Holdet 3w Id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Annette Dam Hyldal, Steen Skov Tarpgaard Kristensen
Hold 2023 Id/w (1w Id, 2w Id, 3w Id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opvarmningsprogrammer
Titel 2 Pickelball
Titel 3 Fodbold - fysisk aktivitet og sundhed
Titel 4 Anatomi i spring
Titel 5 Fra fællesdans til pardans - folkedans til latin
Titel 6 Grundtræning
Titel 7 Touchrugby, roller og teamteori
Titel 8 Volleyball, træningsprojekt og idrætshistorie (DK)
Titel 9 Badminton og sociologi
Titel 10 Kreativ dans
Titel 11 OL og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opvarmningsprogrammer

Indhold:
Der undervises i rytmisk opvarmning i teori og i praksis.
Med afsæt i et teoretisk oplæg samt en test på egen krop af opvarmningens effekt, arbejder eleverne med det rytmiske opvarmningsprograms grundelementer:
- at kunne følge musikkens rytme og tempo
- at have forståelse for de tre typer af bevægelseskvaliteter
- at kunne finde velegnet musik til et opvarmningsprogram (musikkens udtryk/karakter samt rytme)
- at tilrettelægge et rytmisk, alment opvarmningsprogram à 15 minutter, hvor musik og bevægelser passer sammen,
- at kende og kunne instruere i gang-, sving-, hoppe-, løbe- og styrkeøvelser.
I grupper à 5-6 forbereder og gennemfører eleverne et opvarmningsprogram med resten af klassen/holdet som målgruppe og deltagere.

Materiale:
Idrætsbogen Yubio, s. 988-994: Kap. 30, Rytmisk opvamrning
Powerpoint fra undervisningen med teori om effekten af opvarmning.

Arbejdsformer:
Klasseundervisning, par- og gruppearbejde. Desuden har vi arbejdet hypotetisk-deduktivt, idet vi har testet effekten af opvarmning på nedenstående aktiviteter:
1. Sprint
2. Hoppehøjde
3. Eksplosivitet (længden på stød med medicinbold)
4. Stående længdespring
5. Smidighed

Grupper til opvarmningsprogrammer, 1w:
Gruppe 1 Jonathan S, Julie, Sabina, Jonathan B, Andreas G
Gruppe 2 Sofus, Freja, Mathilde, Christoffer, Mia
Gruppe 3 Thomas Buch, Villads, Nicho, Svend
Gruppe 4 Sitm, Maya, Amalie, Pelle, Anton
Gruppe 5 Frederik, Sofie, Lærke, Mads-Emil, Teddy
Gruppe 6 Anders, Mercedes, Johanne, Andreas F, Noah

Fokuspunkter:
- Have forståelse for de tre typer af bevægelseskvaliteter
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Planlægge gruppevis øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
- Finde egnet musik til de fundne øvelser (musikkens udtryk samt rytme)
- Udføre gruppens opvarmningsprogram og instruere klassen i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Reflektere og kommentere konstruktivt på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Svingserie (link til video) 10-01-2024
Opvarmningsprogram 07-02-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Pickelball

Pickelball:

Formål med forløbet:
- at opnå tekniske og taktiske færdigheder indenfor forskellige områder.

Tekniske færdigheder:
Der arbejdes med for og baghånd, Dink og volley-slag ved nettet og serv.

Taktiske færdigheder:
Eleverne skal kunne basale pickleball-regler og kunne udføre simple slagserier. Endvidere er der fokus på at skulle "indtage" net-spillet efter igangsætning af en duel.

Teoretisk indhold:
I den teoretiske del arbejder vi med regler og hvordan vi lærer bevægelser i idræt.


Bedømmelseskriterier:
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Slagserie, pickleball 30-04-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Fodbold - fysisk aktivitet og sundhed

I fodbold arbejder vi med forskellige elementer. Eleverne bliver vurderet efter evnen til at kunne udføre fokuspunkterne med korrekt teknik, samt evnen til at gøre sig spilbar (løbe sig fri, lave vendinger med bold) samt at kunne kommunikere til medspillere og skabe bredde og dybde i spillet.

FOkus punkter:
Teknik:
Boldtilvænning. Halvliggende vristspark, indersideaflevering, modtagning og tæmning af bold, vendinger (med inderside og yderside), evt. finter og afslutninger.

Taktisk: Bevægelse uden bold (Spacing og modløb), bevægelse med bold (vendinger), bredde i spil, dybde i spil (opstilling i "kæder"). Evt. presspil.

Teoretisk kobles fodbold til fysisk aktivitet og sundhed, hvor vi diskuterer betydningen af fysisk aktivitet og specifikt fodbold og dens indflydelse på sundhed.
Centrale spørgsmål i forløbet:
Hvordan kan vi definere sundhed?
Hvordan måler vi sundhed?
Hvad er fysisk aktivitet og hvilke effekter kan forekomme af aktivitet med høj puls?
Er fodbold sundt?
Hvem dyrker hvad?
Kan sundhed blive ekstrem?

Dokumentar om Anders og Mathilde: "Når sundt bliver sygt". Fra mitcfu.dk

Vurderingskriterier:
- god fysisk kapacitet
- kan redegøre for centrale begreber indenfor træning med høj puls
- kan behersker de tekniske og taktiske færdigheder fra undervisningen
- Har opnået kropsbevidsthed samt kontrol med fodbold
- kan indgå har har forståelse for roller i fodboldspillet (jf. placering på banen)
- Kan forstå fodboldspillets betydning for sundheden
- Kan redegøre for begrebet sundhed
- Kan beskrive hvad vi dyrker af idræt og diskutere hvorfor.
- Kan diskutere om sundhed kan blive for meget (Her inddrages "Når sundt bliver sygt" fra mitcfu.dk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Anatomi i spring

Springgymnastik med teknisk fokus på:

Formål med forløbet - Hvorfor:
- At træne basale færdigheder i springgymnastikken jf. gymnastikpyramiden
- At opnå tekniske færdigheder og forståelse for springgymnastikken med udgangspunkt/fokus på to spring: Kraftspring og salto
- At blive tryg ved at modtage andre og blive tryg ved at springe.
- At repetere anatomi i dele af de praktiske timer

Indhold – Hvad
- Træne kropsbeherskelse
- Eleverne skal indgå i en selvstændig kroplig læreproces og nå så langt op ad pyramidens trin som muligt. Baglæns spring er valgt fra.
o Forudsætter elevernes erfaringer og for-forståelse  zone for nærmeste udvikling
- Springfærdigheder: Håndstand, ruller, Håndstand rulle, Vejrmølle, Kraftspring, Salto.mv.

Metode - Hvordan:
Pædagogisk fokus i forløbet:
1.Tydelig opstart og afslutning i timer
- Koble lektion til tidlige lektion
- Eksplicit læringsmål for lektion jf. gymnastikpyramiden
- Hvad var formålet og nåede vi det?
- Hvad skal vi næste lektion

2. Eleverne bliver stilladseret gennem forøvelser, så eleverne føler sig trygge i undervisningen. De forskellige spring bygges altså gradvist op.

3. Individuel udvikling. Stort fokus på egen Zone for nærmeste udvikling. Der er ingen øvre grænse for hvad eleverne kan nå – støttes i grupper efter niveauinddeling. Jeg vil anvende gymnastikpyramiden som model for elevernes udvikling. Her kan de selv se hvor de befinder sig og hvad de skal arbejde på for at flytte sig et niveau. Vi stræber efter niveau 5. Her kan eleverne se progression for forløbet. Endvidere er der progression i hvert spring i forhold til sværhedsgraden af for-øvelserne.






Indhold og fokuspunkter i springene:
Kraftspring:
Tilløb Kontrolleret og kraftfuldt
Indspring Arme i luften,  
Få hænder med strakt krop til underlag ved at bøje i et ben.
Hænder isættes ”langt” fra fod
Afsæt
”Håndstand”, skulderafvikling, strakt krop, kraftig afvikling i afsætsben.
Landing
Hænder strakt over hovedet, samlede fødder
Progression: Se gymnastikpyramiden, men hvis eleverne mestrer et kraftspring eller salto, gives her flere muligheder for egen progression.
Kraftspring
Kraftspring – salto

Forlæns salto:
Tilløb: Eksplosivt løb, lavt indspring,
Afsæt: Samlede ben, løftet overkrop, arme løftes fra hovedet og op.
Landing: Arme foran kroppen, let bøjede ben, samlede/skildte ben i landing

Progression: Se gymnastikpyramiden
Salto
Hoftebøjet salto
Strakt salto
Strakt salto med ½skrue,1skrue
Start Salto - kraftspring Kraftspring – salto
Materiale - hvilket:
Gymnastikpyramiden
Youtube – videoer af forskellige springsekvenser
Slowrecording i springcentret – Eleverne kan se og vurdere sine egne spring.

Evaluering:
Formativ evaluering i timerne
- Jeg støtter, fejlretter og guider hver enkelt elev i hver time. Eleverne skal evaluere hinandens spring.
- Eksplicitte læringsmål, gymnastikpyramiden
Summativ evaluering
- Forløbsprøve




Teori:
Anatomi med muskel og ledlære - koblet til træningslære.
Her arbejdes med at forstå hvordan kroppen er opbygget og hvordan de anatomiske elementer arbejder sammen.
Tværbrodannelse og muskelkraft
Eleverne skal kunne arbejde med grundlæggende teori som skal kunne anvendes på en konkret udvalg bevægelse.
De skal altså kunne analyse en bevægelse og herefter kunne afgøre hvordan man kan træne den givne bevægelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11,66 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fra fællesdans til pardans - folkedans til latin

Folkedans:
opsamling fra 1.g - formål: At arbejde med Musikforståelse og gennem en lærerstyret undervisning med lavt faligt niveau at sikre høj aktivitet.

Efterfølgende bliver undervisningen mere elevstyret og sværhedsgraden stiger gennem latindansene kulminerer i et afdansningsbal.

Cha cha cha: Her arbejdes der med Grundtrin, Dansens historie, promenade (New york), damedrejning (Alemana), spotdrejning-højre og spotdrejning venstre, herredrejning, skulder til skulder, fremgang med drejning, Triple lockstep, skovtur, herredrejning, turkish towel.



Selvstændig udarbejdelse af trin til koreografi.

Afdansningsbal


Motivationsteori (Selvbestemmelsesteori + orienteringsstrategier, målorienteringteori, flowteori)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9,97 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Grundtræning

Grundtræning:

Muskelfibertyper og træningstilpasning.

Styrke

Aerob/anaerob arbejdsevne

Smidighed

Koordinering og Balance

Arbejdskravsanalyse: Elever fremlægger selvvalgte discipliner

Alle teoretiske begreber afprøves i praksis. Vi arbejder endvidere med hvordan man kan træne de forskellige grundtræningselementer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15,97 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Touchrugby, roller og teamteori

Tekniske elementer:
Underhåndskast, rotation i kastebevægelsen, gribeøvelser, retningsskift, accelerationer under boldbesiddelse, timing af aflevering i bevægelse.

Taktiske elementer:
Bevægelse uden bold, bevægelse med bold. Spilmønstre i angrebsspillet, krydsspil/overlap, "dump and scoop".

Eleverne skal kunne udføre tekniske og taktiske færdigheder ex. ved præcise underhåndskast i bevægelse, at kunne placere sig strategisk i forhold til medspillere i et angrebsspil (at mestre bølgebevægelse og støtte boldholderen), at kunne skabe fart i spillet ved at accelerere som boldholder og kunne skabe spilåbninger i angrebsspillet.

Teori:
Eleverne skal kunne besvare to centrale spørgsmål indenfor teamteori i touchrugby.
“Hvad er forskellen på en gruppe og et hold (Team)” og hvilke roller påtager man sig/får man tildelt på et team.
I undervisningen har eleverne skullet påtage sig forskellige roller og endvidere kunne identificere roller hos andres teams. Endvidere skal et tydelig målsætning for et team kunne ses i en given spilsituation.

Teamroller:
Winning is everything
Cooperation is everything - Samarbejde er alt
Creating legendary moments
Fighting hard is everything
Lektie: “Hvad er forskellen på en gruppe og et hold (Team)”

Roller I teamet:
Den Morsomme – letter stemning
Den sociale  - støtter og hjælper de andre
Den saglige leder – fornuftig og rationel
Den opildnede (Indpisker) – styrker kampiver
Lektie: ”Roller i idræt”

Generel teamteori, teamudvikling og hieraki

Lemmingeffekten

Videoer:
"Mød dit urmenneske - vindere og tabere" dr.dk 2018 CFU
"Lemmingeffekten" dr.dk manipulator 6.dec 2018

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13,31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Volleyball, træningsprojekt og idrætshistorie (DK)

Volleyball:
Teori koblet til træningsprojekt og fysisk træning
Praktisk:
- Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
- Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden
- Smash hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd
- Underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane
- Forståelse for regler og rotationssystem
- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere
- Evne til at spille bolden det taktisk mest fornuftige sted hen
- Forståelse af backspike (Dog ikke udføre rollen i praksis)
- Udføre rollen i forsvar: Modtagning af serv og Blokade (2 personers)

Træningsprojekt:
Selvstændigt arbejde med kredsløbstræning
I undervisningen er har der været fokus på forskellige træningsformer der træner konditionen - vi har arbejdet med fart lek, bike and run og 4x4 (Norsk interval princip)

Dansk idrætshistorie med fokus på idrættens og sportens udvikling koblet til strømninger i samfundet fra 1700-tallet til i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 28,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Badminton og sociologi

Formål:
- at forstå generelle regler for badmintonspillet.
- At arbejde med og forstå opvarmning som discplinspecifik.
- at opnå teknisk kompetencer : benbevægelse til de fire hjørner på banen, kort baghånds serv, lang forhåndsserv, clearslag, netspil, drop, lop og slagserier.
- At forstå teoretisk hvor man lærer motoriske færdigheder. Dette gøres ved at forstå de motoriske faser i indlæring og afprøve i praksis.
- Herunder den kognitive/nonverbale fase, den motoriske fase og den automatiserede fase.

I teoriforløbet arbejder vi med sociologi og doping
Centraler temaer:
- Idræt i det senmoderne samfund
Hvad kendetegner det senmoderne samfund og hvordan bruger vi kroppen som ontologisk"redskab"
- Hvad er udfordringer for det enkelte individ i det senmoderne samfund?
- Identitetskabelse gennem sporten
- Socialisering Primær, sekundær og tertiær
- Anerkendelse
- Hvad er og hvor findes idealkroppen?
- Hvordan kan man ulovligt jagte idealkroppen?
- Doping - Anabole androgene steroider og Erytropoitin
Hvad er virkningen og bivirkninger ved doping.

- Videoer:
"Besat af den perfekte krop" dr.dk 2016
"Sygt skarp" Krudten er kicket ind dr.dk 14 juni 2024
"Sygt skarp" Det havde jeg ikke regnet med dr.dk 14 juni 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kreativ dans

I undervisningen har der været fokus på fællesopbygning af en koreografi hvor eleverne både arbejde i par, fælles og i grupper. I denne proces har eleverne arbejdet selvstændigt med indlagte benspænd som poses og pauser.

Følgende produktkrav blev stillet til dansen:
Musik:
• I må meget gerne bruge mere end ét musiknummer, og musiknumrene kan med fordel have forskellige udtryk, hastighed (BPM), … PS: Brug ikke tiden på at klippe musikken i timerne, og brug ikke for lang tid på dette.
Produktet:
• Produktet skal have en varighed fra 2-4 minutter.
Det kan virke som lang tid, men husk at I godt må gentage sekvenser i serien flere gange, når der eksempelvis er en gentagelse i musikken (omkvæd eller lignende).
Processen:
Når I arbejder med at udvikle jeres dans, må I meget gerne tage elementer/trin/sekvenser fra undervisningen og supplere det eller selv finde på nye sekvenser. Til timerne må I gerne finde dansesekvenser fra musikvideoer eller andet på nettet, men pas på det ikke bliver for svært. Husk at tiden i timerne skal bruges på at danse, så forarbejdet skal gøres derhjemme.
I slutningen af hver time er det en god idé at optage det I er noget frem til på telefonen. Husk: I skal ikke vise det til andre med mindre alle er indforstået med det (Reglen er derfor, at det ikke vises til andre!).
Rækkefølge:
1. Find musik
2. Afprøv bevægelser, der passer til musikken, og prøv at sætte dem sammen (hav ikke for meget fokus på bevægelseskvalitet i denne fase).
3. Videreudvikle de sekvenser og bevægelser I er nået frem til. Brug ideerne, som er beskrevet i afsnittene variationsmuligheder og Labans bevægelseskvaliteter (se nedenstående) til at skabe variation i dansen.
4. Når dansen tager form, skal de enkelte dele øves mange gange, så serien/sekvenserne memoreres, så I får overskud til at fokusere på og arbejde med bevægelseskvaliteten.
(I skal øve på dansen derhjemme – lektie).
Variationsmuligheder:
- Synkrone bevæger (alle laver det samme)
- Uens bevægelser (Eksempelvis halvdelen vil lave en sekvens, mens den anden halvdel laver en anden sekvens).
- Rum: Bevægelse i forskellige planer (lav, mellem, højt plan – sagittaleplan, horisontale og frontale plan).
- Kanon (en person starter med at lave en bevægelse; de næste følger med eksempelvis 2 taktslag senere, og de sidste følger med efter 4 taktslag og bevægelsen laves sammen på de sidste fire taktslag).
- Freeze: Stopper op og holder positionen i et givent antal taktslag (eventuelt efterfulgt af kanon).
- Formationsskift
- Bevægelse i rummet (brug af rummet, så man ikke står i den samme position hele tiden)
- Temposkift
- Markerede bevægelser og førte bevægelser
- Balancemomenter, akrobatisk, parkourelementer
- Maskuline (hakka) og feminine (ballet).
- Forskellige former for sammenspil - individuelle bevægelser, parelementer/samarbejde, gruppesekvens eller battle.
- Lav eventuelt en historie/en fortælling i dansen
- Improvisation

Laban:
Inddrag Labans bevægelseskvalitet, så I overvejer:
o Rum
Det personlige rum
Det generelle rum
Begge rumtyper kan yderligere inddeles i:
• Frontalplan (dørplan)
• Sagitalplan (hjulplan)
• Horisontalplan (bordpladeplan)

• Høj plan
• Mellem plan
• Lav plan

Rumlige figurer
• Spid, synkron, asynkron, lille, stor, rund, …
o Tid:
• Hurtig, langsomt, accelererende decelererende.
• Pludselige eksplosive bevægelser eller langsomme, førte bevægelser.  

o Tyngde:
Kraftige eller lette bevægelser

o Flow:
Free flow
Bounded flow
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 OL og repetition

OL: Det antikke Grækenland
Her har vi arbejdet med hvilken måde samfundet var organiseret på, samt hvilke bevægegrunde der lå forude for de oprindelige gamle lege.
Der har været fokus på samfundets struktur, gudedyrkelse, konkurrence mellem bystater, prestige, fysisk og moralsk træning (opdragelse), fællesskab.

Med afsæt i de gamle lege springer vi videre til de moderne olympiske lege og har fokus på Olympismen - der former legene.
Her arbejder vi med begreberne dannelse, fællesskab, ønsket om fred på jord og ansvarlighed.

Eleverne arbejder herefter med konkrete eksempler på situationer i historien hvor olympismen ikke efterleves.
Problemer i Historien:
1936 Berlin - Propaganda
!968 Mexico - Racisme
1972 Munchen - Terror
1980/84 USA/SOVJET- Kold krig
1988 Doping
2008 London Fairplay
2022 Kina - Menneskerettigheder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer