|
Titel
4
|
Fodbold
For at alle i en gruppe af meget blandede fodboldkompetencer skal kunne bidrage med noget, er det vigtigt, at den enkelte kan/tør sætte ord på, hvor man er i læringsforløbet, og alle skal have en ide om, hvor man så i gruppen skal tage fat for at komme videre.
En måde at angribe læring i idræt (her fodbold) fremgår af dokumentet ”Teori fodbold” og som der står i dokumentet, de første syv sider af teorien skal du/gruppen vise I har styr på – ude på boldbanen. Vi har i forløbet udelukkende beskæftiget os med angrebssiden af fodbold, og det betyder også, at til en eventuel eksamen, må angrebsholdet, som er til eksamen, diktere specifikke regler for forsvarsholdet (som hjælper eksamensgruppen).
Målet er, at alle skal kunne spille 5-7 mands fodbold på små baner, hvor alle har et ansvar for, at alle på holdet deltager/har mening ud af at deltage 100 % aktivt og at alle kan få vist, at de har tilegnet sig nogle taktiske kompetencer i forløbet.
Til en eksamen kan I vælge at bruge de tekniske og taktiske øvelser, vi har øvet i undervisningen, eller I kan finde nogle andre gode på nettet og bruge dem – eller selv ”opfinde” nogle, der passer godt til jeres gruppe.
Taktiske krav:
- At vise/forstå grundlæggende spilforståelse (hensigtsmæssig placering på banen). Her har vi specifikt arbejdet med ”modløb”, ”overlap” samt forfinteløb.
Tekniske krav:
- At kunne aflevere inderside – modtage og sende tilbage (2 berøringer) – i det mindste i formelle øvelser
- At kunne tæmme bolde både langs jorden og i luften med ben/fod (bryst) – i formelle øvelser
- At kunne drible i høj fart med boldkontrol – i formelle øvelser
- At kunne lave mindst to finter (dem vi har øvet i forløbet – eller selvvalgte) – i formelle øvelser
Fysiske krav
- At kunne bevæge sig i interval-løb
Øvrigt:
- At kunne lave formelle øvelser, der træner (til eksamen viser) ovenstående teknik og taktik, og som inddrager overvejelserne fra teoridokumentet første del.
Teori.
Del 1
- som altså skal indgå i den praktiske eksamen – det vil sige, I skal have overvejelserne herunder med, når I laver jeres øvelser og det skal fremgå af drejebogen, hvilke overvejelser I har med i en øvelse.
Kaosspil. Spilhjulet. Læringsmodellen.
• Hvordan laver vi øvelser og spil, så alle kan deltage, uanset stadium på indlæringskurven?
• Hvad kræver det af øvelsen? Af de øvede fodboldspillere? Af de uøvede?
• Hvilke tekniske færdigheder er de basale i fodbold – og derfor dem, alle skal have kendskab til?
• Hvile taktiske færdigheder/kompetencer er de vigtigste i et kaosspil som fodbold?
Teori. Del 2.
Denne del vil typisk være noget, vi kan tale om efter den praktiske del af idrætseksamenen.
Flere undersøgelser viser, at motionsfodbold giver bedre sundhedsforbedring end andre idrætsdiscipliner. Hvordan kan det forklares?
Materiale:
Dokumentet: Teori fodbold, lektionen den 27/9
|