Holdet 3y HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Helle Bertelsen, Morten Rudfeld Henriksen
Hold 2023 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Romerriget
Titel 2 Forløb#2 Vikingetid (DHO)
Titel 3 Israel/Palæstina - d. 7. oktober 2023
Titel 4 USA - the shining city upon a hill?
Titel 5 Korstog og kulturmøde
Titel 6 Ungdomsoprøret og velfærdsstaten
Titel 7 Ideologiernes kamp
Titel 8 Holocaust og den regelbaserede verdensorden
Titel 9 Danmarks kolonieskapader

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Romerriget

Romerriget-forløbet introducerer eleverne til historiefaget. Vi arbejder med forskellige styreformer (kongedømme, republik, kejserstyre). Vi har et ekstra fokus på Cæsar og Augustus som repræsentanter for overgangen mellem republik og kejserstyre.
Vi arbejder med den politiske opbygning, den økonomiske udvikling i bl.a. stat, landbrug og hæren. Det sociale hierarki med et særligt fokus på slaverne repræsenteret ved gladiatorerne og gladiatorkampenes formål og udførsel. Vi arbejder kort med Romerrigets kulturelle arv fx i form af gladiatorernes arena, amfiteateret.
Afslutningsvis undersøger vi årsagerne til Romerrigets (Det vestromerske rige) fald og brugen af Romerrigets historie i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Vikingetid (DHO)

Forløbet tager udgangspunkt i vikingetiden 797-1050 og Danmarks etablering; samfundets opbygning og magtens udfordringer, kristendommens indførsel, vikingetogterne til England og mod øst af bl.a.russiske og ukrainske floder.

Vi inddrager undervejs historiebrug  med udgangspunkt i Vikings sæson 1 episode 1 +  hvordan nutiden har brugt vikingetiden i politiske og komercielle sammenhænge.

Forløbet dannede baggrund for DHO-opgaven

Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Israel/Palæstina - d. 7. oktober 2023

Forløbet arbejder med udgangspunkt i en undren over baggrunden for terrorangrebet d. 7. oktober 2023 og den efterfølgende Israelske reaktion med krigen i Gaza. Hovedfokusset for forløbet er således at kunne forklare, hvorfor der er krig i Gaza i skrivende stund.

Eleverne har således taget udgangspunkt i deres nutidige forestillinger om konflikten og på den baggrund sat sig for at undersøge konflikten i dybden. Forløbet starter med et kort oprids af de 3 verdensreligioner og deres indbyrdes forhold. Dernæst tages der udgangspunkt i 1800-tallets jødeforfølgelser og Theodor Herzls tanker om en jødisk stat.

Det næste nedslag i forløbet drejers sig om Palæstina-området under 1. verdenskrig, hvor både palæstinenserne og israelerne bliver lovet deres eget land af briterne. Forløbet koncentrerer sig dernæst om Israels oprettelse i 1948 og de deraf følgende krige med særlig vægt på krigen i 1948-1949 og 1967, men dog med udkig til 1956-krigen og 1973-krigen.

Afslutningsvist fokuseres der på fredsforhandlingerne i 1990erne, de israelske bosættere og skabelsen af den palæstinensiske Hamas-bevægelse som forklaring på, hvorfor freden ikke lykkes. Herunder har eleverne også arbejdet med forskellige aktører i israelsk og palæstinensisk politik herunder Likud, arbejderpartiet, Hamas og Fatah.

Desuden har eleverne set filmen "No Other Land" om den aktuelle situation på vestbredden umiddelbart inden terrorangrebet d. 7. oktober 2023.

Forløbet har haft fokus på kilderne:
- Hussein-McMahon korrespondancen 1916
- Proklamation om Israels oprettelse 1948
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA - the shining city upon a hill?

Forløbet drejer sig især om, hvad USA egentlig er. Er det f.eks. en stormagt ligesom så mange andre i historien eller er USA noget for sig selv?
Forløbet er således inspireret af den nutidige amerikanske valgkamp, hvor valget af Trump kan ses som en markør til, hvor USA er på vej hen i dag.
Forløbet kan med fordel anskues i 3 faser:
1) Skabelsen af USA og de amerikanske værdier
Forløbet starter med uafhængighedskrigen i 1776 med særligt fokus på argumenterne for uafhængighed - den amerikanske uafhængighedserklæring & the Bill of Rights.
2) Den amerikanske borgerkrig. Årsager og betydning for den amerikanske selvforståelse
Eleverne har taget udgangspunkt i de politiske og særligt de strukturelle forklaringer på de konflikter, der senere førte til den amerikanske borgerkrig. Herunder særligt industrialiseringen i Nordstaterne og Sydstaternes brug af slavearbejde i deres landbrug.
Endvidere arbejdede eleverne i et selvstændigt projektforløb med at forklare borgerkrigens udfald og særligt dens betydning for den amerikanske selvforståelse.
3) Kampen om USAs selvforståelse efter borgerkrigen
I sidste fase af forløbet arbejdede eleverne med forskellige nedslag i den senere amerikanske historie. Det gennemgående tema for nedslagende har været, hvordan de har påvirket den amerikanske selvforståelse.
Eleverne har således arbejdet videre med den amerikanske selvforståelse i form af Frederik Turners Frontier-tese og andre definerende udtryk for den amerikanske selvforståelse såsom "The shining city upon af hill" og den amerikanske drøm.
Disse værdier belyses gennem "Manifest destiny"-perioden, hvor USA erobrede resten af kontinentet, forbudstiden, hvor USA prøvede at stræbe efter en højere indre moralsk standard og til slut borgerrrettighedsbevægelsen med et tilbageblik på Jim Crowe-lovene som udtryk for amerikanernes kamp om "all men are created equal" værdien fra uafhængighedserklæringen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Korstog og kulturmøde

Forløbet dækker "kulturmødet" mellem den kristne og islamiske verden med fokus på korstogene.
Forløbet tager udgangspunkt i den arabiske ekspansions pres på Konstantinopel som udløsende faktor til de kristne korstoge.

Eleverne har arbejdet med kirlens rolle i middelalderen, samt feudalsystemet for en bredere forståelse af, hvilke risici de kristne korsfarere skulle trodse for at tage på korstog. Dette bl.a. for at blive klogere på, hvad der motiverede korsfarerne til at drage afsted. Især det første og det tredje korstog har været i fokus for forløbet. I den forbindelse har eleverne også arbejdet med tempelherrerne som organisation.

Eleverne har derudover arbejdet med de langsigtede konsekvenser for disse korstog på vores kollektive erindring og historiebevidsthed ved at se filmen "Kingdom of Heaven" og gennem arbejdet med orientalismen.

Eleverne har arbejdet med kildekritik af både tekster, film og malerier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ungdomsoprøret og velfærdsstaten

Dette forløb har arbejdet med perioden 1849-1990. Det gennemgående tema for forløbet har været, hvordan vi som samfundet har udviklet os frem mod tildelingen af de liberale frihedsrettigheder på papiret (1849, 1915), samt udbredelsen af en stadig større velfærdsstat (1958-1976), der tildelte os ydelser.
Eleverne har arbejdet med amerikaniseringen og marshall-hjælpen som bagvedliggende forklaringer på tidens nye tendenser.
Forløbet lægger op til en diskussion af, hvorvidt velfærdsstaten var frigørende for mennesket i praksis eller om den tunge skattebyrde og de offentlige ansatte endte med at gøre det modsatte for den almene dansker. (Jordskredsvalget)
Særligt kvindefrigørelsen og ungdomsoprøret har været behandlet som konkrete eksempler på denne frigørelse og det kulturelle strømninger, der blev skabt i 1960erne.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ideologiernes kamp

Forløbet kan med fordel anskues i 2 faser. 1: ideologiernes opståen og 2: den kolde krig.
Det sammenhængsskabende tema for forløbet er forholdet mellem de ideologier eller forestillinger mennesket har om det gode samfund, og de konsekvenser som forsøgene på at realisere dem har medført.
1. fase: Ideologiernes opståen
Forløbet starter med at undersøge sammenhængen mellem industrialiseringen i Europa, og den fremvoksende økonomiske liberalisme. Samtidigt præsenteres eleverne for den marxistiske materialistiske historieforståelse, struktur/aktør forklaringer og Max Webers forklaring med den protestantiske etik.
Dernæst følges socialismens (drømmen) fremvoksning i Europa, som konsekvens af den nye virkelighed, der er blevet skabt i form af en ny samfundsklasse – arbejderen & urbanisering. Dette understøttes af Karl Marx’ tanker om klassekamp.
Første verdenskrig berøres kort som katalysator for den russiske revolution, som forløbet har fokus på herefter. Der introduceres  Javies ”J-curve” teori om revolutioners opståen. 2. I denne del af forløbet lægges der særligt vægt på Stalins tvangsindustrialisering og konsekvenserne deraf for Ukraine. Eleverne har i denne forbindelse set og arbejdet med filmen ”Den sorte Jord” fra 2019.
2. fase: Den kolde krig.
Den kolde krig gennemgås med 2 primære nedslagspunkter. 1) Cuba-krisen og terrorbalancen. 2) Berlinmurens fald – årsager og konsekvenser.
Under Cuba-krisen arbejdede eleverne selvstændigt med at redegøre for krisen dag for dag. Gennem avisen Informations artikelserie fra 2012 ” Cubakrisen dag for dag” har eleverne arbejdet med og fremlagt vigtige hændelser dag. En gruppe pr. dag.
Berlinmurens fald er det sidste nedslagspunkt, som eleverne har arbejdet med i forløbet. Der lægges vægt på forholdet mellem struktur/aktør ift. Reagan og Gorbatjov, den økonomiske kamp samt den ideologiske mellem de 2 systemer. Berlinmurens fald bruges således case på, hvilken ideologi, der i sidste ende vandt den kolde krig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust og den regelbaserede verdensorden

Forløbet handler om Holocaust og dens optakt og efterspil. Herunder en perspektivering til folkedrabet i Rwanda.
Forløbet tager udgangspunkt i Tysklands samling og nationalismens opståen som den igangsættende faktor for en række begivenheder, der i sidste ende afslutter med folkedrab og retsopgør. Holocaust og 2. verdenskrigs afslutning bliver således forklaringen på den regelbaserede verdensorden efter 2. verdenskrig. Der afsluttes med en perspektivering til Rwanda og Jugoslavien i mindre grad. Forløbet har IKKE beskæftiget sig med selve forløbet af 2. verdenskrig.
I forløbet har vi særligt arbejdet med Weimarrepublikken samt Hitlers magtovertagelse. Derefter undersøgte vi forskellige elementer af Holocaust, herunder et blik på Auschwitz som et eksempel på en udryddelseslejr, Wannseekonferencen, Hitlers racelære og Nürnbergprocessen.
Forløbets anden del løftede blikket til FN og den regelbaserede verdensorden som en konsekvens af den gamle verdensordens svigt under Anden Verdenskrig samt perspektiveringer til andre folkedrab. Derudover undersøgte vi Holocaustbenægtelse som eksempel på historiebrug og erindringspolitik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmarks kolonieskapader

Forløbet undersøger kolonialiseringsperiode i europæisk historie med stærkt fokus på Danmarks kolonitid fra Den første handelskoloni i Tranquebar 1620-1953 (Grønlands optagelse i Danmark. Forløbet fokuserer mest på Guldkysten, De vestindiske øer og Grønland. De indiske kolonier, Island & Færøerne berøres ikke.

Eleverne starter med at blive præsenteret for Katrine Dirckinck-Holmfelds aktion i 2020, hvor hun smider en gipsafstøbning af Frederik d. V i havnen i protest mod Danmarks kolonifortild. Det giver anledning til at undersøge nærmere, hvorvidt vores fortid berettiger alt det postyr. I forlængelse heraf arbejdede vi med de europæiske fremmedbilleder, og hvordan de stadig kommer til udtryk i dag. Eleverne prøvede desuden kræfter med synkron/diakron begrebsanalyse i forhold til at afgøre, hvornår de såkaldte ”hottentotgryder” i Djurs Sommerland blev racistiske.
Forløbet dækker de store opdagelser under renæssancen og der arbejdes med, hvordan renæssancens verdensbillede er med til at sætte gang i de store opdagelsesrejser.
Eleverne har primært arbejdet med de kolonier, der udgjorde hovedbestandelen af trekantshandlen for Danmarks vedkommende: Fortet Christiansborg på Guldkysten i Ghana, De vestindiske øer og selvfølgelig  hvordan kolonihandlen påvirkede Danmark gennem mere velstand, bygninger, eksotiske varer og moralske dilemmaer forbundet med slavehandlen.
Eleverne har som en del af forløbet arbejdet intenst med en kildesamling over ”livet på guldkysten” for at øve problemstillinger og kildekritik.
Afslutningsvist har elverne arbejdet selvstændigt med en perspektivering til Grønland med følgende overordnede temaer:
1. Fra Koloni til selvstyre
2. Grønland under 2. verdenskrig
3. Var vi ligeså slemme koloniherrer på Grønland?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer