Holdet 3w HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Helle Bertelsen
Hold 2023 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Romerriget
Titel 2 Forløb#2 Efterkrigstiden 1945-1973 (DHO)
Titel 3 Forløb#3 Vikingetid
Titel 4 Forløb #4 Det Sorte USA
Titel 5 Forløb#5 Kina - Riget i midten 500 f.v.t. - 1912
Titel 6 Forløb#6 Ideologiernes kamp - nazisme
Titel 7 Forløb#7 Holocaust og andre folkedrab
Titel 8 Forløb#8 Den kolde krig - en bipolære verdensorden
Titel 9 Forløb#9 Kampen om det gode samfund, Danmark
Titel 10 Forløb#10 Israel Palæstina
Titel 11 Forløb#11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Romerriget

Romerriget-forløbet introducerer eleverne til historiefaget. Vi arbejder med forskellige styreformer (kongedømme, republik, kejserstyre). Vi har et ekstra fokus på Cæsar og Augustus som repræsentanter for overgangen mellem republik og kejserstyre.
Vi arbejder med den politiske opbygning, den økonomiske udvikling i bl.a. stat, landbrug og hæren. Det sociale hierarki med et særligt fokus på slaverne repræsenteret ved gladiatorerne og gladiatorkampenes formål og udførsel. Vi arbejder kort med Romerrigets kulturelle arv fx i form af gladiatorernes arena, amfiteateret.
Afslutningsvis undersøger vi årsagerne til Romerrigets (Det vestromerske rige) fald. Vi har arbejdet med brugen af Romerrigets historie i dag blandt andet gennem plakater til filmen Gladiator.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Efterkrigstiden 1945-1973 (DHO)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Vikingetid


Forløbet tager udgangspunkt i vikingetiden 797-1050 og Danmarks etablering; samfundets opbygning og magtens udfordringer, kristendommens indførsel, vikingetogterne til England og mod øst af bl.a.russiske og ukrainske floder.

Vi arbejder undervejs med begrebet historiebrug  med udgangspunkt i Vikings sæson 1 episode 1 +  hvordan nutiden har brugt vikingetiden i politiske og komercielle sammenhænge.

Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb #4 Det Sorte USA

Vi tager afsæt i nutidens BLM-bevægelse og filmen The Butler (2013) og undersøger på den baggrund de sorte amerikaners historie i USA fra slavegjorte til frie underklasseborgere. Vi undersøger hvorfor og hvordan de første slaver kom til USA og under hvilke forhold; slaveriets betydning for den amerikanske borgerkrig og slaveriets afskaffelse; de forhadte Jim Crowe-love og senere i 1950erne og 1960erne i aktiv kamp for at opnå bedre borgerrettigheder. Forløbet afsluttes ved nutidens BLM-bevægelse og en vurdering af hvad de sorte amerikanerere har opnået gennem de sidste 250 år.
Spørgsmål vi har arbejdet med: Hvordan opstod slaveriet i USA?; Hvilken indflydelse havde Jim Crowe-lovene på sortes liv efter slaveriets ophør?; Hvilke forbedringer  opnåede borgerrettighedsbevægelsen i 1950erne og 1960erne og med hvilke midler? Har sorte amerikanere opnået ligestilling i dagens USA?
= ca. 70 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Kina - Riget i midten 500 f.v.t. - 1912

I dette forløb arbejder vi med det kinesiske kejserrige fra det tidligste Qin-dynasti 200-tallet f.v.t. og frem til kejserrigets fald i 1911. Vi arbejder med kejserens rolle og hans himmelske mandat; med konfucianismens indhold og indflydelse på forholdet til kejseren og familiestrukturerne samt embedsmændenes rolle i kejserriget.  Vi undersøger, hvordan Kinas selvopfattelse og hvordan Kina blev udforsket af Marco Polo og angrebet af bla. Djengis Khan; og hvordan europæerne blev modtaget og siden udfordrede kejserstyret. Det leder hen til forholdet med England og de to opiumskrige, hvor Englands trekanthandel og Englands /Europas industrialisering i 1800-tallet bliver en for stor udfordring for det isolationistiske Kina. Vi analyserer de 'ulige traktater' herunder Nanjing-traktaten, som europæerne bruger som magtpolitisk strategi. Vi undersøger årsagsforklaringerne til Bokseropstanden og hvad resultatet blev og hvad der endte med at føre til Qing-kejserigets fald og oprettelse af republikken Kina.
Vi laver en kort perspektivering til Kina i dag

Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Ideologiernes kamp - nazisme

Udgangpunktet tages i 1700-1800-tallets etablering af liberalisme, konservatisme og socialisme. Vi undersøger ideologiernes kerneindhold.
Vi arbejder herefter med det 19.århundredes mest radikale ideologi nazismen. Vi undersøger nazismens opståen herunder baggrunden i 1. verdenskrig og Versaillestraktaten. Vi arbejder med Hitlers vej til magten og nazificeringen af det tyske samfund, samspillet med den verdensomspændende økonomiske krise forårsaget af krakket i 1929.
Vi undersøger nazismens syn på jøderne og konsekvenserne af forfølgelserne for jøderne og det tyske samfund. Vi har fokus på de tre første faser af jødeforfølgelsen frem til 2. verdenskrigs start. Holocaust bliver behandlet i det næste forløb.
Undervejs vil historiebrug og struktur/aktør modellen blive inddraget.

Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• politiske og sociale revolutioner
• Holocaust og andre folkedrab
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15,66 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Holocaust og andre folkedrab

Udgangspunktet tages i hjemmesiden Folkedrab.dk. Vi arbejder med teorier om hvad der kendetegner et folkedrab, hvordan et folkedrab opstår og hvordan man kan forhindre folkedrab. Vi arbejder med 4. fase i jødeforfølgelserne (Holocaust) og perspektiverer bl.a. til danske jøder i Theresien-stadt og nutidens  Israel-Palæstina-konflikten. Vi inddrager FNs konvention om Folkedrab
Vi ser The zone of Interrest som et eksempel på historiebrug af holocaust
Afslutningsvis perspektiver vi til andre kendte folkedrab

Kernestof:
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
• Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,66 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Den kolde krig - en bipolære verdensorden


Forløbets udgangspunkt er afslutningen på 2. verdenskrig. Vi arbejdede med årsagerne til at den kolde krig brød ud og delte verden i den bipolar verdensopfattelse delt mellem de to supermagter USA og USSR. Vi har været omkring centrale taler i den kolde krigs begyndelse, rumkampløber samt Cubakrisen.
Herefter er vi hoppet frem til den kolde krigs afslutning i 1980erne og har haft fokus på især forholdene i Sovjetunionen med Gorbatjovs reformer.
Vi ser et par afsnit af serien Tjernobyl, som et udtryk i tiden for den slidtage som USSR var præget af: Politisk, økonomisk, socialt og kulturelt.
Vi har arbejdet med årsagerne til både murens fald i DDR samt Sovjetunionens fald.
Undervejs i forløbet har vi været på besøg i Regan Vest og deltaget i deres kold krigsspil.

= ca. 70 s.


Kernestof:
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Kampen om det gode samfund, Danmark

Forløbet har fokus på grundlæggelsen af det danske demokrati.
Her er en vigtig forklaringsbrik landbrugets udvikling med landboreformerne og bevidstgørelsen af den danske bondestand. Vi har arbejdet med grundlovstiden omkring 1849 og den efterfølgende periode med partidannelser og demokratiets krise indtil 1901, hvor parlamentarismen blev indført. Vi har desuden haft fokus på kvindernes stilling i samfundet i denne periode.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Israel Palæstina

Palæstina Israel

Vi arbejder ud fra en grundstruktur, som lægger op til: 1) en indkredsning af et problem i NUTIDEN 2) en historisk undersøgelse med henblik på at forstå  fortidige forhold med relevans for problemet. Vi arbejder med struktur/aktør analyse samt  PØSK (politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold) 3) udarbejdelse af bud på nutidige problemløsninger, der peger mod fremtiden.

Forløbet tager således udgangspunkt i nutidens krig 2023-2025 i Gaza mellem Israel og Hamas, som forskellige andre aktører. Krigen er pt. ikke afsluttet, men der er indgået en våbenhvile  okt. 2025.

Fokus lægges på ca. 1914-1973
Vi starter med et kort oprids af de 3 verdensreligioner og deres indbyrdes forhold. Dernæst tages der udgangspunkt i 1800-tallets jødeforfølgelser og Theodor Herzls tanker om en jødisk stat (Zionisme som ideologi), samt synet på jøderne i samtiden. og den begyndende jødiske indvandring til Palæstina.
Vi undersøger Det britiske dobbeltspil 1914-18; Balfourerklæringen 1917, Mandatperiode 1922-1935. Vi har undersøgt de forskellige aktørers motiver, mål og handlemuligheder (England, Frankrig, Palæstinenserne, Jøderne)

Herefter har vi arbejdet med oprettelsen af staten Israels 1939-48 igen med fokus på forholdet mellem jøder og palæstinenser og hvilke muligheder og styrker de forskellige grupper besad, samt den vestlige og FN’s indflydelse på oprettelse af staten Israel - herunder FNs delingsplan fra 1947 og forslaget om en To-statsløsning.
Vi har undersøgt forholdene i Mellemøsten 1948-1973. Vi har haft fokus på Israels forhold til de arabiske naboer; på de arabiske landes egne dagsordner, Vestlig indflydelse og på palæstinensernes kamp for egen stat og udviklingen af PLO.

Afslutningsvist fokuseres der på fredsforhandlingerne i 1990erne med Oslo aftalen i 1993, de israelske bosættere og skabelsen af den palæstinensiske Hamas-bevægelse som forklaring på, hvorfor freden ikke lykkes. Vi har arbejdet med nutidens forskellige aktører ind i den nuværende konflikt med Hamas angreb på Israel i 2023 og den efterfølgende krig og fredsslutning.

Antal sider 75

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer