ”Velfærdsstaten sløver modstandskraften”, trykt i Fokus 3, s. 1956.
Ti bud for kvinder, 1974
Statistik – kvinder i erhverv- og familieroller
Rødstrømper: Vi vil ikke være mænd, men frie
Lov om svangerskabsafbrydelse af 13. juni, 1973
Karen Jespersen, Om at være rødstrømpe.

Tilgængelig under eksamen:
https://faktalink.dk/emner/ungdomsoproret-1968
https://lex.dk/ungdomsopr%C3%B8ret
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/hash-faellesskab-og-baeredygtighed-thylejren-fylder-50-aar


Desuden har eleverne set følgende:
TV:
Husker du 1960'erne 55 min., sendt på DR1
Husker du Ungdomsoprøret 55 min., sendt på DR1.
Dokumentarfilmen, "Christianias børn", sendt på DR1.

Film:
Vinterberg, Thomas, "Kollektivet", 2016, 90 min.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde - DHO
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 3 Kina i kejseriget (før 500)

Dette forløb har sit fokus uden for Europa med hovedvægt på det tidlige kejserlige Kina før år 500.  
Vi har arbejdet med de tidlige kejserdynastier i Kina herunder Shang-dynastiet og Zhou-dynastiet med fokus på den samfundsstruktur, der gør sig gældende i denne kinesiske oldtid. Vi har også fokus på den lidt mere filosofiske side til Kinas tidlige historie og arbejder med Konfucianismens lære i Kina.
Vi har været igennem: "Mandarinerne" (embedsmændene/eliten mellem kejser og befolkningen), himlens søn og himlens mandat, samfundsstrukturen og familie-hierarkiet i det tidlige Kina - herunder kvindernes stilling.

Forløbet har haft udblik til opdagelserne med fokus på Kinas møde med Marco Polo.


Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden før ca. 500
- mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Materiale:
VIDEO: Kinas historie del 1 (19 min.): https://www.youtube.com/watch?v=eK-kgz7u-P0&t=577s
Frederiksen, Peter, "Vores verdenshistorie", Columbus, s. 152-182. Inkl. kildeuddragene.
Udleveret som kompendium med titlen "Det tidlige Kina - Fra Kongfutse til mødet med Europa".

Vigtige links:
https://lex.dk/Kinas_historie
og
https://lex.dk/Kong_Fuzi

Perspektiverende dokumentar:
- Horisont: Staten ser alt, DR, 2019, (23 min), http://via.mitcfu.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 4 Kina og kommunismen

I dette forløb er Opiumskrigen meget kort berørt og der har været udblik til imperialismen, men det primære fokus har været på Maos vej til magten i Kina og det efterfølgende kommunistiske samfundsstyre i Kina. Her har vi undersøgt, hvordan ønsket om lighed i samfundet hurtigt kan slå om i sin modsætning og skabe et strengt regime, hvor ideologiske modstandere sendes væk eller straffes offentligt. Vi har været omkring "Det store spring" og "Kulturrevolutionen" og set på Kina under Deng Xioaping.

Som optakt og ud fra kilder er opiumskrigen og Taipingoprøret meget kort berørt. Senere "Den lange March", Folkerepublikken 1949 og Kina under Mao, Det store spring fremad, Kulturrevolutionen, Kina under Deng.

Vi har bl.a. set, hvordan Mao kiggede efter sit forbillede i Sovjetunionen, men også set på, hvor svært det blev for Mao at gennemføre et industrielt landbrugssamfund i Kina.
Med fokus på kulturrevolutionen og opgøret ml. Mao og Dengs økonomiske politik, har vi set på et uddrag af rødgardisternes kampskrift.
Vi har afslutningsvis perspektiveret til Kina i dag og diskuteret, hvorvidt der er tale om en kommunistisk markedsøkonomi i Kina eller hvordan man kan forstå nutidens samfund der.      

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- politiske og sociale revolutioner  
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens hist
- mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.


Materiale:
Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3, s. 232-254 inkl. kilder.
Udleveret i kompendium med titlen "Rød stjerne over Kina".
Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914, 2015, s. 305-312

Det store spring: https://lex.dk/Det_Store_Spring_Fremad

Det store spring og Kulturrevolutionen: https://faktalink.dk/emner/kulturrevolutionen-i-kina
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Kampen om det gode samfund - 1914-1945

Med forløbet om kampen om det gode samfund eller som vi nogle gange har kaldt det, ofrets århundrede, kigger vi på den historiske udvikling i begyndelsen af 1900-tallet.
Vi begynder forløbet med Versaillestraktatens betydning for Europa og i særdeleshed Tyskland. Her ser vi først på Wilsons 14 punkter.

Der er i forløbet særligt fokus på de nye ideologier, der fra starten af 1900-tallet præger Europa. Vi vil se på, hvordan der i kampen for det gode samfund efter 1. Verdenskrig opstår politiske kampe, der i det gode de kæmper for, slår om i sin modsætning og bliver til ekstreme, totalitære regimer, fx fascismen (Mussolini), nazismen (Hitler) og kommunismen (USSR). I den sammenhæng har vores primære blik været på nazismens ideologi med dens politiske program, dens propaganda og folkeforførelse.

Afslutningsvis har vi kigget på, hvordan velfærdsstaten i de nordiske lande gradvis begyndte at udvikle sig sideløbende med Hitlers styre i Tyskland. Vi berører derfor også kanslergadeforliget i 1933.

Faglige mål:
- at skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid formidle.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Materialer:
Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914, s. 46-51, 81-119. inkl. kildeuddragene.
Andersen, Lars m.fl., Fokus 3 Fra verdenskrig til velfærd:  9-16, 33-34, 48-62, 66-67

Daniel Goldhagen,  uddrag af "Hitlers villige bødler" , s.  19..
Ernst Nolte, uddrag af "Fortiden der ikke vil høre op", s. 19..

Film:
Jonathan Glazer, "The Zone of Interest" (2023).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den kolde krig - 1945-1990

I dette forløb er der med Den kolde krig som baggrundsramme arbejdet med følgende temaer: Jerntæppet, FN, ideologiernes kamp, Atlantpagten/NATO, Trumandoktrinen, Marshall-planen, Komintern, Cuba-krisen, Berlinmuren samt murens fald og Sovjetunionens opløsning.

faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder


Materiale:
Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2008, s. 149-180
Barner, Otto von, "DEn kolde krig", s. 63-75. inkl. kilder.

EKSTRA frivillig læsning: Roslyng-Jensen, Palle, Overblik - det 20. århundredes historie, Gyldendal, 2013, s. 80-81, 110-110, 118-125, 128-130, 141-145 (Frivilligt)


Dokumentarer/Film:

"Berlinmuren" 55 min., sendt på DR2.
"De andres liv", 1.50 min., 2006.
Om afslutningen på Den kolde krig: Interview med Uffe Ellemann Jensen, fra Carl Johann Bryld "Verden efter 1914", ibog, Systime. 20 min.


Kilder:
- Tab af menneskeliv under Anden Verdenskrig (tabel) fra Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2008, s. 140
- Churchill, Winston, Jerntæppe-talen, uddrag fra  Bryld, Carl-Johan & Hansen-Damm, Peter, Verdenshistorie til HHX, https://verdenshistorietilhhx.systime.dk/?id=244 (28/10 2020)
- Atlantpagten, 4. april 1949,  Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2008, s. 159
- J. F. Kennedy, TV-tale, 22. oktober 1962, fra I. Bertelsen og K. Jacobsen, Cubakrisen 1962, 1971, s. 49-55 og https://www.youtube.com/watch?v=u07rkwHTPLk
Uddrag af "Dobbeltbeslutningen", 1979, fra Bryld, Carl Johann, Verden efter 1914.

EKSKURSION: Prag, 2025,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 (Folkedrab)

Det 20. århundrede har ikke uden grund fået den kedelige betegnelse ”Folkedrabets århundrede”. Over 100 mio. mennesker har mistet livet som følge af folkedrab. Men hvad er det egentligt der gør, at folkedrab opstår? Og hvorfor knytter begrebet sig særligt til det 20. århundrede? Dette undervisningsforløb er både en øvelse i at læse kilder og en måde til at få indblik i nyere histories folkedrab ved at arbejde med kilder og artikler på folkedrab.dk.

Forløbet er lagt an som et projektforløb, hvor eleverne inddeles i lærerdefinerede grupper med forskellige folkedrab fordelt på hver gruppe. Eleverne arbejder frem mod en fremlæggelse foran hele klassen med inddragelse af kildemateriale.

https://folkedrab.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde

Titel 8 National identitet, demokrati og industri (DK1800)

Først i forløbet har vi fokus på Danmark i 1800-tallets første halvdel og de politiske bevægelser, der gradvis begynder at opstå med ønske om demokrati. I den forbindelse har vi bl.a. opholdt os ved demokratiets indførelse og kampen om, hvem dette demokrati skal omfatte. Her har vi set på forholdet til hertugdømmerne og 1864-krigen.

Efterfølgende har der været fokus på industrialiseringen med afsæt i England, men med særligt fokus på Danmark og en undersøgelse af industrialiseringens betydning for samfund og menneske - nye politiske grupperinger, sociale og økonomiske forhold.
I den sammenhæng har der været fokus på Slaget på fælleden
Slutteligt er der arbejdet med begreberne synkront og diakront perspektiv på historien.

Forløbet dækker følgende kernestof:
1776-1914: Brud og tradition
– revolutioner og menneskerettigheder
– dansk demokrati
– national identitet
– industrialisering
Forløbet bidrager til følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Materiale:
Slaget på Fælleden:
https://danmarkshistorien.lex.dk/Slaget_p%C3%A5_F%C3%A6lleden_den_5._maj_1872

Bryld, Carl Johann, "Verden før 1914", s. 236-37.
Frederiksen, Peter, "Vores Danmarkshistorie", s. 139-157.
og s. 159-178  (udleveret i kopi).
- Adriansen, Inge, m.fl., Fra verdenskrig til velfærd - Fokus 3, s. 48-63.


Materiale:
Mikkel Flohr, "Forestillede fællesskaber. En meget kort introduktion til Benedict Anderson"
trykt i https://baggrund.com/2016/02/07/forestillede-faellesskaber-en-meget-kort-introduktion-til-benedict-anderson/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Middelalder, Reformation og Renæssance

Med bagudblik til Romerriget og antikkens Europa, arbejder eleverne i dette forløb med Middelalderen, Reformation og Renæssance.

Forløbet spænder bredt. Det dækker det Middelalderens samfund med feudalisme som kendetegn, kirken position og middelaldermenneskets verdenssyn samt landbrugs- og krigsteknologi og deres betydning for samfundet og dets udvikling. Med Renæssancen i Europa undersøges den begyndende individualisering startende med Luthers spaltning af kirken. Der har således været ophold ved Reformationen og dens betydning. Med Renæssancen har vi også undersøgt den naturvidenskabelige revolution og overgangen fra Aristoteles' geocentriske verdensopfattelse til renæssancens heliocentriske verdensbillede.
Vi har har også vendt blikket mod Danmark og indledningen på en Enevældig periode.


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og
- diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Til sidstnævnte punkt har eleverne arbejdet med store tegninger, hvor de skulle omsætte den nye verdensforståelse til konkrete billeder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie


Materiale:
Podcast: Vores Danmarkshistorien, 28 min. "Renæssancen".

Bryld, Carl Johann: Verden før 1914, s. 69-70, s. 74-77 og 123-30 og 134-137.

Picco della Mirandola, Menneskets værdighed, her hentet fra ibogen, Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914", systime.
Gallileis brev til kepler, her hentet fra ibogen, Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914", systime.
Keplers brev til Hertuginde. her hentet fra ibogen, Bryld, Carl-Johan, "Verden før 1914", systime.


- Den feudale samfundsstruktur
- Betydningen af personlige relationer: herremand-fæstebonde, Lensherre og vasal.
- Kirkens magt
- Korstogene
- Renæssancehumanismen
- Reformationen
- Den naturvidenskabelige revolution

Det overordnede gennemgås med perspektiver til Opdagelsesrejsende i Renæssancens Europa.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 Oplysning og revolution

Med afsæt i Renæssancens udbredelse i Europa har dette forløb sit primære fokus på oplysningstidens Europa med fokus på den franske enevælde og den franske revolution til følge.
I forløbet undersøger vi enevældens samfundsstruktur, de tidligste engelske naturretsfilosoffer som Thomas Hobbes og John Locke. Med konkrete nedslag i de såkaldte tre store af de franske oplysningstænkere: Voltaire, Rousseau og Montesquieu, ser vi på, hvilke nye tanker og tendenser, der spreder sig i Frankrig og gennemgår Den franske revolution og perspektiverer til Napoleonskrigene.


Bryld, Carl Johan, Verden før 1914, s. 181-202 og 205-225.
Den franske revolution - triumf eller tragedie, s. 23-34 (kap. 2) + s. 45-65(kap 4 og 5).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik - Elevvideo
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 (Kronologi og nyeste tid)

Fra afslutningen af den kolde krig til i dag.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer