Holdet 3d SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Randers Statsskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mads Nielsen, Rasmus From
Hold 2023 SA/d (1d SA, 2d SA, 3d SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Grundforløb - Køn og ligestilling
Titel 2 2. Politik
Titel 3 3. EU
Titel 4 4. Ulighed og fattigdom
Titel 5 5. IP. Ukraine
Titel 6 6. Amerikansk præsidentvalg (SRO)
Titel 7 7. Unge og mistrivsel
Titel 8 8. Rigsfællesskabet
Titel 9 9. Økonomi
Titel 10 10. Velfærdsstaten – ulighed i sundhed
Titel 11 11. Deglobalisering
Titel 12 12. Kommunalvalg
Titel 13 13. Økonomisk bæredygtighed
Titel 14 14. Medierne og den demokratiske samtale
Titel 15 15. Rettigheder og pligter
Titel 16 Københavnertur (ekskursion)
Titel 17 Forberedelse til skriftlig og mundtlig eksamen
Titel 18 EU

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Grundforløb - Køn og ligestilling

Forløbet introducerer eleverne til samfundsfag ved at anvende fagets discipliner; sociologi, politologi og økonomi til at beskrive og undersøge forskellige sammenhænge mellem køn og ligestilling i det senmo-derne demokratiske samfund. De kvantitative og kvalitative metoder inddrages for at synliggøre forskel-lige typer af data samt de fordele og ulemper, som er forbundet med de to undersøgelsesmetoder.

Fra et sociologisk perspektiv inddrages som udgangspunkt identitetsdannelse og socialisering via Den-ciks teori om dobbeltsocialisering og Bourdieus tanker om habitus, social reproduktion og symbolsk vold. Med inddragelse af Giddens’ karakteristik af det senmoderne samfund og det rene forhold samt begreber som normer og sanktioner undersøges hvordan familien, relationer og kønsidentiteten har æn-dret sig over tid. Sociale og kulturelle forskelle inddrages desuden via inddragelse af forskellene på den individuelle og den kollektive kultur; vi- og jeg kultur. Diskussionen med fokus på køn og ligestilling suppleres med teori om kønssocialisering og socialkonstruktivismen som værende en modsætning de mere traditionelle tanker repræsenteret af biologisterne.   
Den sociologiske diskussion med fokus på køn som medfødt eller tillært følges op med en undersøgelse af de politiske partiers holdninger spørgsmålet. Fra det politiske område inddrages desuden forskellige former for lighed, som sættes i sammenhæng med partiernes holdninger til politisk regulering af ligestil-lingsområdet. Det undersøges hvorvidt partierne har regler for repræsentation og opstilling, ligesom for-skellene mellem de politiske repræsentanter og befolkningen kort inddrages for en diskussion om lige-stilling ikke kun i forhold til køn men også i forhold til fx alder, uddannelse og herkomst.
Det økonomiske område inddrages overvejende via kvantitative data som bl.a. har fokus på de økonomi-ske konsekvenser af uddannelses- og erhvervsvalg, arbejdsmarkedsstrukturer og løngab. Tankerne om stat, marked og civilsamfund inddrages for at nuancere diskussionen.

Forløbet afsluttes med eksamenstræningsopgave.

Til elever: nedenstående kilder/ kernestof er indholdet i jeres kompendium  fra grundforløbet.   

Kilder til litteraturlisten/Studieplanen

Storr-Hansen, Ditlevsen, Studstrup: ”Køn og ligestilling”, Columbus ibog 2023,
• Introduktion til køn og ligestilling - p188, 5 s.
• Familien her og nu - p212, 4,3 s.
• Nye familietyper - p215 – 5,8 s.
• Socialisering hjemme og ude – p211 – 5,4 s.
• Køn og uddannelsesinstitutioner - p210 – 3,8 s.
• Køn på ungdomsuddannelserne – p218 – 4,6 s
• Integration, køn og ligestilling - p209 – 3,3 s.- Læst i uddrag – ca. 2,5 s.
• Seksualitet, social tvang og køn – p219 – 3,9 s.

Brøndum og Hansen: ”Luk samfundet op!”, Columbus ibog 2023
• Giddens - p205 – 2,5 s
• Bourdieu - p311 – 4 s. – Læst i uddrag ca. 0,5 s

Borchsenus: ”Køn og ligestilling”, Samfundsfagportalen, Gyldendal
• Kønnets konstruktion og betydning
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Politik

- Forløbet starter med at introducere, hvad en ideologi er. Derefter arbejdes der med liberalismen, socialisme og konservatisme. I den sammenhæng kobles de politiske partier sammen med ideologierne. Her ses på forskellige forgreninger/ varianter af de klassiske politiske ideologier. Særligt er der her fokus på populisme. Der arbejdes med at placerer partierne på den fordelings- og værdipolitiske akse. Til sidst i forløbet analyseres vælgere og partiadfærd. Forløbet afsluttes med en hypoteseopgave omkring parti og vælgeradfærd.  

Centrale begreber:
-  politiske ideologi: menneskesyn, samfundsopfattelse, statens rolle,
- Liberalisme, konservatisme, socialisme,
-partier og ideologi: Venstre - højre - akse, fordelingspolitik, værdipolitik, issue-voting
- Parti og vælgeradfærd: Molins mode, Kaare Strøms teori, Medianvælgerteorien, Kernevælger, marginalvælgere, Issue voter/ Issue ownership, klasseparti, Catch all-partier, Markedspartier  
Diskussion: Hvorfor vælger partierne et konkret standpunkt? Til at analysere dette bruges Molins og Kaare Strøms teorier. Dertil benyttes den fordelings-  og værdipolitiske akse.

Kernestof:
Brøndum & Jensby: “Politikbogen ”, 2. udg side: 26 til 41 + side 47
Brøndum & Jensby: “Politikbogen ”, 2. udg side: 64 til 67  
Brøndum & Jensby: “Politikbogen ”, 2. udg side: 78 til 83 + 92 til 108
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. EU

Forløbet starter med en kort historisk gennemgang af EU. Derefter arbejdes der med EU’s forskellige institutioner, herunder hvorfor EU er opbygget på denne måde. I forløbet arbejdes der efterfølgende med københavnskriterierne. Der arbejdes i den forbindelse med Tyrkiet og Vestbalkan som konkrete cases i forholde til optagelse i EU.
Senere i forløbet arbejdes der med suverænitetsafgivelse, herunder berører det indre marked. Som optakt til EU-parlamentsvalget introduceres der til forskellige kriser som EU kan være med til at løse, herunder indvandring og migration, sikkerhedspolitik og grøn omstilling.
Til sidst arbejdes der med hvordan politikerne i EU- parlamentet er organiseret i forskellige grupper. Forløbet afsluttes med at eleverne skal undersøge hvem de vil stemmen på til valget                  
Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave omkring opbakningen til EU. I opgaven benyttes der lineærregression som metode.     

Kernestof:
Folketinget EU- oplysningen:
Den Europæiske Unions historie | EU Undervisning (tidslinjer.dk)
EU's institutioner / Folketingets EU-Oplysning  
Nye medlemslande  / Folketingets EU-Oplysning

Dokumentarfilmen Præsidenten:
Præsidenten | Filmcentralen

Branner, Hans ”Det Politiske Europa” Columbus ibog 2024 side p324, P323, p322 – udleverer som PDF med overskrift ”Union som endemålet”
Branner, Hans ”Det Politiske Europa” Columbus ibog 2024 side
¬Folketingets EU-Oplysning: ”EU på kryds og tværs” 2.udg: side, 40, 47-59, 90-93, 140-145, 155 til 163, 171-176
https://www.eu.dk/-/media/sites/euobeta/publikationer/eu-p-kryds-og-tvrs.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Ulighed og fattigdom

Forløbet omhandler ulighed og fattigdom i DK. Bourdieus begreber: kapitalformer habitus og felt bruges som teoretisk grundlag. Med de grundlag arbejdes der med social arv og ulighed. Dertil arbejdes der empirisk med ulighed indenfor uddannelse, indkomst og sundhed. Forløbet afsluttes med at diskutere ulighed med udgangspunkt i forskellige ideologier.

Centrale diskussioner: Er ulighed skidt for samfundet? Med udgangspunkt i forskellige politiske ideologier( liberalismen og socialismen)  

Centrale begreber:

Bourdieu: habitus, kapitalformer - økonomisk - kulturel - social, felt

- socialklasser
-social arv - positiv og negativ
social mobilitet: generations- og karrieremobilitet
- mønstrebryder
- relativ og absolut fattigdom
- Gini- koefficient
Kernestof:

Brøndum & Hansen: “Luk samfundet op!”, 4. udg. side. 86 - 99


Dokumentaren "En vej to verdener"  - https://www.danskkulturarv.dk/dr/en-vej-to-verdener-14/     


Artikel fra Altinget d. 7/11- 2019 "Alex Vanopslagh: Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark”
https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/la-der-vil-altid-vaere-ulighed-heldigvis

Artikel: "Fattige skal ikke fordele fattigdom imellem sig” af Karsten Hønge i Frederiksbergliv d.9.6.2021  
https://frederiksbergliv.dk/danmark/fattige-skal-ikke-fordele-fattigdom-imellem-sig



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. IP. Ukraine

Anvendt IP-teorierne realisme, idealisme og konstruktivisme til at forstå årsagerne til Ukrainekrigen

Realisme:  Anarki og selvhjælp versus hierarki (tekstboks 2.2), nulsumsspil, ressourcer, sikkerhedsdilemma, cyklisk historiesyn og pessimisme, polaritetsbegrebet, klassisk realisme versus neorealisme

Liberalisme (idealisme): Interdependens, demokratitesen, menneskets fornuft, lineær historie, institutioner, kollektiv sikkerhed, blød magt

Konstruktivisme: socialt konstruerede virkelighed, normer og ideer, aktører og fortolkning, diskurs, Alexander Wendts model for sammenspil mellem stater

Kernestof
Kompendium: IP-teorier: realisme, liberalisme, konstruktivisme.
Materiale fra IP-bogen, s. 34-87. Columbus. 2019.



Supplerende stof
Berlingske: ”Amerikansk professor: Vesten har opfundet et eventyr for at give Putin skylden for krigen”: https://www.berlingske.dk/opinion/amerikansk-professor-vesten-har-opfundet-et-eventyr-for-at-give-putin

Sydinvest: Magtkamp på den verdenspolitiske scene: https://www.sydinvest.dk/nyheder/magasinet-horisont/magtkamp-paa-den-verdenspolitiske-scene

Professor Caleb Gallemore: https://www.youtube.com/watch?v=kYU9UfkV_XI

P1 Genstart (podcast): Bornedal og apokalypsen: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/bornedal-og-apokalypsen-11802450367
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Amerikansk præsidentvalg (SRO)

Det amerikanske valg 2024: USA’s politiske system, checks and balances, Vælgertyper og sociodemografiske kendetegn ved republikanere og demokraterne, partiernes vælgerstrategier, polariseringen i det amerikanske samfund, populisme i amerikansk politik.

Kernestof
Kompendium: Amerikansk præsidentvalg 2020.
Materiale fra: Per Henriksen (red). ”USA’s udfordringer”, 3. udg. Columbus 2016, s. 62-68, 85-92, 105-134.


Supplerende stof
Interview med sociologen Arlie Hochschild bragt i Berlingske 19. oktober, 2024.

Elon Musk at Trump rally in Butler (youtube).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Unge og mistrivsel

Vi har set på trivselskrisen blandt unge i Danmark gennem følgende sociologiske teoretikere:

Michel Foucault: Diskurs, selvovervågning, selvdisciplinering, internalisering, magtbegrebet (normalitet, disciplinering, internalisering,  strukturel magt)
Axel Honneth: Private sfære, retslige sfære, solidariske sfære

Hartmut Rosa: Accelerationsbegrebet (teknologi, livstempo, social forandring) og kapitalismekritik

Andreas Reckwitz: Singularitetens tid og sociale medier

Jürgen Habermas:  livsverdenen, systemverden, formålsrationalitet, kommunikativ handlen og den herredømmefrie samtale.


Kernestof
Ann C. Sørensen (red.): ”Sociologiens kernestof”. Columbus. 2021. 48-83, 110-113

Dokument om konkurrencestaten:
Materiale fra:
- https://samfundsfag.dk/begreber/oekonomi/generel-oekonomi/konkurrenceevne/
- https://samfundsfag.dk/begreber/oekonomi/velfaerdssamfundet/konkurrencestat/



Supplerende stof
TV2-dokumentar: Presset ungdom

DR, Hvorfor trives drenge bedre end piger? Eksperter har et bud : https://www.dr.dk/nyheder/seneste/hvorfor-trives-drenge-bedre-end-piger-eksperter-har-et-bud

Information: Vi mærker, føler og kigger indad for at mestre livet. Men måske ser vi nu ’psykologiseringens’ slagside: https://www.information.dk/moti/2023/12/maerker-foeler-kigger-indad-mestre-livet-maaske-ser-psykologiseringens-slagside

Ole Birk Olesen Velfærdsstat og konkurrencestat: https://vimeo.com/639933927

Konkurrencestaten fra både rød og blå betales af børn og familiers lykke: https://www.youtube.com/watch?v=3iNO1988YoM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Rigsfællesskabet

Forskellige magtformer i international politik (hård, blød, institutionel, ressource, strukturel).

Udenrigspolitiske mål og midler.

Analyseniveauer til at forstå staters udenrigspolitik + adoptionsmodellen. Herunder forskelle på små, mellem og stormagter.
Forstå konflikten omkring Grønland.

IP-teorierne realismen og liberalisme anvendt på Arktiskonflikten.

Kernestof
IP-kompendium om Rigsfællesskabet: (i-bog) IP-bogen: kapitel 1, 5, 9 og 10 (uddrag). Systime 2025.

Supplerende stof
The Guardian’s analysis of why Trump wants Greenland. https://www.youtube.com/watch?v=o9CpOFudlbM
TV2: ”Mette Frederiksen – Grønland er ikke til salg”: https://nyheder.tv2.dk/live/2025-01-06-kampen-om-groenlands-fremtid?entry=4b2880c9-b346-44e4-862d-420de86b42c6
TV2: ”Grønland havde kun Danmark, indtil vigtigt øjeblik ændrede det”: https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-01-07-groenland-havde-kun-danmark-indtil-vigtigt-oejeblik-aendrede-det.

Information: Vi bør overveje at lade Trump købe Grønland. https://www.information.dk/debat/2025/01/boer-overveje-lade-trump-koebe-groenland


Gruppeopgave
- TV2. Aftaler mellem Danmark og USA vedr. Grønland: https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-01-07-groenland-havde-kun-danmark-indtil-vigtigt-oejeblik-aendrede-det

Thorkild Kjærgaard: ”Pil aldrig ved Monroedoktrinen”. Weekendavisen, 18 februar 2025: https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=ea9b4274

- Ekstrabladet. 11. januar 2025. Trumps Grønland: Sikkerhed, magt og ego:  https://ekstrabladet.dk/nyheder/Udland/trumps-groenland-sikkerhed-magt-og-ego/10492704

- Anders Puck Nielsen, officer og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet:https://www.youtube.com/watch?v=GlK3f1cs_l4

