Holdet 3ø HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Trine Lund
Hold 2023 HI/ø (1ø HI, 2ø HI, 3ø HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Folkedrabet i Rwanda
Titel 2 #2 Danmarks tilblivelse - Vikingetiden (DHO)
Titel 3 #3 Europæisk middelalder
Titel 4 #4 Romerriget
Titel 5 #5 Relationen mellem Grønland og Danmark
Titel 6 Tværfaglig tur: I konflikt med andre og sig selv
Titel 7 #6 Mellemkrigstiden i Tyskland
Titel 8 #7 Renæssance og reformation
Titel 9 #8 Fra enevælde til demokrati
Titel 10 #9 Kampen om det gode samfund
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Folkedrabet i Rwanda

Forløbet fokuserer på at forklare og forstå udviklingen, der førte til folkedrabet i Rwanda i 1994. Vi arbejder med, hvad folkedrab er, og hvilke historiske forklaringer, der kan ligge til grund for dette folkedrab, folkedrabets forløb og aktører, herunder ofre, gerningsmænd og bagmænd (og teorier om gerningsmænd) og propagandaens rolle, herunder fjendebilleder. Teorier om folkedrab indgår i forløbet. Vi skal arbejde med historiefagets videnskabelighed, øve i at håndtere store mængder viden og formulere jer reflekteret om fortidens kompleksitet. Vi arbejder med udgangspunkt i folkedrab.dk - men med materialet i printet version.
Folkedrabet perspektiveres afslutningsvist til Holocaust.

Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab
- mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA
- kulturer og kulturmøder i verdens historie
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Danmarks tilblivelse - Vikingetiden (DHO)

Forløbet beskæftiger sig med Danmarks tilblivelse og vikingernes samfund i perioden 800-1050. Vi går særligt i dybden med områder som slægtens betydning, kønsroller, togter, overgangen til kristendom og vikingernes erobringer og udbredelse i perioden.
Vi arbejder med, hvordan vikinger og vikingetiden er blevet brugt fra 1800-tallet og frem til i dag. I introduceres for begrebet 'periodisering' og teori om historiebrug.
Forløbet leder frem til danskhistorieopgaven, og I introduceres for disciplinen at skrive en større skriftlig opgave, herunder opbygning af opgave, historisk redegørelse, kildekritisk analyse, historiebrug, brug af henvisninger, mv.
Vi tager på Randers Bibliotek og får et informationssøgningskursus i forbindelse med opgaveskrivningen.

Kernestof:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
- mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiefaglige teorier og metoder
- historiebrug og –formidling
- udadvendte aktiviteter og ekskursioner

Kilder anvendt i DHO:
Tema 1: Religionens rolle i vikingetiden (kilde 1, 2 og 3)
- Kilde 1: Thietmar af Merseburg om hedenskabet, 934 (Fra: Danielsen, Kim Beck; m.fl.: Fokus 1 – Fra antikken til europæisk ekspansion. Systime Ibog: https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.systime.dk/?id=256 (besøgt 10.3.2024))
- Kilde 2: Adam af Bremen om hedenskabet. Fra slutningen af 1000-tallet (Fra: Danielsen, Kim Beck; m.fl.: Fokus 1 – Fra antikken til europæisk ekspansion. Systime Ibog: https://fraantikkentileuropaeiskekspansion.systime.dk/?id=257 (besøgt 10.3.2024))
- Kilde 3: En vikingehøvdingsbegravelse, 922 (Ukendt (922): En vikingehøvdings begravelse år 922 ved Volgafloden. (fra Jens Engberg; Kilder til Historien om Danmark (Munksgaard 1988) s. 13-14)

Tema 2: Hierarkier, slægten og ærens betydning i vikingetiden  (kilde 3 og 4)
- Kilde 3: En vikingehøvdingsbegravelse, 922 (Ukendt (922): En vikingehøvdings begravelse år 922 ved Volgafloden. (fra Jens Engberg; Kilder til Historien om Danmark (Munksgaard 1988) s. 13-14)
- Kilde 4: Ibn Rustah (900-tallet): Om vikingerne (russerne) (Fra: Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/?tx_historyview_pi1%5Bmaterial%5D=1427 (besøgt 25.3.2024))

Tema 3: Kønsroller i vikingetiden (kilde 5 og 6)
- Kilde 5: Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922 (Fra: Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/ (besøgt 25.3.2024))
- Kilde 6: En arabisk købmands beretning om Hedeby, Ibrahim Ibn Ya ’qub at Turtushi, ca. 950 (Fra: Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/en-arabisk-koebmands-beretning-om-hedeby/ (besøgt d. 25.3.2024))

Tema 4: Vikingetogter (kilde 7 og 8)
- Kilde 7: Danelagen-traktaten (Fra: Nationalmuseet.dk: https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/danelagen-traktaten/ (besøgt d. 25.3.2024)
- Kilde 8: Årbøgerne fra St. Bertin (Frankerriget) 841-866 (Fra: Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/aarboegerne-fra-st-bertin-frankerriget-841-866/ (besøgt d. 25.3.2024))
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Europæisk middelalder

Forløbet centrer sig om europæisk middelalder i tidsperioden ca. 500 -1400.
I dette forløb fokuserer vi på feudalisme som dominerende samfundsstruktur sammenholdt med en begyndende centralisering af statsmagten og kongemagten, stændersamfundet, den kristne kirke som en bærende institution, og forholdet mellem kirke og stat. Vi fokuserer på kristendommens betydning i europæisk enhedskultur og fokuserer på kulturmødet med islam med korstogstanken som centralt udgangspunkt.
Derudover står middelalderens menneske- og verdenssyn i centrum for forløbet og belyses ud fra samfundsstruktur og sociale forhold, kristendom, pestens rolle og sidst i forløbet den glidende overgang til renæssancens brud med tidligere verdensopfattelser.
Periodisering indgår i forløbet. Innovation indgår ligeledes i dette forløb. I udarbejder brætspil, der centrerer sig om den viden, som de har fået i dette forløb.

Kernestof:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiefaglige teorier og metoder
- historiebrug og –formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Romerriget

Dette forløb dækker perioden fra ÷753 til 476 med fokus på Romerriget. Vi arbejder indledningsvist med polis-begrebet, styreformer og forskellige politiske systemer. Her har vi fokus på republikkens styreform, og hvordan republikken bliver en verdensmagt. Centralt i dette forløb er derfor Roms overgang fra kongedømme til republik, erobringskrige, kamp om politiske rettigheder, og overgangen fra republik til kejserdømme.
Et andet stort fokuspunkt i dette forløb er slaver og deres funktion i samfundet. Her arbejder vi også med gladiatorer. Afslutningsvist kaster vi et blik på slavernes funktion i Romerriget med udgangspunkt i forskellige kilder. Vi trækker linjer mellem gladiatorkampe som underholdning og vold i underholdningen i dag.

Kernestof:
-  mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden før ca. 500
-  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i et nationalt og globalt perspektiv
-  historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 Relationen mellem Grønland og Danmark

I dette forløb arbejder vi med relationen mellem Grønland og  Danmark fra Grønlands tidlige historie og frem til i dag. Vi undersøger, hvordan Danmark fik magt over Grønland, hvordan det danske herredømme påvirkede Grønland, og hvilken opfattelse af grønlænderne, der lå bag den danske politik i forskellige perioder. Vi fokuserer særligt på tiden omkring Hans Egedes ankomst i 1721, kolonitiden i 1800-tallet, men vi arbejder også kort med afkoloniseringen i 1950'erne og indførelsen af Hjemmestyret i 1979. I grupper arbejdes med Eksperiment-børnene, Spiralkampagnen, de juridisk faderløse og ulovlige adoptioner.  
Undervejs trækkes der linjer til nutidige problematikker - blandt andet forholdet mellem Grønland og Danmark, der stadig præges af kolonihistoriens eftervirkninger, herunder identitet og ønske om selvstændighed, USA's/Trumps interesse i landet og det grønlandske valg d. 11.3.2025.


Kernestoffet er:
̶  hovedlinjer i Danmarks historie
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder
̶̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tværfaglig tur: I konflikt med andre og sig selv

Tværfaglig tur med danskfaget under overskriften "I konflikt med andre og sig selv"
Vi oplever blandt andet:
- Byvandring i Viborg med guide med afsæt i spørgsmålet Hvorfor straffer vi? Vi får et anderledes indblik i Danmarkshistorien. Undervejs tales om det tidlige ting, offentlig afstraffelse i middelalder, hekseprocesser under Christian 4 og sager fra oplysningstiden, inden der perspektiverer til retsopgøret efter 2. verdenskrig og vores egen tids lov og ret.  
- Hanstholm Bunkermuseum med guide: Vi oplever en af de største bunkere tyskerne byggede i Danmark under 2. Verdenskrig som led i Atlantvolden.
- Historisk vandring – 10 km: Besættelses spor ved Bulbjerg
- Rundvisning på Aalborg Flyvestation - med fokus på flyvestationens funktion i hverdagen, forsvaret og ved større lejligheder. Herunder redningshelikopternes funktion.
- Kunsten. Museum of Modern Art Aalborg med fokus på Michael Kvium – Knudepunkt. Med fokus på det groteske og fascinerende i kroppens skjulte univers.

- Udadvendte aktiviteter som ekskursioner
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #6 Mellemkrigstiden i Tyskland

Forløbet om mellemkrigstiden i Tyskland har fokus på ideologiske modsætninger, nazismens om ideologi og dens tiltrækningskraft og forudsætningerne for Hitlers vej til magten. Forløbet tager afsæt i arven fra 1. verdenskrig med fokus på ulmende konflikter, herunder den tyske krigsskyld og krigsskadeerstatninger. Vi fokuserer på den politiske og kulturelle udvikling i Tyskland i perioden, herunder nazismen som ideolog. Derudover arbejder vi med den tyske udenrigspolitik med udgangspunkt i begrebet Lebensraum.
Afslutningsvis arbejdes vi kort arbejder med Holocaust.

Kernestof:
-  mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier
- Holocaust og andre folkedrab
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #7 Renæssance og reformation

Forløbet indledes med en afgrænsning af begrebet 'renæssance'. Fokus vil være på de forskellige træk, som er tidstypiske for renæssancen: antikkens genoplivning, humanismen, byernes vækst, udvidelsen af centralmagten, kunsten og kunstnerens rolle, naturvidenskaben og det forandrede verdensbillede. Med Italien som afsæt og i centrum. Derudover har vi stort fokus på Firenze og byens rolle i renæssance. Klassens studietur går til Firenze med fagene historie og dansk, og syv lektioner afvikles på selve turen.
Vi undersøger den katolske kirkes rolle i renæssancen og den voksende kritik af den katolske kirke, der førte til reformationen, herunder hvilke konsekvenser reformationen fik for samfundet og religionen.
Derudover arbejder vi meget kort med baggrunden for de store opdagelser i 1500-1600-tallet.

Kernestof:
-  mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiefaglige teorier og metoder
- Udadvendte aktiviteter som ekskursioner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #8 Fra enevælde til demokrati

Forløbet arbejder med udviklingen fra dansk enevælde til dansk demokrati i perioden fra 1648 til 1849. Forløbet tager udgangspunkt adelsvældet og Frederik III's håndfæstning og udviklingen mod den danske enevælde og Kongeloven. Dette sættes i relation til den franske enevælde. Vi arbejder med samfundsændringerne, der ledte frem mod oplysningstiden, herunder relevante oplysningstænkere og oplysningstidens tankersæt. Vi arbejder kort med den franske revolution.
Afslutningsvist arbejder vi med forholdene for de danske bønder med udgangspunkt i landboreformerne frem til 1800-tallets politiske omvæltninger frem mod grundlovens indførelse, herunder kort om national identitet.

Kernestof:
-  mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
-  mindst to forløb skal tage udgangspunkt i Danmarks historie
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 #9 Kampen om det gode samfund

I dette forløb arbejder vi med ideologiernes kamp og dækker perioden 1945-1989 - med særligt fokus på 1945-1962. Det grundlæggende omdrejningspunkt er henholdsvis østmagternes og vestmagternes kamp for det gode samfund efter 2. verdenskrig. Den storpolitiske situation i verden efter verdenskrigen gennemgås for at danne en forståelse for de to stormagters tankegang og blokpolitik i perioden. Vi fokuserer på særligt på Trumandoktrinen og Marshallplanens betydning, internationale samarbejder, Berlinmuren og Cubakrisen. Forløbet afsluttes med Murens fald. Vi arbejder med Fukuyama og Huntingtons teorier om ideologiernes kamp.
Derudover arbejder vi med at formulere den gode problemstilling og eksamenstræning.

Kernestof:
- mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

Obligatorisk kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer