Holdet 3u id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3u id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Randers Statsskole
Fag og niveau	Idræt C
Lærer(e)	Søren Ørum Schmidt, Ulla Hansgaard Frederiksen
Hold	2023 id/u (1u id, 2u id, 3u id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Opvarmningsprogram til musik
Titel 2	badminton
Titel 3	Fysisk aktivitet i det åbne byrum
Titel 4	fodbold
Titel 5	Cha cha cha
Titel 6	Gymnastik grundtræning akrobatik
Titel 7	Basketball
Titel 8	Ultimate
Titel 9	Træningsprojekt
Titel 10	Flagfootball
Titel 11	Håndbold
Titel 12	Kreativ dans

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Opvarmningsprogram til musik I laver i mindre grupper et generelt opvarmningsprogram til musik af varighed på cirka 20 minutter. Da forløbet indgår i kategorien ”Musik og bevægelse” er det vigtigt, at musikken anvendes aktivt, og altså ikke bare er nogle fede rytmer, I sætter på, mens I laver noget fysisk. Der skal være overensstemmelse mellem bevægelse og musikken, som minimum under punkt 2. og 4. herunder. Programmet skal indeholde: 1. Aktivering af kredsløbet, hvor pulsen gradvist øges – arbejdet må ikke blive anaerobt (løb) 2. Bevægelse af alle kroppens led – i alle retninger og gradvist til yderstillinger – uden belastning –(sving) 3. Aktivering af musklernes omkring ”core” – mave, ryg og baller (styrke) 4. Kredsløbsaktivitet (hop), hvor alle muskler i benene (tag gerne armene med) aktiveres og hvor der oparbejdes en kropsvarme (man får varmen og sveden begynder at løbe) 5. Blide øvelser, hvor musklerne over de store led strækkes maksimalt (udstrækning) Vurderingskriterier for programmet i prioriteret rækkefølge, dvs. de to første skal opfyldes, det tredje sikrer topkvaliteten 1. Programmet indeholder alle fem punkter (ikke nødvendigvis i den rækkefølge - spar på udstrækningen – hvis resten af programmet er godt, er det knap så vigtigt, og pulsen/varmen forsvinder ofte helt igen) 2. Øvelserne passer til musikken og musikken følges, som minimum under sving og hop 3. Kreativitet i øvelserne – man kan aktivere mavemusklerne på mange måder! Vurderingskriterier for udførelsen: 1. Øvelserne udføres korrekt og i ”bund”, dvs. opvarmer det led og de muskler, de er tiltænkt og der udvises energi i udførelsen. Hvis et sving skal varme skulderen op, skal skulderleddet aktiveres 2. Man kan sit program (udenad) og der er ikke lange stop mellem sektionerne 3. Man kan på gulvet (umiddelbart før eller efter programmet) gøre rede for hvornår og hvordan 3-4 selvvalgte muskler/led opvarmes i ens program. Teori til forløbet. Dokumentet ”Muskler og led” – her udvælger gruppen selv 3-4 led/muskler og forklarer, hvad ”de kan” og hvordan de opvarmes i programmet. Dokumentet ”Opvarmningsprogram”, side 1. (resten af dokumentet skulle helst være en del af det praktiske)
Indhold	Kernestof: Muskler og led.docx description opvarmningsprogram.docx description
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	badminton Samtidigt med at vi forsøger at lære grundlæggende slag (teknik) og bevægelse (fysisk formåen, fysiske krav og koordination) i badminton, vil vi diskutere idræts- og motionsvaner hos 16-19-årige i Danmark i 2017 med udgangspunkt i klassen og landsdækkende fortløbende undersøgelser af samme. Vi diskuterer hvordan, hvorfor og hvor unge dyrker idræt, sammenlignet med børn og ældre voksne (foreningsliv, fitness-centre, naturen, individuelt…). Vi diskuterer også, hvad vi forstår ved idræt og fysisk aktivitet. Er en gåtur idræt? Er det en fysisk aktivitet at støvsuge? Er E-sport idræt? Dette er teoridelen til badmintonforløbet – og du forventes dermed at kunne diskutere disse emner ud fra en eller flere statistikker/undersøgelser om unge danskeres idrætsvaner de sidste årtier. (Dokumentet ”Unge danskeres idrætsvaner”) Mål for den praktiske undervisning: At holde en ketsjer korrekt – håndgreb og ”klarposition” med ketsjer At kunne bevæge sig korrekt på en badmintonbane. Lavt tyngdepunkt, forspænding, stemskridt, chasse (evt. krydsløb), baglæns bevægelse) – udgangspunkt i spilcentrum At kunne lave forhånd og baghånds spil ved nettet – og komme tilbage til spilcentrum (som minimum i øvelse) At kunne slå en fornuftig clear – korrekt skulder, albue, rotation i krop herunder benbevægelse (som minimum i øvelse) At kunne slå smash/drop (i øvelser) At forstå spillet (som udgangspunkt double - grundet elevantallet), kende reglerne og kunne afvikle en kamp, I kampen: - at kunne ramme boldene i defensiven (helst skal bolden jo returneres over nettet – men målet er at ramme alle bolde med korrekt ketsjerposition (viser at bevægelses-forståelsen er der, men slagteknikken måske kikser – fair nok – det kan ikke læres på 6 lektioner) - at have de rigtige bevægelser til netspillet og clear (måske svigter selve slag-teknikken i kampens hede – det lever vi med) Materialer: Forløbsprøve i badminton lektionen den 3. april Mit liv med idræt lektionen den 24. januar Unge danskeres idrætsvaner lektionen den 24. januar Badmintonbevægelser: https://www.youtube.com/watch?v=dBtwLA8TFbQ benarbejde net https://www.youtube.com/watch?v=m7_bttkuuk8 benarbejde Lian Ying Zhang https://www.youtube.com/watch?v=YpQ_rgPamIs lige tilbageløb med saks https://www.youtube.com/watch?v=oWkmdRBQ0sU benarbejde Lian Ying Zhang https://www.youtube.com/watch?v=P28JYLEs7tQ benarbejde Lian Ying Zhang https://www.youtube.com/watch?v=qhe_rRJR9_Y clear forhånd https://www.youtube.com/watch?v=aFGLXYcKD2M
Indhold	Kernestof: Unge danskeres idrætsvaner.docx description Mit liv med idræt.docx description Forløbsprøve i badminton. Se vedlagte dokument
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Fysisk aktivitet i det åbne byrum Udendørs fysisk aktivitet i byens åbne (gratis) rum. Forløbet er et ”andet” forløb (altså ikke boldspil eller idræt til musik), men egner sig ikke til eksamensopgivelse – og derfor er der ikke indskrevet krav til kropslige/fysiske kompetencer. En simpel google-søgning på ”fysisk aktivitet i byens rum” antyder, at en helt ny trend har indtaget Danmark og store dele af den vestlige verden. Tilsyneladende vil vi gerne alle flytte idrætsforeningens lokale-, kontingent- og aftaleafhængige idrætter ud i byen, hvor aktiviteten skal være lettilgængelig, faciliteterne gratis og deltagelsen spontan og uforpligtende fra gang til gang. Men hvis befolkningens ønske om fysisk aktivitet i byen skal kunne imødegås, kræver det en del nytænkning på det planlægningsmæssige niveau i kommunerne. Igen hvis man googler, så har de fleste danske bykommuner, herunder Randers, en vision for en by med langt bedre muligheder for udendørsaktiviteter i byrummet. Men rammer ”de kloge plet”? Bruger vi faciliteterne? Hvad kunne få jer ud at ”lege” – uden noget andet formål end at have det sjovt, få noget frisk luft og lidt bevægelse i kroppen? Min påstand (og mange andres): hvis ALLE uanset alder brugte mindst 1 time hver dag ude i frisk luft på ingenting (”formålsløs hygge”) og gerne sammen med andre, så ville det danske sundhedsvæsen juble!!! Men det gør vi ikke! Kan det ændres? I en teoritime diskuterer vi begreberne bevægelse, idræt og sport (og leg) og læser et par artikler om de nyeste by-trends fra København. I praksis starter I med i grupper at lave et ”o-løb” for de andre, hvorefter I løber de andres. Dernæst løber I et by/skov orienteringsløb med faste poster inden vi afslutter med at lege på Tronholm. Materiale: Dokumentet ”Fysisk bevægelse i byens åbne rum”, indeholdende blandt andet: https://www.berlingske.dk/arkitektur/byen-er-blevet-en-for-stor-legeplads-lyder-arkitektkritik-forskning https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-05-11-nyt-omraade-i-koebenhavn-skal-maalrettes-piger-men-det-taler-ned-til-dem-mener-arkitekt
Indhold	Kernestof: løb opgave.docx description Fysisk aktivitet i byens åbne rum.docx description
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4

fodbold

Det helt overordnede tema i fodboldforløbet er at lære/øve forståelsen af, at undervisningen i idræt i gymnasiet er dybt afhængig af elevernes forståelse for deres roller i den givne situation – fuldstændig som man på et fodboldhold, selv på allerøverste niveau, er dybt afhængig af samme. Og ja, det er måske fedt at stå og tyre på et fodboldmål, og ja, at spille 11 mod 11 er måske også fedt – for dem der kan, og måske også for dem, der ikke kan, så kan de jo få snakket lidt i et hjørne af banen. MEN det er ikke fodboldundervisning i gymnasiet at lære at skyde frispark direkte på mål, lære forskellige hjørnesparkskombinationer eller at stille taktisk fornuftigt op på en international 11-personers bane.

For at en gruppe af meget blandede fodboldkompetencer alle skal kunne bidrage med noget, er det vigtigt, at den enkelte kan/tør sætte ord på, hvor man er i læringsforløbet, og alle skal have en ide om, hvor man så i gruppen skal tage fat for at komme videre. En måde at angribe læring i idræt (her fodbold) fremgår af dokumentet ”Fodboldforløb 2u” og som der står i dokumentet, de første syv sider af teorien skal du/gruppen vise I har styr på – ude på boldbanen.
Vi har i forløbet udelukkende beskæftiget os med angrebssiden af fodbold, og det betyder også, at til en eventuel eksamen, må angrebsholdet, som er til eksamen, diktere specifikke regler for forsvarsholdet (som hjælper eksamensgruppen).

Målet er, at alle skal kunne spille 4-7 mands fodbold på små baner, hvor alle har et ansvar for, at alle på holdet deltager/har mening ud af at deltage 100 % aktivt og at alle kan få vist, at de har tilegnet sig nogle taktiske kompetencer i forløbet.

Taktiske krav:
- At vise/forstå grundlæggende spilforståelse (hensigtsmæssig placering på banen). Her har vi specifikt arbejdet med ”modløb”, ”overlap” samt forfinteløb.

Tekniske krav:
- At kunne aflevere inderside – modtage og sende tilbage (2 berøringer) – i det mindste i formelle øvelser
- At kunne tæmme bolde både langs jorden og i luften med ben/fod (bryst) – i formelle øvelser
- At kunne drible i høj fart med boldkontrol – i formelle øvelser
- At kunne lave mindst to finter (dem vi har øvet i forløbet – eller selvvalgte) – i formelle øvelser (lektionen den 9/9)

Fysiske krav
- At kunne bevæge sig i interval-løb
Øvrigt:

- At kunne lave formelle øvelser, der træner (til eksamen viser) ovenstående teknik og taktik, og som inddrager overvejelserne fra teoridokumentet første del. (eksempel lektionen den 20/9

Teori.
Del 1
- som altså skal indgå i den praktiske eksamen – det vil sige, I skal have overvejelserne herunder med, når I laver jeres øvelser og det skal fremgå af drejebogen, hvilke overvejelser I har med i en øvelse.

Kaosspil. Spilhjulet. Læringsmodellen.

• Hvordan laver vi øvelser og spil, så alle kan deltage, uanset stadium på indlæringskurven?
• Hvad kræver det af øvelsen? Af de øvede fodboldspillere? Af de uøvede?
• Hvilke tekniske færdigheder er de basale i fodbold – og derfor dem, alle skal have kendskab til?
• Hvile taktiske færdigheder/kompetencer er de vigtigste i et kaosspil som fodbold?

Teori.
Del 2. Denne del vil typisk være noget, vi kan tale om efter den praktiske del af idrætseksamenen.
Flere undersøgelser viser, at motionsfodbold giver bedre sundhedsforbedring end andre idrætsdiscipliner. Hvordan kan det forklares?

Materiale:
Dokumentet: Fodboldforløb 2u, lektionen den 21/10

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
taktiske overvejelser i fodbold	06-10-2024

Omfang

Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Cha cha cha Pardans. Vi starter med at lære grundtrinnene og får rytmen ind i benene. Husk, at man ”går” på takt 2 og 3 og laver chassé på 4 og 1. Dernæst indøver vi 6 forskellige variationer. Udgangspunktet er, at du skal kunne disse variationer, som de fremgår af videoerne herunder. Undervejs i forløbet laver vi to team-øvelser, hvor 3-4 par har til opgave at indøve en rutine, så alle kan trinnene. Til en eventuel eksamen skal gruppen starte med at vise de forskellige variationer en efter en (til musik eller uden) – her vil det være det trin, hofte, kropsholdning, armstilling/bevægelse der er i fokus. Dernæst viser gruppen en rutine, hvori variationerne indgår til selvvalgt musik – her er det tilladt at opfinde ”overgangstrin” mellem de enkelte variationer. Det er også tilladt at kopiere en rutine fra nettet; blot variationerne er der. I rutinen er det selvfølgelig stadig vigtigt, at trinnene, kropsholdning, armbevægelse osv. er der, men her handler det også om rytme, om at følge musikken, at komme glidende fra en variation til en anden… Skulle man så misse et trin hist og pist, så er det ikke det, der trækker voldsomt ned, hvis man i første del har vist, at man behersker trinnene. Variationerne, som I skal kunne dem: (ligger også på lektionen den 20. februar) New York Cha Cha New Yorkers Lesson For Beginners - YouTube Damedrejning (Alemana) https://www.youtube.com/watch?v=WXtbu6K5z-Y Spot turn (begge drejer) https://www.youtube.com/watch?v=dwLyBdbvHlY Hand to hand https://www.youtube.com/watch?v=Xu4_wyvzQ_8 Shoulder to shoulder https://www.youtube.com/watch?v=85tIVeuXCAk Turkish Towel https://www.youtube.com/watch?v=W7n-l-TQwAA&feature=youtu.be Teorien, du skal kunne til eksamen: Svarene på spørgsmålene i dokumentet: "Selskabsdans og danseskoler" - lektionen den 2/12
Indhold	Kernestof: Cha cha - Alemana Cha Cha New Yorkers Lesson For Beginners cha cha cha opgave.docx description Selskabsdans og danseskoler.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Gymnastik grundtræning akrobatik Med udgangspunkt i en af Mats Mejdevi´s grundlæggende filosofier om ”Hvordan bør man tænke i opbygningen af en atlet”, skal I udarbejde en opvarmnings/træningssekvens, der træner specifikke kompetencer, som er basis for alle atleter. ”Tænk altid krop før sport”, som Mats udtaler. Smidighed, balance, corestyre, kropskontrol, rotation og kropsbevidsthed er ifølge Mats altafgørende for alle atleter og en fornuftig måde at træne det mere systematisk er, at putte det ind i den opvarmning, man jo alligevel laver, inden f.eks. en boldaktivitet. Jeres program, hvoraf springene og rullerne skal udføres på airtracks i Dronningborg (håndstand og andre øvelser kan I lave på andre måtter efter ønske) skal indeholde: Forskellige koordinationsudfordringer - med basis i hop/spring Kropsbevidsthed og kontrol - i core f.eks. med udgangspunkt i "trillebør-øvelser" Ruller/kolbøtter - gerne både lukkede og åbne (med strakte ben) Håndstand - og gerne håndstandsopvarmningsøvelser Håndstand til rulle Husk: måtten i Dronningborg er lang, så det er også et krav, at man kan være vedholdende i sin øvelse - altså holde koordinationen og kropsspændingen, balancen og bevægelsen hele vejen. Udover en serie med disse elementer, skal I også udvælge 4-5 akrobatikopstillinger, gerne nogle med jeres sparringsgruppe, så I også kan lave opstillinger med mere end 3-4 personer. I skal vælge opstillinger, hvor I kan vise, at I har kropskontrollen og styrken til de forskellige positioner, og I skal forsøge at få lavet en glidende overgang fra den ene til den næste opstilling.
Indhold	Kernestof: kommentarer til opvisning og drejebøger.docx description Gymnastik grundtræning akrobatik.docx description Grundtræning. Teori.docx description
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7

Basketball

Det blev et meget usammenhængende forløb med mange aflysninger undervejs og mange elever i 2.u, der på skift var fraværende. Vi nåede ikke at blive færdige med forløbet, så hvis det skal være et forløb til en eventuel eksamen, skal I have 2-3 gange mere, hvor I lærer og træner angrebsspillet med positioner, bevægelser og screeninger.

Men vi nåede:

- de grundlæggende regler med skridt og kontakt
- en tilvænning til driblinger med en basketball, som er stor og tung
- et standskud i teori og praksis
- et lay-up, inklusiv en bevægelsesanalyse med videouptagelser.

Materiale:
Dokumentet "Basketball foreløbigt" på lektionen den 7. april
Dokumenterne om Lay-up opgaven på lektionerne den 2. maj og den 6. maj