- Berlingske Tidende, 7. februar, 2025: ”De spiller meget højt spil”: Jarlov sender en klar besked til Grønland efter kovending. https://www.berlingske.dk/politik/de-spiller-meget-hoejt-spil-jarlov-sender-klar-besked-til-groenland-efter?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYNTPTYMI1y8fFrA6nhGaPwA4irEA6rnl-XjvkANPJAtRMr11_6giKK4bxQXeHE%3D&gaa_ts=67c5ecc5&gaa_sig=3az51mcDO2jvPm2rAqq4YdA66QchjeWSdTZ9Lef68h9dLBFVGGScSZZa7S6m-sGO1JUF0c5ieGEWJcM_HNSniw%3D%3D

- Matias Seidelin. USA-ekspert: Mette Frederiksens strategi til at tackle Trump har slået fejl: https://politiken.dk/debat/kroniken/art10246569/USA-ekspert-Mette-Frederiksens-strategi-til-at-tackle-Trump-har-sl%C3%A5et-fejl

- Information, 28. januar 2025: ”Mette Frederiksen svarer igen med fotodiplomati”. Af Lars Trier Mogensen. https://www.information.dk/indland/2025/01/mette-frederiksen-svarer-igen-fotodiplomati

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Økonomi

Vi har arbejdet med begreber og modeller i form af:  
- markedspris, udbud og efterspørgsel og markedsligevægt
- Det økonomiske kredsløb og konjunkturdiagrammet
- typer af konjunkturer (opgang-, høj-, ned- og lavkonjunktur)
- Økonomiske mål og målkonflikter
- Økonomisk politik (finans-, penge- og strukturpolitik – stramnings- og opkvalificeringsstrategi)

Kernestof
Brøndum: ”Luk samfundet op” s. 160-171 (kapitel 8)

Supplerende materiale
Konjunktururet. I Benny Jacobsen: ”Liv i Danmark”. 2010, s. 88-89.

Cases:
Kanslergadeforliget 1933
Kartoffelkuren
Egne små cases
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Velfærdsstaten – ulighed i sundhed

Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering i Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Politik
- politiske ideologier og skillelinjer med særlig fokus på sundhedspolitik
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked
- Ulighed

Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode
- komparativ metode
- statistiske mål, herunder lineær regression


Kernestof
Kompendium: Ulighed i sundhed.
- Uddrag fra Ibogen ”Økonomien kernestof” (kapitel 11)
- Uddrag fra Ibogen ”Sygt sundt” (kapitel 3, 5)
- Uddrag fra Ibogen ”Demokrati – globale og nationale udfordringer” (kapitel 5)

Supplerende Stof
Lavet hypoteser og egne diagrammer på baggrund af kvantitativt materiale, der relaterer sig til ulighed i sundhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11. Deglobalisering

- Set på forskellige former for globalisering, samt hvilke positioner eller holdninger, der er til globaliseringens konsekvenser.

- Globalisering: Økonomisk, politisk og kulturelt.

- Økonomisk globalisering og liberal økonomisk teori: Adam Smith og absolutte fordele + David Ricardo og komparative handelsfordele.

- Internationale organisationer og globalisering: EU og politisk og økonomisk globalisering, WTO: Økonomisk globalisering.

- Synspunkter på globalisering: optimist, pessimist, skeptiker.

- Deglobalisering og geopolitik.

- Småstater (Danmark) og økonomisk globalisering.

- IP-teorier knyttet til globaliseringssynspunkter: Liberalisme/idealisme, realisme og verdenssystemsteorien (radikal socialistisk teori).

Kernestof
Globaliseringskompendium: Globaliseringskompendium. Peter Brøndum: ”IP-bogen”, s. 127-157.

Supplerende stof
Cepos: Forstå globaliseringens økonomiske logik: Adam Smith (1723-1790) og David Ricardo (1772-1823).

EU’s historie: https://www.youtube.com/watch?v=KbhpxVBTZ34

Globaliseringen er mindre populær end nogensinde. Denne elefantgraf kan forklare os hvorfor. Artikel bragt i netmagasinet ”Zetland” 13. august 2020 (Af Oscar Rothstein – uddrag): https://www.zetland.dk/historie/s8Yxza79-a8aLPjkA-aab00

DR: Morgenpost fra Europa: For første gang nogensinde står nationalistiske højrefløjspartier til sejr i Europas stærkeste lande: https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/morgenpost-fra-europa-foerste-gang-nogensinde-staar-nationalistiske

Morten Messerschmidt: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=1510992477056718&set=a.263201358502509&type=3




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12. Kommunalvalg

Partiadfærd: Den tilpassede Molins model til kommunalpolitik

Vælgeradfærd tilpasset kommunalpolitik i form af borgmestereffekt, landspolitisk medvind, naboeffekt, men også klassiske vælgeradfærdsteorier rational choice issue-voting m.v.

Konstitueringsteorier og spillet om byrådet.  

Kernestof
Kompendium: Kommunalpolitik: ”Byrådet” (i-bog): Uddrag af kapitel 4, 5 og 6.

Supplerende stof
Valgresultater: https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/resultater/randers

Konstitueringsaftale, Randers kommune: https://www.randers.dk/demokrati/saadan-styres-kommunen/konstitueringsaftale/

Flodbyen Randers: https://flodbyenranders.dk/oplev-flodbyen/

Valgforbund, Randers kommune: https://www.randers.dk/demokrati/valg/dem-kan-du-stemme-paa/

Borgmesterens opbakning vakler: https://www.tv2ostjylland.dk/randers/bla-partier-udelukker-ikke-sf-borgmester-4c467

Det store slagsmål om huslejen i Randers: https://amtsavisen.dk/randers/lejere-slipper-15-procent-billigere-i-husleje-i-randers-politikerne-vil-se-paa-om-det-skal-laves-om

DR: Her er borgernes dom: Er kommunerne drevet godt? Se, hvordan det ser ud hos dig: https://www.dr.dk/nyheder/indland/her-er-borgernes-dom-er-kommunerne-drevet-godt-se-hvordan-det-ser-ud-hos-dig

Randers Amtsavis: Tilliden og indsatsen er i bund: Borgerne i Randers Kommune ikke tilfredse med byrådets indsats: https://amtsavisen.dk/randers/tilliden-og-indsatsen-er-i-bund-borgerne-i-randers-kommune-ikke-tilfredse-med-byraadets-indsats




P4: https://www.dr.dk/lyd/p4/kandidatfesten/kandidatfesten-2025/randers-kommune-spidskandidatdebat-14992540066
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 13. Økonomisk bæredygtighed

- økologisk økonomiske begreber og modeller så som lineær og cirkulær økonomi, afkobling, relativ afkobling, rebound effekter, grøn vækst, modvækst, vækstagnosticisme, vækstens dilemma, IPAT-ligningen og Kuznets-kurven, cirkulær økonomi, økologisk økonomi og doughnutøkonomi.
- målkonflikten mellem økonomisk vækst og klima og holdningerne til, hvorvidt denne konflikt kan overkommes
- sammenhæng mellem politisk ideologi og økologisk økonomiske begreber
- set på hvordan miljø og klima kan forstås på baggrund af den klassiske økonomi i form af begreberne markedsfejl og eksternaliteter.

Kernestof
Klimakompendium:
Mads Strarup: (ibog) ”Bæredygtighed – en samfundsfaglig temabog om verdensmålene”, kapitel 4 og 5 (uddrag). Systime, 2025.

Økonomiske redskaber i klimapolitikken: Ole Hedegaard Jensen: ”Klimaforandringer - politik, økonomi, sociologi” (ibog). Kapitel 5 (uddrag). Systime.

Kuznets-kurven. Fra ”ibog: ”Klima og bæredygtighed”:  https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188



Supplerende stof
DTU om grøn transport: https://www.dtu.dk/forskning/omraader/transport#hvad-er-groen-transport
Klimarådet: https://klimaraadet.dk/da/udforsk-vores-virkemiddelkatalog

To vækstsyn: Kritikere maler et forkert billede af degrowth. Debatindlæg bragt i netmagasinet ”Klimamonitor” 21. august 2023; Connie Hedegaard: Væksten skal være konsekvent klimavenlig. I Mandag Morgen: https://www.mm.dk/artikel/connie-hedegaard-vaeksten-skal-vaere-konsekvent-klimavenlig

Det fælles bedste. Manifest for grøn mobilitet. Februar 2025 (uddrag): https://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2025/02/40_nyhedsbrev_Klimaplan_GroenMobilitet_2.pdf

Klimaforandringer: Markedsfejl og eksternaliteter: Ibog – Klima og bæredygtighed: https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=191
Vækstens dilemma: https://www.ecomacundervisning.dk/oversigt-2/

Synopsistræning med bilagssæt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 14. Medierne og den demokratiske samtale

Mediernes demokratiske rolle
Medialisering
Forskelle mellem klassiske medier og sociale medier
Mediernes rolle i relation til mellem samtaledemokrati og elitedemokrati
Politisk kommunikation: Framing, meningshorisont, handlingshorisont
Kobling til partiadfærd i form af Molins model (opinionsfaktoren)

Kernestof
Kompendium: Mediernes rolle og den demokratiske samtale (Brøndum: ”Luk samfundet op”, 4. udg. Columbus, 2021, s. 152-166,  kapitel 7)

Supplerende samtale
DR: Mette Frederiksens nytårstale

DR: Mette Frederiksen og Pelle Broberg: https://tv2.dk/reel/2026-01-10-jeg-forstaar-ikke--hvorfor-danmark-goer-det-her-til-et-problem--siger-groenlandsk-partiformand-6387529657112

DR: Efter Trumps trusler tog Imaluk og Qulu ud for at preppe:  https://www.dr.dk/nyheder/udland/reels/efter-trumps-trusler-tog-imaluk-og-qulu-ud-preppe

Morten Messerschmidt (fødevarepriser og indvandring): https://www.facebook.com/MortenMesserschmidt

Messerschmidts Facebook opslag af 8. januar, 2026 (kl. 20.01) og Facebook-video af 8. januar, 2026 (kl. 09.00).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 15. Rettigheder og pligter

Forstå rettigheder og pligter
Forstå forskellen mellem civile, politiske og sociale rettigheder
Forstå forskellige typer af medborgerskabsbegreber
Sammenhæng mellem ideologi og medborgerskabsbegreb
Se integrationsdebatten i lyset af medborgerskabsbegrebet


Kernestof
Brøndum & Jensby: “Politikbogen ”, 2. udg., side, 201-216

Supplerende stof
Regeringen: Dansk statsborgerskab kræver håndtryk under ceremonien: https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-dansk-statsborgerskab-kraever-handtryk-under-ceremonien

Ekstrabladet: Kvinfo-direktør langer ud efter Højesteret efter Dorph-dom: https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/kvinfo-direktoer-langer-ud-efter-hoejesteret-efter-dorph-dom/11036787

Alex Vanopslagh: Åndelig fattigdom: https://www.facebook.com/photo/?fbid=394885818668530&set=a.389425369214575

Youtube: Fredrik Vad ”Den tredje erkendelse”:
Frederik Vads tale i Folketinget om udlændingestramninger
Jesper Dyhrberg, Netmediet PioPio: Vads retorik vækker mindelser om 1950’ernes kommunist-paranoia: https://piopio.dk/vads-retorik-vaekker-mindelser-om-1950ernes-kommunist-paranoia


Kvantitativt materiale og uddrag af interview vedr. social kontrol fra medborgerundersøgelsen 2024 og integrationsbarometeret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Københavnertur (ekskursion)

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forberedelse til skriftlig og mundtlig eksamen

Videoer
Om procentandele og diagram: https://www.youtube.com/watch?v=qHWEZM0rvWQ

Om indekstal og diagram: https://www.youtube.com/watch?v=c91CZAqI1BA

Om statistisk usikkerhed: Konfidensintervaller excell

Om lineær regression: https://www.youtube.com/watch?v=zOkChVS6NFI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 EU

Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer