Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jacob Svane Egehoved, Morten Rudfeld Henriksen
Hold 2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den romerske republiks undergang
Titel 2 Vikingetid
Titel 3 Middelalderen
Titel 4 Israel/Palæstina d. 7. oktober 2023
Titel 5 USA - the shining city upon a hill?
Titel 6 Korstog og kulturmøde
Titel 7 Ungdomsoprøret og velfærdsstaten
Titel 8 Ideologiernes kamp
Titel 9 Holocaust og den regelbaserede verdensorden
Titel 10 Danmarks kolonieskapader

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den romerske republiks undergang

Forløbsbeskrivelse
Fokus er på den romerske republik og dets udformning, markante historiske begivenheder, politisk system, samfundsopbygning og især dens undergang. Samtidig introduceres der til kildekritik og historiebrug.
Derudover bliver der perspektiveret til EU og USA i arbejdet med arven fra Romerriget.
I forhold til faglige mål arbejdes der med:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale
udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af
historien

Metodisk arbejdes der med historiske film og deres anvendelse, der introduceres til fundamental kildekritik samt arbejde med historiebrug.


Kildemateriale:
Plutarch om Cæsar, uddrag
samt uddrag af Polyb om karthagenere og romere og Plutarch om Tiberius Gracchus fra Verden før 1914

Baggrundsstof:
Andersen, Torben: Historiens kernestof s22-29, 2006 Columbus
Grub, Helles, Thomsen: Overblik  s33-38 2006 1. udg. 4 oplag Gyldendal
Jepsen; Kristian Steg: På sporet af Romerriget 2015 Praxis 39-43,48-54, 96-101,
Carlsen, Jesper: Romerrigets historie 2015 Systime s11-15,
Bryld: Verden før 1914 s42-54, 2008 Systime
Fokus 1: s39-43
Gjellerups verdenshistorie s65-70
Goscinny: Asterix 11 romernes skræk, 2022 Cobolt

Film:
Holt, Chris: Pompeis ofre - fastfrosset i tid 2013 fra CFU
Lee, David: Det gamle Rom afsnit 5 Supermagten 2011 fra CFU
Mankiewich, Joe:Cleopatra 1963 af ca. 20min uddrag.


Antal sider: ca. 70
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetid

Vikingetiden

I historie er fokus på politisk struktur, samfundets udformning og forskellen på vikingetid og middelalder. Der arbejdes i den forbindelse med periodisering. Endelig er der også fokus på erindringen om vikingetiden med erindringsstedsanalyse af Jellingestenen og historiebrug af vikingetiden, primært i nutiden, men også med nedslag i 1800-tallet og 2. verdenskrig. Eleverne øver sig op til DHO i skriftlighed og har lavet en redegørelse for vikingetiden helt generelt og en kildekritisk analyse af Ibn Fadlan,

Baggrundsstof:
Berg, Louise og Jensen, Lykke: Historiebrug af vikingetiden fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden
Egehoved: Skibet og korset - kap 1-3
(Jeg har selv skrevet 3 korte kapitler der dækker samfundsforhold, religionsskifte, kongemagt og hvad der ellers karakteriserer vikingetiden)
Iversen og Pedersen: Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel s45-52ø og skema s53, Columbus
Lundt Hansen: Sølv, Blod og Kongemagt s270-72 Gyldendal
Varberg: Viking: Ran, ild og sværd s529-531 Gyldendal


Kilder:
uddrag af Egils saga: om englandsfærden fra www.heimskringla.no
Rigs vandring vedlagt som PDF
Ibn Fadlan om Vikingernes (ar-rus') skikke fra https://danmarkshistorien.lex.dk

antal sider ca. 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalderen

Forløbet i middelalder spænder bredt. Det dækker det middelalderlige samfund med feudalisme som kendetegn, kirken position og middelaldermenneskets verdenssyn samt landbrugs- og krigsteknologi og deres betydning for samfundet og dets udvikling. Derudover dækkes perioder og skift ved at se på pesten og  de tre begivenheder: reformationen, renæssancen og opdagelserne, der skaber overgangen til en ny periode.
I forhold til faglige mål så er der fokus på centrale udviklingslinier, samfundsmæssige forandringer og periodisering, samspil mellem materielle forhold og verdenssyn samt formidling.

Materiale:

Grubb, Ulrik;  Hemmersam, Karl-Johan; og Jensen, Jacob Ringsing m.fl.: Fokus 1 Fra antikken til reformationen s101-103  1. udg. Gyldendal 2012
Bekker-Nielsen m.fl. Gjellerup og Gad Verdenshistorie 1 1996 s101-106
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 Systime 2008 s123n-126
Knudsen og Danielsen: Middelalderen Systime 2011 s9-15, 37-42
Thomsen: 'At sky det jordiske' Gyldendal 2001 s 51-55
Film:
Bysted; Ane: miniforedrag om feudalisme i Danmark fra Danmarkshistorien.dk
Jones, Terry: Dokumentar: Medieval Lives pt 1/8 fra BBC 2004

sider: ca. 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Israel/Palæstina d. 7. oktober 2023

Forløbet arbejder med udgangspunkt i en undren over baggrunden for terrorangrebet d. 7. oktober 2023 og den efterfølgende Israelske reaktion med krigen i Gaza. Hovedfokusset for forløbet er således at kunne forklare, hvorfor der er krig i Gaza i skrivende stund.

Eleverne har således taget udgangspunkt i deres nutidige forestillinger om konflikten og på den baggrund sat sig for at undersøge konflikten i dybden. Forløbet starter med et kort oprids af de 3 verdensreligioner og deres indbyrdes forhold. Dernæst tages der udgangspunkt i 1800-tallets jødeforfølgelser og Theodor Herzls tanker om en jødisk stat.

Det næste nedslag i forløbet drejers sig om Palæstina-området under 1. verdenskrig, hvor både palæstinenserne og israelerne bliver lovet deres eget land af briterne. Forløbet koncentrerer sig dernæst om Israels oprettelse i 1948 og de deraf følgende krige med særlig vægt på krigen i 1948-1949 og 1967, men dog med udkig til 1956-krigen og 1973-krigen.

Afslutningsvist fokuseres der på fredsforhandlingerne i 1990erne, de israelske bosættere og skabelsen af den palæstinensiske Hamas-bevægelse som forklaring på, hvorfor freden ikke lykkes. Herunder har eleverne også arbejdet med forskellige aktører i israelsk og palæstinensisk politik herunder Likud, arbejderpartiet, Hamas og Fatah.`

Desuden har eleverne set filmen "No Other Land" om den aktuelle situation på vestbredden umiddelbart inden terrorangrebet d. 7. oktober 2023.

Forløbet har haft fokus på kilderne:
- Hussein-McMahon korrespondancen 1916
- Proklamation om Israels oprettelse 1948
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA - the shining city upon a hill?

Forløbet drejer sig især om, hvad USA egentlig er. Er det f.eks. en stormagt ligesom så mange andre i historien eller er USA noget for sig selv?

Forløbet er således inspireret af den nutidige amerikanske valgkamp, hvor valget af Trump kan ses som en markør til, hvor USA er på vej hen i dag.


Forløbet kan med fordel anskues i 3 faser:


1) Skabelsen af USA og de amerikanske værdier
Forløbet starter med uafhængighedskrigen i 1776 med særligt fokus på argumenterne for uafhængighed - den amerikanske uafhængighedserklæring & the Bill of Rights.


2) Den amerikanske borgerkrig. Årsager og betydning for den amerikanske selvforståelse

Eleverne har taget udgangspunkt i de politiske og særligt de strukturelle forklaringer på de konflikter, der senere førte til den amerikanske borgerkrig. Herunder særligt industrialiseringen i Nordstaterne og Sydstaternes brug af slavearbejde i deres landbrug.
Endvidere arbejdede eleverne i et selvstændigt projektforløb med at forklare borgerkrigens udfald og særligt dens betydning for den amerikanske selvforståelse.


3) Kampen om USAs selvforståelse efter borgerkrigen

I sidste fase af forløbet arbejdede eleverne med forskellige nedslag i den senere amerikanske historie. Det gennemgående tema for nedslagende har været, hvordan de har påvirket den amerikanske selvforståelse.

Eleverne har således arbejdet videre med den amerikanske selvforståelse i form af Frederik Turners Frontier-tese og andre definerende udtryk for den amerikanske selvforståelse såsom "The shining city upon af hill" og den amerikanske drøm.

Disse værdier belyses gennem "Manifest destiny"-perioden, hvor USA erobrede resten af kontinentet, forbudstiden, hvor USA prøvede at stræbe efter en højere indre moralsk standard og til slut borgerrrettighedsbevægelsen med et tilbageblik på Jim Crowe-lovene som udtryk for amerikanernes kamp om "all men are created equal" værdien fra uafhængighedserklæringen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Korstog og kulturmøde

Forløbet dækker "kulturmødet" mellem den kristne og islamiske verden med fokus på korstogene.

Forløbet tager udgangspunkt i den arabiske ekspansions pres på Konstantinopel som udløsende faktor til de kristne korstoge.

Eleverne har arbejdet med kirlens rolle i middelalderen, samt feudalsystemet for en bredere forståelse af, hvilke risici de kristne korsfarere skulle trodse for at tage på korstog. Dette bl.a. for at blive klogere på, hvad der motiverede korsfarerne til at drage afsted. Især det første og det tredje korstog har været i fokus for forløbet. I den forbindelse har eleverne også arbejdet med tempelherrerne som organisation.

Eleverne har derudover arbejdet med de langsigtede konsekvenser for disse korstog på vores kollektive erindring og historiebevidsthed ved at se filmen "Kingdom of Heaven" og gennem arbejdet med orientalismen.

Eleverne har arbejdet med kildekritik af både tekster, film og malerier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ungdomsoprøret og velfærdsstaten

Dette forløb har arbejdet med perioden 1849-1990. Det gennemgående tema for forløbet har været, hvordan vi som samfundet har udviklet os frem mod tildelingen af de liberale frihedsrettigheder på papiret (1849, 1915), samt udbredelsen af en stadig større velfærdsstat (1958-1976), der tildelte os ydelser.

Eleverne har arbejdet med amerikaniseringen og marshall-hjælpen som bagvedliggende forklaringer på tidens nye tendenser.

Forløbet lægger op til en diskussion af, hvorvidt velfærdsstaten var frigørende for mennesket i praksis eller om den tunge skattebyrde og de offentlige ansatte endte med at gøre det modsatte for den almene dansker. (Jordskredsvalget)
Særligt kvindefrigørelsen og ungdomsoprøret har været behandlet som konkrete eksempler på denne frigørelse og det kulturelle strømninger, der blev skabt i 1960erne.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ideologiernes kamp

Forløbet kan med fordel anskues i 2 faser. 1: ideologiernes opståen og 2: den kolde krig.
Det sammenhængsskabende tema for forløbet er forholdet mellem de ideologier eller forestillinger mennesket har om det gode samfund, og de konsekvenser som forsøgene på at realisere dem har medført.
1. fase: Ideologiernes opståen
Forløbet starter med at undersøge sammenhængen mellem industrialiseringen i Europa, og den fremvoksende økonomiske liberalisme. Samtidigt præsenteres eleverne for den marxistiske materialistiske historieforståelse, struktur/aktør forklaringer og Max Webers forklaring med den protestantiske etik.
Dernæst følges socialismens (drømmen) fremvoksning i Europa, som konsekvens af den nye virkelighed, der er blevet skabt i form af en ny samfundsklasse – arbejderen & urbanisering. Dette understøttes af Karl Marx’ tanker om klassekamp.
Første verdenskrig berøres kort som katalysator for den russiske revolution, som forløbet har fokus på herefter. Der introduceres  Javies ”J-curve” teori om revolutioners opståen. 2. I denne del af forløbet lægges der særligt vægt på Stalins tvangsindustrialisering og konsekvenserne deraf for Ukraine. Eleverne har i denne forbindelse set og arbejdet med filmen ”Den sorte Jord” fra 2019.
2. fase: Den kolde krig.
Den kolde krig gennemgås med 2 primære nedslagspunkter. 1) Cuba-krisen og terrorbalancen. 2) Berlinmurens fald – årsager og konsekvenser.
Under Cuba-krisen arbejdede eleverne selvstændigt med at redegøre for krisen dag for dag. Gennem avisen Informations artikelserie fra 2012 ” Cubakrisen dag for dag” har eleverne arbejdet med og fremlagt vigtige hændelser dag. En gruppe pr. dag.
Berlinmurens fald er det sidste nedslagspunkt, som eleverne har arbejdet med i forløbet. Der lægges vægt på forholdet mellem struktur/aktør ift. Reagan og Gorbatjov, den økonomiske kamp samt den ideologiske mellem de 2 systemer. Berlinmurens fald bruges således case på, hvilken ideologi, der i sidste ende vandt den kolde krig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Holocaust og den regelbaserede verdensorden

Forløbet handler om Holocaust og dens optakt og efterspil. Herunder en perspektivering til folkedrabet i Rwanda.
Forløbet tager udgangspunkt i Tysklands samling og nationalismens opståen som den igangsættende faktor for en række begivenheder, der i sidste ende afslutter med folkedrab og retsopgør. Holocaust og 2. verdenskrigs afslutning bliver således forklaringen på den regelbaserede verdensorden efter 2. verdenskrig. Der afsluttes med en perspektivering til Rwanda og Jugoslavien i mindre grad. Forløbet har IKKE beskæftiget sig med selve forløbet af 2. verdenskrig.
I forløbet har vi særligt arbejdet med Weimarrepublikken samt Hitlers magtovertagelse. Derefter undersøgte vi forskellige elementer af Holocaust, herunder et blik på Auschwitz som et eksempel på en udryddelseslejr, Wannseekonferencen, Hitlers racelære og Nürnbergprocessen.
Forløbets anden del løftede blikket til FN og den regelbaserede verdensorden som en konsekvens af den gamle verdensordens svigt under Anden Verdenskrig samt perspektiveringer til andre folkedrab. Derudover undersøgte vi Holocaustbenægtelse som eksempel på historiebrug og erindringspolitik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmarks kolonieskapader

Forløbet undersøger kolonialiseringsperiode i europæisk histore med stærkt fokus på Danmarks kolonitid.
Eleverne starter med at blive præsenteret for Katrine Dirckinck-Holmfelds aktion i 2020, hvor hun smider en gipsafstøbning af Frederik d. V i havnen i protest mod Danmarks kolonifortild. Det giver anledning til at undersøge nærmere, hvorvidt vores fortid berettiger alt det postyr. I forlængelse heraf arbejdede vi med de europæiske fremmedbilleder, og hvordan de stadig kommer til udtryk i dag. Eleverne prøvede desuden kræfter med synkron/diakron begrebsanalyse i forhold til at afgøre, hvornår de såkaldte ”hottentotgryder” i Djurs Sommerland blev racistiske.
Forløbet dækker de store opdagelser under renæssancen og der arbejdes med, hvordan renæssancens verdensbillede er med til at sætte gang i de store opdagelsesrejser.
Eleverne har primært arbejdet med de kolonier, der udgjorde hovedbestandelen af trekantshandlen for Danmarks vedkommende: Fortet Christiansborg på Guldkysten i Ghana, De vestindiske øer og selvfølgelig  hvordan kolonihandlen påvirkede Danmark gennem mere velstand, bygninger, eksotiske varer og moralske dilemmaer forbundet med slavehandlen.
Eleverne har som en del af forløbet arbejdet intenst med en kildesamling over ”livet på guldkysten” for at øve problemstillinger og kildekritik.
Afslutningsvist har elverne arbejdet selvstændigt med en perspektivering til Grønland med følgende overordnede temaer:
1. Fra Koloni til selvstyre
2. Grønland under 2. verdenskrig
3. Var vi ligeså slemme koloniherrer på Grønland?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer