Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Gløvermose Nielsen, Jacob Svane Egehoved, Morten Rudfeld Henriksen
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den romerske republiks undergang
Titel 2 Vikingetid
Titel 3 Middelalderen
Titel 4 Israel/Palæstina d. 7. oktober 2023
Titel 5 USA - the shining city upon a hill?
Titel 6 Korstog og kulturmøde
Titel 7 Velfærdsstaten som befrier?
Titel 8 Kampen om det gode samfund 1914-1945
Titel 9 Kampen om det gode samfund 1945-1991
Titel 10 Danmark, Grønland og USA?
Titel 11 Verden i nyeste tid: Terrorisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den romerske republiks undergang

Forløbsbeskrivelse
Fokus er på den romerske republik og dets udformning, markante historiske begivenheder, politisk system, samfundsopbygning og især dens undergang. Samtidig introduceres der til kildekritik og historiebrug.
Derudover bliver der perspektiveret til EU og USA i arbejdet med arven fra Romerriget.
I forhold til faglige mål arbejdes der med:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie
og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale
udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af
historien

Metodisk arbejdes der med historiske film og deres anvendelse, der introduceres til fundamental kildekritik samt arbejde med historiebrug.


Kildemateriale:
Plutarch om Cæsar, uddrag
samt uddrag af Polyb om karthagenere og romere og Plutarch om Tiberius Gracchus fra Verden før 1914

Baggrundsstof:
Andersen, Torben: Historiens kernestof s22-29, 2006 Columbus
Grub, Helles, Thomsen: Overblik  s33-38 2006 1. udg. 4 oplag Gyldendal
Jepsen; Kristian Steg: På sporet af Romerriget 2015 Praxis 39-43,48-54, 96-101,
Carlsen, Jesper: Romerrigets historie 2015 Systime s11-15,
Bryld: Verden før 1914 s42-54, 2008 Systime
Fokus 1: s39-43
Gjellerups verdenshistorie s65-70
Goscinny: Asterix 11 romernes skræk, 2022 Cobolt

Film:
Holt, Chris: Pompeis ofre - fastfrosset i tid 2013 fra CFU
Lee, David: Det gamle Rom afsnit 5 Supermagten 2011 fra CFU
Mankiewich, Joe:Cleopatra 1963 af ca. 20min uddrag.


Antal sider: ca. 70
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetid

Vikingetiden

I historie er fokus på politisk struktur, samfundets udformning og forskellen på vikingetid og middelalder. Der arbejdes i den forbindelse med periodisering. Endelig er der også fokus på erindringen om vikingetiden med erindringsstedsanalyse af Jellingestenen og historiebrug af vikingetiden, primært i nutiden, men også med nedslag i 1800-tallet og 2. verdenskrig. Eleverne øver sig op til DHO i skriftlighed og har lavet en redegørelse for vikingetiden helt generelt og en kildekritisk analyse af Ibn Fadlan,

Baggrundsstof:
Berg, Louise og Jensen, Lykke: Historiebrug af vikingetiden fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden
Egehoved: Skibet og korset - kap 1-3
(Jeg har selv skrevet 3 korte kapitler der dækker samfundsforhold, religionsskifte, kongemagt og hvad der ellers karakteriserer vikingetiden)
Iversen og Pedersen: Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel s45-52ø og skema s53, Columbus
Lundt Hansen: Sølv, Blod og Kongemagt s270-72 Gyldendal
Varberg: Viking: Ran, ild og sværd s529-531 Gyldendal


Kilder:
uddrag af Egils saga: om englandsfærden fra www.heimskringla.no
Rigs vandring fra danmarkshistorie.dk
Ibn Fadlan fra danmarkshistorie.dk

antal sider ca. 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalderen

Forløbet i middelalder spænder bredt. Det dækker det middelalderlige samfund med feudalisme som kendetegn, kirken position og middelaldermenneskets verdenssyn samt landbrugs- og krigsteknologi og deres betydning for samfundet og dets udvikling. Derudover dækkes perioder og skift ved at se på pesten og  de tre begivenheder: reformationen, renæssancen og opdagelserne, der skaber overgangen til en ny periode.
I forhold til faglige mål så er der fokus på centrale udviklingslinier, samfundsmæssige forandringer og periodisering, samspil mellem materielle forhold og verdenssyn samt formidling.

Materiale:

Grubb, Ulrik;  Hemmersam, Karl-Johan; og Jensen, Jacob Ringsing m.fl.: Fokus 1 Fra antikken til reformationen s101-103  1. udg. Gyldendal 2012
Bekker-Nielsen m.fl. Gjellerup og Gad Verdenshistorie 1 1996 s101-106
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 Systime 2008 s123n-126
Brøndum, Kristian: Pestens tid, Columbus 2021 s70-76 og s80n-s83
Knudsen og Danielsen: Middelalderen Systime 2011 s9-15, 37-42
Thomsen: 'At sky det jordiske' Gyldendal 2001 s 51-55
Film:
Bysted; Ane: miniforedrag om feudalisme i Danmark fra Danmarkshistorien.dk
Jones, Terry: Dokumentar: Medieval Lives pt 1/8 fra BBC 2004

sider: ca. 50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Israel/Palæstina d. 7. oktober 2023

Forløbet arbejder med udgangspunkt i en undren over baggrunden for terrorangrebet d. 7. oktober 2023 og den efterfølgende Israelske reaktion med krigen i Gaza. Hovedfokusset for forløbet er således at kunne forklare, hvorfor der er krig i Gaza i skrivende stund.

Eleverne har således taget udgangspunkt i deres nutidige forestillinger om konflikten og på den baggrund sat sig for at undersøge konflikten i dybden. Forløbet starter med et kort oprids af de 3 verdensreligioner og deres indbyrdes forhold. Dernæst tages der udgangspunkt i 1800-tallets jødeforfølgelser og Theodor Herzls tanker om en jødisk stat.

Det næste nedslag i forløbet drejers sig om Palæstina-området under 1. verdenskrig, hvor både palæstinenserne og israelerne bliver lovet deres eget land af briterne. Forløbet koncentrerer sig dernæst om Israels oprettelse i 1948 og de deraf følgende krige med særlig vægt på krigen i 1948-1949 og 1967, men dog med udkig til 1956-krigen og 1973-krigen.

Afslutningsvist fokuseres der på fredsforhandlingerne i 1990erne, de israelske bosættere og skabelsen af den palæstinensiske Hamas-bevægelse som forklaring på, hvorfor freden ikke lykkes. Herunder har eleverne også arbejdet med forskellige aktører i israelsk og palæstinensisk politik herunder Likud, arbejderpartiet, Hamas og Fatah.`

Desuden har eleverne set filmen "No Other Land" om den aktuelle situation på vestbredden umiddelbart inden terrorangrebet d. 7. oktober 2023.

Forløbet har haft fokus på kilderne:
- Hussein-McMahon korrespondancen 1916
- Proklamation om Israels oprettelse 1948
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA - the shining city upon a hill?

Forløbet drejer sig især om, hvad USA egentlig er. Er det f.eks. en stormagt ligesom så mange andre i historien eller er USA noget for sig selv?
Forløbet er således inspireret af den nutidige amerikanske valgkamp, hvor valget af Trump kan ses som en markør til, hvor USA er på vej hen i dag.

Forløbet kan med fordel anskues i 3 faser:

1) Skabelsen af USA og de amerikanske værdier
Forløbet starter med uafhængighedskrigen i 1776 med særligt fokus på argumenterne for uafhængighed - den amerikanske uafhængighedserklæring & the Bill of Rights.

2) Den amerikanske borgerkrig. Årsager og betydning for den amerikanske selvforståelse
Eleverne har taget udgangspunkt i de politiske og særligt de strukturelle forklaringer på de konflikter, der senere førte til den amerikanske borgerkrig. Herunder særligt industrialiseringen i Nordstaterne og Sydstaternes brug af slavearbejde i deres landbrug.
Endvidere arbejdede eleverne i et selvstændigt projektforløb med at forklare borgerkrigens udfald og særligt dens betydning for den amerikanske selvforståelse.

3) Kampen om USAs selvforståelse efter borgerkrigen
I sidste fase af forløbet arbejdede eleverne med forskellige nedslag i den senere amerikanske historie. Det gennemgående tema for nedslagende har været, hvordan de har påvirket den amerikanske selvforståelse.

Eleverne har således arbejdet videre med den amerikanske selvforståelse i form af Frederik Turners Frontier-tese og andre definerende udtryk for den amerikanske selvforståelse såsom "The shining city upon af hill" og den amerikanske drøm.
Disse værdier belyses gennem "Manifest destiny"-perioden, hvor USA erobrede resten af kontinentet, forbudstiden, hvor USA prøvede at stræbe efter en højere indre moralsk standard og til slut borgerrrettighedsbevægelsen med et tilbageblik på Jim Crowe-lovene som udtryk for amerikanernes kamp om "all men are created equal" værdien fra uafhængighedserklæringen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Korstog og kulturmøde

Forløbet dækker "kulturmødet" mellem den kristne og islamiske verden med fokus på korstogene.

Forløbet tager udgangspunkt i den arabiske ekspansions pres på Konstantinopel som udløsende faktor til de kristne korstoge.

Eleverne har arbejdet med kirlens rolle i middelalderen, samt feudalsystemet for en bredere forståelse af, hvilke risici de kristne korsfarere skulle trodse for at tage på korstog. Dette bl.a. for at blive klogere på, hvad der motiverede korsfarerne til at drage afsted. Især det første og det tredje korstog har været i fokus for forløbet. I den forbindelse har eleverne også arbejdet med tempelherrerne som organisation.

Eleverne har derudover arbejdet med de langsigtede konsekvenser for disse korstog på vores kollektive erindring og historiebevidsthed ved at se filmen "Kingdom of Heaven" og gennem arbejdet med orientalismen.

Eleverne har arbejdet med kildekritik af både tekster, film og malerier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærdsstaten som befrier?

Dette forløb har arbejdet med perioden 1849-1980. Det gennemgående tema for forløbet har været, hvordan vi som samfundet har udviklet os frem mod tildelingen af de liberale frihedsrettigheder på papiret (1849, 1915), samt udbredelsen af en stadig større velfærdsstat (1958-1976), der tildelte os ydelser.
Eleverne har arbejdet med amerikaniseringen og marshall-hjælpen som bagvedliggende forklaringer på tidens nye tendenser.
Forløbet lægger op til en diskussion af, hvorvidt velfærdsstaten var frigørende for mennesket i praksis eller om den tunge skattebyrde og de offentlige ansatte endte med at gøre det modsatte for den almene dansker. (Jordskredsvalget)
Særligt kvindefrigørelsen og ungdomsoprøret har været behandlet som konkrete eksempler på denne frigørelse.

Som perspektivering til ungdomsoprøret og kollektivismen har eleverne set filmen "Midt om natten" 1983.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kampen om det gode samfund 1914-1945

Målet med første del af forløbet er at få indsigt i sammenhængen mellem samfundsudvikling og de klassiske ideologiers opståen og baserer sig på kapitel 3 i Vores Verdenshistorie 2. Forløbet har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:

Hovedlinjer i Europa og verdens historie
Forskellige styreformer og samfundsorganisering
Politiske og sociale revolutioner
Historiesyn
Politiske ideologier
Menneskerettigheder
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Forløbet har haft fokus på en behandling af kernestofspunkterne:
– ideologiernes kamp
– velfærdsstaten
Følgende faglige mål er i fokus:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Forløbet har taget udgangspunkt i en gennemgang af situationen i Europa efter 1. Verdenskrig. Derudover er den økonomiske krise i verden i 1930'erne gennemgået for at danne en forståelsesplatform for forløbets hovedproblemstillinger, som har været en gennemgang af ideologierne socialismens, fascismens, og liberalismens opfattelse af og kamp for det gode samfund. I den forbindelse har der været fokus på nationalsocialismen i Tyskland i perioden 1933-1945 med refleksioner over Holocaust.
Det underliggende omdrejningspunkt har været en gennemgang af demokratiets betingelser i perioden, og i den forbindelse er velfærdsstatens opståen og betydning for Danmarks udvikling blevet gennemgået. Igennem hele forløbet har forholdet mellem individ og stat været udgangspunkt for refleksion og analyse.
Forløbets grundlæggende fokus fortsættes i det efterfølgende forløb om kampen for det gode samfund i perioden 1945-1991.
Til belysning af nazismen og førerdyrkelsen ses dokumentaren:
Hitlers vej til magten 2,
DR K,
1/9-14, 55 min.

Vi har også set dokumentaren "Ordinay men" om Einsatsgrupperne under nazismen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 13,24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kampen om det gode samfund 1945-1991

Forløbet er en fortsættelse af foregående forløbs tematikker om kampen for det gode samfund 1914-1945. I dette forløb har fokus været på ideologiernes kamp efter 1945. Vi undersøger årsager til, at Sovjet og USA går fra at være allierede til at være fjender under den kolde krig. Den grundlæggende tematik har været en gennemgang af bevæggrunde for og konsekvenser af henholdsvis østmagternes og vestmagternes kamp for det gode samfund efter 2. verdenskrig. Den storpolitiske situation i verden efter verdenskrigen gennemgås for at danne en forståelsesplatform for de to stormagters tankegang og blokpolitik i perioden. Den kolde krig gennemgås med fokus på begreberne konflikt og afspænding. Konsekvenserne af den kolde krig er gennemgået både med fokus på såvel samfundenes som det enkelte individs niveau.
Intro:
Dokumentar:
Den kolde krig (1)
Kammerater 1917-45
Indholdsbeskrivelse:
Trods ideologisk fjendskab var Sovjetunionen og USA allierede i kampen mod Hitler, men krigen efterlod et delt Europa og bragte de tidligere allierede på konfrontationskurs.
DR2 30-10-2006

Cubakrise:
Dokumentar:
Billeder der ændrede verden – optakt til Cubakrisen (9 minutter):
http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Billeder,%20der%20%C3%A6ndrede%20verden%20-%20Cubakrisen&orderby=title&SearchID=40a0da68-3843-43fb-93c1-447e42db76bf&index=1

Berlinmuren:
Strand, Mathias: På sporet af den kolde krig, Praxis 2024, Kap. 3: Tysklandsspørgsmålet, s. 34-41

Dokumentar:
Nedtælling til 1961 – opførelsen af Berlinmuren: https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=032108112130

Tysk dokumentar fra 2019. Natten mellem d. 12 og 13. august 1961 begyndte man byggeriet af Berlinmuren. En 45,1 km lang mur af beton og pigtråd, der kom som en overraskelse for både øst-og vesttyskerne. Her dykker vi ned i historien om byggeriet af muren og den følelsesmæssige betydning for de mennesker, der var vidne til det historiske øjeblik.

Udsendelsesdato:
11. august 2021, DR2

Den kolde krigs afslutning:
Strand, Mathias: På sporet af den kolde krig, Praxis 2024, Kap. 7: Sovjetunionen bryder sammen sammen, s. 86-93

Afslutningsvist perspektiveres til Ruslands internationale rolle og ageren i dag.
Strand, Mathias: På sporet af den kolde krig, Praxis 2024, Kap. 6: Afspænding og konflikt, s. 74-81,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,59 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmark, Grønland og USA?

Forløbet har taget udgangspunkt i den nutidige konflikt om Grønland. Vi har undersøgt forholdet mellem Danmark og Grønland i et historisk perspektiv og haft særligt fokus på at forstå rigsfællesskabet og Danmarks rolle i Grønland. Derudover har vi arbejdet med historiske forklaringer på USA's krav på Grønland og taget udgangspunkt i en undersøgelse af forholdet mellem de 2 lande i et historisk perspektiv.
Vi har arbejdet med forløbet via et projektforløb, hvor eleverne har haft ansvar for forskellige historiske problemstillinger, som vi har defineret sammen fra forløbets start. Ud over at undersøge forholdet mellem de 3 lande i historisk perspektiv, har vi også haft fokus på de mere etiske aspekter ved problematikken. Vi har arbejdet med Danmarks rolle i Grønland og den måde, som den danske stat har behandlet Grønland og grønlændere på - på godt og ondt. I den forbindelse har vi arbejdet med bortadoptioner, moderniseringsprocesser, den politiske udvikling i det grønlandske samfund samt grønlændernes ønske om selvstændighed. I den forbindelse har vi diskuteret, hvor vidt Danmark skylder Grønland en undskyldning for behandlingen gennem tiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,93 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Verden i nyeste tid: Terrorisme


Forløbets overordnede overvejelser går på, at det globale samfund og den nye verden giver nye konfrontationer og samspilsmuligheder - også for Danmark. De geografiske, religiøse, politiske og økonomiske grænser ændrer sig stadig, og disse aspekter har kort været berørt i en gennemgang af forandringer på internationalt plan efter afslutningen på den kolde krig og Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Vi har fokuseret på forandringer i magtbalancer og perspektiveret til, hvilke konsekvenser det også har haft for Danmark. Vores case har været angrebet på WTC i USA 11/9-2001, hvor vi har forsøgt at finde forklaringer på angrebet og forsøgt at forstå de historiske årsagsforklaringer og derefter konsekvenserne af angrebet: Hvilke konsekvenser fik det for såvel USA samt det internationale samfund?
Kampen for det gode samfund har i nyeste tid efter terrorangrebet 11. september 2001 været en kamp mod terror. Vi har arbejdet med at prøve at forstå, hvorfor radikalisering og terrorisme opstår og også undersøgt udviklingen i kampen mod terror.
Vi har i forløbet gået tilbage i historien for at finde årsagsforklaringer på den stigende polarisering mellem dele af grupperinger i Mellemøsten og Vesten (særligt USA). Her har vi haft fokus på den historiske udvikling i mellemøsten (med et særligt fokus på udviklingen i Afghanistan) som en forklaringsramme og udgangspunkt for at forstå polariseringen til vesten. Vi har undersøgt terrorisme som begreb og forsøgt at finde forklaringer på, hvad der driver terrorister i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,62 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer